Legislator Case Law & Legislation
202013L00192 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven (Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, forlængelse af den midlertidige periode med udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19, forlængelse af den midlertidige periode med ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 og indførelse af periode, der kan ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige er opfyldt)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2020 192 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. marts 2021

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven

(Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, forlængelse af den midlertidige periode med udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19, forlængelse af den midlertidige periode med ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 og indførelse af periode, der kan ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige er opfyldt)

LSV L#LOKDOK27 2020 192 Valid

§ 1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 12. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019 og § 2 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, foretages følgende ændringer

1.

I § 42, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

Ved vurderingen kan desuden helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.

2.

I § 58 b, stk. 1, 1. pkt., § 58 c, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 58 d, stk. 2, to steder i § 58 f, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 58 f, stk. 1, 2. pkt., og i § 58 f, stk. 3, 1. pkt., ændres »den 31. marts 2021« til: »den 30. juni 2021«.

LSV L#LOKDOK27 2020 192 Valid

§ 3

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, foretages følgende ændringer

1.

I § 26 c, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

Udbetaling Danmark kan for perioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn.

2.

I § 28, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

Ved vurderingen kan desuden helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.

LSV L#LOKDOK27 2020 192 Valid

§ 5

Stk. 1.

For fravær med første fraværsdag i perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 31. marts 2021, hvor beskæftigelseskravet i § 42, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 12. februar 2021, ikke er opfyldt uden § 42, stk. 2, 3. pkt., i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, kan der indgives anmodning om sygedagpenge indtil den 1. juni 2021.

Kommunen kan se bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt. af de grunde, som fremgår af § 43, stk. 5, i lov om sygedagpenge.

For en person, der den 1. december 2020 eller senere har haft første sygefraværsdag, og som kommunen har givet afslag på sygedagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 42 i lov om sygedagpenge, skal kommunen dog genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.

Stk. 2.

For fravær med første fraværsdag i perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 31. marts 2021, hvor beskæftigelseskravet i § 28, stk. 1, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, ikke er opfyldt uden § 28, stk. 2, 3. pkt., i barselsloven som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, kan der indgives anmodning om barselsdagpenge indtil den 1. juni 2021.

Udbetaling Danmark kan se bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt. af de grunde, som fremgår af § 23, stk. 3, i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge.

For en person, der den 1. december 2020 eller senere har haft første fraværsdag, og som Udbetaling Danmark har givet afslag på barselsdagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 28 i barselsloven, skal Udbetaling Danmark dog genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →