Legislator Case Law & Legislation
20201XX00907 DK

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2021) - L 200

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2020 L 200 Valid

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2021)

SF.L#LOKDOK28 2020 L 200 Valid

Børne- og Undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Indsamling af data – Minimumsnormeringer i daginstitutioner)

(Lovforslag nr. L 200)

Den 5. december 2020 indgik regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet aftale om minimumsnormeringer.

Som en del af aftalen er det besluttet, at datakvaliteten på dagtilbudsområdet skal forbedres.

Den forbedrede datakvalitet skal danne grundlag for at leve op til forpligtelser i den politiske aftale om 1) at skabe gennemsigtighed om forholdene i de enkelte dagtilbud for forældre, kommuner og andre interesserede gennem en udvidelse af dagtilbudsportalen med en række kvalitetsindikatorer, herunder normeringer, på institutionsniveau, og 2) at aftalepartierne i 2023 skal drøfte muligheden for og hensigtsmæssigheden af en model for minimumsnormeringer på institutionsniveau.

Med lovforslaget foreslås det, at indføre hjemmel i dagtilbudsloven til indsamling af data.

Fremadrettet vil børne- og undervisningsministeren således kunne indhente alle oplysninger fra kommunalbestyrelsen og private tilbud oprettet efter dagtilbudsloven til brug for lovgivnings- og vejledningsfunktioner.

Børne- og undervisningsministeren vil ligeledes kunne bestemme at kommunalbestyrelsen og tilbud skal tilvejebringe og meddele oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på og gennemsigtighed om tilbuddets rammer og forhold i øvrigt.

Endvidere indebærer lovforslaget en bemyndigelse til, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal tilvejebringes og indberettes, og om oplysningernes form og format, løbende ajourføring, frister m.v.

Det foreslås, at loven skal tråde i kraft den 1. juli 2021.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →