Legislator Case Law & Legislation
20211BB00065 DK

Forslag til folketingsbeslutning om indkaldelse til forhandlinger om obligatorisk stillingtagen til, om man vil være organdonor

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2021 65 Valid

Fremsat den 11. januar 2022 af Mette Abildgaard (KF), Liselott Blixt (DF) og Kirsten Normann Andersen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om indkaldelse til forhandlinger om obligatorisk stillingtagen til, om man vil være organdonor

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Mette Abildgaard (KF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om indkaldelse til forhandlinger om obligatorisk stillingtagen til, om man vil være organdonor.

(Beslutningsforslag nr. B 65)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2021 65 Valid

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at indkalde Folketingets partier til forhandlinger med henblik på at lave en politisk aftale, der gør det obligatorisk at tage stilling til, om man vil være organdonor.

BSF B#LOKDOK41 2021 65 Valid

Ved udgangen af 2020 stod 408 danskere på venteliste til et nyt organ ifølge Dansk Center for Organdonation.

Vi ved desværre med relativt stor sikkerhed, at de langtfra alle sammen vil få hjælp i tide.

I 2020 døde 18 danskere, mens de ventede på en organdonation (»Organdonation i tal«, www.organdonation-ja-tak.dk).

Det er dog væsentligt at nævne, at der findes et mørketal i Danmark, da de patienter, som dør, fordi de ikke transplanteres i tide, ikke medregnes.

Disse patienter bliver så syge, at man ikke længere tør transplantere dem, og de dør af organsvigt, fordi de ikke fik et organ i tide, men de tælles ikke med i de danske statistikker.

Der kunne hvert år reddes menneskeliv, hvis flere fik sig registreret som organdonor.

De færreste bryder sig om at blive mindet om egen dødelighed, i hvert fald får danskerne ikke i tilstrækkelig grad taget stilling til organdonation.

I dag har kun 26 pct. af danskerne over 15 år registreret deres holdning til Organdonorregistret og dermed aktivt taget stilling til organdonation (»Danskernes stillingtagen«, www.organdonor.dk).

Det har både den konsekvens, at der mangler organer til donation, men også, at den efterladte familie står i et svært moralsk dilemma.

Undersøgelser viser, at 91,9 pct. af danskerne tilkendegiver, at de er positive eller meget positive over for organdonation, mens 85 pct. af danskerne er villige til at donere deres organer, hvis deres liv ikke står til at redde (»Organdonation i tal«, www.organdonation-ja-tak.dk).

Forslagsstillerne ønsker, at flere skal forholde sig til organdonation, også selv om det er svært.

Derfor ønsker vi, at det skal gøres obligatorisk for alle over 18 år at tage stilling til organdonation.

Det skal ske i mødet med det offentlige, eksempelvis

Når man én gang har registreret sin holdning, vil man ikke fremover blive bedt om det igen.

Man kan dog altid ændre sin stillingtagen, hvis ens holdning til spørgsmålet ændrer sig.

Det skal i udgangspunktet fortsat være muligt svare »ved ikke«.

I så fald bør det overvejes med et vist tidsmæssigt interval at give en påmindelse om, at det offentlige ikke har angivet en stillingtagen.

BSF B#LOKDOK41 2021 65 Valid

-

Når der udstedes og fornyes kørekort.

-

Når der udstedes og fornyes sygesikringsbevis.

-

Når der udstedes og fornyes pas.

-

Når personen slår op i den personlige sundhedsjournal i forbindelse med eksempelvis et lægebesøg.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →