Forslag til folketingsbeslutning om ændring af dimensioneringen for optaget på teologiuddannelserne

Fremsat den 9. marts 2021 af Birgitte Bergmann (KF), Egil Hulgaard (KF), Mai Mercado (KF), Søren Pape Poulsen (KF), Merete Scheelsbeck (KF) og Mette Hjermind Dencker (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af dimensioneringen for optaget på teologiuddannelserne

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Birgitte Bergmann (KF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af dimensioneringen for optaget på teologiuddannelserne.

(Beslutningsforslag nr. B 224)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Regeringen pålægges inden udgangen af 2021 at fremsætte et lovforslag eller foretage de nødvendige administrative ændringer, der medfører, at dimensioneringen på teologiuddannelserne ændres, således at optaget fremadrettet sker på baggrund af en uddannelsesspecifik dimensionering frem for ledighedsdimensioneringen.

Kandidatuddannelsen i teologi skal efter forslagsstillernes opfattelse være hovedvejen til ansættelse som præst i folkekirken.

Universiteternes teologiuddannelser er i dag underlagt ledighedsbaseret dimensionering, og derfor har eksempelvis Aarhus Universitet afvist kvalificerede ansøgere til kandidatuddannelsen i teologi.

Det gælder f.eks. for bachelorer fra Menighedsfakultetet på Aarhus Universitet, som ikke har krav på at blive optaget på en af kandidatuddannelserne i teologi på universiteterne (»Henrik Stubkjær: Kritikerne af kirkeministerens initiativ ved ikke, hvad præstemanglen er«, Kristeligt Dagblad, den 18. juli 2020).

Dette er paradoksalt i en situation, hvor det forlyder fra flere stifter, at det er vanskeligt at få besat ledige præstestillinger (»Biskop: Præstemangel kræver politisk ansvarlighed«, Kristeligt Dagblad, den 24. juni 2020).

Forslagsstillerne foreslår på den baggrund, at dimensioneringen på teologiuddannelserne løftes ud af ledighedsdimensioneringen og over i den uddannelsesspecifikke dimensionering, hvor dimensioneringen fastsættes af Kirkeministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet efter indstilling fra aftagerne.

På den måde vil det være biskopperne, der vurderer, hvor mange teologiuddannede der er behov for, og optaget af kvalificerede ansøgere til teologiuddannelsen vil derfor være afstemt hertil.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at de studerende, som har præsteembedet for øje, søger direkte videre på pastoralseminariet, når de har fuldført kandidatuddannelsen i teologi.

Det er derfor efter forslagsstillernes opfattelse misvisende, at disse kandidater indgår i statistik om den generelle teologledighed og dermed kommer til at begrænse optaget på teologiuddannelsen for andre studerende, som ønsker at gøre præsteembedet til deres levevej.

På den baggrund pålægges regeringen inden udgangen af 2021 at fremsætte et lovforslag eller foretage de nødvendige administrative ændringer, der medfører, at dimensioneringen på teologiuddannelserne fremadrettet sker på baggrund af den uddannelsesspecifikke dimensionering.