Legislator Case Law & Legislation
20201XX00142 DK

Skriftlig fremsættelse (30. oktober 2020) - L 69

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2020 L 69 Valid

Skriftlig fremsættelse (30. oktober 2020)

SF.L#LOKDOK28 2020 L 69 Valid

Skatteministeren (Morten Bødskov)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensions­beskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.)

(Lovforslag nr. L 69)

Med dette lovforslag foreslås det at justere medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder i overensstemmelse med statstøttegodkendelsen fra EU-Kommissionen, så ordningen kan sættes i kraft.

Det indebærer bl.a., at ordningen afskæres for hovedaktionærer og børsnoterede virksomheder.

Desuden foreslås mindre, tekniske justeringer af ordningen.

Herudover foreslås en smidiggørelse af reglerne for korrektion af pensionsindbetalinger, forenkling af reglerne for skattefri deludbetalinger af pensionsordninger, samt en tidsbegrænset mulighed for at udtage unoterede aktier fra aldersopsparinger under lempelige vilkår.

Endvidere foreslås ændringer af pensionsbeskatningsloven og kildeskatteloven af teknisk karakter.

Der foreslås desuden indført indberetningspligt for finansielle virksomheder, som udbetaler skattepligtige beløb, som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende, samt mindre justeringer til reglerne i skatteindberetningsloven og skattekontrolloven.

Endvidere foreslås det af ordensmæssige hensyn at præcisere de gældende regler for beregning af befordringsfradrag for færge- og ruteflytransport m.v., og at ændre benævnelsen trossamfund til religiøse samfund i reglerne om fradrag for bidrag til almennyttige og almenvelgørende foreninger m.v.

Endelig foreslås det at slette to danske forbehold om anvendelse af voldgift i den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

Enkelte aftaleparter i konventionen har anfægtet den folkeretlige gyldighed af de danske forbehold, som derfor foreslås trukket tilbage.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →