Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af klimaflygtninge

Fremsat den 17. november 2021 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)

Forslag til folketingsbeslutning

om beskyttelse af klimaflygtninge

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Sikandar Siddique (FG)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af klimaflygtninge.

(Beslutningsforslag nr. B 44)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingssamling at etablere ny national lovgivning i tillæg til FN’s flygtningekonvention, der giver en beskyttelses- og asylstatus til mennesker, som er flygtet grundet klimaforandringerne.

Mange flygter fra klimaforandringerne

Klimaforandringerne er en udbredt grund til, at mennesker er nødsaget til at flygte fra deres hjem.

Flugten sker enten internt i deres eget land eller på tværs af landegrænser, hvor de søger midlertidig eller permanent beskyttelse.

Disse mennesker på flugt fra klimaforandringerne kan betegnes som klimaflygtninge.

Oversvømmelser og kraftige storme er de mest almindelige klimarelaterede årsager til, at mennesker tvinges bort fra deres hjem.

I perioden 2008-2018 var oversvømmelser skyldt i over halvdelen af alle vejrrelaterede fordrivelser.

Yderligere 35 pct. af de vejrrelaterede fordrivelser skyldtes orkaner og storme (»Klimaflygtninge«, Mathias Høj Kristensen, Care.dk).

Fordrivelserne kan også skyldes tørke og havvandsstigning, som forventes at blive mere fremtrædende i de kommende år.

Men vi har langt fra opdaget alle de udfordringer, som ændringer i klimaet vil føre med sig.

Der mangler regulering for klimaflygtninge

Klimaflygtninge er i dag ikke omfattet af FN’s flygtningekonvention.

Det skyldes at flygtningekonventionen ikke forholder sig til de problemstillinger, som klimaflygtninge er udsat for.

Flygtningekonventionen kræver i sin nuværende udformning, at en flygtning skal være personligt forfulgt for at falde inden for konventionens beskyttelse.

Klimaforandringerne forfølger dog ikke nogen personligt.

De er altomfattende og derfor strukturelle og kollektive.

For at hjælpe klimaflygtninge kræver det nogle helt anderledes kollektive kriterier, som ikke er reguleret i konventionen i dag.

På nuværende tidpunkt findes der ingen lovgivning, som giver en beskyttelsestatus i tilstrækkelig grad til indivder, som er flygtet grundet klimakrisen.

(»Forsker: Flygtningekonventionen er ikke det rigtige redskab til at håndtere klimaflygtninge«, Sune Lægaard, Altinget.dk den 18. maj 2020).

Problemet skal håndteres på forhånd

En mulig løsning på problemet med manglende hjælp til klimaflygtninge kommer fra professor Sune Lægaard, ph.d. og viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC.

Han foreslår en helt ny ramme til at håndtere klimaændringerne og deres konsekvenser, nemlig at problemet skal forsøges håndteret på forhånd og ikke som symptombehandling på bagkant.

Sune Lægaard udtaler bl.a.: »Verdens lande bør først og fremmest tage stilling til, hvordan de kan begrænse klimaændringerne og afbøde effekterne af klimaændringerne.

Afbødning kan sagtens ske i andre lande, hvor alternativerne vil være, at folk tvinges på flugt.

Det vil være i alles interesse, både de udsatte lande og dem, der ellers ville modtage flygtninge.

Hvor dette ikke er muligt, bør verdens lande sekundært tage stilling til, hvordan de fordeler ansvaret for aktivt at hjælpe folk tvunget på flugt af klimaændringerne.

Dette kan og skal ikke håndteres ud fra individualiserede vurderinger af enkeltpersoner, men løftes på statsniveau«, jf. Sune Lægaards indlæg i Altinget.dk som omtalt ovenfor.

På den baggrund ønsker forslagsstillerne med dette forslag at lave ny national lovgivning i tillæg til koventionerne, som giver den tilstrækkelige beskyttelse af individer, som er flygtet grundet klimaforandringerne.