Legislator Case Law & Legislation
202118L00612 DK

Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Sanktion for jobparate ledige, der ikke søger job i 1 hel kalendermåned)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

ÆF3 L#LOKDOK40 2021 115 B Valid

Ændringsforslag stillet den 21. marts 2022

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Sanktion for jobparate ledige, der ikke søger job i 1 hel kalendermåned)

[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]

ÆF3 L#LOKDOK40 2021 115 B Valid

Til § 3

Af beskæftigelsesministeren

2)

Stk. 2 affattes således

Stk. 2.

Den hidtil gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021 med senere ændringer, finder fortsat anvendelse for hændelser, der er sket før lovens ikrafttræden, og indtil der er givet vejledning efter § 35 a i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.

[Lovteknisk ændring]

ÆF3 L#LOKDOK40 2021 115 B Valid

Til nr. 1

Det foreslås, at undertitlen ændres til »Sanktion for jobparate ledige, der ikke søger job i en hel kalendermåned«.

Der er tale om en sproglig justering for at sikre sproglig ensartethed i lovforslaget.

ÆF3 L#LOKDOK40 2021 115 B Valid

Til nr. 2

Det foreslås i § 3, stk. 2, at den hidtil gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., finder anvendelse for hændelser, som er indtrådt inden lovens ikrafttræden, og indtil der er givet vejledning efter § 35 a i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis personen inden den 1. april 2022 uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., i lov aktiv socialpolitik, vil personen således blive sanktioneret efter de hidtil gældende regler.

Personen vil fra og med den 1. april 2022 også kunne sanktioneres efter den hidtil gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., indtil der er givet vejledning efter lovens § 35 a.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5 i lovforslag nr. L 115, folketingsåret 2021-22.

Der er tale om lovtekniske ændringer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →