Legislator Case Law & Legislation
202118L00723 DK

Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. (Supplerende implementering af dyreforsøgsdirektivet)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

ÆF3 L#LOKDOK40 2021 128 Valid

Ændringsforslag stillet den 25. april 2022

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om ændring af lov om dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af dyr m.v.

(Supplerende implementering af dyreforsøgsdirektivet)

[af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)]

ÆF3 L#LOKDOK40 2021 128 Valid

Til § 1

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

1)

I den under nr. 13 foreslåede § 4 a udgår i stk. 1 », og som er godkendt af Dyreforsøgstilsynet, jf. § 1 c«.

[Præcisering af bestemmelsen]

ÆF3 L#LOKDOK40 2021 128 Valid

Til nr. 1

Baggrunden for ændringsforslaget er, at der ikke skal være tvivl om, at den foreslåede § 4 a træder i kraft den 1. juli 2022, hvorimod § 1 c først finder anvendelse fra den 1. juli 2023, jf. lovforslagets § 3 om ikrafttræden.

Hensigten med den foreslåede § 4 a er at foretage en tekstnær gennemførelse af dyreforsøgsdirektivets artikel 12, stk. 1, 1. led, som fastsætter krav om, at forsøg kun må finde sted i en brugers (tilladelsesindehavers) virksomhed.

Med ændringsforslaget udgår bestemmelsens sidste led, som henviser til, at den virksomhed eller institution, som tilladelsesindehaveren er tilknyttet, er godkendt af Dyreforsøgstilsynet, jf. den foreslåede § 1 c.

Med den foreslåede ændring vil det således af § 4 a fremgå, at forsøg kun må udføres i den virksomhed eller institution, som tilladelsesindehaveren er tilknyttet.

Ændringsforslaget medfører ikke, at der sker en ændring af Dyreforsøgstilsynets vurdering af, om der kan gives tilladelse til dyreforsøg, herunder om virksomheder og institutioner kan leve op til reglerne om dyreforsøg.

Indtil den foreslåede § 1 c træder i kraft, vil Dyreforsøgstilsynet, som det har været hidtidig praksis, i forbindelse med sit tilsyn med de enkelte virksomheder eller institutioner vurdere, om virksomhederne eller institutionerne kan leve op til reglerne om dyreforsøg.

Der kan kun gives tilladelser til dyreforsøg, hvis virksomhederne og institutionerne lever op til reglerne om dyreforsøg.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →