Legislator Case Law & Legislation
202113L00029 DK

Forslag til Lov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

22 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (22)

Statutory Text (22 Articles)

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. november 2021

Forslag

til

Lov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 1.

Loven finder anvendelse på projektering og anlæg af en inddæmmet ø, der placeres i den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen (energiøen).

Stk. 2.

Energiøens forventede placering i Nordsøen fremgår af lovens bilag 1.

Den nærmere placering fastlægges ved meddelelse af tilladelse til anlæg af energiøen, jf. § 4, stk. 1 og 2.

Stk. 3.

Loven finder ikke anvendelse på elproduktionsanlæg, eltransmissionsnettet, herunder kabler, og udlandsforbindelser, der skal kobles til energiøen.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at foretage forberedelse og projektering, herunder afholdelse af udbud, og de øvrige dispositioner, som er nødvendige for anlæg af energiøen.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

Anvendelsesområde

Projektering og meddelelse af tilladelser

Forholdet til anden lovgivning

Delegation

Klageadgang

Domstolsprøvelse

Tilsyn og påbud

Gebyrer

Strafbestemmelser

Ikrafttræden

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 3.

Efter ansøgning fra udbudsvinderen meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren tilladelse til gennemførelse af forundersøgelser til energiøen.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen til forundersøgelser, herunder om de forhold, som skal undersøges, om forundersøgelsernes forløb og tidsrum og om overholdelsen af miljø- og sikkerhedskrav.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler tilladelse til anlæg af energiøen.

Stk. 2.

Tilladelsen, der fastsætter den konkrete placering, konstruktion og størrelse og det konkrete design af energiøen, meddeles på baggrund af udbudsvinderens projektbeskrivelse og ansøgning om tilladelse til anlæg af energiøen.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler supplerende tilladelser til dispositioner, som er nødvendige for gennemførelsen af projektering og anlæg af energiøen.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tilladelserne efter stk. 1 og 3 fastsætte vilkår, herunder frister knyttet til arbejdets udførelse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tilladelserne endvidere fastsætte vilkår for den efterfølgende vedligeholdelse og drift af energiøen.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 5.

Tilladelse efter § 4, stk. 1, kan først meddeles efter høring af offentligheden og berørte myndigheder.

Stk. 2.

Offentliggørelsen af høringen foretages på Energistyrelsens hjemmeside.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter en passende frist for høringen efter stk. 1.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til ansøgninger og tilladelser efter §§ 3 og 4.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 7.

Tilladelser og andre afgørelser efter §§ 3 og 4 offentliggøres, samtidig med at de meddeles modtageren.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 8.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler med henblik på at gennemføre eller anvende internati‍onale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 9.

Klima-, energi- og forsyningsministeren er myndighed for sagsbehandlingen af energiøen efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Meddelelse af tilladelser og andre afgørelser efter denne lov sker efter sagsbehandlingsreglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Stk. 2.

Tilladelser efter § 4 erstatter tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en myndighed eller institution, der er oprettet under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, eller en anden statslig myndighed til efter forhandling med vedkommende minister at udøve beføjelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en myndighed eller institution bemyndiges til at udøve efter stk. 1.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 11.

Klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelser og andre afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør heraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Tilladelser og andre afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, som er truffet af en myndighed, til hvilken klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret en beføjelse, jf. § 10, stk. 1, kan ikke påklages til ministeren eller anden administrativ myndighed .

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 12.

Miljøministerens tilladelser efter § 20 i lov om råstoffer i sager vedrørende projektering og anlæg af energiøen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 13.

Kulturministerens tilladelser efter museumslovens § 28 a, stk. 4, i sager vedrørende projektering og anlæg af energiøen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 14.

Søgsmål til prøvelse af tilladelser og andre afgørelser efter denne lov og efter regler fastsat i medfør heraf samt tilladelser nævnt i lovens §§ 12 og 13 skal være anlagt senest 6 måneder efter meddelelsen til modtageren.

Er tilladelsen eller afgørelsen offentliggjort, regnes fristen fra offentliggørelsen.

Stk. 2.

Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 15.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør heraf.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører ligeledes tilsyn med tilladelser og andre afgørelser truffet efter loven og regler fastsat i medfør heraf, herunder med, at vilkår i disse tilladelser og afgørelser overholdes.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsyn efter stk. 1.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 16.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler fastsat i medfør heraf eller mod tilladelser eller andre afgørelser truffet i henhold til de nævnte regler, bringes i orden straks eller inden for en nærmere angivet frist.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 17.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer til dækning af omkostningerne ved

1)

behandling af ansøgninger om tilladelser efter §§ 3 og 4 og

2)

tilsyn efter § 15.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 18.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)

påbegynder forundersøgelser, anlæg af energiøen eller andre dispositioner uden tilladelse efter §§ 3 og 4,

2)

tilsidesætter vilkår i en tilladelse eller anden afgørelse i medfør af loven eller

3)

undlader at efterkomme påbud efter § 16.

Stk. 2.

I regler, som udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne eller af vilkår og påbud fastsat i medfør af reglerne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

§ 19.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

LSV L#LOKDOK26 2021 29 Valid

Bilag 1

Oversigtkort over energiøens forventede placering i Nordsøen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →