Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af krav om forældrebetaling ved anbringelse af børn og unge
Statutory Text (3 Articles)
Fremsat den 12. januar 2021 af Trine Torp (SF), Jacob Mark (SF) og Ina Strøjer-Schmidt (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ophævelse af krav om forældrebetaling ved anbringelse af børn og unge
Bemærkninger til forslaget
Skriftlig fremsættelse
Trine Torp (SF)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte
Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af krav om forældrebetaling ved anbringelse af børn og unge.
(Beslutningsforslag nr. B 114)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2021 at fremsætte lovforslag, der ophæver § 159 i lov om social service, således at forældre fritages for forældrebetaling, som følge af at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet på et anbringelsessted efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service.
Derved sikres det, at forældre ikke skal betale for at have deres børn anbragt hos plejefamilier, på opholdssteder eller i døgninstitutioner.
Beslutningsforslaget er indholdsmæssigt en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 106, folketingsåret 2015-16.
Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2015-16, tillæg A, B 106 som fremsat, tillæg B, betænkning over B 106 og tillæg F, møde 84, kl.
16.45 og møde 108, kl.
10.49.
Socialistisk Folkeparti mener, at forældre ikke skal betale for, at deres barn er anbragt uden for hjemmet.
SF betragter nemlig dette som en samfundsopgave, uanset om det er udsatte børn eller børn med handicap, der anbringes.
Hvis et barn er anbragt uden for hjemmet, kan man som forælder komme til at betale over 4.000 kr. om måneden.
Kommunerne bruger samtidig mange ressourcer på sagsbehandling af forældrebetaling for at indkræve et – i den store sammenhæng – meget lille beløb.
De ressourcer kunne i stedet bruges på en god, effektiv og borgervenlig sagsbehandling.
Det værste ved kravet om forældrebetalingen er imidlertid, at kommunikationen og det nødvendige samarbejde med forældrene bliver vanskeligere, fordi kommunerne står både som den anbringende myndighed og som betalingsopkræver i de ofte meget svære og ømtålelige sager, hvor barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet på et anbringelsessted efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service.
Dertil kommer, at forældre som udgangspunkt mister en del af deres indkomst, når deres børn anbringes, idet de mister retten til børnepenge, børnebidrag og børnefamilieydelse.
Forældrene har dog stadig udgifter i forbindelse med barnet, herunder deres boligudgifter til bolig med børneværelse.
Økonomiske konsekvenser
SF mener, at eventuelle merudgifter ved udmøntning af beslutningsforslaget er begrænsede.
Det skyldes, at Ankestyrelsen i sin praksisundersøgelse om forældrebetaling for døgntilbud skønsmæssigt har vurderet, at kommunerne opkræver mellem 20 og 30 mio. kr. i forældrebetaling (»Ankestyrelsens undersøgelse af forældrebetaling for døgntilbud«, Ankestyrelsen, 2016).
Samtidig vurderer kommunerne, at de anvendte ressourcer til administration af reglerne i forbindelse med opkrævning af forældrebetaling ved anbringelse af børn og unge overstiger det beløb, de rent faktisk modtager i forældrebetaling.
SF vil under udvalgsbehandlingen bede om regeringens vurdering af de økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget.
SF vil også medvirke til at finde finansiering af den eventuelle merudgift.