Forslag til folketingsbeslutning om forbrugerbeskyttelse mod svindel med NemID og MitID

Fremsat den 1. marts 2022 af Peter Skaarup (DF), René Christensen (DF) og Morten Messerschmidt (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbrugerbeskyttelse mod svindel med NemID og MitID

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om forbrugerbeskyttelse mod svindel med NemID og MitID.

(Beslutningsforslag nr. B 171)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende kalenderår at fremsætte lovforslag, der sikrer, at man som offer for svindel med NemID og MitID ikke skal hæfte for de aftaler, som en tredjemand ulovligt har indgået gennem svindel.

Forslagsstillerne lægger med beslutningsforslaget op til, at man som offer for svindel med NemID og MitID aldrig skal hæfte for de aftaler, som en tredjemand ulovligt har indgået ved svig.

Dette er desværre ikke tilfældet i dag.

Nuværende retspraksis på området lægger navnlig vægt på tre forhold i spørgsmålet, om et offer for svindel med f.eks. NemID og MitID skal hæfte for aftaler, som en tredjemand ulovligt har indgået ved svig.

Det drejer sig om følgende tre forhold (Retsudvalget alm. del – svar på spm.

666, folketingsåret 2020-21)

Denne retspraksis betyder, at en borger kan ende med at hæfte for aftaler, hvis en tredjemand misbruger borgerens NemID eller MitID til f.eks. at købe produkter på afbetaling eller optage forbrugslån (»Misbrug af NemID«, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, forbrug.dk).

Forslagsstillerne finder det ikke rimeligt, at ofre for svindel med NemID kan stå tilbage med en voldsomt stor gæld, uden at de har gjort noget forkert.

Forslagsstillerne bemærker i den forbindelse, at det ofte er ældre mennesker, der bliver udsat for svindel med NemID.

Eksempelvis blev flere end 60 personer i alderen 70 til 90 år bedraget for omtrent 5,8 mio. kr. af svindlere efter at have udleveret oplysninger om NemID til svindlere, der udgav sig for at være ansat i skattevæsenet (»Stor sag kaldes Sweet Talk – 3000 fik opkald fra svindlere«, Kristeligt Dagblad, den 20. oktober 2021).

Når staten og de økonomiske infrastrukturer som udgangspunkt tvinger folk til at være tilmeldt e-Boks, NemID og lignende løsninger, bør der samtidig være en tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse på området.

Ved at vedtage dette beslutningsforslag kan borgernes tryghed på internettet styrkes, og ligeledes kan tiltroen til, at staten beskytter borgeren, når borgeren tager it-systemer i brug, der i realiteten er dem pålagt.

Derudover vil forslaget forhindre, at ofre for svindel med NemID og MitID kan stå tilbage med en ubetalelig gæld.

Således vil forslaget øge både borgernes sikkerhed og retsfølelse i sager om økonomisk it-kriminalitet.

1)

under hvilke omstændigheder tredjemand har tilegnet sig oplysninger om f.eks. NemID,

2)

om indehaveren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og

3)

om indehaveren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug.