Legislator Case Law & Legislation
202113L00019 DK

Forslag til Lov om ændring af taxiloven (Dokumentationskrav til brug for tilsyn og med hensyn til danskkundskaber for chauffører, gebyrer og overenskomstkrav for tilladelser i henhold til tidligere gældende lov om taxikørsel m.v.)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2021 19 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. december 2021

Forslag

til

Lov om ændring af taxiloven

(Dokumentationskrav til brug for tilsyn og med hensyn til danskkundskaber for chauffører, gebyrer og overenskomstkrav for tilladelser i henhold til tidligere gældende lov om taxikørsel m.v.)

LSV L#LOKDOK27 2021 19 Valid

§ 1

I taxiloven, lov nr. 1538 af 19. december 2017, som ændret ved lov nr. 557 af 7. maj 2019 og lov nr. 433 af 16. marts 2021, foretages følgende ændringer

1.

I § 11 indsættes som stk. 2

Stk. 2.

Transportministeren fastsætter regler om, hvilken dokumentation der skal indsendes til brug for tilsynet.

2.

I § 30, stk. 2, ændres »sprogkrav« til: »krav om at kunne dokumentere sine danskkundskaber«.

3.

Overskriften til kapitel 9 affattes således

Kapitel 9

Gebyrer

4.

§ 33 affattes således

§ 33.

Transportministeren fastsætter regler om gebyrer for udstedelse, fornyelse og ændring af tilladelse til at udføre erhvervsmæssig persontransport og til at drive kørselskontor og for udstedelse af chaufførkort og godkendelse af uddannelsessteder.

Gebyrer kan også dække omkostninger forbundet med tilsyn.

Transportministeren fastsætter endvidere regler om opkrævning m.v. af gebyrer, herunder om betaling for rykkerskrivelser.

5.

I § 36, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »ombyttes«: », jf. dog stk. 5-7«.

6.

I § 36 indsættes efter stk. 4 som nye stykker

Stk. 5.

For indehavere af en tilladelse efter § 1, stk. 1, i lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013, finder § 10 anvendelse fra den 1. juli 2022, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

Transportministeren kan i særlige tilfælde efter ansøgning fra en indehaver af en tilladelse som nævnt i stk. 5 tillade, at § 10 først skal opfyldes efter 1. juli 2022.

Stk. 7.

Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at meddele tilladelse efter stk. 6.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →