Legislator Case Law & Legislation
20201EB01517 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af én digital løsning til foreningers arrangementsansøgninger

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2020 219 Valid

Beretning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 10. juni 2021

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af én digital løsning til foreningers arrangementsansøgninger

[af Eva Kjer Hansen (V) m.fl.]

BRB B#LOKDOK39 2020 219 Valid

1.

Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Liberal Alliance

Et flertal i udvalget (S, V, DF, SF, RV, EL og LA) er enige om, at der med fordel kunne skabes én digital løsning til foreningers arrangementsansøgninger, der har til hensigt at afbureaukratisere og forenkle ansøgningsprocessen for arrangører af foreningsaktiviteter i de danske lokalsamfund.

Partierne er enige om, at dette ideelt kunne ske ved at lave en digital løsning, så foreninger kan nøjes med at sende én samlet ansøgning ved arrangementer såsom byfester, festivaler m.v., der tilgår alle relevante statslige og kommunale myndigheder.

Flertallet lægger vægt på, at den nuværende bureaukratiske byrde for frivillige foreninger, der ønsker at skabe et arrangement i lokalsamfundet, i visse tilfælde kan opleves urimelig og hæmmende for udviklingen af foreningslivet.

En liste fra arrangørerne af det traditionsrige pinsemarked i Gram viser f.eks., at 26 ansøgninger skal indsendes og behandles af statslige og kommunale myndigheder, førend arrangementet kan realiseres.

En sådan proces kan på længere sigt påvirke lysten til at skabe et lokalt arrangement til glæde for børn og voksne.

Flertallet har noteret sig, at indenrigs- og boligministeren er i færd med at indhente nærmere oplysninger om erfaringerne fra Kommunernes it-fællesskab KOMBIT og den kommunale it-løsning ARENA, som netop har til formål at understøtte og effektivisere processerne til ansøgning om tilladelse.

På baggrund af erfaringerne fra Kommunernes it-fællesskab KOMBIT og den kommunale it-løsning ARENA pålægger flertallet regeringen at afdække mulighederne for, hvad det vil kræve at gennemføre en digital løsning med én ansøgning til alle relevante myndigheder.

Flertallet opfordrer regeringen til at indkalde foreningsarrangører og relevante myndigheder, herunder statslige styrelser, kommuner, politi og beredskab, til samarbejdsmøder for at undersøge, om erfaringerne med de kommunale ansøgningssystemer kan udvides til også at omfatte statslige styrelser og statslige myndigheder, eller om det er muligt med en anden digital løsning.

Flertallet opfordrer regeringen til at indkalde til det første møde inden den 1. juli 2021 eller hurtigst muligt derefter.

Resultaterne af afdækningen og undersøgelsen forelægges for udvalget og ordførerne senest den 1. oktober 2021.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

2.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. marts 2021 og var til 1. behandling den 29. april 2021.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og Boligudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

P.u.v.

Søren Egge Rasmussen

formand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →