Forslag til folketingsbeslutning om, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at atomkraft kan anvendes

Fremsat den 30. oktober 2020 af Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB), Mette Thiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at atomkraft kan anvendes

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Peter Seier Christensen (NB)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at atomkraft kan anvendes.

(Beslutningsforslag nr. B 64)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft kan anvendes.

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 130, folketingsåret 2019-20.

Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2019-20, tillæg A, B 130 som fremsat.

En folketingsbeslutning fra 1985 om offentlig energiplanlægning uden atomkraft har i praksis elimineret alle muligheder for at opnå offentlig støtte til forskning i kernekraft.

Der henvises til forslag til folketingsbeslutning nr. B 103 af 29. marts 1985, jf. Folketingstidende 1984-85, tillæg A, spalte 3507, tillæg B, spalte 963, tillæg C, spalte 283, og tillæg F, spalte 5762, 7071 og 8254.

I den nævnte folketingsbeslutning fra 1985 fremgår det, at den viden og teknologi, der var til rådighed dengang, gjorde, at atomkraft skulle udgå af den danske energiplanlægning.

I dag har vi mere viden og mere veludviklet teknologi, som gør, at kernekraft igen kan være relevant at inddrage i energiplanlægningen og derfor også være genstand for forskning for offentlige midler.

Særlig i lyset af den viden, vi har om CO 2 -udledninger, der skal nedbringes, kan kernekraft være en afgørende medspiller, og der er derfor ingen grund til at udelade kernekraft som forskningsområde.

Formålet med dette beslutningsforslag er at fjerne det eksisterende reelle forbud mod bestemte typer af forskning inden for energisektoren.

Når man på forhånd udelukker bestemte løsninger, kan man være sikker på, at man ikke får den bedste og billigste energiforsyning på sigt.

Ud over de mål for reduktion af CO 2 -udledning, som et flertal i Folketinget lægger vægt på, er der store sikkerhedspolitiske gevinster i at sikre uafhængighed af russisk og arabisk gas og olie, hvorfor en parathed til at inkorporere fremtidige nukleare energiformer som f.eks. thorium i dansk energiplanlægning vil bidrage positivt til Danmarks forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitiske situation.

En dansk forskningsindsats på dette område kan endvidere bidrage til, at renere og billigere energi bliver tilgængelig i fremtiden