Forslag til folketingsbeslutning om at justere jordlove, så udenlandske kapitalfondes indflydelse mindskes

Fremsat den 9. marts 2021 af Torsten Gejl (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om at justere jordlove, så udenlandske kapitalfondes indflydelse mindskes

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Torsten Gejl (ALT)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at justere jordlove, så udenlandske kapitalfondes indflydelse mindskes

(Beslutningsforslag nr. B 268)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2021-22 at fremsætte et lovforslag, der genetablerer kravet om, at en uddannet dansk landmand skal have bestemmende indflydelse på en gård, som ejes af eksempelvis en udenlandsk kapitalfond.

Desuden skal der i lovforslaget sættes et loft på 375 ha over, hvor meget jord en enkeltperson eller et enkelt selskab må eje.

Ligesom i flere andre lande har man i Danmark gradvis liberaliseret de love, som regulerer handel med landbrugsjord.

Hverken bopæl eller uddannelse indgår nu i ufravigelige krav til ejerskab af dansk landbrugsjord, og der er ikke længere loft over, hvor megen jord en enkeltperson eller et selskab må eje.

Såvel udenlandske som danske aktieselskaber og kapitalfonde kan endvidere købe landbrugsjord i Danmark, og med de sidste ændringer af de danske landbrugslove i 2015 bortfaldt kravet om, at en uddannet dansk landmand skulle have bestemmende indflydelse på en gård, som ejes af eksempelvis en udenlandsk kapitalfond (lov nr. 1372 af 16. december 2014 om ændring af lov om landbrugsejendomme (Udvidet adgang for selskaber m.v. til at erhverve landbrugsejendomme, ophævelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord m.v.)).

På grund af relativt høje jordpriser har udlændinges opkøb af landbrugsjord i Danmark tidligere antagelig været relativt beskedent, men jordpriserne er nu faldet, og udenlandske investorers interesse for køb af dansk landbrugsjord er stigende (»Madsuverænitet i Danmark – Food Sovereignty in Denmark«, Ole Færgeman, Ole Kjærulff Davidsen og Hans Jørgen Nygaard, Frie Bønder – Levende Land, 2017).

Det er ikke ligegyldigt, hvem der ejer landbrugsjorden.

Landbruget står med et stort ansvar for at forvalte naturen.

Med jorden følger der magt over naturen, drikkevandet, fødevarer og klimaet.

Vi står midt i en klimakrise, grundvandskrise og biodiversitetskrise, og vi er derfor nødt til at sikre, at dem, der ejer jorden, tager dette ansvar alvorligt.

At opkøbe dansk landbrugsjord udelukkende med profitmotiv som drivkraft – uden ansvarstagen for klima, miljø og natur – bør i dag ikke kunne lade sig gøre.

Alternativet finder desuden, at der bør sættes et loft over, hvor meget jord en enkeltperson eller et enkelt selskab må eje.

Dette loft foreslås til 375 ha, som det tidligere har været.