DK
Forslag til folketingsbeslutning om at sikre anerkendelse af flere ikkeanerkendte trossamfund
Statutory Text (3 Articles)
Fremsat den 9. marts 2021 af Marcus Knuth (KF), Birgitte Bergman (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at sikre anerkendelse af flere ikkeanerkendte trossamfund
Bemærkninger til forslaget
Skriftlig fremsættelse
Marcus Knuth (KF)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte
Forslag til folketingsbeslutning om at sikre anerkendelse af flere ikkeanerkendte trossamfund.
(Beslutningsforslag nr. B 222)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Regeringen pålægges inden udgangen af 2021 at fremsætte et lovforslag, som har til formål at sikre, at langt flere ikkeanerkendte trossamfund bliver anerkendt, så regeringen får redskaber til at sikre en hurtigere og mere effektiv kontrol med yderliggående og ekstremistiske trossamfund, der fremmer en voldelig, kriminel og udemokratisk ideologi.
Formål
Når trossamfund anerkendes i Danmark, giver det en række rettigheder, men det giver også forpligtelser for trossamfundet.
Anerkendte trossamfund pålægges bl.a. at oplyse om religiøst grundlag, centrale ritualer og økonomiske forhold.
Under sidstnævnte skal anerkendte trossamfund bl.a. tilkendegive, hvem der finansierer det pågældende trossamfund.
Dette giver myndigheder og Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund bedre indsigt i forskellige trossamfund uden for folkekirken.
Dermed kan kontrol med det enkelte trossamfund styrkes og bekæmpelsen af radikalisering kan intensiveres.
Det kan bidrage til at sikre, at religiøs praksis holdes inden for de juridiske og sociale rammer i det danske samfund.
Baggrund og indhold
Det er tidligere kommet frem i offentligheden, at muslimske friskoler modtager donationer fra totalitære regimer, hvis menneskerettigheder, syn på ligestilling og opfattelser af religions rolle i politik er langt fra, hvad vi accepterer i Danmark.
Herunder kan nævnes Saudi-Arabien, Libyen, Iran og Tyrkiet.
Disse donationer anvendes også til opførelse af såkaldte kulturhuse.
Fremmede regimer må aldrig påvirke eller influere det danske samfund.
Derfor skal det stoppes.
Her kan en anerkendelse af trossamfund og den mulighed for kontrol, der følger med, være en meget vigtig brik for at trække en streg i sandet over for fremmedstaterne, da der er eksempler på, at f.eks. muslimske friskoler og trossamfund er kædet sammen Dette beslutningsforslag skal ses i sammenhæng med lovforslaget, der sætter en stopper for donationer fra visse fysiske og juridiske personer (folketingsåret 2020-21, lovforslag nr. L 81).
Hertil hører, at det er et generelt problem her i Danmark, at de problematiske moskéer ikke bliver anerkendt.
Her kan nævnes Grimhøjmoskeen og Fredens Moské.
Forslagsstillerne finder det derfor rimeligt, at eksempelvis muslimske trossamfunds donationer offentliggøres som led i at blive anerkendt som trossamfund, så Kirkeministeriet og andre relevante myndigheder kan kontrollere pengestrømmen og eventuelt skride til handling, hvis donationer findes at have til hensigt at undergrave danske værdier.
Dette kan både modvirke radikalisering i yderliggående muslimske miljøer og hermed styrke den nationale sikkerhed samt modvirke udbredelsen af en udemokratisk, kriminel og voldelig ideologi.