Legislator Case Law & Legislation
202013L00238 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2020 238 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. juni 2021

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer)

LSV L#LOKDOK27 2020 238 Valid

§ 1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelses­indsats, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1557 af 27. december 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 1238 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer

1.

Efter § 80 indsættes før overskriften før § 81

Midlertidig særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer

§ 80 a.

I perioden fra og med den 1. september 2021 til og med den 31. december 2022 har personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-3, ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de selv har fundet, efter reglerne i denne paragraf og §§ 80 b og 80 c.

Personen skal være fyldt 50 år ved tilbuddets påbegyndelse, og tilbuddet skal være påbegyndt senest den 31. december 2022.

Arbejdsgiveren og personen kan aftale en varighed på op til 6 sammenhængende måneder.

Stk. 2.

Det er en betingelse for tilbuddet, at personen ved tilbuddets påbegyndelse i en forudgående periode på mindst 12 måneder har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal opfylde følgende betingelser

1)

Løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. §§ 71 og 72.

2)

Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden offentlig støtte, jf. § 77.

3)

Tilbuddet skal være drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte forud for ansættelsen med løntilskud, jf. § 78.

4)

Tilbuddet skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte, jf. § 79.

Stk. 4.

Tilbuddet om løntilskudsansættelse kan uanset § 55, stk. 1 og 3, række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse.

Løntilskudsansættelsen fortsætter uændret i den aftalte ansættelsesperiode, jf. stk. 1, 3. pkt.

§ 80 b.

Ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 80 a skal jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 80 a, stk. 1-3, og regler herom fastsat i medfør af § 81 er opfyldt.

§ 53 om de overordnede betingelser for tilbud og § 67 om formålet med tilbud om ansættelsen med løntilskud finder ikke anvendelse for tilbud efter § 80 a.

§ 80 c.

Ved ansættelse efter § 80 a udgør løntilskuddet 102,90 kr. pr. time (2021-niveau) til private arbejdsgivere og 140,40 kr. pr. time (2021-niveau) til offentlige arbejdsgivere.

2.

I § 189, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 75«: »og § 80 c«.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →