Legislator Case Law & Legislation
202013L00083 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 som følge af covid-19)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2020 83 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. december 2020

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

(Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 som følge af covid-19)

LSV L#LOKDOK27 2020 83 Valid

§ 1

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 30. august 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer

1.

Efter § 7 indsættes i afsnit I

§ 7 a.

Kommuner, der for kalenderåret 2020 har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat efter § 7, stk. 1, kan for kalenderåret 2020 ekstraordinært vælge at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Stk. 2.

Kommuner, der efter stk. 1 vælger ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2020, skal give endelig meddelelse herom til Social- og Indenrigsministeriet den 21. december 2020.

2.

Efter § 16 indsættes

§ 16 a.

For kommuner, der efter § 7 a har valgt ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kalenderåret 2020, foretages en regulering af det udbetalte beløb efter § 15 for henholdsvis kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2020, så beløbet årligt svarer til skatten fastsat ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kalenderåret 2020.

Stk. 2.

Afregning af det regulerede beløb efter stk. 1 sker i den næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v.

LSV L#LOKDOK27 2020 83 Valid

§ 2

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 28. oktober 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 1557 af 27. december 2019, § 16 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og § 1 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende ændring

1.

Efter § 24 indsættes i kapitel 8

§ 24 a.

For kommuner, der har valgt ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020, jf. § 7 a i lov om kommunal indkomstskat, foretages en regulering af det udbetalte beløb efter § 24, så beløbet årligt svarer til tilskud og bidrag fastsat ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for tilskudsåret 2020.

Stk. 2.

Afregning af det regulerede beløb efter stk. 1 sker i den næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v.

LSV L#LOKDOK27 2020 83 Valid

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 20. december 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 7 a og 16 a i lov om kommunal indkomstskat som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, og § 24 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, ophæves den 1. januar 2022.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →