Forslag til folketingsbeslutning om en velstandslov

Fremsat den 9. marts 2021 af Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB), Mette Thiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Forslag til folketingsbeslutning

om en velstandslov

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Peter Seier Christensen (NB)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en velstandslov.

(Beslutningsforslag nr. B 241)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag til en velstandslov i indeværende folketingsår.

En velstandslov skal forpligte regeringen til at skabe rammerne for, at danskerne bliver hurtigere rigere end borgerne i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Det skal ske ved konsekvent at indrette den offentlige økonomi, love og regler til at understøtte et ambitiøst vækstmål.

Vækstmålet fastsættes som en procentuel forbedring i det reale strukturelle bnp for den private sektor.

Baggrund

Velstand kommer før velfærd.

Pengene skal tjenes, før de kan bruges.

Det er meningsløst at sigte mod bedre velfærd uden først at sikre velstandsstigningen, der finansierer velfærden.

Jo rigere et samfund bliver, jo bedre er det i stand til at løse de udfordringer, det står over for.

En velstandslov skal forpligte regeringen til at fremsætte vækstfremmende initiativer.

For at fremme velstanden i samfundet skal den private sektor derfor konsekvent i alle år vokse mere end den offentlige.

Det vil over tid betyde et faldende skattetryk og større disponible indkomster for de danske familier.

Dette illustreres ved de beregninger som Otto Brøns Petersen henviser til i sin kommentar »Økonomisk vækst sikrer de kommende generationer bedst muligt« i Berlingske den 26. oktober 2018.

Der viser, at fra 1916 til 2016 har den økonomiske vækst isoleret set drevet mere end halvdelen af indkomstfremgangen for de 40 pct., der tjener mindst.

Kun godt 10 pct. af de seneste 100 års fremgang for de fattigste 40 pct. skyldes, at velfærdsstaten omfordeler fra høj- til lavindkomstgrupper.

Resten af stigningen kommer af, at der er blevet mere at omfordele af som følge af velstandsfremgangen.

I kombination med budgetloven kan en velstandslov sikre, at hver generation afleverer et Danmark i en bedre forfatning end den de selv overtog Danmark i.

Den tidligere SRSF-regering indgik i 2013 en aftale med de borgerlige partier (V, LA og KF) om en vækstplan, hvori en vækstmålsætning for den private sektor blev lavet.

Målsætningen skulle opgøres ved den reale forøgelse af det strukturelle bnp (aftale indgået den 24. april 2013 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en vækstplan).

Finansministeriet har skrevet, at der er en række fordele ved at lade en vækstmålsætning – en velstandslov – tage udgangspunkt i det reale strukturelle bnp i den private sektor (»Finansredegørelse 2014«, Finansministeriet.

Heri: »Appendiks 4A.

Produktion, indkomst og velstand«).

Det er et enkelt mål, og med højere velstand kommer råd til bedre offentlige ydelser.

Ved at tage udgangspunkt i det reale strukturelle bnp sikres desuden, at målsætningen understøtter langsigtede strukturpolitiske gevinster.

Kortsigtede konjunkturstabiliserende tiltag i den ene eller anden retning som dem set ved dette års finanslov påvirker ikke målopfyldelsen.

Den nuværende regering anerkender behovet for vækstskabende initiativer, men den har forladt vækstsporet, som ellers samtlige danske regeringer siden Schlüterregeringerne har fulgt.

Vækstsporet siden Schlüterregeringernes tid i 1980’erne bygger på erkendelsen af,

For at give et effektivt vækstbidrag er der flere initiativer, som Folketinget kan iværksætte samtidig med vedtagelsen af en velstandslov.

Nedenstående liste er ikke udtømmende.

-

at økonomiske incitamenter har betydning for adfærd,

-

at politik, der straffer arbejde og belønner inaktivitet, gør alle fattigere,

-

at udhulning af det personlige ansvar svækker velstandsskabelsen, og

-

at regningen for lavvækst i sidste ende tilfalder vore efterkommere.

Udvalgte initiativer

Beskæftigelse

Vækstbidrag (mia. kr. bnp)

Arbejdsmarkedsreformer

Stop for tilgang til efterløn i 2021

17.200

15,6

Afskaffelse af dimittendsats

6.000

3

Skattereformer

Afskaffelse af selskabsskatten

5.700

57,5

Afskaffelse af topskatten

9.300

13,3

Lempelse (positiv/negativ) af aktie- og kapitalindkomstskatten til 25 pct.

6.700

6,7

Afskaffelse grøn check

1.500

0,8

Afskaffelse loft over beskæftigelsesfradrag

7.050

7,3

Afskaffelse arbejdsmarkedsbidraget

20.800

15,2