Legislator Case Law & Legislation
202013L00007 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til uddannelsessøgende og den almene boligsektors overgang til Digital Post)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2020 7 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. december 2020

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger

(Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til uddannelsessøgende og den almene boligsektors overgang til Digital Post)

LSV L#LOKDOK27 2020 7 Valid

§ 1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020, foretages følgende ændring

1.

Efter § 142 b indsættes før overskriften før § 143

Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til uddannelsessøgende

§ 142 c.

Kommunalbestyrelsen kan etablere og finansiere en ordning, som i forbindelse med studiestart tilbyder et midlertidigt husly til uddannelsessøgende, som er optaget på en uddannelse og har et akut boligbehov.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med foreninger, organisationer, virksomheder og andre relevante aktører om ordninger omfattet af stk. 1 og i den forbindelse yde støtte til dækning af udgifter, der er forbundet med etablering og drift af ordningen.

LSV L#LOKDOK27 2020 7 Valid

§ 2

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 498 af 1. maj 2019 og § 4 i lov nr. 359 af 4. april 2020, foretages følgende ændring

1.

§ 5, stk. 3, affattes således

Stk. 3.

Meddelelser efter § 89 og § 90, stk. 2, kan afgives digitalt, når udlejeren er tilsluttet postløsningen Digital Post og lejeren ikke er fritaget for obligatorisk tilslutning efter reglerne i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

For udlejere, som ikke er tilsluttet postløsningen Digital Post, afgives meddelelser efter § 89 og § 90, stk. 2, ved anvendelse af fysisk post.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →