Forslag til folketingsbeslutning om at kriminalisere brug af andres billeder og identitet uden samtykke

Fremsat den 9. marts 2021 af Peter Skaarup (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Messerschmidt (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at kriminalisere brug af andres billeder og identitet uden samtykke

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at kriminalisere brug af andres billeder og identitet uden samtykke.

(Beslutningsforslag nr. B 231)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende kalenderår at tage initiativ til at fremsætte et lovforslag, hvori det gøres kriminelt at bruge andres billeder og identitet uden samtykke, hvis hensigten med brugen har karakter af misbrug eller snyd.

I en efterhånden meget udbredt digital verden, hvor rigtig mange mennesker bruger forskellige sociale medier, kan det være meget svært at vide, om den eller de personer, som man er i kontakt med på internettet, reelt er de personer, de udgiver sig for at være.

Internettet bugner af billeder og forskellige profiler, hvorfra det er nemt at stjæle en andens billeder og identitet og efterfølgende udgive sig for at være en anden, end man egentlig er.

Hvis man bruger en anden persons billeder eller identitet, men hensigten ikke direkte er at berige sig selv, er det ikke nødvendigvis ulovligt.

Men trods det er det utrolig intimiderende, at ens billeder og identitet bliver misbrugt i forskellige sammenhænge.

Den person, som får misbrugt sine personlige billeder, kan bede den konkrete platform om at lukke den falske profil.

Men umiddelbart efter kan den person, der misbruger ens billeder, oprette en ny profil med akkurat samme billeder, da det ikke i lovgivningsmæssig forstand er ulovligt.

Derfor er der heller ikke noget at stille op med en politianmeldelse, da det ikke vil resultere i en senere domfældelse.

Da det er ret let at oprette nye profiler i andres navne og med deres billeder, mener forslagsstillerne, at man er nødsaget til at kriminalisere den slags fup og svindel for at beskytte andres identitet, ry og rygte.

Som eksempel har svindlere bl.a. oprettet en profil på datingappen Tinder og på Instagram, hvor de har brugt en anden persons billeder og identitet til at komme i kontakt med kvinder.

(»Identitetstyveri: Familiefar fik stjålet sit ansigt af svindler i Nigeria«, www.tv2lorry.dk, maj 2020).

Det er ikke ulovligt efter nuværende dansk lovgivning at udgive sig for at være en anden end den, man er, og det er, uanset om den, man udgiver sig for at være, selv ønsker, at en falsk profil fjernes.

Men de skader, man kan påføre et andet menneske ved at misbruge vedkommendes billeder og identitet, kan være uoverskuelige.

Forslagsstillerne finder, at lovgivningen er nødt til at blive strammet, så det gøres kriminelt, at man bruger andres billeder og identitet, hvis hensigten med brugen har karakter af misbrug eller snyd.

Det er ikke rimeligt over for den, hvis billeder bliver misbrugt, at det udelukkende er op til den sociale platform, om de vil fjerne den falske profil, uden loven direkte tilsiger det.