Forslag til folketingsbeslutning om kvalificeret flertal ved dansk krigsdeltagelse

Fremsat den 12. oktober 2021 af Eva Flyvholm (EL), Karsten Hønge (SF) og Martin Lidegaard (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om kvalificeret flertal ved dansk krigsdeltagelse

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Karsten Hønge (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om kvalificeret flertal ved dansk krigsdeltagelse.

(Beslutningsforslag nr. B 7)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at indføre et princip om, at der skal være et kvalificeret flertal i Folketinget bag dansk krigsdeltagelse.

Forslagsstillerne finder det nødvendigt at indføre princippet om, at der skal være et kvalificeret flertal i Folketinget bag dansk krigsdeltagelse, for at fremme åbenheden om beslutninger af så omfattende karakter som at sende Danmark i krig.

Udfaldet af krigene i både Afghanistan og Irak har vist, at der er behov for mere inddragelse, debat og et udvidet demokratisk mandat, så Danmark ikke går i krig på et forfejlet, uklart eller underbelyst grundlag.

Den 5. februar 2019 offentliggjordes den forskningsbaserede og uvildige udredning om dansk krigsdeltagelse i Kosovo, Irak og Afghanistan (»Hvorfor gik Danmark i krig?

«, Rasmus Mariager og Anders Wivel (red.), Københavns Universitet, 2019).

En af forskernes konklusioner var, at meget få mennesker stod bag beslutningerne om at sende Danmark i krig.

Det gjaldt ikke mindst i forbindelse med Irakkrigen, hvor Folketinget med det snævrest mulige flertal besluttede at sende Danmark i krig.

Beslutningsforslaget om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak blev således vedtaget med 61 stemmer (V, DF og KF) mod 50 (S, SF, RV, EL, KRF og SIU), jf. beslutningsforslag nr. B 118, folketingsåret 2002-03.

Der henvises til Folketingstidende 2002-03, tillæg F, side 6203 og 6389, tillæg A, side 6154 og 6149, tillæg B, side 652, og tillæg C, side 281.

I virkeligheden blev beslutningen i høj grad trumfet igennem af den daværende regerings top, statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller.

Forskerne konkluderede, at man allerede var meget langt i beslutningsprocessen, før man forelagde sagen for demokratiske institutioner som Det Udenrigspolitiske Nævn.

Det er i forbindelse med dansk krigsdeltagelse også vigtigt, at beslutningsgrundlaget herfor er fyldestgørende.

Det var ikke tilfældet i forbindelse med Irakkrigen.

Det ses på den oversigt over informationsflow, der findes i udredningens bind 3, »Irak og tværgående analyser«, på side 329.

Her fremgår det tydeligt, at »regeringen »strammede« oplysninger, så de gav Folketinget et ufuldstændigt billede af situationen«.

At sende danske soldater i krig er en dybt alvorlig beslutning, som bør træffes med størst mulig åbenhed og med opbakning i Folketinget baseret på et kvalificeret flertal.

I forvejen baseres visse beslutninger i Folketinget allerede på kvalificeret flertal.

Et princip om kvalificeret flertal i forbindelse med dansk krigsdeltagelse vil betyde, at information og baggrundsviden skal diskuteres i et bredere demokratisk forum end det snævrest mulige.

Det vil styrke den demokratiske beslutningsproces og den folkelige diskussion i de tilfælde, hvor det overvejes at udsende danske soldater.

Forslagsstillerne mener, at vi skylder vores soldater at træffe beslutninger på et sådant grundlag.