Legislator Case Law & Legislation
20201EB01523 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at justere jordlove, så udenlandske kapitalfondes indflydelse mindskes

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2020 268 Valid

Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 17. juni 2021

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at justere jordlove, så udenlandske kapitalfondes indflydelse mindskes

[af Torsten Gejl (ALT)]

BRB B#LOKDOK39 2020 268 Valid

1.

Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Socialistik Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Susanne Zimmer (UFG)

Et mindretal i udvalget (S, SF, EL, ALT og Susanne Zimmer (UFG)) anerkender, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har tilkendegivet at ville etablere en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal beskrive og skabe overblik over gældende regler – nationale og internationale – for handel med landbrugsejendomme, og at arbejdsgruppen skal have særligt fokus på og identificere eventuelle handlemuligheder og behov for disse i forhold til opkøb af landbrugsjord af udenlandske personer eller selskaber.

Mindretallet noterer, at ministeren forventer, at en rapport fra arbejdsgruppen foreligger i løbet af første halvår af 2022, og at rapporten vil blive sendt til Miljø- og Fødevareudvalget.

Mindretallet noterer endvidere, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri løbende vil opdatere analyser om omfanget af udenlandsk ejerskab af dansk landbrugsjord.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

2.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. marts 2021 og var til 1. behandling den 12. maj 2021.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

P.u.v.

René Christensen

formand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →