Forslag til Lov for Grønland om identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder
Statutory Text (3 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. december 2021
Forslag
til
Lov for Grønland om identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder
§ 1.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler for Grønland, der er nødvendige for at gennemføre Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1212 af 3. september 2018 om fastsættelse af minimumskrav vedrørende gennemførelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF for så vidt angår identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder og senere ændringer af forordningen.
Ministeren kan fastsætte ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.