Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
Statutory Text (4 Articles)
Ændringsforslag stillet den 25. maj 2021
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
[af erhvervsministeren (Simon Kollerup)]
Til § 242
Af erhvervsministeren
1)
I stk. 1 ændres »direktøren« til: »medlemmet af direktionen«.
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
§ 242, stk. 1, fastsætter, at Finanstilsynet inden for en frist kan afsætte et medlem af direktionen, hvis direktøren ikke kan bestride stillingen efter § 75, stk. 1, eller § 76.
Det foreslås at ændre referencen til »medlemmet af direktionen«, således at der ikke er tvivl om, at pligtsubjektet for bestemmelsen ikke er alle ansatte med titel af direktør, men alene er ansatte, som er registreret som medlemmer af direktionen i CVR-registeret og er underlagt Finanstilsynets vurdering af vedkommendes egnethed og hæderlighed.