Forslag til folketingsbeslutning om neutralisering af ekstra udligning i forbindelse med udligningsreformen

Fremsat den 30. oktober 2020 af Rasmus Jarlov (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om neutralisering af ekstra udligning i forbindelse med udligningsreformen

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Rasmus Jarlov (KF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om neutralisering af ekstra udligning i forbindelse med udligningsreformen.

(Beslutningsforslag nr. B 58)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at de kommuner, der har et beskatningsgrundlag pr. indbygger, som overstiger 125 pct. af landsgennemsnittet, ved forhøjelse af udskrivningsprocenten til et niveau over 23,25 pct. skal kompenseres af staten for disse kommuners endnu højere udgifter til udligningen, som er en følge af en tvungen ekstra og skjult udligning.

Kompensationen fra staten modregnes i bloktilskuddet for kommunerne.

Hvis en kommune, som modtager kompensation, senere nedsætter sin udskrivningsprocent, bortfalder kompensationen fra staten forholdsmæssigt.

En række kommuner er som følge af udligningsreformen blevet pålagt en større udgift til udligning.

Disse kommuner kan helt eller delvis hæve skatten uden at blive pålagt skattesanktion af staten.

Men når kommuner hæver skatten for at finansiere den yderligere udgift til udligning, bliver nogle få kommuner påført en yderligere sanktion i form af ekstra udligning.

En sådan ekstra udligning er ikke nævnt i forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og forskellige andre love (Reform af udligningssystemet), jf. folketingsåret 2019-20, tillæg A, L 196 som fremsat, eller dets bemærkninger og fremstår således ikke på nogen måde som en del af intentionen i udligningsreformen.

Disse få kommuner, der bruger udligningsreformens mulighed for skatteforhøjelse, vil således samtidig få en ekstra sanktion i form af den ekstra udgift til udligning, både for så vidt angår den sanktionsfrie skatteforhøjelse, som kan ske i henhold til udligningsloven, og den yderligere tvungne skatteforhøjelse som følge af den skjulte, ekstra udligning.

Dette virker både ulogisk og uretfærdigt.

Forslaget vil være udgiftsneutralt for såvel staten som for øvrige kommuner.

Forslaget vil således betyde, at de øvrige kommuner ikke får et ekstra bidrag, som de aldrig har forudsat, aldrig har kunnet forvente eller måske heller ikke har været opmærksom på, at de fik, og måske registrerer de slet ikke særskilt, når de måtte modtage sådanne bidrag.

Forslaget vil betyde, at de omtalte kommuner, som er nødsaget til at hæve skatten, ikke tvinges til en yderligere skatteforhøjelse som følge af en utilsigtet konsekvens af udligningsreformen.