Forslag til folketingsbeslutning om mere frihed til folkeskolernes skolebestyrelser

Fremsat den 1. marts 2022 af Ellen Trane Nørby (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Marie Bjerre (V), Stén Knuth (V), Anni Matthiesen (V) og Kenneth Mikkelsen (V)

Forslag til folketingsbeslutning

om mere frihed til folkeskolernes skolebestyrelser

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Ellen Trane Nørby (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om mere frihed til folkeskolernes skolebestyrelser.

(Beslutningsforslag nr. B 136)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag i folketingsåret 2021-2022, der giver folkeskolernes skolebestyrelser mere ledelsesrum og flytter en række kompetencer fra kommunalbestyrelsen til skolebestyrelserne.

En god skolegang er med til at give vores børn de bedste kort på hånden til resten af livet.

Derfor er det vigtigt, at vi har stærke folkeskoler, der kan tilgodese de enkelte elevers behov og løfte deres trivsel og læring.

Stærke folkeskoler kræver lokale løsninger, da det er dem, der har deres daglige gang på de enkelte skoler, eleverne, lærerne, ledelsen, forældrene og det pædagogiske personale, der ved, hvad der er behov for på de enkelte skoler.

Der er milevid forskel på at drive en større folkeskole i København og en lille landsbyskole i Midtjylland, og i de enkelte kommuner kan forskellen på skolerne også være stor.

Derfor vil løsninger, der skal passe til alle, ofte ikke passe til nogen.

I maj 2021 kunne børne- og undervisningsministeren – med mere end et års forsinkelse – præsentere en redegørelse for folkeskolereformen for Folketinget (»Folkeskolereformens målsætninger er ikke indfriet endnu«, Børne- og Undervisningsministeriet, den 28. maj 2021).

I redegørelsen blev det endeligt slået fast, at folkeskolereformen ikke har løftet det faglige eller trivselsmæssige niveau i folkeskolen.

Venstre meldte derfor klart ud, at vi ønsker en markant styrkelse af friheden for folkeskolerne og særlig skolebestyrelserne.

Venstre ønsker ikke at skrue folkeskolen tilbage til tiden før folkeskolereformen, men vi tror på, at beslutningerne træffes bedst lokalt på skolen, hvor man kender eleverne og forældrene.

Skolebestyrelserne spiller en vigtig rolle i udviklingen af vores folkeskoler, fordi det er det rum, hvor ledelse, lærere, pædagogisk personale, forældre og elever kan mødes og sætte retningen for skolen.

Af den årsag ønsker forslagsstillerne, at de enkelte skolebestyrelser får mere frihed til at vælge de løsninger, som passer til de behov, der er på skolerne, så der tages højde for både elevsammensætning, lokalområdet og særlige lokale ønsker.

I den forbindelse giver frihed og medejerskab over beslutninger et større lokalt engagement omkring det at skabe en god skole, når skolebestyrelsen oplever, at de kan være med til at trække skolen i den retning, de finder rigtig.

På den måde kan båndene og følelsen af ejerskab mellem familierne og den enkelte skole blive styrket.

Samtidig vil mere frihed til skolebestyrelserne være med til at sikre, at forældre også i fremtiden vælger den lokale folkeskole til deres børn.

Forslagsstillerne ønsker konkret, at skolebestyrelserne får frihed til at

Kort sagt skal skolebestyrelserne have frihed til at drive stærke lokale skoler.

Økonomi

Forslaget flytter en række beslutningskompetencer til skolebestyrelserne, men har ikke til hensigt at ændre i udgifterne til folkeskoleområdet.

På baggrund af ovenstående pålægges regeringen at fremsætte et lovforslag, der skal sikre mere frihed til folkeskolernes skolebestyrelser, herunder friheden til at hyre og fyre, til at styre eget budget, til at investere i det, der ønskes lokalt, og til at vælge profil.

-

hyre og fyre skolelederen,

-

vælge eller fravælge læringsplatform,

-

købe det undervisningsmateriale, de ønsker,

-

vælge at konvertere understøttende undervisning til tolærerordninger,

-

beslutte, at skolen af pædagogiske grunde kan vælge, at undervisning fra børnehaveklassen til og med 3. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (også kaldet aldersintegrerede klasser),

-

oprette eliteidrætsrelaterede klasser på 7.-10. klassetrin,

-

oprette særlige talentklasser i musik fra 0.-10. klasse,

-

kunne beslutte, at skolen og ungdomsskolen skal have fælles leder og fælles bestyrelse, og

-

kunne vælge profil og satse på bestemte områder.