Legislator Case Law & Legislation
202114L00268 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fjernkøling (Geografisk afgrænsning og myndighedsgodkendelse af kommunal fjernkølingsvirksomhed, dataindberetningskrav og ophævelse af synergikrav)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

BTL L#LOKDOK32 2021 28 Valid

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 25. november 2021

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om fjernkøling

(Geografisk afgrænsning og myndighedsgodkendelse af kommunal fjernkølingsvirksomhed, dataindberetningskrav og ophævelse af synergikrav)

[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)]

BTL L#LOKDOK32 2021 28 Valid

1.

Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3.

2.

Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, RV, DF, SF, NB, LA og Orla Østerby (UGF)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL, KF og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3.

Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget har noteret sig, at der efterspørges en mulighed for, at en kommunal fjernkølingsvirksomhed kan få dispensation fra den geografiske afgrænsning.

Regeringen har udtrykt, at man vil vente med at indføre denne mulighed, men EL mener ikke, der er grund til at vente, når kommunale fjernkølingsvirksomheder allerede efterspørger muligheden nu.

Derfor har EL stillet ændringsforslag nr. 1.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig, at det generelle synergikrav ophæves, hvilket betyder, at såfremt der blot installeres en simpel chiller uden udnyttelse af varmen, skal der ikke påvises positiv samfundsøkonomi for projektet.

Det undrer KF, at kravene i de situationer sænkes, når synergikravet fortsat vil være gældende, såfremt der skal etableres fjernkølesystemer, der krydser en kommunegrænse.

KF finder, at det er vigtigt, at der ikke er geografiske begrænsninger, så der kan skaleres og man kan understøtte mindre kommuner.

KF havde gerne set, at godkendelse af individuelle køleanlæg sidestilles med de kollektive fjernkøleanlæg.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at mindre køleanlæg til bygninger og industri kan etableres uden krav om samfundsøkonomi, men for fjernkøling med udnyttelse af overskudsvarme kræves der store beregninger og godkendelse.

En mulighed var at kræve godkendelse af blokkøleanlæg, dvs. individuelle anlæg over 250 kW, på lige vilkår med kollektive fjernkøleanlæg.

Afslutningsvis bemærker KF, at fjernkøling ikke umiddelbart kan tages til indtægt i energirammeberegningen for nye bygninger, hvilket ikke virker helt logisk ved fjernkølesystemer med varmeudnyttelse.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

5.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2021 og var til 1. behandling den 28. oktober 2021.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren sendte den 4. juni 2021 dette udkast til udvalget, jf. KEF alm. del – bilag 341 (folketingsåret 2020-21).

Den 7. oktober 2021 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg

(S)

Anne Paulin

(S)

Bjarne Laustsen

(S)

Kasper Roug

(S)

Ida Auken

(S)

Malte Larsen

(S)

Jens Joel

(S)

Orla Hav

(S)

Karsten Filsø

(SF)

Rasmus Nordqvist

(SF)

Andreas Steenberg

(RV)

Zenia Stampe

(RV)

Rasmus Helveg Petersen

(RV)

fmd.

Søren Egge Rasmussen

(EL)

Peder Hvelplund

(EL)

Torsten Gejl

(ALT)

Thomas Danielsen

(V)

nfmd.

Christoffer Aagaard Melson

(V)

Mark Grossmann

(V)

Marie Bjerre

(V)

Ulla Tørnæs

(V)

Carsten Kissmeyer

(V)

Morten Messerschmidt

(DF)

Jens Henrik Thulesen Dahl

(DF)

Mona Juul

(KF)

Katarina Ammitzbøll

(KF)

Peter Seier Christensen

(NB)

Alex Vanopslagh

(LA)

Orla Østerby

(UFG)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

49

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

39

Dansk Folkeparti

(DF)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Radikale Venstre

(RV)

14

Enhedslisten

(EL)

13

Det Konservative Folkeparti

(KF)

12

Nye Borgerlige

(NB)

4

Liberal Alliance

(LA)

3

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti

(FG)

3

Alternativet

(ALT)

1

Kristendemokraterne

(KD)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Siumut

(SIU)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5

BTL L#LOKDOK32 2021 28 Valid

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (KF og ALT)

1)

I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2 indsættes som stk. 3

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i stk. 2.

[Dispensationsmulighed]

BTL L#LOKDOK32 2021 28 Valid

Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af udvalget

2)

I de under nr. 7 foreslåede § 6 a, stk. 2 og 3, ændres »tilsyn med regler« til: »tilsyn med overholdelse af regler«.

[Lovteknisk ændring]

BTL L#LOKDOK32 2021 28 Valid

Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af udvalget

3)

I den under nr. 8 foreslåede § 8 d ændres i stk. 2 »i« til: »efter«.

[Lovteknisk ændring]

BTL L#LOKDOK32 2021 28 Valid

Til nr. 1

Det følger af det fremsatte forslag til § 2, stk. 1 og 2, i lov om fjernkøling, jf. det fremsatte lovforslags § 1, nr. 2, at der fastsættes regler for kommunale fjernkølingsvirksomheders mulighed for at udøve fjernkøling i og uden for kommunegrænsen.

Med ændringsforslaget vil ministeren i særlige tilfælde kunne dispensere fra reglerne i stk. 2.

Forslaget vil medføre, at ministeren i særlige tilfælde vil kunne give dispensation fra reglerne i stk. 2 om den geografiske afgrænsning og dermed give kommunale fjernkølingsvirksomheder lov til at udøve kommunal fjernkølingsvirksomhed i andre kommuner.

Det er hensigten, at dispensationsmuligheden vil kunne anvendes i de særlige tilfælde, hvor der utvivlsomt kan siges at være et fjernkølingspotentiale, som kan udnyttes effektivt og dermed fremme effektiv fjernkøling, og hvor der i den pågældende kommune ikke findes et kommunalt- eller privatejet fjernkølingsselskab, der kan udøve og etablere den efterspurgte fjernkøling.

Det er endvidere hensigten, at beføjelsen til at dispensere vil skulle henlægges til Energistyrelsen.

BTL L#LOKDOK32 2021 28 Valid

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter.

Det præciseres, at det er overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 1, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan føre tilsyn med og fastsætte regler om.

BTL L#LOKDOK32 2021 28 Valid

Til nr. 3

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter.

Det præciseres, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler i henhold til en bemyndigelse efter stk. 1 og ikke i henhold til en bemyndigelse i stk. 1.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →