Legislator Case Law & Legislation
202117L00250 DK

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas, test for covid-19 m.v.

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

ÆF2 L#LOKDOK35 2021 94 Valid

Ændringsforslag stillet den 24. november 2021 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas, test for covid-19 m.v.

[af beskæftigelsesministeren (Mattias Tesfaye, fg.)]

ÆF2 L#LOKDOK35 2021 94 Valid

Til § 1

Af Torsten Gejl (ALT)

6)

Stk. 5 affattes således

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte undtagelser fra krav om coronapas og krav om test for covid-19, herunder at de kommunale borgerservicecentre kan udstede dokumentation, der fritager den ansatte for krav om coronapas og krav om test for covid-19.

[Ændring af bemyndigelsesbestemmelsen]

ÆF2 L#LOKDOK35 2021 94 Valid

Til nr. 6

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte undtagelser fra krav om coronapas og krav om test for covid-19.

Det følger af de gældende undtagelser til kravet om coronapas, at det ikke omfatter personer under 15 år.

Derudover følger det af de gældende regler om coronapas, at de kommunale borgerservicecentre udsteder dokumentation til personer, der sammen med et medbragt pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort indleverer en erklæring på tro og love om, at personen af medicinske årsager eller som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid-19-test.

Sundhedsministeriet stiller den erklæring på tro og love, der anvendes, til rådighed.

Erklæringen indeholder en udtømmende oplistning af de årsager, der kan føre til undtagelse for covid-19-test.

Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en covid-19-test, er undtaget fra kravet om coronapas.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →