Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en mærkningsordning for halalcertificeret kød

Fremsat den 4. november 2020 af Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB), Mette Thiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Forslag til folketingsbeslutning

om at indføre en mærkningsordning for halalcertificeret kød

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Peter Seier Christensen (NB)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en mærkningsordning for halalcertificeret kød.

(Beslutningsforslag nr. B 76)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om, at både importeret og hjemmeproduceret halalkød fremover skal gives en tydelig mærkning.

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 102, folketingsåret 2019-20.

Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2019-20, tillæg A, B 102 som fremsat, og tillæg F, møde 66, kl.

13:00.

Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget at sikre forbrugerens frie valg.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at ingen borgere uforvarende skal bidrage til udbredelse af islam gennem afgifter til islamiske organisationer.

En mærkningsordning for halalprodukter skal sikre gennemsigtighed, så forbrugeren oplyses om, at der er tale om halalslagtet kød, og om, at producenten har betalt en afgift til halalcertificering af kødet.

Der er en tendens til, at danske virksomheder i stigende grad producerer halalcertificeret kød af hensyn til eksportmarkederne.

Landbrug & Fødevarer estimerer, at omkring 98 pct. af kyllingekød produceret i Danmark er halalslagtet, og at eksporten af halalslagtet dansk oksekød er stigende (»Halal-ballade: 98 procent af al kylling er halalslagtet«, Sjællandske Nyheder, den 30. november 2017).

Uden tydelig mærkning af kødet kan forbrugeren uforsætligt bidrage til at øge efterspørgslen på halalprodukter samt yde støtte til islamiske organisationer med ophav i muslimske lande såsom Saudi-Arabien.

Det saudisk finansierede Muslim World League er den eneste organisation, der halalcertificerer dansk kyllingekød ved eksport.

Det finder forslagsstillerne problematisk, da organisationen er forbundet med kvindeundertrykkelse og dødsstraf og ligeledes er imod religionsfrihed (»Halal er blevet en milliardindustri, som ingen taler om«, Kristeligt Dagblad, den 2. februar 2016).

Uden en tydelig mærkning på emballagen risikerer danske forbrugere uforvarende at købe kød, der er slagtet på rituel vis uden bedøvelse, da traditionel halalslagtning indebærer, at dyret ikke må være bedøvet forud for slagtning.

I Danmark og Sverige er halalslagtning uden bedøvelse forbudt, men Fødevarestyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at slagtning uden bedøvelse finder sted i nogle EU-lande, og at import af dette kød til Danmark er tilladt (www.foedevarestyrelsen.dk, emneoversigt, slagtning og nødslagtning, rituel slagtning).

Det er derfor forslagsstillernes opfattelse, at forbrugerne ikke er tilstrækkeligt oplyst om, hvorvidt kødproduktionen er sket under forsvarlige vilkår for dyrene.

Mærkningen skal være tydelig og fremgå af forsiden af varen.

Mærkningen skal informere om, om kødet er halalcertificeret, om der er betalt afgift af varen til en islamisk organisation, og om slagtningen af halalkødet er foregået med eller uden forudgående bedøvelse.