Forslag til folketingsbeslutning om at hjemkalde de danske militære bidrag til »Operation Barkhane« i Mali og Sahelregionen

Fremsat den 28. januar 2022 af Eva Flyvholm (EL), Christian Juhl (EL), Rosa Lund (EL) og Søren Søndergaard (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om at hjemkalde de danske militære bidrag til »Operation Barkhane« i Mali og Sahelregionen

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Eva Flyvholm (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at hjemkalde de danske militære bidrag til »Operation Barkhane« i Mali og Sahelregionen.

(Beslutningsforslag nr. B 78)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at hjemkalde de danske militære bidrag til Operation Barkhane i Mali og Sahelregionen.

Et flertal i Folketinget vedtog den 25. maj 2021 beslutningsforslag B 297 om danske militære bidrag til »Operation Barkhane« i Mali og Sahelregionen (folketingsåret 2020-21) og gav dermed sit samtykke til, at danske militære bidrag kunne indsættes til støtte for »Operation Barkhane«, herunder Task Force Takuba, i Mali og Sahelregionen.

Siden vedtagelsen er en række forhold i området forværret yderligere, og det giver grundlag for så stor bekymring, at Danmark ikke bør fortsætte med at have indsat militære bidrag i så problematisk en kontekst.

I både 2020 og 2021 var der militærkup i Mali.

På trods af indledende løfter om afholdelse af valg har militærstyret i januar 2021 meddelt, at der ikke vil blive afholdt valg i Mali inden for de næste 5 år.

Danmark og de internationale styrker har således ikke udsigt til at kunne samarbejde med en demokratisk valgt regering, hvilket naturligvis svækker missionens mandat og legalitet.

Senest har militærstyret i Mali også meldt ud, at de mener, der er problemer forbundet med den danske tilstedeværelse, og at de ikke ønsker den.

De maliske sikkerhedsstyrker står desuden bag drab og overgreb på civilbefolkningen.

I 2020 blev flere civile dræbt af sikkerhedsstyrker end af radikale islamistiske grupper.

Det anslås, at mere end 1.500 civile er blevet dræbt i Sahel (Mali, Niger og Burkina Faso) i 2021.

Det fremgår bl.a. af den uafhængige nyhedskilde The New Humanitarian i artiklerne »Uncovering the civilian toll of France’s anti-jihadist war in Mali«, den 16. juni 2021, og »No strings attached?

How Europe’s military support for Mali closes its eyes to abuses«, den 26. august 2021, og af The Global Centre for the Responsibility to Protects side om Mali.

Det høje antal civile drab, menneskerettighedskrænkelser og brud på folkeretten må anses som så problematiske og systematiske, at Danmark ikke kan forsvare at træne og støtte de maliske sikkerhedsstyrker.

Kombinationen af voldelige sikkerhedsstyrker og tilstedeværelsen af udenlandske styrker risikerer også at give øget grobund for radikalisering og opbakning til terrorgrupperne, en tendens, der bl.a. blev set i Afghanistan, og som også allerede nu kan iagttages i Mali, jf. »NGO coalition says new tack needed to fight Sahel insurgency«, france24, den 13. april 2021.

Endelig er det i efteråret 2021 kommet frem, at Mali samarbejder med russiske lejesoldater fra den såkaldte Wagnergruppe, og at gruppen ligefrem gennemfører operationer med den maliske hær.

Gruppen skulle modtage støtte og materiel fra den russiske regering, som har et formelt samarbejde med regeringen i Mali.

Både Danmark og andre lande i EU har fordømt dette samarbejde, og det bør derfor også have konsekvenser.