Legislator Case Law & Legislation
202013L00076 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og lov om seniorjob (Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge, genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen og konsekvensrettelse i lov om seniorjob som følge af dagpengeperiodens forlængelse)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2020 76 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. november 2020

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og lov om seniorjob

(Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge, genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen og konsekvensrettelse i lov om seniorjob som følge af dagpengeperiodens forlængelse)

LSV L#LOKDOK27 2020 76 Valid

§ 1

I lov om arbejdsløsheds­forsikring m.v., jf. lovbe­kendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020, § 2 i lov nr. 473 af 22. april 2020 og § 1 i lov nr. 960 af 26. juni 2020 og senest ved § 1 i lov nr. 1337 af 11. september 2020, foretages følgende ændringer

1.

I § 55 indsættes som stk. 8

Stk. 8.

Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 har et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden i stk. 1, 1. pkt., og eventuel forlænget dagpengeperiode efter stk. 2 i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021 ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer.

Stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse efter udløbet af perioden med dagpenge i 1. pkt.

2.

I § 55 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 55, stk. 1 og 2« til: »§ 55, stk. 1, 2 og 8«.

3.

I § 60 indsættes som stk. 10

Stk. 10.

Ved opgørelsen af perioderne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke.

4.

I § 73 indsættes som stk. 11

Stk. 11.

Ved opgørelsen af perioderne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke.

LSV L#LOKDOK27 2020 76 Valid

§ 2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret bl.a. ved lov nr. 275 af 26. marts 2020, § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020, § 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020 og § 1 i lov nr. 1335 af 11. september 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 1337 af 11. september 2020, foretages følgende ændring

1.

Efter § 26 e indsættes i kapitel 8 a

§ 26 f.

En sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, har i de første 3 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet.

Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

LSV L#LOKDOK27 2020 76 Valid

§ 3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 473 af 22. april 2020 og senest ved lov nr. 959 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer

1.

I § 13 h indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 3.

Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, vil ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter stk. 2 og § 13 f, stk. 12, kunne forlænges med perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 på grund af covid-19.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

2.

I § 13 h, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.

3.

I § 13 h, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »Stk. 1-3« til: »Stk. 1-4«.

LSV L#LOKDOK27 2020 76 Valid

§ 4

I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15. september 2015, som ændret ved § 10 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, § 3 i lov nr. 624 af 8. juni 2016 og § 4 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring

1.

I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 55, stk. 1 og 2« til: »§ 55, stk. 1, 2 og 8«.

LSV L#LOKDOK27 2020 76 Valid

§ 6

For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 473 af 22. april 2020, hvor kommunen forud for ikrafttrædelsen efter § 4, stk. 1, har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. november 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 473 af 22. april 2020, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og skal samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

LSV L#LOKDOK27 2020 76 Valid

§ 7

Kommunen skal genoptage sager, hvor kommunen har truffet afgørelse efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge om, at en sygedagpengemodtager pr. 1. november 2020 eller senere skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse med henblik på at forlænge retten til sygedagpenge efter § 26 f i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1.

Hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har personen ret til at få udbetalt sygedagpenge efter § 26 f i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, i 3 måneder fra datoen, hvor personen efter den allerede trufne afgørelse skulle overgå til jobafklaringsforløbet.

Herefter overgår den sygemeldte til jobafklaringsforløbet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →