Legislator Case Law & Legislation
20201SS00001 DK

Beretning om Nordisk samarbejde om international adoptionsformidling

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

BR#LOKDOK51 2020 1 Valid

Beretning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 22. oktober 2020

Beretning

om

Nordisk samarbejde om international adoptionsformidling

BR#LOKDOK51 2020 1 Valid

1.

Baggrund

Det er en politisk ambition at skabe et økonomisk bæredygtigt adoptionssystem for international adoption.

Bæredygtigheden er imidlertid udfordret, hovedsagelig på grund af et generelt faldende antal af internationale adop‍tio‌ner.

Derfor er det nødvendigt at arbejde for politiske løsninger, som kan skabe bæredygtighed i adoptionssystemet.

Adoptionsformidlingen er i dag formidlet hos den selvstændige ikkestatslige organisation Danish International Adoptions (DIA).

Adoptionsformidlingen er gebyrfinansieret med et direkte statsligt tilskud til den adoptionsformidlende organisation.

Der er i dag selvstændige ikkestatslige organisationer i hvert enkelt nordiske land, som forestår adoptionsformidlingen.

Disse lande oplever ligesom Danmark udfordringer med et faldende antal af internationale adoptioner.

En løsning for et fremtidigt bæredygtigt adoptionssystem kan således være, at organisationerne i Norden arbejder sammen på tværs af landene i et formaliseret samarbejde, som på sigt kan blive til et egentligt driftssamarbejde.

2.

Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, SF, RV, KF, NB og LA) pålægger regeringen at arbejde for en fælles nordisk samarbejdsmodel mellem adoptionsformidlingsorganisationerne, som forestår formidlingen i de respektive lande.

Således pålægges ministeren at afsøge mulighederne for at etablere et formaliseret nordisk samarbejde.

Ministeren pålægges herunder at tage kontakt til de nordiske ministerkollegaer på området for at sikre politisk samarbejde og forankring i alle de nordiske lande.

Udvalget skal løbende orienteres om udviklingen og modtage en foreløbig status senest ved folketingsårets udgang.

3.

Udvalgsarbejde

Udvalget har behandlet beretningen i 1 møde.

P.u.v.

Kirsten Normann Andersen

formand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →