Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser)
Statutory Text (4 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 9. juni 2022
Forslag
til
Lov om ændring af lov om erstatningsansvar
(Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser)
§ 1
I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 24. august 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1719 af 27. december 2018, § 3 i lov nr. 2200 af 29. december 2020 og § 2 i lov nr. 290 af 27. februar 2021, foretages følgende ændringer
1.
I § 26, stk. 2, indsættes som 4. pkt.
Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillige tillægges vægt, at krænkelsen er en digital seksuel krænkelse.
2.
I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke
Stk. 3.
Ved fastsættelsen af godtgørelsen skal alle digitale seksuelle krænkelser, der er begået uafhængigt af hinanden, vurderes selvstændigt.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
3.
I § 26, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2.
Loven har ikke virkning for lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.