Skriftlig fremsættelse (26. november 2020) - L 115

Skriftlig fremsættelse (26. november 2020)

Børne- og Undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervs­uddannelser (Fritagelse for betalings­kravet på erhvervs­uddannelser for visse flygtninge og familie­sammenførte)

(Lovforslag nr. L 115)

Af forståelsespapiret ”Retfærdig retning for Danmark” af 25. juni 2019 fremgår under målsætningen om at styrke integrationen og fremme et blandet samfund bl.a.

”Har forventning om, at alle udlændinge – også flygtninge på midlertidigt ophold – bidrager til samfundet, mens de er her enten ved at uddanne sig eller være i beskæftigelse.

For dem, der er her midlertidigt, vil det være en styrke, når de skal tilbage og hjælpe med at genopbygge deres land.

En ny regering vil lægge vægt på, at der sikres adgang til uddannelse over ungdomsuddannelsesniveau for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.

”

Lovforslaget har til formål at sikre, at flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, og familiesammenførte til sådanne flygtninge ikke skal betale for erhvervsuddannelser.

På erhvervsuddannelsesområdet er der en betalingsordning for udenlandske elever, hvorfor flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, og familiesammenførte til sådanne flygtninge skal betale for deltagelse i erhvervsuddannelserne efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

De pågældende har heller ikke de rettigheder med hensyn til skolepraktikydelser m.v. efter lov om erhvervsuddannelser, tilskud m.v. i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller indkvartering på kostafdelinger, som elever, der indgår i tilskudsberegningen.

Lovforslaget indeholder tre hovedpunkter: For det første at flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, og familiesammenførte til sådanne flygtninge fremover ikke skal betale ved for deltagelse i erhvervsuddannelser, men indgår i tilskudsberegningen til institutionerne.

For det andet indarbejdes der bestemmelser fra en tekstanmærkning, hvorefter familiesammenførte til flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, der er elever på en erhvervsuddannelse indgår i tilskudsberegningen til uddannelsesinstitutioner.

For det tredje indeholder forslaget en konsekvensændring som følger af, at der ikke længere ydes tilskud til videregående uddannelser efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Lovforslaget vil betyde, at den persongruppe, hvortil uddannelsesinstitutionernes udbud af erhvervsuddannelser skal ske efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed bliver mindre.

Det forventes at betyde flere elever på erhvervsuddannelserne.

Fuldt indfaset er det forventningen, at samlet 88 årselever årligt omfattes af ændringen.

Eleverne i målgruppen forventes at have samme adfærd som en gennemsnitlig elev på erhvervsuddannelser i forhold til varighed, frafald m.v. De samlede økonomiske konsekvenser er 4,3 mio. kr. i 2021, 7,5 mio. kr. i 2022, 8,3 mio. kr. i 2023 og 8,5 mio. kr. i 2024 og frem.

Udgifterne vedrører taxameterudgifter på Børne- og Undervisningsministeriets område på 5,0 mio. kr. i 2021, 8,3 mio. kr. i 2022, 9,2 mio. kr. i 2023 og 9,4 mio. kr. i 2024 og frem.

Hertil følger øgede SU-udgifter på 2,6 mio. kr. i 2021 og 3,2 mio. kr. fra 2022 og frem efter skat og tilbageløb.

Endvidere medfører lovforslaget et forventet fald i udgifterne til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse på -3,2 mio. kr. i 2021, -4,0 mio. kr. i 2022 og -4,1 mio. kr. i 2023 og frem efter skat og tilbageløb.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2021.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.