Legislator Case Law & Legislation
20201BB00173 DK

Forslag til folketingsbeslutning om gratis adgang til menstruationsprodukter

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2020 173 Valid

Fremsat den 2. marts 2021 af Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning

om gratis adgang til menstruationsprodukter

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Sikandar Siddique (UFG)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om gratis adgang til menstruationsprodukter.

(Beslutningsforslag nr. B 173)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2020 173 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at sikre, at alle menstruerende i Danmark har adgang til gratis menstruationsprodukter.

BSF B#LOKDOK41 2020 173 Valid

Menstruation er en naturlig del af livet for halvdelen af verdens befolkning, men det er stadig et tabubelagt emne, som kan være svært at diskutere, og som nogle endda føler skam omkring.

Selv om menstruation ikke er noget, man har valgt eller har kontrol over, er essentielle menstruationsprodukter en ekstra udgift, som for nogle kan være en betydelig økonomisk udfordring.

Alle menstruerende bør ifølge forslagsstillerne have adgang til menstruationsprodukter, der er en nødvendighed for dem, uden omkostninger.

Det er vigtigt for ligestillingen, at man ikke møder økonomiske barrierer på grund af, hvordan man er født.

I Skotland har parlamentet i november 2020 enstemmigt vedtaget lovgivning, der vil sikre gratis adgang til menstruationsprodukter ved at pålægge offentlige myndigheder en juridisk pligt til at tilbyde produkterne, så menstruerende har let adgang til dem (»Period poverty: Scotland first in world to make period products free«, Claire Diamond, bbc.com, den 24. november 2020).

Det skotske tiltag estimeres at koste 72 mio. kr. om året med et befolkningstal på omkring 5,5 mio. indbyggere (»Scotland becomes first nation to provide free period products for all«, Libby Brooks, theguardian.com, den 24. november 2020).

Det er ifølge forslagsstillerne en sejr for ligestillingen i Skotland, og Danmark bør følge trop.

Der foreslås, at der afsættes midler til et lignende tiltag på finansloven 2022.

Forslaget vil ikke medføre, at salget af menstruationsprodukter vil ophøre, men at der vil være et tilbud af menstruationsprodukter tilgængeligt på offentlige steder som f.eks. offentlige toiletter, skoler osv. Det foreslås, at offentlige institutioner m.v. pålægges at gøre produkterne tilgængelige.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →