Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser)
Statutory Text (4 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2021
Forslag
til
Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
(Regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser)
§ 1
I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændringer
1.
Overskriften til kapitel 2 affattes således
Kapitel 2
Varighed, struktur og sprog
2.
Efter § 7 b indsættes i kapitel 2
§ 7 c.
Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser omfattet af denne lov udbydes på dansk, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Uddannelsesudbud, der fremgår af bilag 1, kan udbydes på engelsk.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at et udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der ikke er omfattet af stk. 2, kan udbydes på et andet sprog end dansk.
3.
I § 22, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer
3)
Uddannelseselementer, der udbydes på et undervisningssprog, der afviger fra det sprog, som den samlede uddannelse udbydes på.
Nr. 3-10 bliver herefter nr. 4-11.
4.
Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022 og har virkning for uddannelser, der udbydes fra og med studieåret 2022-23.
Stk. 2.
Godkendelsen af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der er udbudt på et andet sprog end dansk, og som ikke fremgår af bilag 1, jf. § 7 c, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. denne lovs § 1, nr. 2 og 4, bortfalder, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Studerende, der den 1. januar 2022 er optaget på en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der er udbudt på et andet sprog end dansk, og som ikke fremgår af bilag 1, jf. § 7 c, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. denne lovs § 1, nr. 2 og 4, har ret til at færdiggøre uddannelsen i henhold til reglerne for uddannelsen og på det sprog, som uddannelsen blev udbudt på, da den studerende blev optaget på uddannelsen.
Bilag 1
Uddannelsesinstitution og udbudssted
Uddannelsesudbud
Det Kongelige Akademi - Design, Bornholm
Bachelor’s Degree Programme in Crafts in Glass and Ceramics
Erhvervsakademiet Cphbusiness, Lyngby
Bachelor’s Degree Programme in Web Development (top-up)
Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg
Academy Profession Degree Programme in Computer Science
Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg
Academy Profession Degree Programme in Multimedia Design
Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg
Bachelor’s Degree Programme in Software Development (top-up)
Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg
Bachelor’s Degree Programme in Web Development (top-up)
Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd
Academy Profession Degree Programme in Multimedia Design
Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd
Bachelor’s Degree Programme in Digital Concept Development (top-up)
Professionshøjskolen Absalon, Campus Kalundborg
Bachelor of Engineering in Biotechnology
Professionshøjskolen VIA University College, Campus Herning
Academy Profession Degree Programme in Design, Technology and Business
Professionshøjskolen VIA University College, Campus Herning
Bachelor’s Degree Programme in Design and Business (top-up)
Professionshøjskolen VIA University College, Campus Horsens
Bachelor’s Degree Programme in Architectural Technology and Construction Management
Professionshøjskolen VIA University College, Campus Horsens
Bachelor of Engineering in Software Technology
Professionshøjskolen VIA University College, Campus Horsens
Bachelor of Engineering in Climate and Supply Engineering
Professionshøjskolen VIA University College, Kasernevej Viborg
Bachelor’s Degree Programme in Animation
Professionshøjskolen VIA University College, Kasernevej Viborg
Bachelor’s Degree Programme in Graphic Storytelling
Syddansk Universitet, Sønderborg
Bachelor of Engineering in Electronics
Syddansk Universitet, Sønderborg
Bachelor of Engineering in Mechatronics
Syddansk Universitet, Sønderborg
Bachelor of Engineering in Mechanical Engineering