Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse)
Statutory Text (5 Articles)
Ændringsforslag stillet den 9. maj 2022 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
(Styrket indsats mod menneskeudnyttelse)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
§ 01
Justitsministeren fremsætter i folketingsåret 2024-25 forslag om revision af straffelovens § 262 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Ny paragraf
Af Henrik Dahl (LA)
7)
Efter § 4 indsættes
[Revisonsbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 7
Ændringsforslaget indebærer, at justitsministeren i folketingsåret 2024-2025 skal fremsætte forslag om revision af lovforslagets § 262 b om menneskeudnyttelse.
Efter Liberal Alliances opfattelse bør man som fast praksis påføre revisions- eller udløbsbestemmelser på ny lovgivning, som væsentligt kan påvirke borgeres eller virksomheders retsstilling.
Det er hensigtsmæssigt at sikre en opfølgning på, om nye paragraffer anvendes i overensstemmelse med lovgivers intention.
Efter Liberal Alliances opfattelse indføres en stor mængde regler for at løse specifikke udfordringer, uafhængigt af om problemets rod er lovgivningsmæssigt.
En lovgivningsmæssig knopskydning kan svække borgeres og virksomheders mulighed for at navigere i vores retssystem og ultimativt svække deres retssikkerhed.