Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forsøg med jobrettet indsats for unge)
Statutory Text (4 Articles)
Ændringsforslag stillet den 21. marts 2022
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Forsøg med jobrettet indsats for unge)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
Til § 2
Af beskæftigelsesministeren
1)
Stk. 2 affattes således
Stk. 2.
For personer, der inden den 31. december 2023 er påbegyndt et tilbud som led i forsøg med en jobrettet indsats, jf. § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, kan tilbuddet færdiggøres efter forsøgets udløb den 31. december 2023.
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås i § 2, stk. 2, at for personer, der inden den 31. december 2023 har påbegyndt et tilbud som led i forsøget med en jobrettet indsats, jf. denne lovs § 1, nr. 1, vil tilbuddet kunne færdiggøres efter forsøgets udløb den 31. december 2023.
Forslaget betyder, at personer, der er påbegyndt et tilbud som led i en jobrettet indsats, vil kunne færdiggøre tilbuddet, selv om tilbuddet først afsluttes, efter at forsøgsperioden er udløbet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5 i lovforslag nr. L 115, folketingsåret 2021-22.
Der er tale om lovtekniske ændringer.