Folketingsbeslutning om bedre fødsler
Statutory Text (3 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 2.
(sidste) behandling den 3. juni 2021
Folketingsbeslutning
om bedre fødsler – forslag om indførelse af rettigheder til fødende (borgerforslag)
Stillerne af borgerforslaget kræver, at der afsættes tilstrækkelig tid og ressourcer til at yde omsorg og støtte til de fødende.
Derfor pålægger Folketinget regeringen at fremsætte lovforslag, der sikrer de fødende og de nye familier følgende rettigheder
1.
Ret til fødsels- og forældreforberedende undervisningsforløb i små hold efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
2.
Ret til kontinuerlig jordemoderstøtte under graviditeten, fødslen og den første tid efter fødslen, i form af kendt jordemoderordning, hvor man følges af et mindre team af jordemødre gennem hele forløbet.
3.
Ret til at vælge mellem fødsel i hjemmet, på en fritstående jordemoderledet fødeklinik eller på et hospital.
4.
Ret til at vælge mellem at overnatte på fødestedet efter fødslen og få den støtte og omsorg, der er behov for for at blive klar til at tage hjem eller at tage hjem med ret til opfølgende hjemmebesøg.
5.
Ret til individuel og personlig hjælp fra fødestedet hele døgnet til at komme godt i gang med amning, herunder overlevering fra fødested til sundhedsplejerske
6.
Ret til koordineret og sammenhængende støtte og behandling ved komplicerede forløb, fysisk som psykisk.