Beretning om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at forbedre skattevilkårene for iværksættere

Beretning afgivet af Skatteudvalget den 4. marts 2021

Beretning

om

nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at forbedre skattevilkårene for iværksættere

1.

Baggrund

I forlængelse af behandlingen af beslutningsforslag nr. B 13 om milepælsbeskatning har Skatteudvalget i efteråret 2020 drøftet skattemæssige muligheder og barrierer for at drive iværksættervirksomhed i Danmark.

Udvalget ønsker at få undersøgt, hvilke initiativer der kan skabe bedre rammer for at etablere iværksættervirksomheder, som senere kan udvikle sig til vækstvirksomheder, når de har etableret sig.

Danmark har gentagne gange præsteret at ligge i toppen af internationale målinger over landes konkurrenceevne.

F.eks. lå Danmark som nummer 10 på World Economic Forums index, »The Global Competiveness Report 2019«, og som nummer 4 på Verdensbankens »Ease of Doing Businessindeks« i 2020.

En rapport fra tænketanken Cevea fra 2020 viser, at den offentlige sektor har stor betydning for disse placeringer.

I 2018 oplevede Danmark ifølge Danmarks Statistik en mindre tilbagegang i antallet af nye iværksættere, som bliver opgjort ud fra antallet af nye virksomheder.

I 2016 blev der skabt mere end 34.000 nye virksomheder – det højeste niveau siden finanskrisen.

I 2018 (senest tilgængelige opgørelse) blev der skabt ca. 33.000 nye virksomheder.

Det var andet år i træk med et lille fald i antallet af nye virksomheder.

En undersøgelse, som Norstat har lavet for Dansk Erhverv, viser, at blandt gruppen af danskere, som ikke på nuværende tidspunkt er involveret i iværksættervirksomhed, er det kun 3,7 pct., som forventer at starte ny virksomhed alene eller sammen med andre inden for de næste 3 år.

Undersøgelsen viser, at en af barriererne for at etablere virksomhed er en bekymring over mængden af love og regler (»Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere«, Dansk Erhverv, april 2018).

I et europæisk perspektiv er danskernes forventning til iværksætteraktivitet meget lav sammenlignet med andre europæiske lande.

Det må dog påregnes, at noget af denne forskel kan henføres til forskellene i landenes arbejdsmarkeder.

Ser man på antallet af patentansøgninger som indikator for typen af nye virksomheder, placerer Danmark sig ifølge det seneste patentindeks fra Den Europæiske Patentmyndighed som det tredje mest innovative land i Europa målt på patentansøgninger pr. indbygger.

2.

Nedsættelse en af parlamentarisk arbejdsgruppe

For at sikre, at iværksættere i Danmark har de bedste forhold, ønsker Skatteudvalget at få undersøgt, om der på skatteområdet er love, regler m.v., der udgør barrierer for iværksættere, og om disse kan ændres.

På den baggrund nedsætter Skatteudvalget med reference til beretning nr. 12 af almen art om opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg (folketingsåret 2014-15, 1. samling) en arbejdsgruppe, der skal arbejde målrettet med de skattemæssige forhold for iværksættere baseret på – men ikke afgrænset til – det grundlag, denne beretning skitserer.

Udgangspunktet for arbejdsgruppen skal være skattemæssige forhold for iværksættere, selv om iværksætteri i høj grad er relevant at drøfte i en bredere erhvervsmæssig kontekst, lige såvel som beskæftigelse og uddannelse er interessante vinkler.

Fokus på skatteforhold i forhold til iværksætteri skyldes ønsket om at komme i dybden med de muligheder og udfordringer, der er, og for at have mulighed for at pege på anbefalinger til regeringen og/eller forslag til lovændringer.

I det omfang problemstillinger er uadskilleligt forbundet med andre fagområder, vil de dog kunne indgå i arbejdet.

Følgende spørgsmål skal arbejdsgruppen arbejde med

3.

Organisering

Arbejdsgruppen skal bestå af et folketingsmedlem fra hver folketingsgruppe, men folketingsgrupper, der ikke har plads i Skatteudvalget, vil blive inviteret til at deltage i aktiviteter.

Aktiviteter på Christiansborg skal som udgangspunkt afholdes i forbindelse med Skatteudvalgets ordinære møder, så hele udvalget kan deltage.

Folketingets Udvalgssekretariat yder sekretariatsbistand til arbejdsgruppen, som tegnes af et formandskab på samme vis som et stående udvalg.

4.

Tid og proces

Arbejdsgruppen ønsker at få input til arbejdet fra relevante interessenter, og derfor sendes denne beretning i høring.

Arbejdsgruppen forventes at færdiggøre det afklarende arbejde i efteråret 2021.

Udkast til slutprodukt i form af f.eks. en beretning kan drøftes løbende med Skatteudvalget efter arbejdsgruppens ønsker.

Arbejdsgruppen mødes ca. hver 14. dag til arbejdsgruppemøde eller anden aktivitet.

Arbejdsgruppen kan f.eks. vælge at tage initiativ til høringer, ekspertmøder og virksomhedsbesøg og stille spørgsmål til ministre eller til andre landes parlamenter, og under studiebesøg.

Skatteministeriet og øvrige relevante ministerier vil blive orienteret om arbejdsgruppen og inviteres til udvalgets aktiviteter, hvor det vurderes relevant.

P.u.v.

Bjørn Brandenborg

formand

-

Hvilke skattevilkår gælder for iværksættere i dag?

-

Hvordan kan skattesystemet indrettes, så det er attraktivt at være iværksætter og at investere i iværksættervirksomheder?

-

Hvilke udfordringer har iværksættere i forhold til at svare korrekt skat?

Hvilke muligheder er der for at gøre reglerne for indberetning af skat mere fleksible for små virksomheder?

-

Hvilke muligheder har iværksættere for at få gratis bistand til at etablere en virksomhed og få hurtig assistance ved spørgsmål om skat?

-

Hvilke muligheder er der for at forbedre myndighedskontakten, herunder f.eks. muligheden for en fast medarbejderkontakt hos Skatteforvaltningen eller for graduerede myndighedskrav, eftersom myndighedskontakten er en byrde for små virksomheder og selvstændige, der ofte selv står for papirarbejdet?

-

Hvilke erfaringer har sammenlignelige lande med at indrette deres skattesystem med henblik på at optimere myndighedskrav til iværksættere?

-

Hvordan understøtter skattesystemet forskellige virksomhedsformer, f.eks. aktieselskaber og erhvervsdemokratiske virksomheder?