Legislator Case Law & Legislation
20201BB00146 DK

Forslag til folketingsbeslutning om initiativer, der sikrer, at coronaheltene ikke rammes af et skattesmæk på 70 pct. under coronapandemien

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2020 146 Valid

Fremsat den 4. februar 2021 af Hans Andersen (V), Jane Heitmann (V) og Troels Lund Poulsen (V)

Forslag til folketingsbeslutning

om initiativer, der sikrer, at coronaheltene ikke rammes af et skattesmæk på 70 pct. under coronapandemien

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Hans Andersen (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om initiativer, der sikrer, at coronaheltene ikke rammes af et skattesmæk på 70 pct. under coronapandemien.

(Beslutningsforslag nr. B 146)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2020 146 Valid

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der sikrer, at familier, hvor partneren til enten en førtidspensionist eller en folkepensionist, der under coronapandemien tager ekstra vagter, ikke rammes af en sammensat marginalskat på op til 70 pct.

BSF B#LOKDOK41 2020 146 Valid

Danmark står midt i en alvorlig sundhedskrise pga.

corona‌pandemien.

Rigtig mange danskere – både i den private og i den offentlige sektor – har under pandemien vist, at de er klar til at yde en ekstra indsats i en ekstraordinær situation for at få Danmark så sikkert gennem pandemien som overhovedet muligt.

Det skylder vi dem en meget stor tak for.

Danske medier har gennem den senere tid afdækket historier med flere coronahelte – sygeplejersker, sosu-assistenter, ambulancebehandlere – der bliver straffet økonomisk for at yde en ekstra indsats under pandemien.

Det er historier om danskere, hvis partner er førtidspensionist, og som oplever, at førtidspensionen nedsættes, som følge af at de yder en ekstra indsats (»Corona-helte får med Mettes pisk: Straffes for at knokle«, Ekstra Bladet, den 18. januar 2021).

Det sker, selv om statsministeren flere gange har takket de danskere, der har ydet en ekstra indsats under pandemien (Folketingets afslutningsdebat den 22. juni 2020).

Alligevel rammes familier, hvor partneren til en førtidspensionist, der under coronapandemien tager ekstra vagter, af en sammensat marginalskat på op til ca. 70 pct., som betyder, at de økonomisk får meget lidt ud af den ekstra indsats.

Også folkepensionen nedsættes på grund af en eventuel partners indtægt.

Det kan vi ikke være bekendt.

En ekstraordinær situation kræver ekstraordinære redskaber.

Derfor pålægger Folketinget regeringen hurtigst muligt at fremsætte de nødvendige lovforslag, som sikrer, at familier, hvor partneren til enten en førtidspensionist eller en folkepensionist, der under coronapandemien tager ekstra vagter, ikke rammes af en sammensat marginalskat på op til 70 pct.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →