Legislator Case Law & Legislation
20201XX00432 DK

Skriftlig fremsættelse (15. december 2020) - L 125

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2020 L 125 Valid

Skriftlig fremsættelse (15. december 2020)

SF.L#LOKDOK28 2020 L 125 Valid

Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for at pålægge en udlænding, der skal udrejse af landet, at lade sig undersøge for en sygdom omfattet af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme)

(Lovforslag nr. L 125)

Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt at pålægge en udlænding, der ikke har ret til opholde sig her i landet, at lade sig undersøge for en sygdom omfattet af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (epidemiloven), f.eks. covid-19, hvis det er nødvendigt for udlændingens udrejse.

Efterkommer udlændingen ikke dette pålæg, kan udlændingen om nødvendigt ved politiets bistand og under anvendelse af den fornødne magt fremstilles for en sundhedsperson til undersøgelse for en sygdom omfattet af epidemiloven.

Lovforslaget sikrer endvidere et klart hjemmelsgrundlag for, at der kan ske den nødvendige behandling af personoplysninger i forbindelse med ordningen.

Det er med lovforslaget bl.a. tydeliggjort, at der kan ske udveksling af personoplysninger, herunder også helbredsoplysninger, mellem Hjemrejsestyrelsen, sundhedsmyndighederne, sundhedspersoner og sundhedsvæsenet, og at der kan videregives personoplysninger til andre lande og private aktører i det omfang, det er nødvendigt for udlændingens udrejse.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende, dvs. den 1. februar 2021.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →