Forslag til folketingsbeslutning om at fremme den danske håndværkerkultur

Fremsat den 15. marts 2022 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at fremme den danske håndværkerkultur

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at fremme den danske håndværkerkultur.

(Beslutningsforslag nr. B 185)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at gennemføre initiativer til fremme af erhvervsuddannelser og vilkårene for Danmarks kommende håndværkerstand.

Forslagsstillerne finder dette beslutningsforslag nødvendigt for at sikre relevant, uddannet og tilstrækkelig arbejdskraft i morgendagens Danmark.

Der er akut mangel på faglært arbejdskraft, og det vil forblive virkeligheden de næste mange år, hvis ikke vi retter kursen op med det samme.

Dansk Folkeparti er bekymret for, at hvis vi ikke formår at gøre noget ved problemet, bliver prisen stor både menneskeligt og i kroner og øre.

Omkostningerne for videnssamfundet bliver sammenhængskraften, social og politisk polarisering, vores skattede tryghed og ikke mindst vores tillid til hinanden.

Vi kan ikke bare blæse på de udfordringer, der er, med at få uddannet unge på en relevant og meningsfuld måde.

Prisen er simpelthen for høj.

Der er for meget på spil.

Den voldsomme centralisering og den himmelråbende naive drøm om et samfund uden produktion har også en geografisk slagside, som kun få havde forestillet sig.

For hvad sker der, når der er langt til uddannelse, virksomhederne ikke kan tiltrække arbejdskraft og staten lukker sygehusene og politistationerne og tilmed lægger kommunerne sammen?

I dag har vi et samfund, som vi kan være stolte af, men også et samfund med plads til forbedringer.

Vores uddannelsespolitik er et af de steder, vi kan forbedre gevaldigt.

Vi skal nemlig ikke lave det samme allesammen.

Vi skal komplimentere hinandens svagheder og udnytte hinandens styrker.

Danmark har brug for arbejdskraft på alle niveauer og i alle fag – ikke kun djøf’ere og akademikere.

Vi skal fremadrettet sikre social mobilitet, meningsfuld beskæftigelse og en produktivitet, der gør os i stand til at løfte stærkere og stærkere med de samme medarbejdere.

Danskerne har i meget stor målestok hænderne skruet godt på, og det skal vi også være stolte af og udnytte.

Forslagsstillerne anerkender, at et opgør med indoktrineringen til at skulle tage lange videregående uddannelser, som starter allerede tidligt i folkeskolen, bliver svær.

Det kommer til at tage tid at gøre op med idéen om, at alle skal være akademikere.

En del af forklaringen på uddannelsesræset ligger i myten om videnssamfundets behov for, at alle skal gå på universitetet.

Gudskelov er den myte bristet noget så eftertrykkeligt selv for Socialdemokratiet og selv for undervisningsministeren, der i en artikel på altinget.dk har udtalt: »Det har jo også vist sig at være vrøvl fra ende til anden.« (»Rosenkrantz-Theils analyse af erhvervsuddannelsernes tilbagegang: Selvejet og myten om videnssamfundet«, altinget.dk/uddannelse, den 7. maj 2021).

Vi har brug for og skal tilskynde til uddannelse af enhver slags.

Ikke mindst håndværksfagene og de tekniske uddannelser skriger på flere elever og studerende efter lang tids forfordeling og forsømmelse.

Store hæderkronede danske virksomheder med en milliardeksport kan ikke finde den arbejdskraft, de har brug for i Danmark, og hele 44 pct. af virksomhederne ville gerne have produceret mere, hvis de kunne skaffe arbejdskraft (»Forgæves rekrutteringer giver produktionstab til hver anden virksomhed«, DI, den 5. oktober 2021).

Ganske tankevækkende har eksempelvis Københavns Kommune 100 kommunikationsansatte.

Vi bør kigge mod især Schweiz, som vi har mange ligheder med, og som har knækket koden til at sikre et diversificeret uddannelsessystem med mange muligheder for alle gennem hele livet.

Hele to tredjedele af en schweizisk ungdomsårgang får således en erhvervsuddannelse (»Vocational Education and Training« (VET), State Secretariat for Education, Research and Innovation SERI, den14.

september 2021), hvor det i Danmark er omtrent en femtedel, og set over et livsforløb ender et lige stort antal i begge lande med en videregående uddannelse, nemlig 55-60 pct. I Schweiz har de forstået, at man uden de fornødne færdigheder ikke kan omsætte viden til gode produkter.

Viden og færdigheder hører sammen og komplimenterer hinanden.

Det er afgørende for vores virksomheder og fremtidige velstand, at vi ikke kun har kvalificeret, men også den rette arbejdskraft.

Har vi ikke det, vil vi ikke opleve produktivitetsstigninger og øget velstand.

Forslagsstillerne vil gerne rette op på den skævhed, der er opstået, både i fordelingen af uddannelsesmæssige baggrunde i befolkningen og geografisk set.

Vi er slet ikke i tvivl om, at initiativerne vil gøre det nemmere at opnå en meningsfuld beskæftigelse og et godt liv i hele Danmark.

Gennemførelsen af initiativerne i beslutningsforslaget er et ydmygt forsøg på at rette op på den skade, som myten om akademikernes videnssamfund har forvoldt.

Det er et samfund, hvor en arbejdsløs designer mener, at hun er for god til et rengøringsjob (»Arbejdsløs designer siger nej til rengøringsjob: »Jeg har andre ambitioner og interesser««, Berlingske.dk, den 2. september 2021), alt imens rengøringsassistentens skat dækker halvdelen af den arbejdsløses dagpengesats.

Det er et samfund uden konsekvenser, og som kun drives af en selvrealiserende migkultur uden blik for, hvad der er godt for samfundet, og hvad der er rimeligt over for andre.

Kort sagt, skal vi væk med myten om »bedre« uddannet og have respekten og ærbødigheden for det arbejdende folk tilbage.

Folketinget pålægger regeringen at tage et opgør med uddannelsessnobberiet og styrke håndværkertraditionen ved at arbejde for at skabe en kulturændring omkring erhvervsuddannelser og faglært arbejde.

Det skal ske ved følgende initiativer

-

Mere praksisfaglighed i folkeskolen.

-

Nye og bedre erhvervsrettede udskolingstilbud.

-

Flere timelærere med høj praksisfaglighed.

-

Styrkelse af kernekompetencer i dansk og matematik i folkeskolen.

-

Bedre muligheder for eux – praksisfaglighed og boglige evner understøtter hinanden.

-

Erhvervspraktik i 8. og 9. klasse.

-

Bedre rammevilkår for erhvervsuddannelser.

-

Etablering af flere campusområder for at skabe et attraktivt studiemiljø.

-

Eftersyn af læreplaner og bedre vilkår for voksenelever.

-

Fleksibel dimensionering og flere uddannelsesveje på erhvervsakademierne.