Legislator Case Law & Legislation
20201BB00102 DK

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af ministerbetjeningsreglen

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2020 102 Valid

Fremsat den 3. december 2020 af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af ministerbetjeningsreglen

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Som forslagsstiller tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af ministerbetjeningsreglen.

(Beslutningsforslag nr. B 102)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2020 102 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, der ophæver offentlighedslovens § 24 om ministerbetjening.

BSF B#LOKDOK41 2020 102 Valid

Offentlighedslovens § 24, der konkret medfører, at en minister kan sørge for, at flere dokumenter undtages fra aktindsigt, har, siden den blev indført den 1. januar 2014, efter forslagsstillerens klare opfattelse gjort Danmark til et mindre gennemsigtigt og mere lukket demokrati.

Det er en grundsten i vores demokrati, at vi har åbenhed og gennemsigtighed og kan sige fra over for magtfuldkomne magthavere.

Offentlighedslovens § 24 er derimod efter forslagstillerens opfattelse en indskrænkning af vores demokrati, idet centrale interne dokumenter fra myndighederne forud for beslutningstagen kan undtages fra aktindsigten.

Hvis vi skal få et stærkere demokrati, hvor magthaverne kan stilles til ansvar, og hvor pressen har styrke til at være demokratiets vagthund, skal vi gøre offentlighedsloven til en lov, der gavner offentligheden.

Det skal ske ved at skabe større åbenhed og gennemsigtighed.

Offentlighedslovens § 24 er med til at mørklægge nødvendige oplysninger for danskerne og for Folketinget om centrale dokumenter fra myndighederne, herunder embedsværkets bistand og rådgivning forud for ministerens beslutningstagen.

Det er demokratisk uanstændigt, og derfor ønsker forslagsstilleren, at der snarest fremsættes et lovforslag, der ophæver offentlighedslovens § 24.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →