Forslag til Lov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet (Power-to-X), justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet samt sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v.)

Fremsat den 24. februar 2021 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love

(Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet (Power-to-X), justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet samt sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 2

Bilag 3

§ 1

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 546 af 28. april 2020 og § 3 i lov nr. 2211 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer

1.

Lovens titel affattes således

Lov om gasforsyning

2.

Overalt i loven, bortset fra § 60, ændres »transmissionsnet« til: »transmissionssystem«, og »transmissionsnettet« ændres til: »transmissionssystemet«.

3.

Overalt i loven ændres »distributionsnet« til: »distributionssystem«, og »distributionsnettet« ændres til: »distributionssystemet«.

4.

Overalt i loven ændres »naturgas« til: »gas«.

5.

Overalt i loven bortset fra § 10 a ændres »naturgasforsyningsnettet« til: »distributionssystemerne eller transmissionssystemet«.

6.

Overalt i loven ændres »transmissions- og distributionsnet« til: »transmissionssystemer og distributionssystemer«.

7.

I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »naturgasforsyning« til: »gasforsyning«.

8.

§ 2, stk. 1 og 2, affattes således

Loven finder anvendelse på transmission, distribution og oplagring af gas i systemet som nævnt i § 6, nr. 22, herunder håndtering af flydende gas (LNG) i systemet og på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og transporteres i gassystemet.

Stk. 2.

Loven finder også anvendelse på visse forhold vedrørende handel med gas og visse kundeforhold.

Loven finder endvidere også anvendelse for opstrømsanlæg og visse forhold vedrørende bygasnet.

9.

I § 2, stk. 4, ændres »naturgasforsyningsnet« til: »gassystem«.

10.

I § 2, stk. 6, ændres »naturgasmarked« til: »gasmarked«.

11.

§ 5 ophæves.

12.

I § 6, nr. 1, ændres »naturgasrørledning« til: »gasrørledning«.

13.

§ 6, nr. 2, affattes således

2)

Distribution: Transport af gas med behørig gaskvalitet i distributionssystemer med lavt tryk

14.

§ 6, nr. 3 og 4, affattes således.

3)

Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distribution, der er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering af ny infrastruktur og ændring af eksisterende infrastruktur for at sikre, at distributionssystemerne på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af gas.

4)

Distributionssystem: Lavtryksledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke bygasnet.

15.

§ 6, nr. 7, ophæves.

Nr. 8-28 bliver herefter nr. 7-27.

16.

I § 6 indsættes efter nr. 7, som nye numre

8)

Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyning med gas.

9)

Gasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.

Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 10 og 11.

17.

I § 6 indsættes efter nr. 10, som nyt nummer

10)

Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas til eget eller hovedsageligt til eget husholdningsforbrug.

Nr. 10-27 bliver herefter nr. 11-28.

18.

I § 6, nr. 10, der bliver nr. 12, og § 22, ændres »naturgasselskab« til: »gasselskab«.

19.

I § 6, nr. 13, der bliver nr. 16, udgår »(flydende naturgas)«.

20.

§ 6, nr. 15-17, der bliver nr. 18, 19 og 20, ophæves.

21.

I § 6, nr. 22 , indsættes som 2. pkt.

De enkelte delelementer af systemet afgrænses over for hinanden ved brug af balanceringszoner og sammenkoblingspunkter.

22.

I § 6 indsættes efter nr. 22 som nyt nummer

23)

Systemansvarlig virksomhed: Opgaver for et transmissionsselskab, der indbefatter det overordnede ansvar for at varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende system.

Nr. 23 og 24 bliver herefter nr. 24 og 25.

23.

§ 6, nr. 24, der bliver nr. 25, ophæves.

24.

I § 6, nr. 25, ændres »net« til: »transmissionssystemer«, og »opstrømsrørledningsnet« ændres til: »opstrømsanlæg«.

25.

§ 6, nr. 26, ophæves.

Nr. 27 og 28 bliver herefter nr. 26 og 27.

26.

§ 6, nr. 27, der bliver nr. 26, affattes således

26)

Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmission, er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre transmissionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transmission af gas

27.

I § 6 indsættes efter nr. 27, der bliver nr. 26, som nyt nummer

27)

Transmissionssystem: Højtryksrørledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke opstrømsanlæg.

28.

Overskriften til kapitel 2 affattes således

Kapitel 2

Forbrugernes stilling

29.

§ 7 affattes således

§ 7

En forbruger kan frit vælge gasleverandør og gasprodukt.

Forbrugeren må ikke opkræves gebyr, når forbrugeren skifter gasleverandør.

Levering af gas til en forbruger forudsætter, at forbrugeren og gasleverandøren har indgået en aftale om levering af gas.

30.

Efter § 7 b indsættes

§ 7 c.

En gasleverandør skal på anmodning fra en husholdningsforbruger og mod betaling levere ethvert produkt, som gasleverandøren udbyder, til husholdningsforbrugeren, jf. dog stk. 2 og 5.

Stk. 2.

En gasleverandør kan kræve, at husholdningsforbrugeren stiller sikkerhed som vilkår for at indgå en aftale om levering af gas eller for at fortsætte leveringen af gas, hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos husholdningsforbrugeren.

Sikkerhedens størrelse må ikke overstige gasleverandørens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling.

Gasleverandøren kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden gasleverandøren påbegynder eller fortsætter leveringen af gas.

Stk. 3.

En gasleverandør kan ikke hæve aftalen om levering af gas til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af gasforsyningen på grund af manglende betaling for gas, som allerede er leveret.

Stk. 4.

En gasleverandør kan efter rimeligt varsel hæve aftalen om levering af gas til en husholdningsforbruger, såfremt gasleverandøren har stillet krav om sikkerhed efter stk. 2, og sikkerheden ikke er stillet inden for den frist, som gasleverandøren har fastsat.

Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale, som sikrer den fremtidige betaling.

Stk. 5.

En husholdningsforbruger kan ikke kræve levering af gas fra en gasleverandør, der i medfør af stk. 4 har hævet sin aftale med husholdningsforbrugeren, før husholdningsforbrugeren har betalt det beløb, som husholdningsforbrugeren skylder for gas, som er leveret.

Stk. 6.

En gasleverandør kan foranstalte afbrydelse af gasforsyningen til husholdningsforbrugeren, når gasleverandøren ophæver aftalen efter stk. 4.

Forsyningen kan ikke afbrydes, hvis husholdningsforbrugeren modtager levering af gas fra en anden gasleverandør.

Stk. 7.

Husholdningsforbrugeren afholder omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen efter stk. 6.

Stk. 8.

En gasleverandørs afvisning af at påtage sig leveringspligt over for en husholdningsforbruger kan indbringes for det private ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 3 i forbrugerklageloven.

Stk. 9.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleverandører overholder leveringspligten efter stk. 1-7.

Stk. 10.

Klima, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2, 4 og 6, herunder nærmere krav til varsling og forsyningsafbrydelser.

Stk. 11.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelser til leveringspligten efter stk. 1.

§ 7 d.

Ejeren af en ejendom skal betale for levering af gas til et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele heraf, i henhold til stk. 2-7.

Betalingsforpligtelsen indtræder ikke, hvis ejeren selv eller en anden forbruger har indgået en aftale om levering af gas til aftagenummeret i medfør af § 7.

Stk. 2.

Opsiger en forbruger sin aftale om levering af gas med en gasleverandør, og er der ikke indgået en ny aftale om levering af gas til aftagenummeret, skal gasleverandøren uden ugrundet ophold sende en meddelelse herom til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret.

Stk. 3.

Meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde en frist på mindst 5 hverdage til, at ejeren kan sørge for, at der indgås en ny aftale om levering af gas.

Meddelelsen skal endvidere indeholde en aftale om levering af gas til aftagenummeret, og det skal fremgå, at ejeren bliver bundet af denne aftale, hvis der ikke inden udløbet af fristen er indgået en anden aftale om levering af gas fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber.

Meddelelsen skal herudover indeholde oplysning om det tidspunkt, hvorfra ejeren bliver bundet af den fremsendte aftale.

Tidspunktet kan tidligst fastsættes til tidspunktet for udløbet af fristen på 5 hverdage, medmindre andet er aftalt.

Stk. 4.

Ejeren bliver dog ikke bundet af aftalen efter stk. 3, hvis forsyningen til aftagenummeret på ejerens anmodning er blevet afbrudt inden udløbet af fristen efter stk. 3.

Hvis ejeren anmoder gasleverandøren om at afbryde gasforsyningen, skal gasleverandøren straks videresende anmodningen til distributionsselskabet.

Stk. 5.

Vilkårene for aftalen efter stk. 3, herunder prisen, skal svare til vilkårene for et gasprodukt, som gasleverandøren markedsfører.

Ejeren skal til enhver tid kunne opsige denne aftale med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Stk. 6.

Ejeren skal betale for levering af gas til aftagenummeret til den pris, som er fastsat efter § 39 d, fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, og indtil der sker levering i henhold til aftalen indeholdt i meddelelsen efter stk. 2, i henhold til en anden aftale, eller indtil forsyningen er afbrudt.

Stk. 7.

Gasleverandøren kan ikke anmode distributionsselskabet om at afbryde forsyningen til aftagenummeret uden ejerens accept, medmindre gasleverandøren ikke har været i stand til at få kontakt til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret.

§ 8.

Bevillingspligtige selskaber og Energinet skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.

31.

I § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »naturgassikkerhed« til: »gassikkerhed«.

32.

I § 10 a, 1. pkt., ændres »naturgasforsyningsnettet, lagre og LNG-faciliteter« til: »systemet«.

33.

Overskriften til kapitel 3 affattes således

Kapitel 3

Systemet, opstrømsanlæg og bygasnet

34.

I § 11, stk. 1, § 30 a, stk. 4, og § 34, stk. 1, 1. pkt., ændres »net« til: »systemer«.

35.

I § 11, stk. 1, nr. 1, ændres »nettet« til: »systemet, jf. dog § 12, stk. 1, nr. 6 og 7, og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7«.

36.

I § 11, stk. 1, nr. 3, og § 37, stk. 2, ændres »nettet« til: »systemet«.

37.

I § 11, stk. 1, nr. 4, ændres »forsyne brugerne af nettet med de« til: »give systembrugerne og sammenkoblede selskaber«, og »nettet« ændres til: »systemet«.

38.

Efter § 11 c indsættes

§ 11 d.

Distributionsselskaber skal uden ugrundet ophold efterkomme en anmodning fra en gasleverandør til et aftagenummer om at afbryde gasforsyningen til aftagenummeret.

Når afbrydelsen er gennemført, skal distributionsselskabet oplyse gasleverandøren herom.

Stk. 2.

Gasleverandører indberetter en gang om året alle gennemførte gasafbrydelser og begrundelserne for afbrydelserne som aggregerede oplysninger til Forsyningstilsynet i medfør af regler fastsat i henhold til § 42 e, stk. 2.

39.

I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg)« til: »(opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2,«, og »samt« ændres til: »og«.

40.

I § 12, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »sikre«: »og måle«, og efter »fra« indsættes: »eller til«.

41.

I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer

6)

sikre den sikkerhedsmæssige forsvarligt fysiske balance i selskabets transmissionssystem,

Nr. 6 og7 bliver herefter nr. 7 og 8.

42.

I § 12, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, affattes således

7)

sikre, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets transmissionssystem uden indgreb efter nr. 6, jf. §§ 20 og 36 a, og

43.

I § 12, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, indsættes efter »den«: »nødvendige«.

44.

§ 12 a, affattes således

§ 12 a.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed skal ved udførelsen af sine opgaver som transmissionsselskab bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for følgende

1)

Konkurrence på markeder for gas, jf. § 1, stk. 2.

2)

Forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed kan ud over det, der er nævnt i stk. 1 tage andre initiativer med henblik på at fremme konkurrencen på markeder for gas.

Stk. 3.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed kan ud over det, der er nævnt i stk. 1 og 2, hvis nødvendigt og rimeligt, varetage den overordnede sammenhængende og helhedsorienterede koordinering for systemet, herunder opgaver på vegne af en eller flere juridiske personer efter § 10 a, § 15 a, stk. 1, § 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2, og § 36 a, stk. 1.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den, der varetager systemansvarlig virksomhed efter stk. 1-3, herunder om forholdet til andre juridiske personer og forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til systemet.

45.

I § 13, stk. 1, 4. pkt., ændres »nettet« til »transmissionssystemet«.

46.

I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »forbrugere og anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionsnettet« ændres til: »anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1, og forbrugere«.

47.

I § 14, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »sikre«: »og måle«, »opgraderede biogas« ændres til: »gas«, og »injiceres i« ændres til »leveres til og fra«.

48.

I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nye numre

3)

bistå transmissionsselskaber med opgaver vedrørende forsyningssikkerheden,

4)

samarbejde med transmissionsselskaber, herunder andre infrastrukturselskaber, i Danmark med henblik på en effektiv udveksling af gas,

5)

udarbejde planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling, som indsendes til klima- energi- og forsyningsministerens til udtalelse, offentliggøres, og stilles til rådighed for transmissionsselskaber i Danmark,

6)

i samarbejde med transmissionsselskaber, herunder den, der varetager systemansvarlig virksomhed, sikre den sikkerhedsmæssige forsvarligt fysiske balance i selskabets distributionssystem,

7)

sikre gennem metodeanmeldelse for balancering, jf. §§ 20 og 36 a, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets distributionssystem uden indgreb efter nr. 6,

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 8 og 9.

49.

I § 14, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 8, ændres »naturgasbesparelser« til: »gasbesparelser«, »naturgasforbruger« ændres til: »forbruger«, og to steder ændres »naturgasforbrug« til: »gasforbrug«.

50.

Efter § 14 indsættes

§ 14 a.

Etablering af nye distributionssystemer og væsentlige ændringer i bestående distributionssystemer, der falder uden for forhold omfattet af lov om varmeforsyning, kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for etableringen eller ændringen.

Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af distributionssystemet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg.

Stk. 2.

Hvis en ansøgning efter stk. 1 omfatter, påvirker eller på anden måde berører forhold omfattet af § 13 i denne lov eller § 4 i lov om Energinet, skal dette fremgå af ansøgningen.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2, herunder hvilke distributionssystemer, der er omfattet af kravet om tilladelse efter stk. 1, og samspillet til forhold omfattet af § 13 i denne lov eller § 4 i lov om Energinet.

51.

I § 15, stk. 1, nr. 2, ændres »forsyne brugerne af lageret med« til: »give relevante systembrugere og sammenkoblede selskaber «.

52.

I § 15 a, stk. 1, 1. pkt., og § 15 b, stk. 1, ændres »naturgasforsyningsvirksomhed« til: »gasvirksomhed«, og »naturgasforsyningen« ændres til: »gasforsyningen«.

53.

I § 15 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »et tilstødende naturgasforsyningssystem« til: »opstrømsanlæg og bygasnet«.

54.

I § 15 b, stk. 4, ændres »naturgassystemet« til: »gassystemet«.

55.

Overskriften før § 18 affattes således

Tredjepartsadgang

56.

I § 18, stk. 1, ændres »benytte« til: »få adgang til«, »transmissionsnet, distributionsnet og LNG-faciliteter, samt,« ændres til: »systemet, og «, og »(systemet)« udgår.

57.

I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »benyttelse af systemet« til: »adgang efter stk. 1«, og »transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-selskab, hvis net, lager eller LNG-facilitet« ændres til: »relevante selskab inden for systemet, hvis infrastruktur«.

58.

I § 18, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »kriterier«: », jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36 a«.

59.

I § 20, stk. 3, 2. pkt., ændres »naturgassen« til: »gassen«.

60.

Kapitel 4 ophæves.

61.

I § 27, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

Prisen for produktet kan dog tillægges de omkostninger, gasleverandørerne har som følge af betalinger til myndighedsbehandling og som følge af betalinger til etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet.

62.

I § 28 c, stk. 4, ændres »naturgasdistributionsselskaber« til: »distributionsselskaber«.

63.

I § 29, stk. 1 og 2, og § 47, stk. 3, ændres »naturgasselskaber« til: »gasselskaber«.

64.

I § 29, stk. 3, § 47, stk. 1, 1. pkt., og § 47, stk. 2, ændres »Naturgasselskaber« til: »Gasselskaber«.

65.

I § 30, stk. 1, ændres »lov om naturgasforsyning « til: »lov om gasforsyning«.

66.

§ 34, stk. 3, 5, 2. pkt., og 6, ophæves .

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4, og stk. 7-11 bliver herefter stk. 5-9.

67.

§ 35 ophæves.

68.

Overskriften til kapitel 6 a affattes således

Kapitel 6 a

Levering af opgraderet biogas til systemet og renset biogas til bygasnet

69.

I § 35 a, stk. 1, ændres »naturgaskvalitet« til: »behørig kvalitet«.

70.

I § 35 a, stk. 2, 3. pkt., og § 44, stk. 2, 5. pkt., ændres »net« til: »system«.

71.

I § 35 a, stk. 4, 2. pkt., ændres » netforstærkning og netudbygning« til: »etablering og ændringer«.

72.

I § 35 a, stk. 5, nr. 3, ændres »nettilslutningen« til: »tilslutningen«.

73.

I § 35 a, stk. 7, ændres »nettilslutning« til: »tilslutning«.

74.

Overskriften før § 35 d affattes således

Pristillæg til anvendelse af biogas

Administration af pristillæg

75.

Før § 35 g indsættes som overskrift

Pristillæg

76.

I § 35 g, stk. 2, 3. pkt., ændres »naturgasprisen« til: »gasprisen«.

77.

Efter kapitel 6 b indsættes

Kapitel 6 c

Udbud af pristillæg

§ 35 k.

Denne bestemmelse omhandler udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, der leveres til gassystemet.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030.

78.

Overskriften til kapitel 7 affattes således

Kapitel 7

Priser og betingelser for gas

79.

Overskriften før § 36 affattes således

Gasselskabernes priser og betingelser

80.

I § 36 a indsættes efter stk. 2 som stk. 3-4

Stk. 3.

Priserne for ydelser fra en kollektiv gasvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold, der muliggør differentierede priser ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab.

81.

I § 37, stk. 1, 1. pkt., udgår »og forsyningspligtige selskaber«.

82.

§ 37, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves.

83.

I § 37, stk. 2, indsættes efter »objektive«: », gennemsigtige«.

84.

§ 37, stk. 3 og 4, ophæves.

85.

§ 37 a affattes således

§ 37 a.

Priser for ydelser fra distributionsselskaberne fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme.

Forsyningstilsynet fastsætter årlige indtægtsrammer for distributionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af kapital.

Stk. 2.

Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.

Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode.

Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3 og 6, og justeres efter stk. 4, nr. 4 og 5.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for distributionsselskabernes regning.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden, herunder regler om

1)

Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

2)

Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om fremadrettede omkostninger, opgjort i henhold til planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet, jf. § 14, nr. 5, og om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

3)

Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af forrentningssats, om frist for ansøgning om justering og om konsekvens af fristoverskridelse.

4)

Fastsættelse af effektiviseringskrav for distributionsselskaber.

5)

Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.

6)

Opgørelse og afvikling af differencer.

Stk. 5.

Forsyningstilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at selskaberne kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i loven, i bestemmelser fastsat i medfør af loven eller i bevillingen, eller som klima-, energi- og forsyningsministeren har pålagt Energinet.

Stk. 6.

Distributionsselskaber skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Stk. 7.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 6, herunder om indhold, opbevaring, revision, indsendelsens form, og om at indsendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system, og frist for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.

86.

I § 37 b, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

Til prisen for gas kan herudover medregnes de omkostninger, en gasleverandører med bevilling til forsyningspligtig virksomhed har som følge af betalinger til myndighedsbehandling og som følge af betalinger til etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet.

87.

I § 37 b, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »tilbud«: »og eventuelt medregnede omkostninger efter stk. 3, 3. pkt.«

88.

§ 37 b ophæves .

89.

I § 37 e, stk. 1, ændres »systemdrift« til: »systemansvarlig virksomhed«.

90.

Efter § 39 indsættes før overskriften før § 40

§ 39 a.

En gasleverandør skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper, herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter § 7 c.

Stk. 2.

En gasleverandør skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle gasleverandørens produkter, herunder priser og vilkår, på gasleverandørens hjemmeside.

Gasleverandøren skal tillige indberette disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i § 42 d.

Stk. 3.

En gasleverandør skal behandle klager fra gasleverandørens forbrugere.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleverandørerne overholder stk. 1-3.

Forsyningstilsynet kan meddele påbud til en gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3, om hurtigst muligt at berigtige forholdet.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder om indholdet og omfanget af gasleverandørernes generelle informationspligt over for markedet og oplysningspligt i forhold til markedsførte gasprodukter.

§ 39 b.

Afbryder distributionsselskabet eller transmissionsselskabet sin ydelse til en gasleverandør på grund af manglende overholdelse af selskabets offentliggjorte betingelser for anvendelse af transmissions- eller distributionssystemet, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c.

Stk. 2.

Bliver en gasleverandør taget under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1 uge derefter meddelt distributionsselskabet, at gasleverandørens virksomhed videreføres, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c, dog således at det først skal sikres, at den manglende meddelelse ikke skyldes en undskyldelig fejl.

Stk. 3.

Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren fortsætter sin virksomhed.

§ 39 c.

Distributionsselskabet indhenter en gang årligt tilkendegivelser fra gasleverandørerne om deres ønsker om at overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre, som de pågældende gasleverandører er parat til at overtage, og med angivelse af, om der er tale om forbrugere med et forbrug på op til 300.000 m 3 gas om året eller på 300.000 m 3 gas om året og derover.

Tilkendegivelsen er gældende for 1 kalenderår.

Gasleverandørerne kan dog trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, eller når der ikke er indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør.

Stk. 2.

Distributionsselskabet sikrer, at forbrugere med et forbrug på 300.000 m 3 gas om året og derover kan identificeres.

Stk. 3.

Ophører en gasleverandør med at levere gas som følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, identificerer distributionsselskabet uden ugrundet ophold gasleverandørens forbrugere og fordeler aftagenumrene på de gasleverandører, der er kommet med en tilkendegivelse efter stk. 1.

Gasleverandørerne kan ikke afvise de tildelte aftagenumre.

Stk. 4.

Distributionsselskabet meddeler uden ugrundet ophold de gasleverandører, der skal overtage aftagenumre, at der er gennemført leverandørskift efter stk. 3.

Stk. 5.

Gasleverandøren giver uden ugrundet ophold meddelelse til hver enkelt af de forbrugere, hvis aftagenumre gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3.

Meddelelsen skal indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en begrundelse for, at gasleverancen er overdraget til denne gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til regler udstedt efter § 7 a.

Aftalens bindingsperiode og pris fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.

Stk. 6.

Leveringsaftalen er bindende for gasleverandøren i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet, og forbrugeren kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7.

Leveringsaftalen er bindende uden forbrugerens accept.

Stk. 7.

Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leveringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift.

Stk. 8.

Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er givet, gennemfører distributionsselskabet uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre.

Stk. 9.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde den eller de største gasleverandører regnet efter antal aftagenumre at indtræde som gasleverandører, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1-2, og distributionsselskabet ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække behovet.

Stk. 10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af forbrugere, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling af forbrugerne mellem de tilmeldte gasleverandører under hensyn til gasleverandørernes tilkendegivelser efter stk. 1.

§ 39 d.

For aftagenumre, der aftager gas efter § 7 d, stk. 6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter Forsyningstilsynet senest den 1. december hvert år en pris svarende til prisen på et relevant gasprodukt med et tillæg, som fastsættes efter stk. 3.

Den fastsatte pris og tillægget er gældende for det følgende kalenderår.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet skal sikre, at prisen efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal for gaspriser, der er nævnt i § 42 d.

Stk. 3.

Tillægget til prisen på det relevante gasprodukt skal fastsættes i overensstemmelse med niveauet for de tillæg, som i øvrigt anvendes på gasmarkedet i forhold til det relevante gasprodukt.

Tillægget skal endvidere fastsættes, så det kan dække distributionstariffer, betaling for omkostninger til offentlige forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1, gasafgifter i henhold til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og moms i henhold til momsloven.

91.

I § 40, stk. 1 , ændres », LNG- og forsyningspligtige selskaber« til: »og LNG-selskaber«.

92.

I § 40, stk. 1, nr. 2, ændres », LNG- og forsyningspligtydelserne« til: »og LNG-ydelserne«.

93.

I § 42 a, stk. 4, ændres »naturgasleverandørerne« til: »gasleverandørerne«.

94.

Efter § 42 c indsættes

§ 42 d.

Forsyningstilsynet har ansvaret for at eje og drive en prisportal for priser, rabatter og vilkår for forbrugere på det danske detailmarked for gas.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet kan udbyde opgaven nævnt i stk. 1 til en uvildig tredjepart, som har den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at prisportalen skal sælges, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at det er hensigtsmæssigt.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om gasleverandørernes indberetninger til prisportalen efter § 39 a, stk. 2.

§ 42 e.

Forsyningstilsynet udarbejder årligt en statistik over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor efter § 11 d, stk. 2.

Forsyningstilsynet offentliggør statistikken på tilsynets hjemmeside.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om gasleverandørernes indberetning af forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor.

95.

§ 44, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

96.

I § 44, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., udgår »og stk. 2«, og »jf. dog stk. 4« ændres til: »jf. dog stk. 3«.

97.

I § 45, stk. 1, og § 45, stk. 4, 1. pkt., ændres »naturgasleverandører« til: »gasleverandører«.

98.

I § 45 a, stk. 3, ændres »naturgasleverandør« til: »gasleverandør«.

99.

§ 45 a, stk. 3 , ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4

100.

I § 45 b, stk. 1, ændres »Naturgasleverandører« til: »Gasleverandører«.

101.

I § 47, stk. 1, 2. pkt., ændres »naturgasselskabet« til: »gasselskabet«.

102.

I § 47, stk. 2, nr. 2, ændres »naturgasaktiviteter« til: »gasaktiviteter«.

103.

I § 47, stk. 2, nr. 4, ændres »ikke naturgasrelaterede« til: »ikkegasrelaterede«.

104.

§ 49, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Nr. 6-8 bliver herefter nr. 5-7.

105.

I § 53 a, 1. pkt., ændres »el-, naturgas- og varmeforsyningslovene« til: »lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om varmeforsyning«.

106.

I § 55, stk. 1, ændres »naturgastransmissionsanlæg« til: »transmissionsanlæg«.

107.

I § 55 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 3.

Til etablering og drift af de nødvendige distributionsanlæg i henhold til § 14 a kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

108.

I § 55, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 3«.

109.

I § 56, stk. 2, ændres »naturgasvirksomhed« til: »gasvirksomhed«.

§ 2

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016 og senest ved § 1 i lov nr. 2065 af 21 december 2020, foretages følgende ændringer

1.

I § 43 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 43 j, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.

2.

To steder i § 43 e, stk. 1, ændres »naturgasprisen« til: »gasprisen«.

3.

I § 43 e, stk. 5, 1. pkt., ændres »naturgas« til: »gas«.

4.

Efter § 43 j indsættes

Udbud af støtte

§ 43 k.

Denne bestemmelse omhandler udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030.

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved direktiv 2019/692/EU af 17. april 2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.

§ 3

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020, foretages følgende ændringer

1.

Overalt i loven ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.

2.

I § 27 a, 1. pkt., ændres »el-, naturgas- og varmeforsyningslovene« til: »lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om varmeforsyning«.

§ 4

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2196 af 29. december 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 2211 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer

1.

Overalt i loven ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.

2.

I § 2, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »kommunal«: »og regional«.

3.

I § 4 indsættes som stk. 6

Stk. 6.

Regioners egenproduktion af elektricitet skal udøves i selskaber med begrænset ansvar.

4.

I § 20 b, stk. 3, ændres »naturgasdistributionsvirksomhed« til: »gasdistributionsvirksomhed«.

5.

§ 58 c, stk. 1, ændres »naturgas« til: »gas«.

6.

I § 91 a, 1. pkt., ændres »el-, naturgas- og varmeforsyningslovene« til: »lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om varmeforsyning«.

§ 5

I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 2 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer

1.

I § 3, stk. 2, ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.

§ 6

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 2211 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer

1.

Overalt i loven ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.

2.

I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nettene«: » samt systemet«.

3.

Overskriften til kapitel 2 affattes således

Kapitel 2

Udbygning af eltransmissionsnet og gastransmissionssystemer m.m.

4.

I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »transmissionsnet« til: »eltransmissionsnet samt gastransmissionssystemer«, og »net« ændres til: »net og systemer«.

5.

I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »transmissionsnettene« til: »eltransmissionsnettet samt gastransmissionssystemet«.

6.

I § 4 d, stk. 1, nr. 2, ændres »transmissionsnet« til: »eltransmissionsnet og gastransmissionssystemer«.

7.

I § 12, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »naturgasrelaterede« til: »gasrelaterede«.

8.

I § 12, stk. 1, nr. 2, ændres »transmissions- og distributionsnet« til: »eltransmissionsnet, eldistributionsnet, gastransmissionssystemer, gasdistributionssystemer«.

9.

I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »naturgasdistributionsvirksomhed« til: »gasdistributionsvirksomhed«.

10.

I § 22, stk. 1, ændres »gastransmissionsnet« til: »gastransmissionssystemer«.

§ 7

I lov nr. 690 af 8. juni 2019 om Forsyningstilsynet foretages følgende ændring

1.

I § 3, stk. 1, 1. pkt., og i § 11, stk. 1, ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.

§ 8

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, foretages følgende ændring

1.

§ 15, stk. 6, ophæves.

§ 9

I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018, som ændret ved § 31 i lov nr. 1518 af 18. december 2018 og § 21 i lov nr. 2186 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer

1.

I § 5, stk. 1, nr. 6, litra d, ændres » klimahensyn.« til: » klimahensyn,«.

2.

I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer

7)

varetage egenproduktion af elektricitet.

§ 10

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 30. juni 2021, jf. dog stk. 2-6.

§ 4, nr. 2 og 3, og § 9 gælder for elproduktionsanlæg, der nettilsluttes fra den 30. juni 2021 og frem.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-14, 16, 18-28, § 8 i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, § 1, nr. 31-37, 39-49, 51-59, 61-65, 68-76, 78-80, 82-87, 89, 93, 97-98, 100-103, 105-106 og 109, § 2, nr. 1-3, § 3, nr. 1 og 2, § 4, nr. 1, 4-6, § 5, § 6 og § 7 træder i kraft den 1. juli 2021.

Stk. 3.

§ 1, nr. 95 og 96 træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 4.

§ 1, nr. 67, nr. 104 og § 8 træder i kraft den 1. januar 2023

Stk. 5.

§ 1, nr. 15, 17, 29, §§ 7 c og 7 d, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, og § 1, nr. 38, 60, 81, 88, 90-92, 94 og 99 træder i kraft den 1. april 2023.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 77 og § 2, nr. 4.

Stk. 7.

Regler fastsat i medfør af § 37, stk. 3, § 37 a, stk. 2 og 6, og § 50, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 37 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 85.

Stk. 8.

Regler fastsat i medfør af § 45 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 45 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 99.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Baggrund

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Indpasning af gas fra vedvarende energikilder

3.1.1.

Lov om naturgasforsynings terminologi

3.1.1.1.

Gældende ret

3.1.1.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.

EU-direktiv om blandt andet gasser fra vedvarende energikilder

3.1.2.1.

Gældende ret

3.1.2.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.3.

Tilbageføring af opgraderet biogas fra distributionssystemer til transmissionssystemet, snitflader og systemansvar

3.1.3.1.

Gældende ret

3.1.3.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.4.

Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder

3.1.4.1.

Gældende ret

3.1.4.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.5.

Udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X)

3.1.5.1.

Gældende ret

3.1.5.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.6.

Kommunale selskaber i gassektoren

3.1.6.1.

Gældende ret

3.1.6.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.

Justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.

Justering af reglerne for detailmarkedet for gas m.v.

3.3.1.

Afskaffelse af forsyningspligt og indførelse af leveringspligt

3.3.1.1.

Gældende ret

3.3.1.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.2.

Håndtering af dårlige betalere

3.3.2.1.

Gældende ret

3.3.2.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.3.

En orbrugers flytning til ny adresse

3.3.3.1.

Gældende ret

3.3.3.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.4.

Sikring af forbrugere ved konkurs eller lignende

3.3.4.1.

Gældende ret

3.3.4.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.5.

Prisportal for gasprodukter

3.3.5.1.

Gældende ret

3.3.5.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4.

Omkostninger som følge af betaling for myndighedsbehandling som en del af prisen for prisregulerede gasprodukter

3.4.1.

Gældende ret

3.4.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5.

Ordensmæssige ændringer i lov om naturgasforsyning

3.5.1.

Lov om naturgasforsynings anvendelsesområde

3.5.1.1.

Gældende ret

3.5.1.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning

3.5.2.

Begrebsforenkling og systematisering

3.5.2.1.

Gældende ret

3.5.2.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning

3.6.

Sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse og indsættelse af bestemmelse om regioners varetagelse af egenproduktion af elektricitet

3.6.1.

Gældende ret

3.6.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4.

Konsekvenser for FN’s verdensmål

5.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7.

Administrative konsekvenser for borgerne

8.

Klima- og miljømæssige konsekvenser

9.

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Hovedformålet med lovforslaget er at sikre indpasning af gas fra vedvarende energikilder, at få en effektiv regulering af danske gasdistributionsselskaber og at justere i markedsdesignet for det danske detailmarked for gas.

Den danske gassektor står over for en markant omstilling til et grønt gassystem med indpasning af gas fra vedvarende energikilder og forventning om et faldende gasforbrug og udfasning af anvendelsen af naturgas.

Det kræver, at lov om naturgasforsyning tilpasses, så den i højere grad understøtter den grønne omstilling.

Lovforslaget udmønter endvidere dele af Klimaaftale om energi og industri mv. 2020 af 22. juni 2020 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, herefter kaldet Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.

Det foreslås for det første, at terminologien i lov om naturgasforsyning ændres, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020.

Dette sådan, at den i højere grad tilpasses den grønne omstilling.

Lovens nuværende fokus på fossil gas foreslås ændret, da gassektoren – både i Danmark og i resten af EU står over for en markant transition fra forsyning af fossil naturgas til gasser fra vedvarende energikilder.

Eksempelvis foreslås lovens titel ændret fra »lov om naturgasforsyning« til »lov om gasforsyning«.

Allerede i dag regulerer loven en stigende procentdel andre gasser fra vedvarende energikilder, hvilket der med lovforslaget vil blive taget højde for.

Samtidig opnås en ensretning med andre forsyningsloves titler som lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, og lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020, der alle er neutrale i forhold til fossilt eller ikkefossil andel af energien i infrastrukturen.

Herudover foreslås en række bestemmelser om og ansvar for henholdsvis distributionsselskaber og transmissionsselskaber præciseret, sådan at decentral vedvarende gas mere hensigtsmæssigt og ensartet kan blive tilbageført til transmissionsniveau.

Lovforslaget vil præcisere, at transmissionsselskabet er ansvarlig for at løse kapacitetsudfordringen mellem distributions- og transmissionsniveau.

Det foreslås for det andet, at det med lovforslaget, som et element i omstillingen til et grønt gassystem, sikres, at der kan afholdes udbud for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i perioden 2022-2030, og at der kan afholdes udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X) i perioden 2022-2030.

Udbuddene for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder vil bidrage til regeringens målsætning om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.

Det foreslås for det tredje, at de overordnede rammer for den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber justeres som opfølgning på den gennemførte konsolidering af gasdistributionssektoren.

Den foreslåede justering af rammerne for den økonomiske regulering vil skabe øget gennemsigtighed om økonomien samt styrke incitamenterne til effektiv drift og hensigtsmæssige investeringer, herunder en effektiv afvejning mellem investeringer i infrastruktur og markedsbaserede løsninger, der både på kort og langt sigt kan sikre en effektiv indpasning af vedvarende energi og grøn omstilling.

Der foreslås samtidigt en justering af en række konkrete forhold i den økonomiske regulering, blandt andet for at justere metoden, som skal anvendes ved beregning af selskabernes effektiviseringspotentiale.

Efter inspiration fra aftalen om fremtidig økonomisk regulering af Energinet fra 2018 foreslås det endvidere, at den nærmere regulering fastsættes af Forsyningstilsynet, og at indtægtsrammen fastsættes af Forsyningstilsynet på baggrund af både de faktiske og de forventede omkostninger.

Det foreslås for det fjerde at ændre i markedsdesignet for detailmarkedet for gas til gavn for forbrugerne og konkurrencen og for at harmonisere gasmarkedet med elmarkedet, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor, at der indføres en generel leveringspligt i stedet for den gældende forsyningspligtregulering, hvor visse forbrugere stadig modtager et prisreguleret gasprodukt.

Dette er allerede sket på elområdet.

Det foreslås også at give Forsyningstilsynet ansvaret for at eje og drive prisportalen for det danske detailmarked for gas.

Forsyningstilsynet har allerede ansvaret for prisportalen for elmarkedet, Elpris.dk.

Det foreslås for det femte, at en gasleverandør med forsyningspligt skal have ret til at opkræve omkostninger til myndighedsbehandling i prisen for det gasprodukt, som denne gasleverandør skal levere til forbrugere, der modtager forsyningspligtproduktet.

Ændringen vil gælde indtil forsyningspligten ophæves, hvilket efter lovforslaget vil ske, når den gældende forsyningspligtbevilling udløber den 31. marts 2023.

Formålet med lovforslaget er endvidere at sikre overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (herefter VE II-direktivet).

Art.

21 i VE II-direktivet stiller krav om, at medlemsstaterne skal sikre alle forbrugeres ret til at forbruge egenproduceret strøm.

I forbindelse med implementering af VE II-direktivets art.

21 er det vurderet, at det ikke er nødvendigt at foretage ændringer af de gældende regler i lov om elforsyning om kommunernes ret til at producere elektricitet til eget forbrug.

For at sikre overholdelse af EU-rettens princip om proportionalitet og for at undgå en sammenblanding af regionernes primære økonomi med økonomien i regionernes elproduktion er det dog vurderet, at regioner skal sidestilles med kommuner i forhold til, at egenproduktion af elektricitet skal udøves i selskaber med begrænset ansvar.

EU-rettens princip om proportionalitet medfører også, at regioner skal sikres samme adgang til dispensation fra kravet om selskabsudskillelse med henblik på egetforbrug.

Det kræver ændringer af lov om elforsyning og regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018.

Det foreslås for det første at indføre regler i lov om elforsyning for regioner om, at egenproduktion af elektricitet skal udøves i selskaber med begrænset ansvar.

Det foreslås desuden at udvide klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at begrænse eller stoppe adgangen til dispensation fra kravet om selskabsudskillelse ved kommunal elproduktion fra solcelleanlæg, til også at omfatte regioner.

Det foreslås for det andet, at der indsættes en bestemmelse i regionsloven om regioners varetagelse af egenproduktion af elektricitet.

Endelig indeholder lovforslaget en række tekniske justeringer.

2.

Baggrund

Baggrunden for hovedformålet med lovforslaget er regeringens målsætning af 70 pct. reduktion af CO2-udledningen, og derfor foreslås ændringer til bedre sikring af indfasningen af gas fra vedvarende energikilder i det eksisterende gassystem.

Som opfølgning på konsolideringen af gasdistributionssektoren foreslås det endvidere at justere såvel den økonomiske regulering af distributionen som reguleringen af detailmarkedet.

Indfrielsen af Danmarks klimamål indebærer, at det danske gassystems rolle vil blive markant ændret de kommende år.

Energistyrelsens analyseforudsætninger (AF20) angiver et sandsynligt udviklingsforløb for det danske el- og gassystem frem mod 2040.

Frem mod 2040 anslås det, at der vil komme betydeligt mere grøn gas i gassystemet, og at den grønne gas vil udgøre en markant stigende andel af det danske gasforbrug.

Der estimeres en markant stigning af grøn gas i systemet.

Sammenholdt med et faldende gasforbrug betyder det, at grøn gas udgør ca. 65% af det danske gasforbrug i 2030.

I 2040 antages det, at hele det danske gasforbrug dækkes af grøn gas.

Den 1. juni 2017 indgik den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti stemmeaftalen om Fremtidig organisering af gasdistribution, der handlede om konsolidering af naturgasdistributionssektoren.

I forlængelse af stemmeaftalen blev de to fælleskommunale gasdistributionsselskaber købt af Energinet.

Sammen med det tidligere DONG gasdistributionsselskab, der blev købt af Energinet i 2016, er de tre selskaber samlet under det fælles moderselskab, Evida.

Energinet har overdraget Evida inklusiv distributionsselskaberne til Finansministeriet, jf. Finansudvalgets godkendelse heraf den 3. december 2020, aktstykke 23 i Folketingstidende, Tillæg E, samlingen 2020-2021.

Den nærmere regulering af distributionsselskaberne skal derfor justeres, herunder for at sikre det rette fremtidige behov for distributionskapacitet, og dette skal bl.a. ske ved at indføre et fremadrettet element i den økonomiske regulering, som vil kunne understøtte den grønne omstilling.

Konsolideringen af gasdistributionssektoren har medført ændringer i gassektorens grundvilkår, og sammen med klimamålene tilskynder det til en opdatering af eksisterende lovgivning for at sikre en omkostningseffektiv omstilling af distributionen under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling, konkurrenceevne, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.

Som opfølgning på den tværministerielle arbejdsgruppes rapport »En effektiv gassektor« fra februar 2016, hvori det bl.a. anbefales at justere lovgivningen på detailmarkedet for gas med udgangspunkt i anbefalingerne fra Elreguleringsudvalget (december 2014), er der behov for at justere markedsdesignet for detailmarkedet for gas til gavn for forbrugerne og konkurrencen.

Elreguleringsudvalget anbefalede bl.a., at der blev skabt større ensartethed mellem detailmarkedet for el og detailmarkedet for gas.

På elområdet er der således indført en generel leveringspligt, og Forsyningstilsynet har fået ansvaret for at eje og drive en offentlig prisportal for elpriser.

Endvidere vil lovforslaget blive udarbejdet som rammelovgivning, så der er fleksibilitet til løbende justeringer inden for rammerne.

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Indpasning af gas fra vedvarende energikilder

3.1.1.

Lov om naturgasforsynings terminologi

Titlen på lov om naturgasforsyning og lovens terminologi udgangspunkt i fossil (natur)gas.

Dette udgangspunkt har betydning for lovens anvendelsesområde, der er beskrevet i § 2, stk. 1.

Det fremgår af § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse på transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas, herunder flydende naturgas (LNG), og at loven desuden finder anvendelse på tilstødende naturgasforsyningssystemer.

Det fremgår dog af lovens § 2, stk. 2, at lovens regler også finder anvendelse på andre gasser såsom biogas, gas fra biomasse og andre typer gas, i det omfang sådanne gasser teknisk og sikkert injiceres og transporteres gennem naturgassystemet.

Det fremgår ligeledes af lovens § 35 a, stk. 1, at i områder, som er forsynet fra det sammenkoblede system, skal distributions- og transmissionsselskaber tilslutte anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til naturgasforsyningsnettet efter anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget.

Loven regulerer med andre ord gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet – uanset om gassen er fossil eller har sin oprindelse fra vedvarende energikilder.

Bestemmelser om kvaliteten af den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem gasinfrastruktur, fremgår af lov nr. 61 af 30. januar 2018 om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven).

Gassikkerhedsloven finder ikke anvendelse for distributionsledninger til forsyning af naturgas eller bionaturgas eller transmissionsledninger til naturgas (gassystemet), men loven gælder for kvaliteten af den gas, der føres i disse ledninger, jf. § 1, stk. 4.

Det fremgår af § 5, i gassikkerhedsloven, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om blandt andet gaskvalitet inden for gassikkerhedslovens anvendelsesområde.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 230 af 21. marts 2018 om gaskvalitet, der blandt andet omfatter brint og biogas, som teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet som omtalt i lov om naturgasforsynings § 2, stk. 2.

Dermed kan andre typer gas end fossil naturgas allerede i dag teknisk og sikkert injiceres og transporteres.

Det drejer sig i dag om især biogas, der opgraderes til behørig kvalitet (opgraderet biogas).

3.1.1.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Hovedformålet med lov om naturgasforsyning har oprindeligt været at sikre en regulering af naturgassen som energikilde og dens tilhørende nødvendige overordnede infrastruktur.

Det er sket ved at fastsætte en række grundlæggende principper for gasinfrastrukturen, som betragtes som et naturligt monopol.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at den eksplicitte omtale af naturgas i loven ikke længere er i fuld overensstemmelse med situationen i dag, hvor en betydelig og stigende del af den tilførte gas ikke er fossil.

Loven finder allerede i dag anvendelse på andre typer gas end fossil gas, jf. lovens § 2, stk. 2, ligesom loven sikrer ret til, at opgraderet biogas kan blive injiceret og transporteret i gassystemet, jf. lovens § 35 a, stk. 1.

Efter injicering blandes den grønne opgraderede biogas med den gas, der er i gasinfrastrukturen på tidspunktet for injiceringen.

Injiceringen sker løbende, og der er derfor tale om en kontinuerlig sammenblanding af gasser med forskellig oprindelse under forudsætning af, at de injicerede gasser opfylder de tekniske normer for gaskvalitet, der stilles for gas i den pågældende del af gasinfrastrukturen, hvor de injiceres – det vil sige har behørig kvalitet.

Gassen i gasinfrastrukturen i dag er derfor hverken 100 pct. fossil naturgas eller 100 pct. gasser fra vedvarende energikilder, da der er tale om et blandingsprodukt.

Sammenblandingsproduktet, eller gasmikset, betegnes undertiden som naturgas , fordi der er tale om gas reguleret af lov om naturgasforsyning.

Dermed har betegnelsen naturgas været anvendt som fællesbegreb for den sammensætning af gasser med blandet ophav, der er at finde i gasinfrastrukturen.

Dette uanset hvor meget vedvarende gas, der injiceres og transporteres til kunderne gennem gassystemet.

Det må formodes, at der i de kommende år også kan blive tale om injicering af yderligere nye typer gasser fra vedvarende energikilder som eksempelvis brint.

Navnlig fremhæves, at selvom reglerne i gassikkerhedsloven ikke nødvendigvis giver adgang til injicering og transport af brint i gasinfrastrukturen i dag, er reglerne dog forberedt til at kunne give en sådan adgang.

Under forudsætning af, at sådanne gasser teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i gassystemet, er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at lov om naturgasforsyning på en mere gennemsigtig og effektiv måde bør regulere sådanne gasser, når eller hvis de injiceres og transporteres i gassystemet.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er en umiddelbar manglende sammenhæng mellem lovens titel og lovens faktiske anvendelsesområde.

Brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig som nævnt til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og afspejler ikke den gældende sammenblanding (gasmikset) af gas fra fossile kilder og gasser fra vedvarende energikilder i gassystemet.

Uoverensstemmelsen afspejles eksempelvis med den gældende opbygning af bestemmelsen om anvendelsesområdet i lovens § 2.

Lovens klare udgangspunkt gives i § 2, stk. 1, der har en ensidig vægt på naturgas, som opfattes som ren fossil energi.

I lovens § 2, stk. 2, er der imidlertid en betragtelig og væsentlig undtagelse til lovens udgangspunkt.

Lovens § 2, stk. 2, sikrer navnlig, at loven også finder anvendeles for biogas og andre typer gas (eventuelt brint), der teknisk og sikkert injiceres og transporteres i gassystemet.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, lovens § 2, stk. 1, ikke længere er fuldt retvisende, idet gasser fra vedvarende energikilder i dag udgør ca. 18 pct. af de leverede mængder.

Med lovforslaget foreslås det derfor at ændre brugen af betegnelsen naturgas overalt i lov om naturgasforsyning, for at sikre en mere retvisende terminologi i loven.

Ændringen har til formål at præcisere, at loven generelt finder anvendelse på alle typer gasser, der teknisk og sikkert injiceres i gassystemet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at loven ikke finder anvendelse på rene brintrør.

Den foreslåede terminologiske ændring vil ikke i sig selv ændre på sammenblandingen af fossil og vedvarende gas, men vil tilpasse lovens fokusområde til basal infrastruktur frem for fossil naturgas.

Som en konsekvens af, at betegnelsen naturgas foreslås ændret, foreslås ligeledes en række konsekvensændringer i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 2. februar 2020, og i andre love, der henviser til lov om naturgasforsyning.

Særligt om konsekvensændringerne i lov om varmeforsyning bemærkes det, at lov om varmeforsyning opererer med en sondring mellem naturgas og andre brændbare gasarter.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har derfor ikke fundet det hensigtsmæssigt at afspejle den terminologiske ændring fra begrebet naturgas til begrebet gas i lov om naturgasforsyning ved en tilsvarende ændret ordbrug i lov om varmeforsyning.

3.1.2.

EU-direktiv om blandt andet gasser fra vedvarende energikilder

3.1.2.1.

Gældende ret

Det fremgår af art.

20, stk. 1, i VE II-direktivet, at medlemsstaterne, når det er relevant, vurderer behovet for udvidelse af den bestående gasnetinfrastruktur (gasinfrastruktur) for at lette inddragelsen af gas fra vedvarende energikilder.

En vurdering skal kunne følges op med nødvendige tilladelser til udvidelsen.

For at indpasse gasser fra vedvarende energikilder forudses det, at det generelt er nødvendigt at udbygge eller tilpasse gasinfrastrukturen på både overordnet, men også lokalt niveau.

Etablering og ændringer på det overordnede niveau følger af lov om naturgasforsyning og lov om Energinet, mens det lokale niveau er reguleret i lov om varmeforsyning.

Om udvidelser og ændringer på det overordnede transmissionsniveau fremgår det af § 13 i lov om naturgasforsyning, og § 4, stk. 1, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, at etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående transmissionsnet kun kan ske, hvis der dels er tilstrækkeligt behov for udbygningen/ændringen.

Tilladelsen til udbygningen/ændringen gives af klima-, energi- og forsyningsministeren efter ansøgning, jf. § 4, stk. 3, i lov om Energinet, som senest ændret ved lov nr. 2211 af 29. december 2020.

Den hidtidige procedure i § 4 i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse 118 af 6. februar 2020, finder anvendelse på den anden del af det overordnede gasinfrastruktur, opstrømrørledninger, jf. § 4, stk. 4, i lov nr. 2211 af 29. december 2020.

Det fremgår endvidere af § 35 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at i områder, som er forsynet fra det sammenkoblede system, skal distributions- og transmissionsselskaber tilslutte anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til naturgasforsyningsnettet efter anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget.

Det fremgår herudover af § 55, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at der til etablering og drift af de nødvendige naturgastransmissionsanlæg kan gives tilladelse til at iværksætte ekspropriation vedrørende fast ejendom, når almenvellet kræver det.

Tilsvarende kan der også i henhold til § 55, stk. 3, for udvidelser af transmissionssystemet i forbindelse med retten til tilslutning af et opgraderingsanlæg for biogas efter lovens § 35 a, stk. 1, gives tilladelse til at iværksætte ekspropriation vedrørende fast ejendom, når almenvellet kræver det.

Endelig fremgår det af § 55, stk. 4, at ekspropriation i henhold til stk. 1 og 2 finder sted efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008.

Om udvidelser og ændringer på de lokale distributionsniveauer fremgår det af § 2, stk. 3, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 120 af 6. februar 2020, at i lovens kapitel 2 og 3 omfatter begrebet kollektive varmeforsyningsanlæg tillige distributionsnet til fremføring af naturgas.

Efter lovens § 3, stk. 1, påhviler det kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaberne og andre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen.

Det fremgår af lovens § 4, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal godkende projekter for etablering af nye varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg.

Det fremgår endvidere af § 16, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at der for etableringen af et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlægs nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg og de til en naturgasforsyning nødvendige fordelings- og distributionsanlæg, der skal levere naturgas til andre formål end rumopvarmning, kan der ved ekspropriation 1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger samt tilbehør hertil, 2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over fast ejendom, og 3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over fast ejendom.

Det fremgår herudover i § 16, jf. § 17, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at beslutningen om ekspropriation træffes af kommunalbestyrelsen.

Den gældende bestemmelse i § 17, stk. 2, i lov om varmeforsyning medfører, at §§ 99-102 i lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. tilsvarende finder anvendelse ved ekspropriationens gennemførelse.

Den gældende bestemmelse i § 17, stk. 3, i lov om varmeforsyning medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan, hvis der for samme anlæg skal ske ekspropriation i flere kommuner, bestemme, at ekspropriationen skal ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom.

Endelig fremgår det af § 55, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at kommunalbestyrelsen også for udvidelser af distributionssystemerne kan, når der er opnået ret til tilslutning af et opgraderingsanlæg efter lov om naturgasforsynings § 35 a, stk. 1, give tilladelse til at iværksætte ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Kommunalbestyrelsens gennemførelse af ekspropriationsforretningerne for sådanne tilslutninger af opgraderingsanlæg finder sted efter reglerne i lov om varmeforsyning, jf. § 55, stk. 5, i lov om naturgasforsyning.

Godkendelse af ny gasinfrastruktur er omfattet af to love i dag.

Den overordnede gasinfrastruktur – transmission og opstrømsrørledninger – følger lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.

Godkendelse af behovet for ny lokal gasinfrastruktur – distribution – følger af lov om varmeforsyning.

3.1.2.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at udvidelse af eksisterende gasdistributionsområder i medfør af lov om varmeforsyning indeholder formål til både opvarmning og forsyning med varmt vand samt til industriformål - såkaldt procesformål i henhold til lov om varmeforsyning.

Det betyder umiddelbart, at hvis et nyt industriområde i relation til et eksisterende gasdistributionsområde har haft behov for naturgasforsyning, er et sådan infrastrukturprojekt om udvidelse af gasdistributionsområdet til industriområdet er godkendt efter bekendtgørelse nr. 1794 af 2. december 2020 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og ekspropriationerne er gennemført efter reglerne i lov om varmeforsyning.

Det er imidlertid Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er tvivlsomt om anlæg af nye gasdistributionsområder fortsat vil kunne være omfattet af lov om varmeforsyning, da det af Klimaaftale for energi og industri m.v. 2020, blandt andet fremgår, at det er hensigten, at olie og naturgas skal ud af varmeforsyningen.

Herefter vil det være vanskeligt at forestille sig et gasinfrastrukturprojekt til nye landsdele med både opvarmnings- og procesformål.

Dermed vil sådanne projekter falde uden for lov om varmeforsynings anvendelsesområde, og der vil følgelig ikke kunne foretages en behovsvurdering af projektet eller kunne gennemføres ekspropriationer efter de gældende regler.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at naturgasanlæg udgik af varmeforsyningslovens anvendelsesområde ved lov nr. 451 af 31. maj 2000.

I det samtidige forslag om en ny lov om naturgasforsyning, indgik bl.a. bestemmelser om regulering af priser for naturgas.

I konsekvens heraf, udgik bestemmelserne om naturgasforsyning af lov om varmeforsyning.

På grund af den nære sammenhæng med lov om varmeforsynings planlægningsbestemmelser, jf. lov om varmeforsynings kapitel 2, blev det dog fundet hensigtsmæssigt, at lade projektforslag om distributionsnet til fremføring af naturgas være omfattet af bestemmelserne, og også lov om varmeforsynings ekspropriationsbestemmelser i lovens kapitel 3.

Anlæg til produktion eller fremføring af andre gasarter end naturgas, reguleres ikke i lov om naturgasforsyning, og er derfor, i det omfang gasarterne anvendes til rumopvarmningsformål, i sin helhed omfattet af lov om varmeforsynings bestemmelser.

Som en følge den beskrevne systematik i lov om varmeforsyning vedrørende gasdistribution, er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at art.

20, stk. 1, i VE II-direktivet, grundlæggende er gennemført i lov om varmeforsyning for så vidt angår gasdistributionsinfrastruktur.

Imidlertid vil der for nye gasdistributionsområder, mangle bestemmelser i den gældende lovgivning, der til fulde sikrer, at projekterne myndighedsbehandles i forhold til en behovsvurdering.

Det vil afhænge af de konkrete projekters udformning, om de falder uden for de eksisterende regler.

Det forventes, at der vil være tale om gasinfrastruktur til landsdele, der ikke tidligere har haft gasinfrastruktur.

Som eksempel kan projekter som gas til Lolland og Falster nævnes.

Projektet vil bestå af både transmissionsinfrastruktur og distributionsinfrastruktur - men der vil ikke umiddelbart være noget varmeformål.

For et sådan projekt kan gasdistributionsdelen ikke myndighedsbehandles efter de gældende regler om gasdistribution i lov om varmeforsyning.

For et sådan gasdistributionsområde, som ønskes etableret uden nogen forbindelse eller nær tilknytning til andre gasdistributionsområder, og som ikke har et væsentligt blandet varmeformål, er der ikke i den eksisterende lovgivning regler om behovsvurdering og adgang til ekspropriation.

Der vil således være tale om et gasdistributionsområde, som i al væsentlighed har til formål at tilvejebringe gasforsyning til procesformål, og som derfor ikke ville kunne falde inden for lov om varmeforsynings anvendelsesområde.

Samtidig er Danmark som nævnt forpligtet af bestemmelsen i artikel 20, stk. 1, i VE II-direktivet, om at sikre muligheden for, hvis relevant, at udvide gasinfrastrukturen til indpasning af energi fra vedvarende energi (blandt andet biogas).

Hvis ikke der sikres hjemmel til at behandle projekter, som måtte falde uden for lov om varmeforsyning, er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at Danmark ikke vil have gennemført VE II-direktivet korrekt.

Derfor foreslås indsat en ny bestemmelse i lov om naturgasforsyning (§ 14 a), der kan omfatte projekter, som måtte falde uden for lov om varmeforsyning.

Hensynet bag vil dels være at gennemføre projekter til landets industri, arbejdspladser, miljøgevinster med videre samt er påkrævet af hensyn til gennemførslen af VE II-direktivet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der for gasdistributionsområder, der falder uden for lov om varmeforsyning, kan ske en sædvanlig vurdering og godkendelse af behovet for projektet.

Godkendelse af gasinfrastruktur – enten på lokalt eller overordnet niveau – følges som hovedregel op med en ansøgning fra bygherre om tilladelse til at iværksætte ekspropriation, jf. reglerne om ekspropriation i både lov om varmeforsyning og tilladelse til iværksættelse af ekspropriation i lov om naturgasforsyning.

For sådanne afgrænsede gasdistributionsprojekter som omfattet af den foreslåede nye § 14 a vil bestemmelserne om ekspropriation i lov om varmeforsyning heller ikke kunne finde anvendelse.

Derfor foreslås også indsat et nyt stk. 3 om ekspropriation i § 55 i lov om naturgasforsyning.

Den nye bestemmelse vil supplere den nye foreslåede § 14 a.

Med den nye § 14 a og den nye § 55, stk. 3, sikres mulighed for anlæg af nye distributionsområder, og dermed overholdes kravene i VE II-direktivets i art.

20, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at sådanne projekter for ekspropriationsdelen vil skulle følge reglerne om statslig ekspropriation, da myndighedsgodkendelsen efter den foreslåede nye bestemmelse § 14 a netop også vil være statslig.

Der vil dermed være tale om parallelitet mellem statsligt og kommunalt niveau for vurdering og godkendelse af behovet for infrastrukturen og tilladelse til at iværksætte ekspropriation.

Om ekspropriationens omfang og oplysninger om forhold vedrørende statsligt eller kommunalt iværksæt ekspropriation henvises til bemærkningerne til punkt 2.3. om ekspropriation for gasinfrastruktur, jf. Folketingstidende 2019-2020, A, L17 som fremsat, side 7-10.

3.1.3.

Tilbageføring af opgraderet biogas fra distributionssystemer til transmissionssystemet, snitflader og systemansvar

3.1.3.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 6, nr. 3 og nr. 26, i lov om naturgasforsyning, at der sondres mellem de lokale distributionssystemer og det overordnede transmissionssystem.

Sondringen udtrykkes ved at skelne mellem lavtryks- og højtryksområder.

Sondringen er udtryk for gennemførelse af blandt andet artikel 2, nr. 3 og nr. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas (gasdirektivet), hvor sondringen mellem distribution og transmission er udtrykt ved højtryk over for lavtryk.

Sondringen er i Danmark fastsat i bevillingerne til henholdsvis transmissionsvirksomhed og distributionsvirksomhed ved en forskel i designtrykket på 55 bar.

Både distributionssystemerne, det overordnede transmissionssystem og de danske gaslagre indgår som en sammenkoblet del af det danske gassystem, der defineres ved begrebet system i § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning.

Det fremgår af § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning, at system (gassystemet) defineres som alle transmissionsnet, distributionsnet, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes eller drives af et naturgasselskab, herunder linepack og selskabets eller tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang til transmission, distribution og LNG.

Sondringen mellem lavt tryk og højt tryk tjener med andre ord til at holde delelementerne af gassystemet, transmissionssystemet og distributionssystemerne, regulatorisk adskilt fra hinanden.

Det fremgår af § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder stille fornøden transportkapacitet til rådighed.

Forpligtelsen kan eksempelvis opfyldes ved, at der konstateres et behov for mere transportkapacitet, som det relevante infrastrukturselskab herefter søger om tilladelse til etablering af.

Bestemmelsen gennemfører delvist art.

2, nr. 6, og art.

25 i gasdirektivet.

Det fremgår af § 12 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at et transmissionsselskab ved udførelsen af sine opgaver skal bidrage til at sikre, at der skabes bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for handel med naturgas, jf. § 1, stk. 2.

Det fremgår af § 12 a, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at et transmissionsselskab ud over det i stk. 1 nævnte kan tage andre initiativer med henblik på at fremme konkurrencen på markeder for naturgas.

Det fremgår af § 12 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om transmissionsselskabernes forpligtelser, jf. stk. 1 og 2, herunder om selskabernes forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til systemet.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om Energinet, at Energinets formål er at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene.

Energinet skal endelig efter reglerne i lov om Energinet og blandt andet lov om naturgasforsyning varetage opgaverne som gastransmissionsvirksomhed med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning, jf. § 2, stk. 2, i lov om Energinet.

Energinet Gas TSO A/S er landets eneste gastransmissionsselskab inden for det danske gassystem.

3.1.3.1.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker helt indledningsvist, at det generelt foreslås at ændre netbegrebet til systembegrebet, som led i systematiseringen af lov om naturgasforsyning.

Denne systematisering foreslås blandet andet gennemført i § 11 i lov om naturgasforsyning, som er afgørende for forståelsen af infrastrukturselskabernes forpligtelser inden for egen infrastruktur.

Se punkt 3.5.2. om begrebsforenkling og systematisering.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at ejerskabsgrænserne for gasinfrastrukturen mellem kommuner og stat på tidspunktet for den oprindelige lov om naturgasforsyning (år 2000), er det en implicit forudsætning ved læsning af bestemmelser som den gældende § 11, stk. 1, om distributions- og transmissionsselskabers forpligtelser inden for egne net (egne systemer).

Forståelsen af forpligtelsernes rækkevidde (inden for egne net) hviler på en implicit forståelse af, hvortil de enkelte dele af gasinfrastrukturen afgrænses, og hvornår de fysisk sammenkobles – samt hvortil de nødvendige, tekniske anlæg mellem delelementer af systemet skal henregnes.

Dette kommer særligt til udtryk ved forpligtelserne for distributions- og transmissionsselskaber til at stille fornøden transportkapacitet til rådighed, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, fordi selskabernes forpligtelser gælder for egen infrastruktur.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil i det følgende redegøre for, hvordan de to infrastrukturtyper og deres afgrænsninger skal forstås, hvorved afgrænsningen af henholdsvis distributions- og transmissionsselskabers forpligtelser efter § 11 inden for egne net (egne systemer).

Dette har betydning for varetagelse af opgaven om tilbageføring af opgraderet biogas, og dermed betydning for indpasningen af gas fra vedvarende energikilder.

Statens transmissionsselskab, før DONG, nu Energinet, har anlagt, ejet, drevet og vedligeholdt den del af gasinfrastrukturen som med det første gasdirektiv i 1998 blev kendetegnet som transmissionssystemet.

Mens den regionale og lokale del af gasinfrastrukturen har været anlagt, ejet, drevet og vedligeholdt af de kommunale gasdistributionsselskaber.

Der henvises i denne forbindelse til de almindelige bemærkningernes punkt 2.3.1.1. om kommunalt og statsligt niveau for myndighedsbehandling af ekspropriation, som flugter med ejerskabsgrænserne mellem stat og kommuner, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L17 om ændring af lov om naturgasforsyning og lov om Energinet som fremsat, side 7-8.

Denne ejerskabsgrænse er blevet genstand for sondringen mellem distribution og transmission, og er udtrykt ved en sondring i designtrykket for gasinfrastrukturen i Danmark på 55 bar.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere principielt om alle former for gasinfrastruktur, men konkret om transmissionssystemet, at det ikke alene består af rør, men indbefatter tekniske nødvendige anlæg til blandt andet tryksænkning.

Tryksænkningen sker blandt andet, når gassen leveres fra transmissionssystemet til landets distributionssystemer.

Sådanne tekniske anlæg i snitfladen mellem transmissionssystemet og distributionssystemerne har traditionelt markeret grænsen for og dermed sondringen mellem transmissionsniveau (højtryk) og distributionsniveau (lavtryk).

De tekniske anlæg er ikke nærmere defineret eller omtalt i lov om naturgasforsyning, og er derfor en implicit del af forståelsen af den infrastruktur, loven regulerer.

Omtalen af tekniske anlæg foreslås medtaget i loven som led i systematisering og begrebsforenkling af loven, se punkt 3.5.2.

Sådanne tekniske, nødvendige anlæg, omtales i gasbranchen undertiden med flere ikkeregulerede betegnelser - eksempelvis måle- og regulérstationer (MR-stationer), kompressorstationer, linjeventilstationer med flere.

Dette uden nærmere at forholde sig til, om der er tale om tekniske, nødvendige anlæg internt i et transmissionssystem, internt i et distributionssystem eller et teknisk, nødvendigt anlæg i snitfladen mellem transmissionssystemet og distributionssystemerne.

Disse tekniske, nødvendige anlæg i afgrænsningen mellem transmissionsniveau og distributionsniveau har været, og er, ejet af statens transmissionsselskab.

Fokus på afgrænsningen mellem transmissionssystemet og distributionssystemerne er i de senere år blevet aktualiseret af, at gasstrømmen er begyndt at vende i forhold til gassystemets oprindelige design.

Dette sker som følge af de stadigt stigende mængder opgraderet biogas - blandt andet på grund af energiaftalen 2012 af den 22. marts 2012.

Der er med andre ord begyndt at komme så meget decentral biogasproduktion, at der er behov for, at infrastrukturselskaberne handler aktivt og på en driftseffektiv måde løser kapacitetsudfordringerne (§ 11, stk. 1, nr. 2).

Kapacitetsudfordringerne opstår som følge, af at lokale distributionssystemer på grund af manglende efterspørgsel i navnlig sommerhalvåret bliver fyldt op med opgraderet biogas, der netop injiceres decentralt - oftest på distributionsniveau.

Det kan således forekomme, at der på grund af manglende kapacitet ikke er muligt at tilføre mere opgraderet biogas, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i en grøn omstilling.

Til afhjælpning af kapacitetsudfordringerne (§ 11, stk. 1, nr. 2) kan infrastrukturselskaberne iværksætte en række afhjælpningstiltag.

Nogle tiltag er fysiske såsom sammenkobling af lokale, nærliggende distributionssystemer (lokal fordeling af gas), kapacitetsudvidelser i distributionssystemerne (flere kunder og flere rør), mens andre indbefatter kapacitetsudvidelse af transmissionssystemet ved at etablere såkaldte tilbageførelsesanlæg fra distributionssystemet til transmissionssystemet.

Andre tiltag kan endelig igen være ikkefysiske, men markedsbaserede løsninger.

Tilbageførelsesanlæg har i overvejende grad har den samme funktion som de historiske tekniske, nødvendige anlæg mellem transmissionssystemet og distributionssystemerne.

Forskellen består blot i, at gasstrømmen i stedet for at flyde fra transmissionsniveau til distributionsniveau, nu med de såkaldte tilbageførelsesanlæg flyder fra distributionsniveau til transmissionsniveau.

Dermed indskriver tilbageførelsesanlæg sig i rækken af ulovbestemte tekniske anlæg, der findes i gassektoren.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder konkret anledning til at slå fast, at sådanne anlæg (tilbageførelsesanlæg) skal henregnes som en del af transmissionssystemet på linje med de historiske tekniske, nødvendige anlæg, der har ført gas fra transmissionsniveau til distributionsniveau.

Dette har dermed betydning for forpligtelserne for distributions- og transmissionsselskaber i medfør af § 11, stk. 1, nr. 2, om forpligtelser til at sikre tilstrækkelig kapacitet.

Ovenstående er udtryk for fysiske sammenkoblinger og dermed en fysisk sondring mellem distribution og transmission.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vil i det følgende redegøre for gassektorens brug af virtuelle sammenkoblingspunkter, samt foreslå tilpasninger af lov om naturgasforsyning herom.

Virtuelle sammenkoblingspunkter følger af EU-reguleringen for grænseoverskridende forhold – det vil sige mellem transmissionssystemer.

Dette er en følge af blandet andet den generelle markedsintegration, -liberalisering og –udvikling af gassektoren på EU-niveau, hvor nogle transmissionsselskaber ejer og driver infrastruktur på tværs af landegrænser.

EU-retten om virtuelle sammenkoblingspunkter er kodificeret for grænseoverskridende forhold mellem transmissionsselskaber i art.

3, nr. 2 af Europa-Kommissionens forordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel (systemregel) om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer og ophævelse af forordning 2013/984/EU.

I medfør af de EU-retlige principper er grænseoverskridende gassystemer afgrænset over for hinanden ved at definere et konkret sammenkoblingspunkt - enten fysisk eller virtuelt.

Det vil sige en afgrænsning af, hvor snitfladerne, og ansvaret for infrastrukturen går i forhold til typisk ejerskabsgrænser.

Dermed er der en form for parallelitet til § 11, stk. 1, nr. 2 om forpligtelser inden for egen infrastruktur, men på nationalt niveau mellem transmissionsselskaber og distributionsselskaber.

Lov om naturgasforsyning indeholder et klart udgangspunkt om, at infrastruktur skal ejes og drives af et og samme selskab.

Således stilles der eksplicit krav om, at distributions-, transmissions-, lager- og LNG-virksomheder skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter, jf. § 30, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.

Princippet om virtuelle sammenkoblinger kommer dog alligevel implicit til udtryk ved undtagelsen i § 30, stk. 3, i lov om naturgasforsyning.

Efter § 30, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, kan der gives dispensation om kravet i § 30, stk. 2 (eje de anlæg der anvendes).

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lægger til grund, at princippet om virtuelle sammenkoblingspunkter også har betydning for danske forhold.

Således vurderes transmissionsselskaber generelt at benytte sig af princippet om virtuelle sammenkoblingspunkter såvel for snitflader til grænseoverskridende transmissionssystemer som over for de (indre) dele af gassystemet - distribution og lager.

Dette også selvom sådanne sammenkoblingspunkter, i driftøjemed mellem infrastrukturselskaberne måtte blive omtalt på anden teknisk vis af infrastrukturselskaberne selv.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lægger således til grund, at fast praksis i gasbranchen er, at sammenkoblingspunkterne ikke alene kan være fysiske, men også kan aftales som et virtuelt sammenkoblingspunkt.

En statisk fastlåsning af gassystemet i enkelte tilfælde kan være en umiddelbar barriere for den mest helhedsorienterede og sammenhængende drift af det danske gassystem, hvilket vil stride mod forpligtelserne for Energinet.

Det foreslås derfor, at der i § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning, tilføjes et 2. pkt., som præciserer, at de enkelte dele af gassystemet afgrænses over for hinanden ved brug af balanceringszoner og sammenkoblingspunkter.

Ved virtuelle sammenkoblingspunkter forstås eksempelvis, at der for en delstrækning af infrastrukturen, hvor ansvaret ellers naturligt er hjemmehørende hos ejerskabsselskabet af infrastrukturen, konkret kan aftales overladt eksempelvis driften til et andet selskab.

Et sådan tilfælde kan være ved, at en transmissionsledning, som på grund af designtrykket netop er en transmissionsledning, men som følge af markedsudviklingen (eksempelvis mindsket lokalt gasforbrug) burde nedskaleres til en distributionsledning ud fra hensynet til en driftsøkonomisk optimering.

Dette kan udformes ved, at der for en delstrækning vil være en operatør, som er en anden end ejeren (operatørmodel).

Dette forudsætter dog en dispensation efter § 30, stk. 3, i lov om naturgasforsyning.

Aftaler om brug af operatørmodellen kan dog alene udformes, hvis der foreligger klare aftaler mellem selskaberne om ansvar og forpligtelser.

Sådanne aftaler bør derfor gøre brug af det generelle EU-retlige begreb sammenkoblingspunkter.

Anvendes andre tilsvarende, men dog fremadrettede uregulerede aftaleretlige begreber, men alligevel med samme juridiske formål bør det fremgå tydeligt af aftalerne, hvad og hvordan disse begreber relaterer sig til det generelle begreb om sammenkoblingspunkt.

Alternativt kan infrastrukturen frasælges og nedskaleres, hvilket i øvrigt også kræver tilladelse, da der vil være tale om væsentlige ændringer af infrastrukturen, og typisk berøre statens ejerinteresse.

Det vil sige, at for danske forhold følger grænsen mellem distributionssystemerne og transmissionssystemet fortsat i udgangspunktet et designtryk på 55 bar i henhold til praksis (bevillingerne).

Grænsen på de 55 bar betyder dog ikke konkret, at der ikke eksempelvis i dele af transmissionssystemet kan være tale om ikkevæsentligt lavere drifttryk.

Det afgørende er i den forbindelse, om der er tale om væsentlige ændringer i form af permanente tryksænkninger eller tilbagevendende tryksænkninger, som afviger fra hvad der er sædvanligt for almindelig trykstyring af et, her, transmissionssystem.

Ved balanceringszoner forstås et område af gasinfrastrukturen, hvor der gælder et bestemt balanceringsregime.

Balanceringszoner for hvert enkelt type gasinfrastruktur forstås som udgangspunktet, selvom der i praksis har været én balancezone for hele Danmark i mange år, og nu endvidere er etableret en fælles balancezone mellem det danske og svenske gasmarked gennem det danske og svenske transmissionsselskabs aftale om joint balancing zone.

Formålet med italesættelsen af udgangspunktet er således blot at sikre lov om naturgasforsyning indeholder et klart udgangspunkt.

De relativt nytilkomne tekniske anlæg, tilbageførelsesanlæg, skal forstås på samme måde som de hidtidige tekniske anlæg i afgrænsningen mellem transmission og distribution, som en del af transmissionssystemet.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet bemærker i denne forbindelse, at formålet er, hvordan en sammenhængende og helhedsorienteret drift og planlægning af den danske gasinfrastruktur sikres.

Det drejer sig eksempelvis om, hvorvidt andre tiltag som markedsbaserede løsninger kan erstatte investeringer i fysisk infrastruktur (tilbageførelsesanlæg) ved kapacitetsudfordringer.

Med infrastrukturselskabernes egenforpligtelser og ansvar for egen infrastruktur er der risiko for, at den sammenhængende og helhedsorienterede drift og planlægning af den danske gasinfrastruktur ikke i tilstrækkelig grad sikres.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der allerede i dag mere eller mindre implicit hviler en række forpligtelser for transmissionsselskaber (Energinet) i lov om naturgasforsyning og lov om Energinet til at varetage mere generelle og overordnede samfundsmæssige hensyn, som rækker ud over driften af selskabets egen infrastruktur.

Eksempelvis forpligtelser til at varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, og forpligtelsen til at skabe konkurrence på naturgasmarkedet, jf. § 12 a, stk. 1 og 2.

Da lov om naturgasforsyning på enkelte områder ikke er tilstrækkelig entydig, foreslås det også her at formalisere opgaven om systemansvarlig virksomhed for det samlede gassystem.

Først og fremmest vil den foreslåede formalisering af opgaven om systemansvarlig virksomhed skabe bedre overensstemmelse og gennemsigtighed mellem de opgaver transmissionsselskaber (Energinet) i dag varetager som følge af pålagte opgaver i loven, jf. den gældende § 12, stk. 1, nr. 3 og den gældende § 12 a, stk. 1 og 2.

Det foreslås derfor, at nyaffatte § 12 a, så det klart præciseres i loven, at de nævnte opgaver skal omtales som systemansvarlig virksomhedsopgaver.

Dette vil ske uden at ændre på de gældende allerede i praksis gældende men implicitte opgaver om systemansvarlig virksomhed, jf. § 12 a, stk. 1, nr. 3, og § 12 a, stk. 1 og 2.

Der foreslås således ikke at ændre på de implicitte systemlignende opgaver hidtil varetaget af landets transmissionsselskab (Energinet), men blot at videreføre bestemmelserne herom, men med brug af begrebet systemansvarlig virksomhed.

Det foreslås endvidere, at de systemansvarlige opgaver også får mulighed for at kunne omfatte opgaver på tværs af gassystemet og på vegne af andre infrastrukturselskaber.

Dette vil dog kun kunne ske, såfremt det sker af hensyn til at sikre en tilstrækkelig helhedsorienteret og effektiv planlægning og udnyttelse af gassystemet.

Der lægges herved vægt på, at gassektoren står over for en betydelig grøn omstilling, som stiller krav til koordinering med tilstødende infrastruktur.

Som følge heraf foreslås indsat en bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om at samle opgavevaretagelsen hos den systemansvarlige juridiske person for en række forhold, som principielt i dag skal varetages af det enkelte infrastrukturselskab selv.

Det bemærkes, at der ikke stilles krav til den retlige form eller organisering, hvori den systemansvarlige virksomhed varetages i gassektoren, end hvad der følger af de gældende principper.

3.1.4.

Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder

3.1.4.1.

Gældende ret

Lov om naturgasforsyning indeholder ikke hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har som følge heraf ikke bemyndigelse til at afholde udbud i perioden 2022-2030.

3.1.4.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den forslåede ordning

Der er med Klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020 indgået aftale om, at der afsættes midler til udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i perioden 2022-2030.

Formålet med udbuddene for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder er at lade aktørerne i biogasbranchen og andre producenter af gas fra vedvarende energikilder konkurrere imod hinanden for at sikre, at Danmark får mest vedvarende energi for pengene.

På den måde bliver udbygningen af opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder fremmet via markedsbaseret regulering, hvilket har til formål at skabe en omkostningseffektiv grøn omstilling af gassystemet.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om naturgasforsyning (§ 35 k), hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at afholde udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i perioden 2022-2030.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren, såfremt ministeren afholder udbud i perioden, fastsætter betingelser for pristillægget i udbudsmateriale, indgår kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrerer kontrakterne og udbetaler pristillæg i overensstemmelse med disse.

Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1.

Udbuddene forventes som følge heraf at blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, EU-Tidende, C 200, 28. juni 2014, s.

1 (herefter »retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020« eller »retningslinjerne«), og udbuddene skal statsstøtteanmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde udbud.

Europa-Kommissionen har forlænget retningslinjernes gyldighedsperiode indtil udgangen af 2021.

Når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender udbuddene, vil bemyndigelsesbestemmelsen herefter blive sat i kraft.

Afholdelse af udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal ske og være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende betingelser, der følger af EU’s statsstøtteregler og Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse.

Informationer om udbuddene af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder vil fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og derudover vil der blive udsendt en nyhed vedrørende udbuddene.

Selve proceduren for tildelingen af pristillæg skal være gennemsigtig, hvilket medfører en vis grad af offentlighed.

Alle tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med udbudsprocessen og valg af tilbud.

De betingelser, som stilles i udbuddene for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, vil have en overordnet hensigt om at opnå det lavest mulige pristillæg og en vis sikkerhed for realisering inden for en defineret tidsperiode af de projekter, der vinder udbuddene.

Projekter, der deltager i udbuddene, må bl.a. ikke være påbegyndt.

Det betyder, at arbejdet på investeringsprojektet ikke må være påbegyndt, eller der må ikke være indgået bindende tilsagn om køb af udstyr, som gør investeringen irreversibel, inden der er indgået kontrakt om pristillæg.

Som følge af at klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter lov om naturgasforsyning er delegeret til Energistyrelsen, jf. lovens § 54, vil Energistyrelsen afholde udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, herunder evaluere de indkomne tilbud på baggrund af udbudsmaterialet og indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere.

Opgaven med at administrere de indkomne kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere, herunder udbetaling af pristillæg, vil også blive varetaget af Energistyrelsen.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v., vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for afholdelse af udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder.

3.1.5.

Udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X)

3.1.5.1.

Gældende ret

Lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020 (VE-loven), indeholder ikke hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X).

Klima-, energi- og forsyningsministeren har som følge heraf ikke bemyndigelse til at afholde udbud i perioden 2022-2030.

3.1.5.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den forslåede ordning

Der er med Klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020 indgået aftale om, at der kan afsættes mindst 750 mio. kr. (2020-priser) til udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X).

Formålet med udbuddene er at fremme produktionen af Power-to-X på effektiv vis.

På den måde fremmes anvendelsen af el baseret på vedvarende energi til produktion af grønne produkter, der kan anvendes i sektorer og til formål, der ellers vanskeligt kan elektrificeres.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i VE-loven (§ 43 k), hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at afholde udbud af støtte til produktion af Power-to-X i perioden 2022-2030.

Med Power-to-X teknologien kan der produceres en bred vifte af kemiske brændstoffer og produkter på grundlag af elektricitet.

Det kan f.eks. være brint ved elektrolyse eller viderekonvertering heraf til andre produkter som ammoniak, metanol, flybrændstof eller kunstgødning.

Støtten kan ydes som eksempelvis et pristillæg til produktion af brint eller andre produkter.

Endvidere kan støtten ydes som anlægsstøtte til etableringen af anlæg, der producerer kemiske brændstoffer eller produkter produceret ved elektricitet.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren, såfremt ministeren afholder udbud, fastsætter betingelser for ydelse af støtte i udbudsmateriale, indgår kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrerer kontrakterne og udbetaler støtte i overensstemmelse med disse.

Udformningen af, og de betingelser, som stilles i udbuddene for produktion af Power-to-X, afventer, at den konkrete udmøntning af udbuddet aftales mellem partierne bag Klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020 på baggrund af oplæg fra regeringen.

Støtte til produktion af Power-to-X udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1.

Udbuddene skal som følge heraf tilrettelægges i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, og udbuddene skal statsstøtteanmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde udbud.

Når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender udbuddene, vil bemyndigelsesbestemmelsen herefter blive sat i kraft.

Afholdelse af udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af støtte m.v. skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende betingelser, der følger af EU’s statsstøtteregler og Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse.

Informationer om udbuddene af støtte til produktion af Power-to-X vil fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og derudover vil der blive udsendt en nyhed vedrørende udbuddene.

Selve proceduren for tildelingen af støtte skal være gennemsigtigt, hvilket medfører en vis grad af offentlighed.

Alle tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med udbudsprocessen og valg af tilbud.

Projekter, der deltager i udbuddene, må bl.a. ikke være påbegyndt.

Det betyder, at arbejdet på investeringsprojektet ikke må være påbegyndt, eller der må ikke være indgået bindende tilsagn om køb af udstyr, som gør investeringen irreversibel, inden der er indgået kontrakt om støtte.

Som følge af at klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter VE-loven er delegeret til Energistyrelsen, jf. VE-lovens § 70, vil Energistyrelsen afholde udbud af støtte for produktion af kemiske brændstoffer eller produkter produceret ved elektricitet, herunder evaluere de indkomne tilbud på baggrund af udbudsmaterialet og indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere.

Opgaven med at administrere de indkomne kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere, herunder udbetaling af støtte, vil også blive varetaget af Energistyrelsen.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v., vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for afholdelse af udbud af støtte til produktion af Power-to-X.

3.1.6.

Kommunale selskaber i gassektoren

3.1.6.1.

Gældende ret

Lov om naturgasforsyning indeholder en række bestemmelser om kommuners deltagelse i gassektoren.

De gældende regler i lov om naturgasforsyning om kommunernes deltagelse i gassektoren giver ikke hjemmel til, at kommunale selskaber kan deltage i opgradering af biogas med henblik på teknisk og sikker injicering og transport i gassystemet.

Ifølge de almindelige bemærkninger punkt 3.2.4, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L182 som fremsat, side 9-10, giver de gældende regler i lov om naturgasforsyning i forhold til biogas alene hjemmel til, at de fælleskommunalt ejede naturgasselskaber (distributionsselskaberne), der eksisterede den 2. maj 2012, kan deltage i produktion af biogas.

Den grundlæggende hjemmel fremgår af § 5, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, hvorefter kommuner kan deltage i virksomhed omfattet af § 2.

Herefter følger en række bestemmelser, som har til formål at angive på hvilke vilkår, kommunernes deltagelse i gassektoren efter § 5, stk. 1, skal foregå.

Det fremgår således af § 5, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at distributionsvirksomhed kan udøves i kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, eller i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Anden virksomhed omfattet af § 2 skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan tillade, at en kommune varetager distributionsvirksomhed, eller at distributionsvirksomheden udøves i anden organisationsform.

Det fremgår af endvidere af § 5, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at en kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, som kommunen varetager eller deltager i, eller som er begrundet i særlige forhold vedrørende udbredelsen af naturgas.

Tilsvarende gælder for Energinet.

En kommune kan endvidere deltage i produktion af biogas gennem et fælleskommunalt naturgasselskab, som eksisterede den 2. maj 2012.

Det fremgår herudover om anden virksomhed efter stk. 3, af § 5, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at virksomhed omfattet af stk. 3 skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar.

Det fremgår også af § 5 stk. 5, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler vedrørende virksomhed omfattet af stk. 3, herunder om de aktiviteter, der kan udøves, og om regnskabs- og forretningsmæssige forhold.

Endelig fremgår det af § 5, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan godkende et samarbejde mellem to eller flere kommunale fællesskaber, som udøver naturgasforsyningsvirksomhed efter stk. 1, om en fælles og samtidig afvikling af den gæld, som ved lovens ikrafttræden påhvilede fællesskaberne, herunder at de kommunale fællesskaber bidrager til hinandens gældsafvikling.

Af kapitel 6 i lov om naturgasforsyning fremgår bestemmelser om overdragelse, der sikrer offentligt ejerskab over gasinfrastrukturen Der er tale om en følge af Reformopfølgningsaftalen, 2000 (aftale mellem den daværende S-R-regering, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum Demokraterne og Kristeligt Folkeparti), hvor gasdistributionsinfrastrukturen skal forblive i offentligt eje, som senest genbekræftet i stemmeaftalen indgået den 1. juni 2017 om fremtidig organisering af gasdistribution.

Det fremgår således af § 34, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at et distributionsnet, som ejes af bevillingshaver, og ejerandele i distributionsselskaber, der ejer sådanne net (distributionsandele), udelukkende kan afstås til staten.

Ejere, der ønsker at foretage afståelser omfattet af denne bestemmelse, giver særskilt skriftlig underretning herom til Energinet.

Det fremgår endvidere af § 34 stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at et selskab, der ejer distributionsandele (ejerselskabet), har pligt til at afstå samtlige sine distributionsandele til staten ved ejerskifte i ejerselskabet.

Ved ejerskifte efter denne bestemmelse forstås, 1) at 50 pct. af ejerandelene i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i ejerselskabet, har skiftet ejer, 2) at ejere af ejerandele i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet, enten ved erhvervelsen eller senere alene eller i forening med andre har opnået bestemmende indflydelse i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet, eller 3) at ejere af ejerandele i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet, har mistet bestemmende indflydelse i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet.

Det fremgår herudover af § 34, stk. stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse på indtræden eller udtræden af en interessent i et fælleskommunalt regionalt distributionsselskab.

Endelig fremgår der af § 34, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, bestemmelser om selskabsmæssig omstruktureringer.

Således fremgår det af § 34, stk. 5, 2. pkt., at en selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at en ejer opnår bestemmende indflydelse i et selskab, der består efter omstruktureringen, er kun omfattet af 1. pkt., såfremt den pågældende ejer på tidspunktet for omstruktureringen besad bestemmende indflydelse i et selskab, som indgik i omstruktureringen, og som den 19. april 2006 direkte eller indirekte besad distributionsandele.

De kommunale aktiver i gassektoren er tilvejebragt ved brug af historiske statslige lån, hvorfor det også fremgår af kapitel 6, at der gælder en række bestemmelser om modregningsregler for så vidt angår kommunernes overdragelser, afståelser, uddelinger og vederlag af og vedrørende ejerandele.

Det fremgår om modregning i § 35, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at en kommune skal i forbindelse med modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i naturgasselskaber, der er eller i perioden efter den 11. april 2007 har været omfattet af § 2, eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 11. april 2007 har ejet andele i sådanne selskaber, opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen.

Der følger endvidere en række bestemmelser for konkrete omstruktureringer af selskaberne, opgørelse af uddelinger og vederlag, afståelse af ejerandele til en fond eller selvejende institution, samt en række andre bestemmelser i forhold til Forsyningstilsynets opgaver og kommunernes statstilskud i henhold til lov om kommunal udligning.

Det fremgår således af § 35, stk. 2, at selskabsmæssige omstruktureringer ikke er omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de selskaber, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering.

Dette er dog betinget af, at selskabet eller selskaberne er omfattet af stk. 1.

Det fremgår af § 35, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at opgørelsen efter stk. 1 skal indsendes til Forsyningstilsynet efter regler fastsat af tilsynet.

Opgørelsen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen).

Opgørelsen skal endvidere omfatte dokumentation for størrelsen af kommunens indskudskapital i selskabet eller selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen samt dokumentation for rådighedsdatoen.

Kommunen skal endvidere godtgøre, at selskabet eller selskaberne ikke er omfattet af stk. 11.

Det fremgår af § 35, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og nettoprovenuet beregnes på baggrund af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.

Det fremgår af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, at Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen og rådighedsdatoen kan godkendes.

Kan Forsyningstilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i selskabet eller selskaberne, nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen og rådighedsdatoen, jf. stk. 1 og 4.

Det fremgår af § 35, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, at Forsyningstilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Boligministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune, jf. stk. 5, har opnået i nettoprovenu ved uddelingen eller afståelsen samt rådighedsdatoen.

Det fremgår af § 35, stk. 7, i lov om naturgasforsyning, at Indenrigs- og Boligministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med forrentning som nævnt i stk. 8.

Det fremgår af § 35, stk. 8, i lov om naturgasforsyning, at Social- og Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen får rådighed over uddelingen eller vederlaget ved afståelse, og indtil det år, hvor reduktionen af statstilskuddet til kommunen sker.

Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7.

Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det eller de år, for hvilke forrentningen skal beregnes.

Det fremgår af § 35, stk. 9, i lov om naturgasforsyning, at en kommune ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren må bevare ejerskabet til aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2 eller § 5, stk. 3, når aktiviteterne påbegyndes i selskaber omfattet af stk. 1 eller selskaber, som disse direkte eller indirekte ejer andele i.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse, herunder om, at midler anvendt til sådanne aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter stk. 1.

Hvis der måtte være påbegyndt aktiviteter, som klima-, energi- og forsyningsministeren ikke kan give tilladelse til, skal kommunens ejerskab til aktiviteterne ophøre snarest muligt.

Hvis det selskab, hvori aktiviteten udøves, ikke ønsker at ophøre med aktiviteten, skal kommunen snarest muligt bringe ejerskabet af selskabet til ophør.

Et eventuelt tab forårsaget af den pågældende aktivitet betragtes som en uddeling efter stk. 1 med rådighedsdato fra den 1. juli i det år, hvor aktiviteten er påbegyndt.

Kommunen fremsender dokumentation til Forsyningstilsynet for aktiviteternes økonomiske virkning for kommunen.

Dokumentationen skal være bilagt en opgørelse, jf. stk. 1 og 3, hvis der måtte være lidt et tab.

Det fremgår af § 35, stk. 10, i lov om naturgasforsyning, at ved indsendelse af opgørelse efter stk. 3 kan en kommune ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af stk. 9, 2. pkt., har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til stk. 6-8.

Det fremgår af § 35, stk. 11, i lov om naturgasforsyning, at stk. 1-10 finder ikke anvendelse, når der ikke er eller har været udøvet distributionsvirksomhed i selskabet eller selskaberne omfattet af stk. 1 og selskabet eller selskaberne er omfattet af § 37 i lov om elforsyning, § 23 i lov om varmeforsyning eller § 2 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Det fremgår det af § 35, stk. 12, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation, jf. stk. 3, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.

Det fremgår af § 44, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaberne og handelsselskaberne betaler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35.

Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.

Halvdelen af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i selskabernes bevillingsområder i det foregående kalenderår.

Halvdelen af det samlede beløb betales af handelsselskaberne og opkræves hos handelsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som handelsselskaberne har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i det foregående kalenderår.

Det fremgår af § 49, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at foretage eller indsende opgørelse, ophøre med ejerskab eller fremsende dokumentation som angivet i § 35.

Endeligfremgår det af § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 28. oktober 2019, at den enkelte kommunes tilskud efter § 14 reduceres med et beløb svarende til 20 pct. af det af Forsyningstilsynet meddelte nettoprovenu inklusive forrentning, jf. § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning.

Det er dog en betingelse, at kommunen deponerer et beløb svarende til nettoprovenuet inklusive forrentning fratrukket reduktionen efter 1. pkt. Hvis der ikke sker sådan deponering, fastsættes modregningsprocenten til 60 pct. Frigivelse af det deponerede beløb sker efter stk. 4.

Modregning i statstilskuddet til den enkelte kommune sker efter stk. 5.

3.1.6.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den danske gassektor er samlet hos staten som følge af implementering af stemmeaftalen indgået den 1. juni 2017 om fremtidig organisering af gasdistribution, jf. lov nr. 1675 af 26. december 2017, er bestemmelserne om kommunal deltagelse i gassektoren.

Bestemmelserne om overdragelse af de hidtidige kommunale gasdistributionsselskaber og modregningsbestemmelserne er derfor ikke aktuelle længere.

Det foreslås generelt som følge frasalget af det historiske gasdistributionsselskaber til staten, at de kommunale bestemmelser i lov om naturgasforsyning ophæves.

Det foreslås, at § 5 i lov om naturgasforsyning ophæves med ikrafttrædelse samtidig med lovforslagets fleste bestemmelser den 1. juli 2021.

Tilsvarende for ophævelsen af § 34, stk. 3, stk. 5, 2. pkt. og stk. 6.

Det foreslåede vil medføre, at de ikkerelevante hjemmelsbestemmelser om kommunernes adgang til deltagelse i gassektoren ophæves sammen med bestemmelserne om overdragelse af hele eller dele m.v. af de historiske gasdistributionsselskaber.

Det foreslås, at § 44, stk. 2, ophæves med ikrafttrædelse den 1. januar 2022.

Det foreslåede vil medføre, at den gældende bestemmelse i § 44, stk. 2 om halvårlig betaling af distributionsselskaber og handelsselskaber til Forsyningstilsynet til dækning af omkostninger forbundet med Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35, fortsætter indtil 1. januar 2022.

Dette foreslås efter aftale med Forsyningstilsynet, der fortsat sagsbehandler salget af de historiske gasdistributionsselskaber til staten.

Dette medmindre Folketinget forinden besluttet at forlænge de ophævede reglers gyldighedsperiode.

Eksempelvis som følge af klagesager relateret til salget af de historiske gasdistributionsselskaber til staten.

Det foreslås, at § 35 og § 49, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, og § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner ophæves med ikrafttrædelse den 1. januar 2023.

Dette foreslås efter aftale med Forsyningstilsynet og Social- og Indenrigsministeriet, der fortsat sagsbehandler salget af det historiske gasdistributionsselskaber til staten.

Dette medmindre Folketinget forinden besluttet at forlænge de ophævede reglers gyldighedsperiode.

Eksempelvis som følge af klagesager relateret til salget af de historiske gasdistributionsselskaber til staten.

Det foreslåede vil medføre, at den gældende bestemmelse om modregning for afståelse af hele eller dele af de historiske kommunale gasdistributionsselskaber ophæves den 1. januar 2023.

Tilsvarende gør sig gældende for den tilhørende strafbestemmelse i § 49, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning og § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

3.2.

Justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber

3.2.1.

Gældende ret

Gasdistributionen er i dag underlagt en indtægtsrammeregulering i henhold til bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1160 af 27. oktober 2020 og bekendtgørelse nr. 1481 af 12. december 2017 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber (indtægtsrammebekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen udstedes af Energistyrelsen efter delegation.

Indtægtsrammereguleringen sker primært med hjemmel i bekendtgørelsens § 37, stk. 3 og § 37 a.

Indtægtsrammen er et loft for, hvor mange indtægter et distributionsselskab må indkræve via tariffer (og andre indtægter) og afspejler distributionsselskabernes samlede omkostninger, fratrukket effektiviseringskrav og tilladt forrentning.

Rammen fastsættes under hensyn til omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital.

Ifølge indtægtsrammebekendtgørelsen udmeldes indtægtsrammen (foreløbigt) for en fireårig periode (reguleringsperioden), og for hvert kalenderår i reguleringsperioden fastsættes en årlig indtægtsramme.

Indeværende reguleringsperiode løber fra 2018 til 2021.

Omkostningsgrundlaget beregnes på baggrund af de faktiske omkostninger i det sidste år af den forrige reguleringsperiode (dvs. 2013), og de 3 første år af den sidste periode (det vil sige 2014-2016).

Forsyningstilsynet udmelder indtægtsrammen med hjemmel i indtægtsrammebekendtgørelsen og træffer afgørelse om de fem elementer i indtægtsrammen: Omkostningsramme, forrentning af den regulatoriske nettogæld, forrentning af nyinvesteringer, § 13-omkostninger (omkostninger til myndighedskrav og nettab) samt omkostninger til energispareaktiviteter.

Det første element, omkostningsrammen, omfatter driftsomkostninger, afskrivninger og effektiviseringskrav og sætter et loft over et selskabs omkostninger til drift.

Rammen korrigeres i forbindelse med fastsættelse af den endelige, korrigerede indtægtsramme, såfremt afskrivningerne i omkostningsrammen afviger fra distributionsselskabets indsendte budget, som er anvendt i forbindelse med fastsættelse af den foreløbige indtægtsramme.

Dermed er det alene driftsomkostningerne i omkostningsrammen, der er underlagt en økonomisk ramme, mens omkostningerne til afskrivningerne dækkes 1:1 i den endeligt korrigerede indtægtsramme.

I omkostningsrammens driftsomkostninger fraregnes årligt et effektiviseringskrav, som består af et generelt effektiviseringskrav og et selskabsspecifikt effektiviseringskrav, se nærmere herom nedenfor.

Det andet element er et beløb til forrentning og afdrag af nettogæld samt forrentning og regenerering af indskudskapital pr. den 31. december 2004.

Det tredje element er et beløb til forrentning af aktiver idriftsat fra og med den 1. januar 2005, som anvendes ved aktiviteter omfattet af selskabets distributionsbevilling.

Det fjerde element, omkostninger til håndtering af pålagte myndighedsopgaver samt omkostninger til sikkerhedsforanstaltninger, dækker over 1) myndighedsbetjening, 2) omkostninger til lov om gasinstallationer og vand- og afløbsledninger og 3) nettab.

De faktiske omkostninger til disse aktiviteter dækkes 1:1, og de er således ikke underlagt effektiviseringskrav.

Det femte element, omkostninger ved energispareaktiviteter, dækker distributionsselskabernes omkostninger til energispareaktiviteter og skal med energiaftalen 2012 indregnes særskilt i selskabernes indtægtsrammer.

Aftalen fra 2012 bestemmer, at selskaberne i perioden 2013-2020 får dækket deres faktiske omkostninger til opfyldelse af pålagte energispareaktiviteter.

De korrigerede indtægtsrammer indeholder således selskabernes faktiske omkostninger forbundet med energispareaktiviteter, hvormed energibesparelser bliver betalt af forbrugerne.

Der er ikke noget loft over omkostningerne.

Ordningen udfases i 2020, hvorefter energispareaktiviteter fremover vil blive finansieret over finansloven.

Indtægtsrammen fastsættes med de gældende bestemmelser for hele perioden på fire år for driftsomkostninger, effektiviseringskrav, forrentning og afdrag på den regulatoriske nettogæld og forrentningssats for investeringer fra og med 1. januar 2005.

De øvrige elementer i indtægtsrammen, der er baseret på selskabernes budgetterede omkostninger, korrigeres hvert år i reguleringsperioden i forbindelse med den endelige, korrigerede indtægtsramme.

Korrektionen baseres på faktiske omkostninger og faktisk udvikling i pris- og lønindeks.

Reguleringsregnskaber indsendes til Forsyningstilsynet året efter kalenderåret, og tilsynet udmelder herefter en endelig (bagudrettet), korrigeret indtægtsramme ifølge indtægtsrammebekendtgørelsens § 21, og omfatter visse korrektioner for året, herunder korrektion som følge af ændringer i afskrivningsgrundlaget og forrentningsgrundlaget m.m.

Selskabernes nettoomkostninger til opfyldelse af deres forpligtelser til energispareaktiviteter udgør et særskilt element i indtægtsrammen.

3.2.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forslaget til ændring af lov om naturgasforsynings § 37 d om indtægtsrammeregulering af Energinet, L 115 af 26. februar 2020 (Ændring af den økonomiske regulering af Energinet og ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet) foreslås det, at Forsyningstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den nye økonomiske regulering, hvor Forsyningstilsynet vil være ansvarlig for at udforme og fastsætte de detaljerede dele af reguleringen inden for den ramme, der fastsættes i loven.

Det er Klima- Energi- og Forsyningsministeriet vurdering, at en lignende model vil være hensigtsmæssig ved udmøntningen af den økonomiske regulering af distributionen.

Det foreslås derfor, at den nærmere indtægtsrammeregulering af distributionen fremover vil skulle udstedes af Forsyningstilsynet i en ny indtægtsrammebekendtgørelse.

Den nye indtægtsrammebekendtgørelse vil som den hidtidige skulle omfatte beregning og justering af indtægtsrammen og fastsættelse af den periode, som indtægtsrammen skal gælde for, kaldet reguleringsperioden.

Indtægtsrammen vil fortsat skulle være et loft for, hvor mange indtægter et distributionsselskab må opkræve via tariffer (og andre indtægter).

Indtægtsrammen vil fortsat skulle afspejle distributionsselskabernes samlede omkostninger og tilladte forrentning og blive fastsat under hensyn til omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital.

Den nuværende indtægtsrammeregulering baserer sig som udgangspunkt på historiske omkostninger og mangler efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering et fremadrettet perspektiv fastsat for reguleringsperioden, der giver mulighed for at tage hensyn til udviklingen i gassektoren.

Med Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 vil der ske en udfasning af individuelle gasfyr, og der ventes en øget produktion af anden gas fra vedvarende energikilder, som systemet skal kunne håndtere.

Biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder skal supplere den grønne el og bidrage til den grønne omstilling af processer, der umiddelbart ikke forventes at kunne elektrificeres.

Skal en del af gasdistributionsnettet afvikles som følge af faldende efterspørgsel på gas og samtidig udvides som følge af anden gas fra vedvarende energikilder, skal indtægtsrammen kunne tage højde for selskabets ændrede totalomkostninger.

Indtægtsrammen indeholder i dag et delvist hvile-i-sig-selv element, idet der alene er loft på driftsomkostningerne via omkostningsrammen, men ikke på afskrivningerne, der løbende korrigeres, såfremt afskrivningerne viser sig at afvige fra distributionsselskabets indsendte budget herfor.

Den tværministerielle arbejdsgruppes rapport fra 2016 »En effektiv gassektor« anbefaler, at udvide omkostningsrammen til at omfatte alle driftsomkostninger og afskrivninger på anlægsaktiver, herunder netaktiver.

Det foreslås på den baggrund, at omkostningsrammen vil skulle udvides fra at omfatte driftsomkostninger (OPEX) til at omfatte hele omkostningsbasen (TOTEX).

Hermed tilstræbes, at selskaberne får størst muligt fokus på den samlede omkostningsbase, og derved incitament til at vælge den mest effektive løsning, når der træffes en investeringsbeslutning.

For at skabe de rette incitamenter og vilkår foreslås det endvidere, at distributionsselskabers omkostningsramme vil kunne justeres i både op- og nedgående retning mellem reguleringsperioder.

Hermed vil distributionsselskaberne få mulighed for at substituere frit mellem drifts- og kapitaltunge løsninger (investeringer) og vil ikke være bundet af et historisk loft på driftsomkostningerne, der ellers kan medføre, at hensigtsmæssige driftsinvesteringer fravælges, hvis omkostninger overstiger det historiske loft.

Det giver bedre mulighed for tilpasning til den fremadrettede udvikling i gassektoren og samtidig undgås, at grønne investeringer eller tilpasninger bremses af bagudskuende og historiske indtægtsrammer.

Der forventes et ændret totalt omkostningsniveau som følge af den ventede fremrykkede indfasning af gas fra vedvarende energikilder og der forventes en påvirkning af indtægtsrammen som følge af udfasningen af husholdningskunders gasforbrug.

For at understøtte de ændrede omkostnings- og indtægtsvilkår, er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at omkostningsrammen må tilpasses ikke blot med udgangspunkt i de historiske omkostninger, men tillige under hensyntagen til de fremadrettede omkostninger og formindskede indtægter, som følge af udfasningen af husholdningskunder.

Derfor foreslås, på linje med den regulering af Energinets indtægtsrammer og udviklingsplaner, som fremgår af lovforslag om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning i L nr. 115 af 26. februar 2020, at distributionsselskaber løbende vil skulle udarbejde en plan for det fremtidige behov for distributionskapacitet for gassystemet og for systemudvikling, som samtidig skal give et samlet overblik over de forventede indtægter og de planlagte investeringer i systemet på kort sigt og fremadrettet som minimum for reguleringsperioden.

Planen skal både understøtte transmissionens planlægning og skal samtidig inddrages ved fastsættelse af omkostningsrammen fremadrettet.

For at minimere den administrative byrde, foreslås det, at planen udarbejdes af distributionsselskabet i samarbejde med Energinet og med brugerne af systemet.

Planen vil herefter skulle indsendes til klima- energi- og forsyningsministeren til udtalelse.

Derefter vil Forsyningstilsynet skulle tage højde for planen, når tilsynet fastsætter indtægtsrammen for den kommende reguleringsperiode.

Der vil fortsat være mulighed for tillægsforhøjelser i en reguleringsperiode, hvis der opstår uforudsete og væsentlige omkostninger som følge af et myndighedspåbud eller lignende.

Som følge af konsolideringen af gasdistributionssektoren forventes der fremover kun at være et distributionsselskab, hvorfor den eksisterende benchmarkingmodel, der hidtil har været anvendt til at fastsætte en del af det samlede effektiviseringskrav, efter Klima-, Energi og Forsyningsministeriets vurdering må erstattes af en ny metode.

Forsyningstilsynet vil som hidtil fastsætte metoden for beregning af effektiviseringskrav, som forventes at indeholde såvel et generelt som et individuelt effektiviseringskrav.

I den nuværende regulering er incitamentet til at indhente ekstraordinære effektiviseringer begrænset af, at distributionsselskabet ikke har mulighed for at beholde hele gevinsten i reguleringsperioden, der i stedet som udgangspunkt skal deles 50:50 mellem distributionsselskabet og forbrugerne.

Denne fordeling foreslås fjernet for at skabe større incitament til drive systemet effektivt.

Hermed vil selskabet kunne beholde hele den ekstraordinære effektiviseringsgevinst i reguleringsperioden, hvorefter det forventes at komme forbrugerne til gode på lang sigt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 85 samt bemærkningerne hertil.

3.3.

Justering af reglerne for detailmarkedet for gas m.v.

3.3.1.

Afskaffelse af forsyningspligt og indførelse af leveringspligt

3.3.1.1.

Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at enhver frit kan vælge naturgasleverandør.

Efter § 7, stk. 2, har enhver i områder udlagt til naturgasforsyning ret til mod betaling at blive forsynet med naturgas gennem levering fra en virksomhed med forsyningspligt.

Forbrugerne kan således frit vælge, om de ønsker at modtage gas leveret på markedsmæssige vilkår, eller om de vil modtage et forsyningspligtprodukt.

Det følger endvidere af § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at de forsyningspligtige virksomheder i deres bevillingsområder mod betaling skal levere naturgas til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.

I praksis betyder ordningen, at forbrugerne automatisk bliver forsynet med gas fra deres forsyningspligtige virksomhed, hvis de ikke foretager et valg om at blive forsynet på andre måder.

Ligeledes betyder ordningen, at en forsyningspligtig virksomhed skal forsyne forbrugerne, som ikke finder en gasleverandør, der vil indgå en aftale med dem, eksempelvis fordi de formodes at være dårlige betalere.

En forsyningspligtig virksomhed kan således ikke nægte at overtage forsyningen til en forbruger, der ikke modtager gas fra en anden gasleverandør.

Forsyningspligtig virksomhed kan kun udøves efter bevilling.

Bevillingen meddeles af klima-, energi- og forsyningsministeren for et nærmere afgrænset område og en periode på op til 5 år, jf. § 24, stk. 2, i lov om naturgasforsyning.

Landet er inddelt i bevillingsområder, således at der kun findes en forsyningspligtig gasleverandør i hvert område.

Den nuværende bevilling er givet for hele Danmark som ét bevillingsområde, og bevillingen løber frem til 31. marts 2023.

Ved lov nr. 1352 af 21. december 2012 blev reglerne om udstedelse af forsyningspligtbevillinger og prisregulering af forsyningspligtprodukterne ændret.

Efter den 1. januar 2013, hvor lovændringen trådte i kraft, udstedes forsyningspligtbevillinger kun efter udbud, jf. § 27, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.

En bevilling til forsyningspligtlevering bliver tildelt den, der tilbyder at levere naturgas i bevillingsperioden til den laveste pris, jf. § 27, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.

Den laveste pris opgøres som det tillæg, der blev tilbudt til den månedlige gaspris, og prisen for transmission i Danmark.

Tillægget skal dække alle øvrige omkostninger, herunder omkostninger til transmission uden for Danmark og avance, jf. § 37 b, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, og Forsyningstilsynet fører løbende tilsyn med, at bevillingshaveren ikke fastsætter priser, der er højere end selskabets tilbud, jf. § 37 b, stk. 5, i lov om naturgasforsyning.

Forbrugere af et forsyningspligtprodukt, der efter udløb af en forsyningspligtbevilling ikke aktivt vælger et andet produkt, overføres af deres hidtidige gasleverandør (bevillingshaver) til et produkt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt.

Dette efterfølgende produkt kaldes normalt »tilbagefaldsproduktet«.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kravene til tilbagefaldsproduktet overholdes, jf. § 27, stk. 4, i lov om naturgasforsyning.

Den hidtidige gasleverandør skal tilbyde dette produkt til forbrugerne, når bevillingen udløber.

3.3.1.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår, at den nuværende forsyningspligt afskaffes og erstattes med en leveringspligt.

Forsyningspligten er udtryk for regulerede gaspriser på detailmarkedet, mens leveringspligt betyder, at alle gasleverandører som udgangspunkt skal stille alle deres gasprodukter til rådighed for markedet som kommercielle produkter.

Forslaget indebærer således, at alle forbrugere som udgangspunkt selv vil skulle foretage et valg og vil kunne købe et hvilket som helst gasprodukt på markedet, hvor priserne fastsættes på markedsvilkår.

Forslaget har til formål at bidrage til en fortsat øget konkurrence på det danske gasmarked, og det forventes at kunne bidrage til at skærpe konkurrencen på gasmarkedet.

En skærpet konkurrence kan give bedre priser for forbrugerne og bidrage til at gøre forbrugerne mere aktive i gasmarkedet.

Der vil ikke længere være et særligt, reguleret forsyningspligtprodukt, hvor prisen er reguleret og kontrolleret af Forsyningstilsynet.

Forslaget har samtidig til formål fortsat at sikre alle husholdningsforbrugere en lovreguleret adgang til gasforsyning.

Det vil ikke længere være muligt for en gasleverandør at skubbe husholdningsforbrugere, som de ikke ønsker at have som kunder, over til en forsyningspligtig virksomhed.

Begrebet »husholdningsforbruger« findes ikke i den gældende lov om naturgasforsyning, og der foreslås derfor, at der indføres en definition på »husholdningsforbruger« med dette lovforslag.

Begrebet »husholdningsforbruger« er allerede indført i elforsyningsloven i forbindelse med indførelsen af leveringspligten på elområdet, og formålet med den nye definition er således også at harmonisere forbrugerbegrebet for el og gas i forhold til leveringspligten.

Baggrunden er, at begrebet »forbruger« både omfatter fysiske og juridiske personer, men den foreslåede leveringspligt vil kun skulle gælde for de forbrugere, som køber gas til deres eget husholdningsforbrug (beboelsesformål) – eller hovedsageligt til eget husholdningsforbrug.

I visse tilfælde kan et gasforbrug til erhvervsmæssig virksomhed dog ikke meningsfuldt adskilles fra gasforbrug til beboelsesformål.

Der tænkes her særligt på personer, som har et kontor derhjemme, hvorfra de driver erhvervsmæssig virksomhed.

Hvis der er tale om egentlig produktion i hjemmet, herunder landbrugsvirksomhed, vil gasforbruget til erhvervsmæssig virksomhed almindeligvis være så omfattende, at det vil kunne adskilles fra gasforbruget til beboelsesformål.

Hvis gasforbruget i sådanne tilfælde ikke er adskilt fra gasforbruget til beboelsesformål, må hele gasforbruget falde uden for definitionen af husholdningsforbrug.

At indføre en leveringspligt på gasområdet er i tråd med anbefalingerne i analysen »En effektiv gassektor« fra 2016, som en tværministeriel arbejdsgruppe udarbejdede med støtte og input fra en referencegruppe med centrale aktører fra hele gasbranchen.

Og det er i tråd med det generelle mål om at harmonisere lovgivningen på tværs af forsyningsområderne hvor det er muligt.

Forsyningspligten på elmarkedet ophørte den 1. april 2016, hvor den blev erstattet af en tilsvarende leveringspligt.

Udviklingen på det danske detailmarked for gas indikerer også, at gasmarkedet er modent til at fjerne regulerede forbrugerpriser, som forsyningspligten er udtryk for.

Forsyningstilsynets analyse »Produktfordelingen på det danske detailmarked for naturgas i 2017«, som Forsyningstilsynet offentliggjorde i november 2018, viser således, at 94 pct. af gaskunderne modtog et handelsprodukt i 2017, 3 pct. modtog tilbagefaldsproduktet, og kun 3 pct. modtog et forsyningspligtprodukt.

Tilbagefaldsprodukterne overgik til at være handelsprodukter i forbindelse med den anden udbudsrunde af forsyningspligten i 2016.

Antallet af kunder, som modtager et handelsprodukt, er dermed mere end fire gange så stort som i 2012.

Analysen viser desuden, at 97 pct. af den samlede gasvolumen i 2017 blev solgt som handelsprodukter, og at antallet af gaskunder har været ca. 400.000 siden 2012.

Den foreslåede leveringspligt vil indebære, at alle gasleverandører har pligt til at levere gas mod betaling til alle husholdningsforbrugere, som anmoder om det.

Forpligtelsen vil ikke gælde over for erhvervskunder.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at udstrække leveringspligten til leverandører, der udelukkende tilbyder levering af gas til erhvervskunder.

Erhvervsdrivende, også små erhvervsdrivende, har ikke samme brug for en leveringsgaranti som husholdningsforbrugere.

Det må som udgangspunkt antages, at gasleverandørerne altid ønsker at sælge gas til en virksomhed, der typisk har et meget større forbrug end en husholdningsforbruger.

Desuden har gasleverandører ikke incitament til ikke at forsyne små virksomheder, idet gasleverandørerne kan kræve forudbetaling, som giver dem sikkerhed for at få betaling for deres ydelser.

Virksomheder, også små virksomheder, må desuden kunne forventes at have kompetencer til at begå sig på gasmarkedet uden at have behov for den særlige forsyningssikkerhed, der ligger i leveringspligten.

Endelig vil der med begrænsningen af leveringspligten til husholdningsforbrugere blive taget højde for praktiske, administrative hensyn, idet det vil være enkelt for gasleverandørerne at vurdere, om en kunde er husholdningsforbruger eller erhvervsdrivende, hvorimod det ville være mere administrativt ressourcekrævende for gasleverandørerne at vurdere, om en virksomhed er stor eller lille.

Leveringspligten vil som udgangspunkt omfatte alle de produkter, som en gasleverandør markedsfører til husholdningsforbrugere inden for et distributionsområde.

Forslaget vil også indebære, at en naturgasleverandør vil kunne begrænse risikoen for tab ved manglende betaling fra deres husholdningsforbrugere ved at stille krav om sikkerhedsstillelse, hvis leverandøren har en særlig grund til at forvente, at husholdningsforbrugeren ikke kan eller vil betale for sin gaslevering.

Som konsekvens af den foreslåede leveringspligt foreslås alle bestemmelser i lov om naturgasforsyning, der vedrører forsyningspligten, ophævet, herunder reglerne om bevilling, prisregulering og det såkaldte tilbagefaldsprodukt.

Det skal dog understreges, at den nuværende forsyningspligtbevilling, der er tildelt efter udbud for perioden fra den 1. april 2020 indtil den 31. marts 2023 vil fortsætte indtil bevillingen udløber.

Det foreslås således, at reglerne om leveringspligt får virkning fra den 1. april 2023.

Leveringspligten vil omfatte alle husholdningsforbrugere i det distributionsområde, hvor naturgasleverandøren markedsfører sine produkter.

En gasleverandør vil således ikke kunne vælge at begrænse sin virksomhed til udelukkende at levere gas til husholdningsforbrugere i en begrænset del af et distributionsområde.

Dette forhindrer, at gasleverandører vil kunne nægte at levere gas til husholdningsforbrugere i fjernere områder, herunder små øer, medmindre de samtidig undlader at levere gas til hele det relevante distributionsområde.

Det foreslås, at en husholdningsforbruger vil kunne indbringe en klage for Ankenævnet på Energiområdet, hvis en gasleverandør nægter at påtage sig leveringspligten over for husholdningsforbrugeren.

Det bemærkes, at forbrugeren har ret til klagebehandling af god standard hos gasleverandøren, og leverandøren skal informere forbrugeren om muligheden for at påklage leverandørens afgørelse til Ankenævnet på Energiområdet, hvis forbrugerens klage ikke imødekommes fuldt ud, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014 om forbrugeraftaler om levering af naturgas.

Med forslaget vil leveringspligten omfatte alle gasprodukter, som en gasleverandør sælger til husholdningsforbrugere i et distributionsområde.

Formålet hermed er at sikre, at der ikke sker prisdiskrimination af husholdningsforbrugere.

Med den foreslåede udformning af leveringspligten sikres det, at en gasleverandør ikke kan tvinge økonomisk svage husholdningsforbrugere til at købe et gasprodukt, som koster mere end leverandørens øvrige gasprodukter.

Det har i det lovforberedende arbejde været overvejet, hvorvidt det ville være tilstrækkeligt at begrænse gasleverandørens leveringspligt til et bestemt gasprodukt.

Det er imidlertid Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at denne tilgang vil indebære en risiko for, at bestemte kunder - typisk økonomisk svage kunder - vil kunne henvises til et gasprodukt med højere priser end leverandørens øvrige gasprodukter.

Det anses ikke for hensigtsmæssigt at fastholde en prisregulering for særskilte produkter under leveringspligten.

Imidlertid kan der i fremtiden opstå et behov for at undtage visse produkttyper fra den generelle leveringspligt.

Der kan f.eks. blive tale om VE-fællesskaber, kombinerede el- og gasprodukter eller produkter, som bliver produceret og forbrugt lokalt i et begrænset system som f.eks. lokale biogassystemer.

Muligheden for at gøre undtagelser fra den generelle leveringspligt er således medtaget i dette lovforslag for at give mulighed for, at gasmarkedet evt.

kan udvikle sig i samme retning som elområdet, hvor der nu optræder nye aktører som f.eks. borger-energifællesskaber og aggregatorer.

Det giver ikke mening at kræve af disse nye og ofte lokale aktører, at de skal være omfattet af en pligt til at levere el til enhver, som anmoder om det.

Disse nye aktører er indeholdt i elmarkedsdirektivet (Europaparlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU) i den såkaldte vinterpakke fra EU, som medlemsstaterne skal implementere.

Det betyder, at leveringspligten for detailmarkedet for el er ved at blive modificeret, således at leveringspligten ikke skal være absolut men kan være fleksibel nok til at tage højde for disse nye aktører.

Forslaget om undtagelser er derfor harmoniseret med de tilsvarende forslag til lovændringer på elområdet - både for at give samme muligheder på gasområdet som på elområdet og for at harmonisere detailmarkedet for gas med detailmarkedet for el, hvor det giver mening.

Forslaget om leveringspligten vil give en gasleverandør med leveringspligt mulighed for at kræve, at husholdningsforbrugeren stiller sikkerhed, hvis gasleverandøren har særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en husholdningsforbruger.

Gasleverandøren vil i disse tilfælde kunne betinge leveringsaftalen og leveringen af, at husholdningsforbrugeren har stillet sikkerhed – f.eks. i form af depositum, bankgaranti eller lignende.

Hermed sikres gasleverandørernes mulighed for at afdække deres risiko for tab ved at skulle levere til husholdningsforbrugere, der forventes at have et dårligt betalingsmønster.

Det bemærkes endvidere, at en gasleverandør, der har indgået en aftale med en husholdningsforbruger, uden at der på tidspunktet for aftalens indgåelse er blevet stillet krav om sikkerhedsstillelse, men hvor virksomheden på et senere tidspunkt får særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed, også på dette senere tidspunkt vil kunne kræve sikkerhed for leveringen.

Hvis husholdningsforbrugeren ikke betaler i rette tid, vil gasleverandøren efter varsel kunne ophæve aftalen og anmode distributionsselskabet om at afbryde forsyningen til husholdningsforbrugeren.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til af fastsætte nærmere regler om sikkerhedsstillelse i en bekendtgørelse.

Det bemærkes, at det ikke vil være muligt for en leveringspligtig gasleverandør at true en husholdningsforbruger med at hæve aftalen eller med at afbryde forsyningen som middel til at inddrive betaling for allerede afholdt forbrug.

I forhold til særligt udsatte forbrugere, som ikke formår eller forstår at betale deres gasregning, foreslås i øvrigt ingen ændringer i den gældende retstilstand.

De særlige regler for socialt udsatte i sociallovgivningen vil fortsat gælde.

Det bemærkes dog, at lovforslaget indeholder en række elementer, der også kommer denne gruppe af forbrugere til gode.

For eksempel følger det af den foreslåede leveringspligt, at alle husholdningsforbrugere vil kunne vælge et hvilket som helst gasprodukt, der tilbydes husholdningsforbrugere inden for det distributionsområde, som forsyner husholdningsforbrugeren.

Hermed vil de socialt udsatte også få flere valgmuligheder end i dag, hvor denne gruppe forbrugere alene kan henvises til forsyningspligtproduktet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30 og bemærkningerne hertil.

3.3.2.

Håndtering af dårlige betalere

3.3.2.1.

Gældende ret

Efter gældende ret kan ikkeforsyningspligtige gasleverandører afvise at indgå en aftale om levering af gas med forbrugere, herunder forbrugere, som leverandøren vurderer til at have et dårligt betalingsmønster.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at hvis disse forbrugere ikke finder en gasleverandør, der vil forsyne dem med gas på markedsvilkår, så forsynes de pågældende forbrugere af den forsyningspligtige virksomhed i distributionsområdet.

Ligeledes kan en ikkeforsyningspligtig gasleverandør efter almindelige obligationsretlige regler opsige et eksisterende aftaleforhold med en forbruger, hvis det under det løbende aftaleforhold skulle vise sig, at forbrugeren har et dårligt betalingsmønster.

Også i disse tilfælde overføres gasforbrugeren til den forsyningspligtige virksomhed i området.

Derimod kan en forsyningspligtig gasleverandør som udgangspunkt ikke nægte at forsyne en forbruger, der ikke - eller ikke længere - modtager gas fra en anden gasleverandør.

Dog kan en forsyningspligtig gasleverandør kræve sikkerhed for betaling for fremtidigt forbrug, hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en forbruger.

Den forsyningspligtige virksomhed kan tage skridt til afbrydelse af gasforsyningen, såfremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed.

Afbrydelse af gasforsyningen kan derimod ikke ske som middel til at inddrive gæld for allerede afholdt forbrug.

3.3.2.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Gasleverandører skal ikke levere gas uden at modtage betaling for den leverede gas i et frit, konkurrencepræget gasmarked.

Hvis en gasleverandør har særlig grund til at forvente, at den pågældende husholdningsforbruger ikke kan eller vil betale for levering, så bør gasleverandøren derfor kunne træffe forholdsregler, der sikrer betaling.

Det foreslås derfor, at en gasleverandør, der er leveringspligtig over for en husholdningsforbruger, vil kunne betinge indgåelse af en aftale og påbegyndelse af levering af gas til husholdningsforbrugeren af forudgående sikkerhedsstillelse.

Sikkerhed vil f.eks. kunne stilles i form af et depositum, en bankgaranti eller lignende.

I de situationer, hvor gasleverandøren først på et senere tidspunkt får særlig grund til at forvente, at husholdningsforbrugeren ikke kan eller vil betale for den leverede gas, vil gasleverandøren ligeledes have mulighed for på dette senere tidspunkt at kræve sikkerhedsstillelse fra husholdningsforbrugeren i forhold til det fremtidige forbrug.

Det foreslås endvidere, at hvis husholdningsforbrugeren ikke betaler i rette tid, vil gasleverandøren efter varsel kunne ophæve aftalen og anmode distributionsselskabet om at afbryde forsyningen til husholdningsforbrugeren.

Med sikkerhedsstillelsen vil gasleverandørerne få mulighed for at afdække risici for tab forbundet med forpligtelsen til også at levere gas til en husholdningsforbruger, der af leverandøren formodes at have et dårligt betalingsmønster.

Også disse husholdningsforbrugere vil imidlertid have mulighed for at vælge alle produkter, der tilbydes.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at gasleverandøren alene vil kunne stille krav om sikkerhedsstillelse, men ikke vil kunne kræve forudbetaling ud over sikkerhedsstillelse fra en husholdningsforbruger, der vurderes at være »dårlig betaler«.

Sammenfald af forudbetaling og sikkerhedsstillelse kan dog forekomme, hvis den pågældende husholdningsforbruger selv vælger et produkt, hvor forudbetaling er et standardvilkår.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil efter lovforslaget få hjemmel til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om sikkerhedsstillelse.

Det bemærkes, at det efter de foreslåede regler ikke vil være muligt for en leveringspligtig gasleverandør at true en husholdningsforbruger med at hæve aftalen eller at få lukket for forsyningen som middel til at inddrive betaling for allerede afholdt forbrug.

I forhold til særligt udsatte forbrugere, som ikke formår eller forstår at betale deres gasregning, foreslås den gældende retstilstand i øvrigt ikke ændret.

De særlige regler for socialt udsatte i sociallovgivningen vil fortsat finde anvendelse.

Dog bemærkes det, at lovforslaget indeholder en række elementer, der også vil komme denne gruppe af forbrugere til gode.

Eksempelvis følger det af den foreslåede leveringspligt, at alle husholdningsforbrugere som udgangspunkt vil kunne vælge et hvilket som helst gasprodukt, der tilbydes til husholdningsforbrugere i det område, hvor husholdningsforbrugeren bruger gas.

Hermed er også de socialt udsattes valgmuligheder udvidet i forhold til situationen i dag, hvor denne gruppe forbrugere alene vil kunne henvises til forsyningspligtproduktet.

I øvrigt foreslås det, at Forsyningstilsynet vil få til opgave både at føre statistik over de forsyningsafbrydelser, som foretages, og for begrundelsen for afbrydelserne.

Det foreslås som støtte for denne opgave, at distributionsselskaber vil skulle indberette gennemførte forsyningsafbrydelser til Forsyningstilsynet.

Hermed vil der kunne skaffes det nødvendige datagrundlag, således at Forsyningstilsynet kan undersøge, i hvor høj grad forsyningsafbrydelser rammer socialt svage forbrugere.

Det vil også blive muligt at vurdere, om der er behov for at øge beskyttelsen af de socialt udsatte forbrugere på et senere tidspunkt.

I forhold til andre kunder end husholdningsforbrugere finder de almindelige obligationsretlige regler anvendelse, dvs. at leveringsaftaler kan hæves, såfremt den ene part væsentligt misligholder aftalen.

3.3.3.

En forbrugers flytning til ny adresse

3.3.3.1.

Gældende ret

Efter gældende ret er de situationer, hvor en forbruger flytter til en ny adresse, ikke direkte reguleret i lov om naturgasforsyning.

Det følger imidlertid af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at en virksomhed med forsyningspligt i bevillingsområdet mod betaling skal levere naturgas til forbrugere, som ikke gør brug af deres mulighed for at vælge en anden gasleverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden gasleverandør er ophørt.

Det følger heraf, at forbrugere, som flytter til en ny adresse uden at vælge en anden gasleverandør eller et andet produkt, vil blive forsynet med gas af den eller de gasleverandører, som har forsyningspligten.

I forhold til den adresse, som en forbruger er flyttet fra, følger det ligeledes heraf, at en tilflytter, der ikke har gjort brug af muligheden for at vælge en anden gasleverandør eller et andet produkt, vil blive forsynet af den forsyningspligtige virksomhed på adressen.

På elmarkedet understøtter datahubben (central it-platform for el-markedets aktører) flytningsprocesser efter Energinets forskrifter herom.

På gassiden er der ikke nogen datahub, og det er ikke meningen, at der skal udvikles en selvstændig datahub for gasområdet, idet udviklingsomkostningerne og driftsomkostningerne ved en datahub er blevet vurderet til at være for høje i forhold til størrelsen af gasmarkedet – og i lyset af, at gasmarkedet forventes at blive kraftigt reduceret som led i udfasningen af naturgas og den øgede elektrificering.

Det lægges til grund for dette lovforslag, at det statsejede distributionsselskab, Evida, vil skulle håndtere de processer vedrørende leveringspligten for gas, som Energinets datahub i dag håndterer for leveringspligten på elområdet.

Som følge af konsolideringen af gasdistributionssektoren er det eneste distributionsselskab i Danmark, Evida, ved at udvikle nye IT systemer til at håndtere konsolideringen.

Det vil være naturligt, hvis den nye IT-infrastruktur hos Evida bliver indrettet således, at den samtidig kan håndtere de forskellige nye processer, som indførelsen af en leveringspligt måtte medføre.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014 om forbrugeraftaler om levering af naturgas, at forbrugere og naturgasleverandører skal indgå kontrakt om salg af naturgas.

For levering af naturgas til en forbruger, der modtager naturgas fra en naturgasleverandør med forsyningspligt, jf. § 26 i lov om naturgasforsyning, skal den forsyningspligtige virksomhed fremsende kontrakten skriftligt til forbrugeren senest 10 arbejdsdage, efter den forsyningspligtige virksomhed har fået meddelelse om, at den har overtaget leveringen.

En sådan kontrakt er gyldig uden forbrugerens udtrykkelige accept, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas.

Den pågældende forbruger, der kan være ejeren af ejendommen, hæfter herefter for forbruget af naturgas på forbrugsadressen.

Det følger af praksis hos Ankenævnet på Energiområdet, at en forbruger - ved at forbruge gas - accepterer at indgå et kundeforhold med den forsyningspligtige gasleverandør i henhold til de anmeldte leveringsbestemmelser.

Forbrugeren har derfor pligt til at betale for gasforbruget i henhold til kontrakten.

Hvis den pågældende forbruger, for eksempel en ejer af en udlejningsejendom, som ikke længere er udlejet, ikke ønsker fortsat gasforsyning til forbrugsadressen, kan denne forbruger anmode distributionsselskabet om at afbryde gasforsyningen.

Den pågældende forbruger kan også udnytte sin ret til frit leverandørvalg efter § 7 i lov om naturgasforsyning og indgå en aftale med en anden gasleverandør end den gasleverandør, som har forsyningspligten.

I øvrigt bemærkes, at kontrakten mellem forbrugeren og gasleverandøren, herunder en forsyningspligtig virksomhed, skal angive, hvilket varsel forbrugeren skal give gasleverandøren ved flytning.

Kontrakten skal også angive, hvorvidt forbrugeren kan fortsætte aftaleforholdet på en anden leveringsadresse og fristen for udsendelse af slutafregning, hvis forbrugeren flytter til en anden adresse, uden at kundeforholdet ophører, jf. § 2, stk. 1, nr. 2-4, i ovennævnte bekendtgørelse.

Det fremgår af § 13 i bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas, at en forbruger aftaler skift af naturgasleverandør med den fremtidige leverandør, og at forbrugeren melder tilflytning/fraflytning samt andre adresseændringer til sin naturgasleverandør.

Naturgasleverandøren meddeler forbrugerens skift af leverandør og den ønskede skiftedato eller flytning til ny adresse og dato for flytningen til distributionsselskabet.

Det fremgår ligeledes af § 13, at forbrugeren skal modtage en slutafregning fra naturgasleverandøren senest 6 uger efter, at et skift af leverandør har fundet sted, eller flytning er meddelt til naturgasleverandøren.

3.3.3.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der bør være klarere regler for håndtering af de situationer, hvor forbrugere ikke er tilmeldt en gasleverandør.

Nye forbrugssteder bør kun åbnes og forsynes, hvis der er valgt en gasleverandør, og det vurderes, at antallet af forsyningsafbrydelser vil kunne begrænses til et minimum med de foreslåede regler.

Det foreslås, at levering af gas vil forudsætte, at der er indgået en aftale om levering mellem forbrugeren og gasleverandøren.

Baggrunden herfor er, at der ikke længere vil være forsyningspligtige virksomheder, der automatisk indtræder som leverandør, hvis en forbruger ikke aktivt vælger en gasleverandør.

Som udgangspunkt vurderes det, at der ved flertallet af flytninger ligesom i dag vil være tale om en glidende overgang mellem tilflytter og fraflytter.

Ved ejerskifte vil der som regel foreligge en aftale mellem køber og sælger om overgangen.

Desuden har flere boligselskaber allerede i dag en aftale med en gasleverandør om, at virksomheden skal stå for leveringen af gas til et lejemål, hvis en lejer flytter, uden at der samtidig er en tilflytter.

Det vil ligesom i dag kunne aftales mellem gasleverandøren og forbrugeren, at aftaleforholdet skal fortsætte på en ny adresse.

Der foreslås ikke særlige regler om, hvornår en aftale ophører, f.eks. i forbindelse med fraflytninger eller lignende.

Hvor et aftaleforhold om forsyning af en bestemt forbrugsadresse slutter, vil den gasleverandør, der hidtil har stået for forsyningen til en bestemt forbrugsadresse, fortsat have ansvaret for at forsyne forbrugsadressen, hvis den hidtidige forbruger på adressen er flyttet, og der endnu ikke er indgået en ny aftale om levering af gas til adressen.

Det er i overensstemmelse med tilsvarende regler på elområdet.

Efter forslaget vil gasleverandøren skulle løfte dette ansvar ved at sende en meddelelse til ejeren af ejendommen, som indeholder et tilbud om at indgå en aftale med gasleverandøren om forsyning med gas til adressen.

Det tilbudte produkt skal være et produkt uden bindingsperiode, som ejeren vil kunne opsige med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Endvidere vil gasleverandøren fortsat skulle forsyne adressen med gas i en eventuel mellemperiode efter udløbet af den hidtidige leveringsaftale og inden påbegyndelse af levering i medfør af en ny aftale eller afbrydelse af forsyningen.

Gasleverandøren kan efter lovforslaget som udgangspunkt ikke selv bestemme, om forsyningen til adressen skal afbrydes, da ejeren må forventes at være nærmere til at vurdere, om der er et fortsat behov for forsyning til adressen.

Kun hvis det viser sig at være umuligt at få kontakt til ejeren, vil gasleverandøren kunne anmode distributionsselskabet om at afbryde forsyningen uden ejerens accept.

For så vidt angår omkostninger til evt.

forbrug i en periode, hvor der ikke er tilmeldt en forbruger på adressen, vil forslaget medføre, at ejeren af ejendommen hæfter for gasforsyningen til adressen, hvis der ikke er indgået en aftale mellem en gasleverandør og en anden forbruger om levering af gas til adressen.

Hvis der ikke er en forbruger på adressen, vil ejeren få en frist på 5 hverdage til at sørge for, at der bliver indgået en aftale om gasforsyning til adressen, inden ejeren bliver bundet af en leveringsaftale med den hidtidige gasleverandør.

Dette vil kunne opfyldes ved at ejeren selv indgår en aftale om levering, eller ved at en lejer eller tredjemand indgår en aftale med en gasleverandør om levering til adressen.

Endvidere kan ejeren bede gasleverandøren om at sørge for, at forsyningen til adressen bliver afbrudt.

Hvis der ikke er indgået en aftale om levering eller foretaget afbrydelse af forsyningen inden fristen på 5 hverdage, bliver ejeren bundet af den aftale, som gasleverandøren har fremsendt.

Det bemærkes, at gasleverandøren, hvis ejeren af ejendommen er en forbruger i forbrugeraftalelovens forstand, i forbindelse med indgåelsen af en ny aftale vil skulle iagttage oplysningspligten i lov om forbrugeraftaler, ligesom aftalen – hvis der er tale om en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted – vil blive omfattet af lovens 14 dages fortrydelsesret.

I de tilfælde hvor meddelelsen til ejeren sendes så sent, at der opstår en periode fra den opsagte aftales udløb til den nye aftales indtræden, f.eks. i tilfælde hvor en lejer har opsagt sin aftale med meget kort varsel inden fraflytning fra et lejemål, vil ejeren skulle betale gasleverandøren for den leverede gas til en reguleret pris, indtil der er indgået en aftale om levering til aftagenummeret.

Der vil altid være tale om en ordning, som kun finder anvendelse i en meget begrænset tidsperiode, idet ejeren bindes af den aftale, som gasleverandøren vil skulle fremsende til ejeren i disse situationer, hvis ejeren ikke inden 5 dage aktivt vælger et andet produkt eller anmoder om afbrydelse af forsyningen.

Endvidere gør modellen det muligt, at gasleverandørerne i aftaler med deres forbrugere fortsat vil kunne fastsætte et kort varsel ved flytninger, ligesom det er praksis på markedet i dag.

Det bemærkes, at det er distributionsselskabet, som åbner og lukker for forbrugssteder.

Det fremgår af § 40 i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaber skal anmelde deres priser og betingelser til Forsyningstilsynet, og distributionsselskabets betingelser for brug af distributionssystemet regulerer også åbning og lukning af forbrugssteder.

Forsyningstilsynet kan i medfør af § 41, stk. 1, gribe ind, hvis Forsyningstilsynet finder, at priser og betingelser er i strid med loven.

Derfor foreslås ingen særskilte bestemmelser om fastsættelse af luknings- og åbningsgebyrer.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30 og bemærkningerne hertil.

3.3.4.

Sikring af forbrugere ved konkurs eller lignende

3.3.4.1.

Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at forsyningspligtige virksomheder skal levere gas mod betaling i deres bevillingsområde til forbrugere, hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden gasleverandør er ophørt.

Det betyder, at forbrugere, som har en aftale om levering af gas med en anden gasleverandør end den forsyningspligtige gasleverandør i deres område, vil blive overført til den forsyningspligtige leverandør, hvis deres gasleverandør går konkurs eller af andre grunde ikke er i stand til at fortsætte med at levere gas til forbrugeren, og forbrugeren ikke indgår en leveringsaftale med en ny gasleverandør.

På elområdet blev der med indførelsen af leveringspligt (indført ved Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk, jf. lov nr. 633 af 16. juni 2014) indført eksplicitte bestemmelser i lov om elforsyning vedrørende overførsel af en elhandelsvirksomheds aftagenumre i datahubben til de andre elhandelsvirksomheder i bestemte situationer.

Bestemmelserne vedrører særligt de tilfælde, hvor elhandelsvirksomheden ikke længere kan levere elektricitet til sine kunder, fordi virksomheden pga.

misligholdelse af sine forpligtelser over for Energinet eller over for en netvirksomhed ikke længere modtager ydelser fra Energinet eller netvirksomheden eller fordi elhandelsvirksomheden er taget under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling.

Hvis en elhandelsvirksomhed misligholder sine forpligtelser eller bliver erklæret konkurs eller taget under rekonstruktions-behandling, så overføres denne elhandelsvirksomheds aftagenumre til andre elhandelsvirksomheder via en ordning, som Energinet administrer gennem datahubben for elmarkedet, jf. § 72 d, stk. 4 og 5, i lov om elforsyning.

Energinet indhenter en gang årligt (december) tilkendegivelser fra elhandelsvirksomhederne om deres ønsker om at overtage et givent antal aftagenumre ved indtræden af de nævnte hændelser, og Energinet fordeler aftagenumrene via datahubben på de elhandelsvirksomheder, der er tilmeldt ordningen, jf. § 72 e, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning.

3.3.4.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er brug for en ordning, der sikrer, at ingen forbruger står uden gasleverandør i en situation, hvor forbrugeren mister sin hidtidige gasleverandør – f.eks. hvis leverandøren går konkurs – og der ikke længere er en forsyningspligtig gasleverandør, som automatisk vil kunne overtage leveringen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at ordningen med fordel kan indrettes med udgangspunkt i den model, som anvendes på elområdet – også for at opnå den størst mulige grad af harmonisering mellem el og gas - dog med den forskel, at modellen ikke bliver integreret i datahubben, som kun omfatter elmarkedet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer ikke, at der er basis for at oprette en selvstændig datahub for gasmarkedet, idet det er en meget stor opgave at udvikle en datahub.

Omkostningerne til etablering af en datahub for gasmarkedet kan være for store, henset til markedets størrelse, antallet af distributionsselskaber og de udfordringer gassektoren forventes at stå overfor med faldende forbrug.

Der foreslås på den baggrund en række nye bestemmelser i naturgasforsyningsloven (§§ 39 b og 39 d), der skal sikre forbrugerne.

Formålet med de foreslåede bestemmelser i §§ 39 b og 39 d i lov om naturgasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 90 er at sikre, at leveringen af gas kan fortsætte til de forbrugere, som pludselig mister deres gasleverandør.

Konkurser forventes at forekomme yderst sjældent.

Det må forventes, at den indsatte kurator i en given situation vil forsøge at afhænde virksomhedens værdier, der hos en gasleverandør primært består af kundeporteføljen, til en anden gasleverandør, som kan fortsætte forsyningen.

Uanset dette er der behov for et beredskab, også for de tilfælde, hvor distributionsselskabet eller Energinet afbryder forsyningen, og hvor gasleverandøren som følge heraf ikke længere kan levere gas til sine kunder.

Med de foreslåede bestemmelser tages der udgangspunkt i det samme princip, som gælder på elområdet, idet der foreslås, at der etableres en fordelingsordning.

Forslaget lægger op til, at distributionsselskabet vil få til opgave at fordele forbrugere fra en leverandør, der ikke længere kan varetage forsyningen af disse forbrugere, ligeligt til andre gasleverandører ved anvendelse af en fordelingsnøgle, der fastsættes i en bekendtgørelse.

Fordelingsnøglen vil skulle bruges til at fordele de berørte forbrugere på andre gasleverandører.

Distributionsselskabet vil herefter skulle overføre forbrugerne til de berørte gasleverandører via en løsning, som er integreret i distributionsselskabets IT-infrastruktur.

Der lægges med den foreslåede ordning vægt på, at distributionsselskabet i øvrigt vil skulle udvikle en ny IT-infrastruktur som et led i konsolideringen af gasdistributionssektoren.

På elområdet er fordelingsordningen integreret i datahubben (central it-platform for el-markedets aktører) som Energinet administrerer.

Det er derfor Energinet, som har ansvaret for fordelingen.

Der er ikke nogen datahub på gasområdet, og der er ikke planer om at udvikle en selvstændig datahub for gasområdet, jf. ovenfor.

Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det ikke er naturligt at lægge opgaven hos Energinet, ligesom Energinet heller ikke bør have ansvaret for detailmarkedsopgaver i fraværet af et tværgående systemværktøj som datahubben.

Det foreslås, at gasleverandører vil kunne tilmelde sig fordelingsordningen og specificere, hvorvidt de er indstillet på at overtage alle slags forbrugere, kun små forbrugere eller kun større forbrugere, og hvor mange forbrugere, de i givet fald maksimalt er parat til at overtage.

Dermed vil såvel små som større gasleverandører få mulighed for at tilmelde sig fordelingsordningen og få overdraget forbrugere fra en gasleverandør, der er konkursramt eller lignende.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal kunne pålægge yderligere gasleverandører at overtage forbrugere for at tage højde for en situation, hvor der er for få gasleverandører tilmeldt fordelingsordningen til at få fordelt alle berørte forbrugere.

Det vil efter det foreslåede ikke være muligt for gasleverandører, der har fået tildelt forbrugere, at afvise forsyningen af alle eller enkelte af de tildelte forbrugere, idet kunderne har ret til at modtage produktet i 3 måneder fra leveringens start.

Forbrugerens ret til frit at vælge gasleverandør vil blive respekteret i de situationer, hvor fordelingsordningen vil skulle anvendes.

Allerede indgåede aftaler om leverandørskift vil således blive respekteret.

Forbrugere, der ikke har aftalt leverandørskift inden fordelingen, vil blive bundet i en kortere periode af aftaler fremsendt af de gasleverandører, som har fået tildelingen.

Forbrugeren vil kunne opsige aftalen om forsyning af produktet med et varsel på højst 1 måned til udgangen af en måned.

Aftalen vil være gyldig ved stiltiende accept.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at loven bør definere det produkt, som forbrugeren overføres til, således at alle kunder, der overføres til andre gasleverandører, behandles lige, uanset hvilken gasleverandør, de bliver overført til.

Det foreslås derfor, at alle berørte forbrugere vil skulle tilbydes et produkt, som er specificeret i loven, og hvor prisen vil skulle fastsættes med udgangspunkt i prisen på et relevant gasprodukt plus et bruttotillæg.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at Forsyningstilsynet bør fastsætte det relevante gasprodukt og tillægget årligt.

Forsyningstilsynet har således et indgående markedskendskab og overvåger løbende både detail- og engrosmarkederne – herunder produkter og priser.

Når der hermed opretholdes en form for prisregulering sker det alene på baggrund af forbrugerbeskyttelseshensyn – og kun i situationer, hvor markedsmekanismerne ikke vil kunne finde anvendelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 90 og bemærkningerne hertil.

3.3.5.

Prisportal for gasprodukter

3.3.5.1.

Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 42 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at Forsyningstilsynet skal tage fornødne skridt til at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår.

Bestemmelsen bemyndiger Forsyningstilsynet til at fastsætte regler om, hvordan virksomhederne skal offentliggøre sådanne forhold.

Forsyningstilsynet har med hjemmel i denne bestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 771 af 8. august 2005 om naturgasselskabers offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår.

Bekendtgørelsen fastsætter at Energinet, distributionsselskaber og forsyningspligt- og handelsselskaber som minimum skal offentliggøre oplysninger om gældende priser og vilkår for deres ydelser på deres egne hjemmesider og indrapportere priserne til »den eller de af Energitilsynet udpegede forbrugerportaler«, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 3.

Det bemærkes, at Energitilsynet har ændret navn til Forsyningstilsynet.

I praksis indrapporterer naturgasselskaberne deres priser til portalen »Gasprisguiden«, jf. §§ 9 og 10 i bekendtgørelse nr. 1385 af 29. november 2018 om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om naturgasforsyning.

Gasprisguiden henvender sig til både private forbrugere og virksomheder, og Gasprisguiden gør det muligt for disse forbrugere at sammenligne priser på markedets forskellige gasprodukter.

3.3.5.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet anbefaler, at Forsyningstilsynet får overdraget ansvaret for at drive prisportalen på det danske detailmarked for gas.

I dag ejer og driver det danske transmissionsselskab, Energinet Gas TSO A/S, prisportalen, som hedder »Gasprisguiden«

Det er ikke en naturlig opgave for et transmissionsselskab at eje og drive en prisportal for et detailmarked, og ansvaret for at drive en gasprisportal bør placeres hos en aktør, der både har tilstrækkelige ressourcer til at udvikle portalen og tilstrækkeligt kendskab til gasmarkedet.

Aktøren bør desuden være objektiv, uafhængig og have den fornødne troværdighed og styrke til at sikre, at de offentliggjorte produkter og priser m.m. er korrekte, fyldestgørende og lever op til kravene i lovgivningen.

Det foreslås, at ansvaret for at eje og drive prisportalen for detailmarkedet for gas placeres hos Forsyningstilsynet, idet Forsyningstilsynet opfylder de nævnte krav og er udpeget til at være den nationale regulerende myndighed, dvs. den uafhængige myndighed på energiområdet.

Det betyder, at Forsyningstilsynet enten vil skulle udvikle og drive en ny prisportal for gasmarkedet eller overtage den eksisterende prisportal fra Energinet og foretage de tilretninger, som måtte være nødvendige for at portalen kan leve op alle lovkrav og markedets rimelige forventninger til en sådan prisportal.

Forsyningstilsynet vil efter det foreslåede kunne udbyde opgaven med udvikling og drift af prisportalen til en ekstern aktør.

Forsyningstilsynet vil dog fortsat have ansvaret for, at prisportalen udvikles og drives på en måde, der sikrer at portalen opfylder sin funktion, som er at sætte forbrugerne i stand til på et oplyst grundlag at vælge et af gasprodukterne på markedet.

Forsyningstilsynet har i forvejen ansvaret for prisportalen på elområdet, Elpris.dk, og det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en prisportal for gasprodukter naturligt og med fordel kunne drives sammen med Elpris.dk.

Der ville dermed blive skabt en fælles indgang og en ensartet måde for forbrugerne til at søge efter og sammenligne priser og vilkår for deres energiydelser, hvad enten der er tale om elprodukter, gasproduker eller kombinerede el- og gasprodukter.

Der bør derfor arbejdes på, at der på sigt kommer en fælles prisportal for elmarkedet og gasmarkedet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser i den forbindelse til, at Elreguleringsudvalget anbefalede, at der blev lavet én fælles portal i udvalgets rapport »Statusrapport for Elreguleringsudvalgets arbejde« fra september 2013.

Og der henvises til de specielle lovbemærkninger til den ændringslov, der indførte prisportalen for elområdet.

Her blev det fremhævet, at der »i første omgang« blev fokuseret på at udvikle en ny prisportal for elområdet frem for en fælles el- og gasprisportal, fordi der med leveringspligten og engrosmodellen ville »gælde nogle reguleringsmæssige rammer af relevans for konfigurationen af den nye prisportal, der er forskellige fra de rammer, der gælder på gasområdet«, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 180 som fremsat.

Formålet med en prisportal er at give forbrugerne mulighed for at overskue markedet og sammenligne forskellige tilbud, således at de kan træffe et informeret energivalg.

En gennemsigtig, troværdig og velfungerende prisportal er et vigtigt redskab til at fremme et mere effektivt marked, og det er ekstra vigtigt i et helt frit marked, hvor forbrugerne selv skal træffe et aktivt valg.

Vigtigheden af at have en velfungerende prisportal bliver således større, når forsyningspligt-reguleringen afskaffes og erstattes med en leveringspligt, som kun omfatter kommercielle gasprodukter, og hvor priserne er fri.

Det forslås, at Forsyningstilsynet skal eje og drive prisportalen fra den 1. april 2023, således at ansvaret for prisportalen falder sammen med indførelsen af en generel leveringspligt på gasmarkedet, hvilket prisportalen skal understøtte.

Dette vil give Forsyningstilsynet tid til evt.

at udvikle en ny prisportal i overensstemmelse med de nævnte anbefalinger om, hvad der udgør den bedste løsning for gasmarkedet.

Det foreslås endvidere, at alle gasleverandører vil blive forpligtet til at sørge for, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om leverandørernes priser og vilkår på deres hjemmesider og på en offentlig prisportal, som Forsyningstilsynet får ansvaret for at eje og drive.

Gasleverandørernes offentliggørelsesforpligtelser vil hermed blive præciseret og flyttet fra bekendtgørelsen om naturgasselskabers offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår, til lov om naturgasforsyning, idet gasleverandørernes forpligtelse til at offentliggøre og indberette korrekte priser og vilkår for deres gasprodukter til en offentlig prisportal efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering er helt central i et gasmarked, som ikke er reguleret.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 94 og bemærkningerne hertil.

3.4.

Omkostninger som følge af betaling for myndighedsbehandling som en del af prisen for prisregulerede gasprodukter

3.4.1.

Gældende ret

Det følger af § 24, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at forsyningspligtige selskaber, omfattet af lovens § 24, stk. 1, skal betale til dækning af omkostninger i forbindelse med afholdelse af udbud til forsyningspligtvirksomhed efter lovens § 27.

Kompetencen til at fastsætte regler efter § 24, stk. 3, er delegeret til Energistyrelsen.

Energistyrelsen har med hjemmel i naturgasforsyningslovens § 24, stk. 3, udstedt bekendtgørelse nr. 1302 af 4. december 2019 om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.

Det følger af § 1, stk. 3, at selskaber omfattet af § 24, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, betaler på baggrund af det antal timer, der er medgået til udførelsen af den enkelte opgave.

Det følger af § 44, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter loven og regler udstedt i medfør af loven betales af de selskaber, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter loven.

Efter bestemmelsen har Forsyningstilsynet således pligt til selv at fastsætte regler for betaling og opkrævning af beløb til dækning af bl.a. tilsyn med forsyningspligtprodukter og tilbagefaldsproduktet.

Forsyningstilsynet har med hjemmel i § 44, stk. 3, udstedt bekendtgørelse nr. 1385 af 29. november 2018 om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om naturgasforsyning.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, at naturgasleverandører, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter § 27 i lov om naturgasforsyning, betaler på baggrund af det antal timer, der er medgået til udførelsen af den enkelte opgave for Forsyningstilsynets tilsyn med priser og vilkår for tilbagefaldsproduktet, jf. § 27, stk. 5, jf. stk. 4, og forsyningspligtprodukter, jf. § 37 b, stk. 4 og 5.

Det følger af § 53 a i lov om naturgasforsyning, at udgifterne til driften af Ankenævnet på Energiområdet betales af selskaber omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af § 53 a i lov om naturgasforsyning fastsat regler om betaling for og opkrævning af udgifterne, som er forbundet med etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet, senest ved bekendtgørelse nr. 1501 af 15. december 2017 om betaling for Ankenævnet på Energiområdet.

Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat regler om specifikation af omkostningerne ved behandling af sager vedrørende forsyningspligtige naturgasleverandører.

Det er Ankenævnet, der afgør, hvordan opkrævningen sker.

Ankenævnet på Energiområdet er et privat klagenævn, der har sekretariat i Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen.

Ankenævnet er oprettet af energibranchen, og ankenævnet er godkendt i medfør af kapitel 3 i forbrugerklageloven.

§ 27, stk. 4, og § 37 b, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, fastsætter udtømmende de elementer, der kan indgå i prisen for forsyningspligtproduktet og tilbagefaldsproduktet, og det er efter gældende ret ikke muligt for gasleverandører med bevilling til forsyningspligt eller leverandører af tilbagefaldsproduktet at inkludere andre omkostninger i prisen.

Det medfører, at disse naturgasleverandører ikke kan viderefakturere deres omkostninger til betaling af omkostninger til Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og til Ankenævnet på Energiområdet, jf. ovenfor, til de forbrugere, der modtager disse produkter.

Andre gasleverandører kan selv fastsætte deres priser og dermed tage højde for omkostninger til myndighedsbehandling i den måde, de fastsætter prisen på deres kommercielle gasprodukter.

3.4.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I reglerne om prissætning af forsyningspligtproduktet og tilbagefaldsproduktet er der ikke taget højde for, at gasleverandørerne har omkostninger ved at skulle betale gebyrer for myndigheds-behandling.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det ikke har været hensigten ved indførelsen af lov nr. 1399 af 5. december 2017 (bl.a. om betaling for myndighedsbehandling), at disse omkostninger ikke skulle kunne indregnes i prisen for disse naturgasprodukter.

Det foreslås derfor, at de forbrugere, der modtager et forsyningspligtprodukt eller et tilbagefaldsprodukt, skal kunne faktureres for de omkostninger, som den eller de forsyningspligtige naturgasleverandører har ved at skulle betale for den myndighedsbehandling og sagsbehandling, som Energistyrelsen og Forsyningstilsynet og Ankenævnet på Energiområdet skal udføre efter § 27, stk. 5, og § 37 b, stk. 4 og 5, samt § 53 a i lov om naturgasforsyning.

De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 61, 86 og 87, der vil ændre i § 27, stk. 4, og § 37 b, stk. 3 og 5, i lov om naturgasforsyning, vil således medføre, at prisen for forsyningspligtproduktet og tilbagefaldsproduktet som et ekstra element kan omfatte naturgasleverandørernes omkostninger til betaling af en række lovpligtige gebyrer for myndighedsbehandling og gebyrer til driften af det private ankenævn på energiområdet.

Bestemmelserne vil også medføre, at Forsyningstilsynet i sit tilsyn med forsyningspligtproduktet vil skulle føre tilsyn med, at prissætningen af omkostningerne til betalinger for myndighedsbehandling ikke overstiger de faktiske omkostninger, som gasleverandørerne har haft.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet allerede efter den gældende § 27, stk. 5, i lov om naturgasforsyning kan føre tilsyn med prissætningen af omkostningerne til tilbagefaldsproduktet.

De gældende regler om anmeldelse af priser og betingelser i bekendtgørelsen om regler for anmeldelse af priser og betingelser m.v. for naturgasforsyning, og de gældende regler om varsling af ændrede kontraktbetingelser i bekendtgørelsen om forbrugeraftaler om levering af naturgas, finder fortsat anvendelse.

Det vil medføre, at naturgasleverandører med bevilling til forsyningspligt og naturgasleverandører, der leverer tilbagefaldsproduktet, kan anmelde og varsle en prisændring som følge af de i lovforslaget foreslåede bestemmelser i løbet af en bevillings-periode eller efter indgåelse af en aftale om tilbagefaldsproduktet.

Det forventes, at der vil være tale om ændringer, som ikke er væsentlige.

Naturgasleverandører, der ved lovens ikrafttræden har bevilling til forsyningspligt eller er leverandører af tilbagefaldsproduktet, vil således kunne anmelde og varsle en prisændring i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 61, 86 og 87 og bemærkningerne hertil.

3.5.

Ordensmæssige ændringer i lov om naturgasforsyning

3.5.1.

Lov om naturgasforsynings anvendelsesområde

3.5.1.1.

Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at loven i udgangspunktet finder anvendelse på transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas, herunder flydende naturgas (LNG).

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærker, at den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, er lovens klare udgangspunkt ved regulering af monopolaktiviteterne transmission, distribution, sammen med den kommercielle del inden for disse to infrastrukturtyper i form af forsyning (handel med gas) samt oplagring af naturgas, der baserer sig på såvel monopolbaserede hensyn som kommercielle hensyn.

Disse aktiviteter er kendetegnet ved at foregå inden for systemet, jf. lovens § 6, nr. 22.

Det følger endvidere af stk. 1, 2. pkt., at loven desuden også finder anvendelse på tilstødende naturgasforsyningssystemer, hvilket Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker ikke er en del af lovens udgangspunkt.

Det fremgår således af bemærkningerne til lov nr. 520 af 7. juni 2006 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4819, at formålet med § 2, stk. 1, 2. pkt., at give mulighed for, at tilstødende naturgasforsyningssystemer kan omfattes af beredskabsarbejdet efter § 15 a.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 520 af 7. juni 2006 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner og lov om, at baggrunden for § 2, stk. 1, 2. pkt. er, at beredskabsarbejdet for naturgassektoren sigter på at betragte sektoren som en helhed, det vil sige fra naturgassens ilandføring frem til slutbrugeren.

Enkelte tilstødende naturgasforsyningssystemer er imidlertid ikke omfattet af naturgasforsyningslovens bevillingssystem.

Det gælder dels DONG’s naturgasbehandlingsanlæg ved Nybro, dels de naturgas-luft-forsyningssystemer, som afløser tidligere bygasforsyningssystemer.

Af hensyn til det samlede beredskab for naturgassektoren er det hensigtsmæssigt, at sådanne tilstødende naturgasforsyningssystemer kan indgå i beredskabsarbejdet efter § 15 a.

Tilstødende naturgasforsyningssystemer er gasinfrastruktur uden for den infrastruktur, der defineres som systemet, jf. lovens § 6, nr. 22.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker om sådan gasinfrastruktur, ikke på systematisk vis bør benævnes som tilstødende naturgasforsyningssystemer, når der er tale om anden gasinfrastruktur end omfattet af systembegrebet (§ 6, nr. 22).

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at loven også finder anvendelse på biogas, gas fra biomasse og andre typer gas, i det omfang sådanne gasser teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lægger til grund, at lovens historiske afsæt i fossil naturgas ikke er retvisende for den konkrete gassammensætning i dag, da gasmikset også indeholder gas fra vedvarende energikilder.

Se bemærkninger om lovens terminologi vedrørende naturgas med mere i punkt 3.1.1.

Foruden ovenstående bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at lovens anvendelsesområde herudover flere steder konkret er udvidet i materielle bestemmelser, der omhandler andet og flere forhold end, hvad der fremgår af § 2, stk. 1, og 2, i lov om naturgasforsyning.

Det følger eksempelvis af den gældende bestemmelse i § 21, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren, efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg, fastsætter regler for adgang til opstrømsrørledningsnet og opstrømsanlæg, herunder faciliteter, som yder tekniske tjenester i forbindelse med sådan adgang, bortset fra de dele af sådanne net og faciliteter, der benyttes til lokale produktionsaktiviteter ved et felt, hvor gassen produceres.

Denne gasinfrastruktur er anden gasinfrastruktur set i forhold til omfanget af gassystemet, som defineret som systemet, jf. lovens § 6, nr. 22.

Det følger eksempelvis af den gældende bestemmelse i § 35 g, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan yde et pristillæg på 82,2 kr. pr. leveret GJ renset biogas, der leveres til et bygasnet.

Denne gasinfrastruktur er anden gasinfrastruktur set i forhold til omfanget af gassystemet, som defineret som systemet, jf. lovens § 6, nr. 22.

Det følger eksempelvis endelig af den gældende bestemmelse i § 26, i lov om naturgasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab har i bevillingsområdet forsyningspligt over for forbrugere i områder udlagt til naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning og over for andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet, jf. § 7.

På dette begrænsede forhold vedrørende det ellers ikkeregulerede gasmarked (gashandlernes forpligtelser over for kunder).

3.5.1.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse, at en systematisering af lov om naturgasforsyning, herunder også i forhold til lovens anvendelsesområde er nødvendig.

Med den gældende opbygning og systematik af § 2, stk. 1 og 2, sammenholdt med flere af lovens materielle bestemmelser, gengiver lovens bestemmelser om anvendelsesområdet ikke det reelle anvendelsesområde for loven.

Henset til de foreslåede ændringer i terminologien om naturgas over for gas i punkt 3.1.1., foreslås også dele fra § 2, stk. 2, indarbejdet i et nyt § 2, stk. 1 for at lette gennemsigtigheden vedrørende den gas, som loven regulerer (ikke kun fossil naturgas).

Det foreslås derfor, at § 2, stk. 1, affattes således, at loven (i udgangspunktet) finder anvendelse på transmission, distribution og oplagring af gas i systemet som nævnt i § 6, nr. 22, herunder håndtering af flydende gas (LNG) i systemet (gældende § 2, stk. 1, 1. pkt) og på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og transporteres i gassystemet (gældende § 2, stk. 2).

Formålet med den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 1, er at systematisere, hvad der i udgangspunktet er reguleret af lov om naturgasforsyning uanset den stadigt stigende procentsats vedvarende energi i gasmikset.

Samtidig foreslås også, at § 2, stk. 2, nyaffattes således, at loven også finder anvendelse på visse forhold vedrørende handel med gas og visse kundeforhold.

Loven finder endvidere også anvendelse for opstrømsanlæg og visse forhold vedrørende bygasnet.

Formålet med den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 2, er at systematisere bestemmelserne om anvendelsesområdet sådan, at de aktiviteter der ikke fuldt ud er underlagt regulering fremgår af denne bestemmelse.

Sådanne forhold er eksempelvis forsyningspligten, hvor der gennem regulering gribes ind i et ellers ikkereguleret gasmarked, og dermed stilles krav for gasleverandører over for kunderne.

Tilsvarende gør sig gældende for så vidt, der er tale om gasinfrastruktur, som ikke er en del af systemet, jf. lovens § 6, nr. 22, men som alligevel på visse punkter reguleres i lov om naturgasforsyning.

Der er eksempelvis tale om støtteforhold til renset biogas til bygasnet og adgangsbetingelser med mere til opstrømsanlæg.

Den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 2, vil medføre, at det fremgår tydeligt, at loven også omfatter forhold uden for udgangspunktet i stk. 1 (gassystemet over for anden gasinfrastruktur og infrastrukturregulering over for markedsregulering).

De foreslåede ændringer vil øge gennemsigtigheden af lovens anvendelsesområde, hvor enkelte bestemmelser i loven allerede i dag regulerer andre forhold end gassystemet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker i den forbindelse, at loven ikke finder anvendelse på rene brintrør.

3.5.2.

Begrebsforenkling og systematisering

3.5.2.1.

Gældende ret

Lov om naturgasforsyning indeholder på nogle områder uklare og begreber, der ikke er retvisende.

Det fremgår af lovens § 6, nr. 22, at system defineres som alle transmissionsnet, distributionsnet, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes eller drives af et naturgasselskab, herunder linepack og selskabets eller tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang til transmission, distribution og LNG.

Bestemmelsen gennemfører art.

2, nr. 13 i gasdirektivet.

Systembegrebet dækker indholdsmæssigt over hvad der betegnes som gassystemet, og er udgangspunktet for reguleringen i lov om naturgasforsyning.

Anden gasinfrastruktur reguleres til dels også at lov om naturgasforsyning.

Se om lovens anvendelsesområde i punkt 3.5.1.

På trods af systemdefinitionen optræder lovens begrebsanvendelse om infrastruktur inden for gassystemet og anden gasinfrastruktur inkonsekvent ved ikke sondre systematisk mellem net- og systembetegnelserne.

I forhold til brugen af begreberne net over for system, fremgår eksempelvis følgende nedslagspunkter.

Det fremgår om distributionsnet i § 6, nr. 3, i lov om naturgasforsyning, at distributionsnet består af lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet.

Her anvendes netbegrebet, selvom distributionsnet er en del af gassystemet modsat anden gasinfrastruktur.

Anvendelsen af naturgasforsyningsnet anvendes også i strid med definitionen af naturgasforsyningsnet, jf. § 6, nr. 15.

Det fremgår af lovens § 6, nr. 15, at et naturgasforsyningsnet er en fælles betegnelse for transmissions- og distributionsnet.

Her anvendes netbegrebet selvom både distributionsnet og transmissionsnet er en del af gassystemet modsat anden gasinfrastruktur.

Begrebet naturgasforsyningsnet anvendes endvidere generelt inkonsekvent i forhold til definitionen, jf. § 6, nr. 15.

Eksempelvis i definitionen af et distributionsnet, jf. § 6, nr. 3, ovenfor, men også i følgende bestemmelser.

Det af fremgår af lovens § 2, stk. 4, at loven ikke finder anvendelse på transmissionsnet på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har tilslutning til det danske naturgasforsyningsnet.

Her anvendes naturgasforsyningsnet konkret som betegnelse for det danske gassystem.

Det fremgår af lovens § 10 a, at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger naturgasforsyningsnettet, lagre og LNG-faciliteter i forsyningsområdet i fornødent omfang.

Her anvendes naturgasforsyningsnet som betegnelse for både transmissions- og distributionsnet.

Det fremgår af lovens § 35 a, stk. 1, at en ejer af et opgraderingsanlæg til biogas har ret til at blive tilsluttet naturgasforsyningsnettet.

Her anvendes naturgasforsyningsnettet om tilslutning til enten distributionssystemer eller transmissionssystemet.

Systembegrebet anvendes ligesom netbegrebet inkonsekvent.

Det fremgår af lovens § 6, nr. 24, at et tilstødende naturgasforsyningssystem betegnes som et anlæg, der indgår som en del af det samlede naturgasforsyningssystem, eller et større gasforsyningssystem, som i væsentligt omfang er tilkoblet det samlede naturgasforsyningssystem, men som ikke er en del af et transmissionsnet, et distributionsnet, et lager eller en LNG-facilitet.

Her anvendes tilstødende naturgasforsyningssystem som betegnelse for anden gasinfrastruktur - opstrømsanlæg og bygasnet.

Både bygasnet og opstrømsanlæg er anden gasinfrastruktur, der ikke er omfattet af systembegrebet, jf. lovens § 6, nr. 22, men dog på visse områder reguleret af eller påvirket af loven.

Se om lovens anvendelsesområde i punkt 3.5.1.

Det fremgår af lovens § 6, nr. 19, at opstrømsanlæg er betegnelsen for opstrømsrørledningsnet og tilknyttet behandlingsanlæg på land, der drives samlet.

Her er netop tale om anden gasinfrastruktur.

Det fremgår af lovens § 6, nr. 20, at opstrømsrørledningsnet betegnes som enhver rørledning eller ethvert net af rørledninger, der drives eller er anlagt som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede naturgas fra et eller flere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig kystlandingsterminal.

Bestemmelsen gennemfører art.

2, nr. 2, i gasdirektivet.

Her er netop tale om anden gasinfrastruktur.

Systembegrebet og netbegrebet har betydning i forhold til adgangsbetingelser og rettigheder i det liberaliserede gasmarked for tredjeparter – andre markedsaktørerer som ikke er ejerselskabet af infrastrukturen.

Det fremgår af lovens § 6, nr. 23, at en systembruger defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner (handler med gas, jf. § 6, nr. 6) eller forsynes fra et system.

Modsætningsvist er en bruger af anden gasinfrastruktur en netbruger.

3.5.2.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Den ordensmæssige udfordring består i, at der for de forskellige dele af gasinfrastrukturen gælder forskellig indholdsmæssige regler.

Når loven samtidig fastsætter rettigheder og pligter for tredjeparter som et grundelement i liberaliseringen af gasmarkedet, fremstår loven ikke tilstrækkelig systematisk, når begreberne net og system anvendes inkonsekvent.

Begreberne anvendes endvidere i sammensætninger med andre ord, der til tider strider med definitionerne i loven og den bagvedliggende EU-regulering.

Derfor foreslås en generel systematisering af begreberne net og system, i forlængelse af opretningsarbejdet med det tidligere anvendte begreb opstrømssystem, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L17 om ændring af lov om naturgasforsyning og lov om Energinet som fremsat, side 13-14.

Systematiseringen har til formål at sikre gennemsigtigheden og begrebsforenklingen i gassektoren, sådan eksempelvis systembrugerne (markedsaktørerne inden for gassystemet, jf. § 6, nr. 22) på en mere enkel måde kan læse om sine rettigheder og pligter.

Modsætningsvist vil brugere af anden gasinfrastruktur, såfremt forholdet er reguleret af lov om naturgasforsyning, tilsvarende på en mere enkel og gennemsigtig måde kunne læse om sine rettigheder og pligter for brugen af anden gasinfrastruktur.

Samtidig vil systematiseringen have betydning for den foreslåede formalisering af begrebet systemansvarlig virksomhed, der vil finde anvendelse inden for gassystemet (ikke for anden gasinfrastruktur).

Se herom punkt 3.1.3.

Endelig vil systematiseringen have betydning for den foreslåede nyaffattelse af lovens anvendelsesområde i § 2, stk. 1, og 2, der har til formål at sikre gennemsigtighed, ved at fastlægge et klart udgangspunkt (regulering af gassystemet), men med tilknyttede undtagelser (regulering af anden gasinfrastruktur, regulering af forbrugerforhold, regulering af det ellers ikkeregulerede gasmarked).

Se herom punkt 3.5.1.

Systematiseringen foreslås gennemført ved, at systematisere suffikset for gasinfrastruktur omfattet af systembegrebet, jf. lovens § 6, nr. 22.

Eksempelvis foreslås distributionssystemer (tidligere distributionsnet) defineret som lavtryksledninger med tilhørende nødvendige tekniske anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke bygasnet.

Delen om lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet i den tidligere definition af distributionsnet forlades således til fordel for en italesættelse af en sondring mellem de to grundlæggende niveauer, der findes inden for gassektoren – højtryk (transmission og opstrøm) over for lavtryk (distribution).

Der er ikke inden for lov om naturgasforsyning reguleringsmæssig forskel på lokale distributionsledninger eller regionale distributionsledninger.

De konstituerer tilsammen et distributionssystem i et givent område.

Tilsvarende medtages en formulering om tilhørende nødvendige tekniske anlæg, da dette har været en implicit forståelse af, at gasinfrastruktur ikke alene består af gasrør men også tilhørende anlæg som måle- og regulérstationer, kompressorstationer med videre.

Se herom punkt 3.1.3.

Endelig forlades brugen af naturgas til fordel for den mere generiske betegnelse gas med behørig gaskvalitet.

Kravene til gaskvalitet fastsættes af Sikkerhedsstyrelsen – typisk benævnt naturgaskvalitet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker om bygasnet, at gaskvaliteten for bygas er anderledes end for den, der gælder for dét som i lov om naturgasforsynings betegnes som gassystemet og opstrømsanlæg.

Lignende systematiseringer foretages i forhold til transmission og lager.

For anden gasinfrastruktur foreslås brugen af net som suffiks opretholdt, eller konsekvensændret hertil.

Systematiseringen betyder videre, at begreberne tilstødende naturgasforsyningssystem og naturgasforsyningsnet generelt forlades.

Af hensyn til gennemsigtigheden i loven foreslås den underliggende infrastruktur skrevet eksplicit ind i loven.

Begreberne tilstødende naturgasforsyningssystem og naturgasforsyningsnet dækker konkret i de aktuelle sammenhænge over bestemte typer gasinfrastruktur, men som ovenfor anført anvendes inkonsekvent i forhold til lovens definition af naturgasforsyningsnet.

Eksempelvis foreslås naturgasforsyningsnet i lovens § 2, stk. 4, ændret til gassystem.

§ 2, stk. 4, angiver, at loven ikke finder anvendelse på transmissionsnet (transmissionssystemer) på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har tilslutning til det danske naturgasforsyningsnet.

Her skal ved naturgasforsyningsnet konkret forstås det danske gassystem, da det danske gassystem består af det overordnede transmissionssystem, distributionssystemerne og de danske gaslagre.

Eksempelvis foreslås tilstødende naturgasforsyningssystem i lovens § 15 a, stk. 1, ændret til opstrømsanlæg og bygasnet.

§ 15 a, stk. 1, angiver, at selskaber, der er bevillingspligtige efter § 10, samt Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber, der varetager naturgasforsyningsvirksomhed i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet skal foretage nødvendig planlæg og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre naturgasforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at et tilstødende naturgasforsyningssystem tilsvarende skal foretage sådan planlægning og træffe sådanne foranstaltninger.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at første del af § 15 a, stk. 1, angår beredskabsforhold inden for gassystemet, jf. § 6, nr. 22, mens anden del af § 15 a, stk. 1, angår beredskabsforhold for tilstødende naturgasforsyningssystemer.

Det vil sige for anden gasinfrastruktur end gassystemet, hvilket i praksis er opstrømsanlæg og/eller bygasnet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår således på denne baggrund generelt at gennemføre en systematisering og begrebsforenkling inden for lov om naturgasforsyning.

De enkelte ændringer fremgår af lovforslaget, og der henvises til de specielle bemærkninger for de enkelte ændringer.

Som en konsekvens af den foreslåede systematisering af begrebsanvendelsen, foreslås ligeledes en række konsekvensændringer i lov om fremme af vedvarende energi, og i andre love, der indholdsmæssigt anvender lov om naturgasforsynings hidtidige begreber.

Det bemærkes dog også samtidig, at ligesom ved de særlige forhold for lov om varmeforsyning, omtalt i punkt 3.1.1.2., foreslås konsekvensændringerne ikke gennemført konsekvent i lov om varmeforsyning af hensyn til dennes lovs særlige systematik.

3.6.

Sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse og indsættelse af bestemmelse om regioners varetagelse af egenproduktion af elektricitet

3.6.1.

Gældende ret

Lov om elforsyning indeholder ikke regler for regioner.

Regioner har i medfør af den såkaldte myndighedsfuldmagt hjemmel til at varetage opgaver til eget brug, jf. punkt 3.6.2. nedenfor.

Efter disse regler har regioner mulighed for at producere elektricitet til eget brug samt i et vist omfang sælge overproduktion af elektricitet, som opstår i forbindelse med produktion til eget brug.

Der er ikke krav om selskabsudskillelse af regional elproduktion til eget brug.

Regioner har ikke herudover hjemmel til at producere elektricitet.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om elforsyning, at loven finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet samt på aggregering og energilagring.

Det fremgår videre af § 4, stk. 1, 2. pkt., at en kommune kan deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1.

Det indebærer, at en kommune kan deltage i selskaber med begrænset ansvar, der blandt andet varetager virksomhed vedrørende elproduktion.

Det følger af bemærkningerne til § 4, stk. 1, jf. Folketingstidende 1998-99, A, L 234 som fremsat, side 5892, at når en kommune varetager virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, så skal virksomheden udøves i selskaber med begrænset ansvar.

Formålet med § 4, stk. 1, 2. pkt., er bl.a. at adskille kommunal elforsyningsvirksomhed, og herunder også elproduktion, fra kommunens øvrige drift, så kommunens primære økonomi ikke blandes sammen med økonomien i elforsyningsvirksomheden eller i det enkelte elproduktionsanlæg.

Krav om selskabsmæssig udskillelse gælder både kommunens produktion af elektricitet til eget brug og produktion heraf med henblik på afsætning på markedet.

Det er således udgangspunktet, at hvis kommuner ønsker at opsætte elproduktionsanlæg, f.eks. solcelleanlæg – hvad enten dette er med henblik på produktion til eget brug eller med henblik på afsætning på markedet - så skal dette udskilles i et separat selskab med begrænset ansvar.

Det følger imidlertid af § 2, stk. 4, 1. pkt., i lov om elforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.

Denne hjemmel har tidligere været anvendt af ministeren til at kunne undtage kommuners opsætning af solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.

En dispensation med hjemmel i § 2, stk. 4, 1. pkt., giver kommunerne adgang til egenproduktion, uden at dette skal ske i et selskab med begrænset hæftelse.

Med en dispensation får kommuner herved adgang til at spare elafgiften af sit egetforbrug.

Det fremgår af § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om elforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at adgangen til dispensation fra kravet om, at kommunal elproduktion ved solcelleanlæg skal udøves i selskaber med begrænset ansvar, begrænses eller stoppes.

Dette kan ske ved ministerens administration af dispensationspraksis ved konkrete afgørelser eller ved bekendtgørelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 2, stk. 4, 2. pkt., indebærer, at ministeren kan fastsætte et loft for dispensationsadgangen efter § 2, stk. 4, 1. pkt. Reglerne for et loft for dispensationsadgangen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 179 af 26. februar 2019 om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.

Dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse kan blandt andet opnås, hvis solcelleanlægget opføres i forbindelse med nybyggeri eller større renoveringer, hvor anlægget indgår som en del af overholdelsen af energirammen, eller hvis solcelleanlægget er nettilsluttet senest den 28. juni 2013.

Det er en forudsætning for regionernes opgavevaretagelse, at opgavevaretagelsen er hjemlet i sektorlovgivningen.

Derudover skal opgaveområdet være beskrevet i § 5, stk. 1, i regionsloven.

Det følger således af bestemmelsen i § 5, stk. 1, jf. § 5, stk. 2, i regionsloven, at de opgaver, en region skal kunne varetage, skal være hjemlet i og positivt afgrænset i den sektorlovgivning, der er nævnt i § 5, stk. 1, i regionsloven.

Der er ikke krav om, at de opgaver, som er nævnt i § 5, stk. 1, i regionsloven, skal varetages af regioner.

Det beror således på en fortolkning af sektorlovgivningen, om der er tale om en obligatorisk eller fakultativ opgave.

I § 5, stk. 2, i regionsloven, er det anført, at regioner ikke kan varetage andre opgaver end de i stk. 1 nævnte.

Det er dog forudsat i regionsloven, at det forhold, at regioner er offentlige myndigheder, der modtager offentlige bevillinger, og som varetager opgaver i henhold til lovgivningen, indebærer, at regionerne vil have mulighed for i overensstemmelse med lovgivningen på området at foretage dispositioner, der er nødvendige eller hensigtsmæssige for at varetage de pågældende opgaver.

Det kaldes for regionernes "myndighedsfuldmagt".

Som eksempler på opgaver, som regioner kan varetage i medfør af myndighedsfuldmagten, kan nævnes produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug og salg af overproduktion, køb og salg af fast ejendom m.v. Regioner har i medfør af reglerne om produktion til eget brug mulighed for at producere elektricitet til eget brug samt i et vist omfang sælge overproduktion af elektricitet, som opstår i forbindelse med produktion til eget brug.

Der er ikke krav om selskabsudskillelse af regional elproduktion til eget brug.

Regioner har ikke herudover hjemmel til at producere elektricitet.

Hvis det ønskes nærmere at regulere opgaver, som regioner har hjemmel i myndighedsfuldmagten til at varetage, f.eks. stille krav om, at opgaven skal ske i selskabsform, skal dette ske i den skrevne sektorlovgivning.

Herefter vil opgavevaretagelsen ikke længere bero på myndighedsfuldmagten, men på den pågældende sektorlovgivning.

Da de opgaver, som regioner i medfør af sektorlovgivningen kan varetage, skal fremgå af § 5, stk. 1, i regionsloven, vil der som konsekvens af reguleringen i sektorlovgivningen skulle ske en ændring af § 5, stk. 1, med henblik på at angive opgaven i temaform, jf. ovenfor, medmindre opgaven falder ind under én af de opgaveområder, der allerede er nævnt i bestemmelsen.

3.6.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Art.

21 i VE II-direktivet stiller krav om, at medlemsstaterne skal sikre alle forbrugeres ret til at forbruge egenproduceret strøm.

I forbindelse med implementering af VE II-direktivets art.

21 er det vurderet, at det ikke er nødvendigt at foretage ændringer af de gældende regler i lov om elforsyning om kommunernes ret til at producere elektricitet til eget forbrug.

For at sikre overholdelse af EU-rettens princip om proportionalitet er det dog vurderet, at regioner skal sidestilles med kommuner i forhold til, at egenproduktion af elektricitet skal udøves i selskaber med begrænset ansvar.

Med egenproduktion menes produktion med henblik på eget forbrug.

På samme måde er det vurderet, at regioner skal sidestilles med kommuner i forhold til mulighed for dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse med henblik på adgang til egetforbrug, herunder adgangen til at spare elafgiften.

Med lovforslaget foreslås det på den baggrund at ændre lov om elforsyning med henblik på, at regioners egenproduktion af elektricitet skal udøves i selskaber med begrænset ansvar.

Med lovforslaget vil kommuner og regioner blive sidestillet i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, af hensyn til overholdelse af EU-rettens princip om proportionalitet, at ministerens bemyndigelse til at bestemme, at adgangen til dispensation fra kravet om, at kommunal elproduktion ved solcelleanlæg skal udøves i selskaber med begrænset ansvar, begrænses eller stoppes, udvides til også at omfatte regioner.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den foreslåede ændring af bemyndigelsen få mulighed for både at træffe konkrete afgørelser og fastsætte regler for regioner om loft over dispensationsadgangen fra kravet om selskabsudskillelse i bekendtgørelse nr. 179 af 26. februar 2019.

Med en forventet ændring af bekendtgørelsen vil regioner fremadrettet kunne opnå dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, hvis solcelleanlægget opføres i forbindelse med nybyggeri eller større renoveringer, hvor anlægget indgår som en del af overholdelsen af energirammen.

Forslaget indebærer, at regioners produktion af elektricitet til eget forbrug, ikke længere reguleres af myndighedsfuldmagten, men derimod af lov om elforsyning.

Som konsekvens heraf foreslås indsat en bestemmelse i § 5, stk. 1, i regionsloven, om regioners varetagelse af egenproduktion af elektricitet, jf. forslagets § 9.

Baggrunden er, at § 5, stk. 1, i regionsloven, i temaform skal angive de områder og opgaver, som regioner i henhold til sektorlovgivningen kan varetage, jf. punkt 3.6.1. ovenfor.

Da det foreslås, at der i § 4, i lov om elforsyning, indsættes krav om selskabsudskillelse ved egenproduktion af elektricitet for regioner, som medfører at regioner også får mulighed for at opnå dispensation efter § 2, stk. 4, 1. pkt., og at bemyndigelsen i § 2, stk. 4, 2. pkt., lov om elforsyning, udvides til også at omfatte regioner, skal dette afspejles i § 5, stk. 1, i regionsloven.

Det foreslås på den baggrund, at der i § 5, stk. 1, i regionsloven, indsættes et nyt nr. 7, så varetagelse af egenproduktion af elektricitet tilføjes til de opgaver, som regionsrådet i overensstemmelse med lov om elforsyning kan varetage.

Regioners varetagelse af produktion af elektricitet til eget forbrug vil herefter bero på den skrevne lovgivning – lov om elforsyning – og ikke længere myndighedsfuldmagt.

De opgaver, som regioner i øvrigt kan varetage med hjemmel i myndighedsfuldmagten, berøres ikke af dette lovforslag.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 2 og 3, og § 9 og bemærkningerne hertil.

4.

Konsekvenser for FN’s verdensmål

Både lovforslagets del om udbud af pristillæg for opgraderet biogas og gas fra vedvarende energikilder og udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X) forventes at understøtte verdensmål 7 om bæredygtig energi.

I forhold til verdensmål 7 vurderes der at være positive konsekvenser specifikt i forhold til delmål 7.2, hvorefter andelen af vedvarende energi i det globale energimix skal øges væsentligt inden 2030.

Power-to-X kræver store mængder vedvarende energi, som anvendes til at producere grøn brint og andre bæredygtige brændstoffer og produkter.

Udbuddet vurderes derfor at støtte anvendelse af el fra vedvarende energikilder samt muligvis yderligere udbygning med vedvarende energi.

Hvis og når Power-to-X produkter erstatter fossile alternativer, fremmes desuden den grønne omstilling af de sektorer, som er svære at elektrificere direkte, bl.a. tung landtransport, skibs- og luftfart samt nogle dele af den tunge industri.

Biogas er vedvarende energi, der erstatter fossil naturgas.

Biogas fremstilles ved at »afgasse«, dvs. udrådne, biomasse, f.eks. organisk affald, under iltfrie forhold.

Husdyrgødning, spildevand og vådt organisk affald fra industri og husholdninger kan bruges i produktionen, der samtidig fungerer som affaldsbehandling.

Når husdyrgødning bruges til biogas, reduceres udledningen af drivhusgasser fra husdyrholdet.

Biogassen opgraderes og injiceres i gassystemet og erstatter fossil naturgas med biogas.

Derudover kan biogassen lagres og vil dermed få en central rolle med at afbalancere energisystemet.

På sigt vil Danmarks forbrug af naturgas blive erstattet af biogas og vurderes til at have en væsentlig positiv effekt på FN’s verdensmål 7 om bæredygtig energi.

5.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører økonomiske konsekvenser for Forsyningstilsynet og Energistyrelsen.

Dels medfører lovforslagets del om ny økonomisk regulering og dels justering af reglerne for detailmarkedet for gas, et behov for en mindre tilførsel af ressourcer til Forsyningstilsynet, idet lovforslaget medfører nye opgaver for Forsyningstilsynet.

De nye opgaver vedrører Forsyningstilsynets bidrag til at udvikle, implementere og administrere en justeret økonomiske regulering af gasdistribution.

Forsyningstilsynet skal fastsætte regler for indtægtsrammer herunder regler for opgørelsen af omkostningsramme, forretningsramme, og en model til fastsættelse af effektiviseringskrav.

Forsyningstilsynet har allerede fået tilført 1,3 årsværk fra 2020 faldende til 1 i 2022 og 0 i 2023.

Udover ekstra årsværk er der også behov for driftsmidler til konsulentbistand i forbindelse med udvikling af elementer i den nye justerede regulering af gasdistribution.

Disse udgifter vurderes at udgøre omtrent 0,2 mio. kr. i 2020.

Lovforslagets del om ændringer i reguleringen af det danske detailmarked for gas vil indebære, at Forsyningstilsynet får ansvaret for at drive prisportalen for gasmarkedet.

I dag er det Energinet Gas TSO A/S, som driver prisportalen (Gasprisguiden).

Såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at der er behov for at udvikle portalen, vil de økonomiske konsekvenser afhænge af den nærmere udformning og udvikling af gasprisportalen.

Forsyningstilsynets omkostninger til at drive prisportalen vil være gebyrfinansieret – og således ikke belaste de offentlige finanser – og det samme vil gælde for evt.

øgede omkostninger i forbindelse med en evt.

videreudvikling af prisportalen.

Til administration af udbud af opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder vil lovforslaget indebære, at Energistyrelsen tilføres 1 årsværk i 2020, 4 årsværk i 2021 og 2022 samt 3 årsværk i 2023 og frem.

Til teknisk rådgivning i forbindelse med afholdelse af udbuddet er der afsat 1 mio. kr. i 2021 og 2022.

Samlet set forventer Energistyrelsen at anvende 0,9 mio.kr. i 2020, 4,4 mio. kr. i 2021 og 2022 samt 2,6 mio.kr. i 2023 og frem.

Dette afholder Energistyrelsen inden for rammen af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.

Lovforslagets del om ændring af lov om fremme af vedvarende energi med henblik på udbud af pristillæg for produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X) vurderes at medføre administrative omkostninger.

Som følge heraf vil Energistyrelsen blive tilført 1 årsværk i 2020, 2 årsværk i 2021 og 2022 samt 1 årsværk i 2023 samt 0,3 årsværk i 2024 og frem.

Dette vil Energistyrelsen afholde inden for rammen af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.

Lovforslagets del om justering af den økonomiske regulering og indpasning af gasser fra vedvarende energikilder vil medføre behov for nye opgaver for Energistyrelsen.

De nye opgaver indbefatter navnlig tilladelser til etablering af gasdistributionsinfrastruktur, når sådanne nye infrastrukturprojekter falder uden for lov om varmeforsyning.

Se punkt 3.1.2.

De nye opgaver forventes som udgangspunkt afholdt inden for Energistyrelsens eksisterende bevilling.

Samlet set vil de negative konsekvenser/merudgifter være 3,2 mio. kr. i 2020, 7,5 mio. kr. i 2021, 7,0 mio. kr. i 2022, 4,3 mio. kr. i 2023 og 2,9 mio. kr. i 2024 og frem.

Herudover medfører lovforslaget begrænsede administrative lettelser for landets kommuner.

Tilladelse til gasdistributionsinfrastruktur håndteres sædvanligvis af landets kommuner som varmeplanlægningsmyndighed.

For tilfælde der falder uden for lov om varmeforsyning, vil Energistyrelsen fremadrettet kunne varetage myndighedsarbejdet inden for lov om naturgasforsynings rammer, hvilket vil kunne medføre begrænsede administrative lettelser for kommunerne.

Det vurderes endvidere, at lovforslagets del om udbud af opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder kan have konsekvenser for landdistrikterne via potentiale for at understøtte den grønne omstilling.

En hjemmel til at afholde udbud af opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder forventes at resultere i øgede anlægsaktiviteter i landdistrikterne, da biogasanlæggene vil blive placeret tæt på husdyrproduktionen, der hovedsagelig finder sted i det vestlige Danmark.

Den del af lovforslaget, som vedrører sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse vurderes ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for det offentlige, da det er frivilligt for regioner at etablere elproduktionsanlæg, f.eks. solcelleanlæg.

Der forventes derfor kun at være begrænsede økonomiske konsekvenser for regioner i form af administrationsomkostninger, hvis etablering af f.eks. solcelleanlæg sker på allerede eksisterende bygninger, og der således ikke kan opnås dispensation fra kravet om selskabsudskillelse.

De foreslåede ændringer for regioner forventes ikke at have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for staten eller kommunerne.

De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser.

For så vidt angår principperne for digitaliseringsklar lovgivning, er princip et, to og fire fundet begrænset relevante.

Lovforslagets del om indpasning af gas fra vedvarende energikilder præciser roller og ansvaret for tilbageførelsesanlæg mellem transmissionsselskab og distributionsselskab, hvilket vedrører princip et om enkle og klare regler.

Forenklingen og præciseringen forventes således at have en afsmittende effekt på myndighedernes og selskabernes behandling og arbejde med tilbageførelsesanlæg, hvilket alt andet lige forventes at blive enklere med klare og gennemsigtige regler.

Endvidere i lovforslagets del om indpasning af gas fra vedvarende energikilder, foreslås navnet på lov om naturgasforsyning ændret til lov om gasforsyning, hvilket er princip fire om sammenhæng på tværs.

Med titelændringen vil der mellem forsyningslovene blive tale om en mere ensrettet terminologi.

Lovforslagets del om justeret økonomisk regulering vil bidrage til at opfylde princip et om enkle og klare regler og princip to om digital kommunikation.

Dette sker ved, at lov om naturgasforsyning gøres mere enkel ved brug af principperne om rammelovgivning, hvorved loven netop igen gøres mere ensartet og tilsvarende med de øvrige forsyningslove.

Lovforslagets del om detailmarkedet, herunder at overføre ansvaret for prisportalen for gasmarkedet fra Energinet til Forsyningstilsynet, vurderes at ville bidrage til at opfylde princippet et om klare og enkle regler, princip to om digital kommunikation og princip fire om sammenhæng på tværs.

Det sker ved at gøre det mere klart og tydeligt, at ansvaret for prisportalen fremover placeres hos Forsyningstilsynet.

Heri ligger, at der skal indberettes og kommunikeres digitalt med gaskunderne.

Generelt vurderes det, at der vil være synergieffekter og kan give mulighed for at højne brugervenligheden ved at placere prisportalen hos Forsyningstilsynet, samtidig med at prisportalen også forventes at blive udviklet mere end hidtil, når Forsyningstilsynet får ansvaret for at drive både prisportalen for elmarkedet og for gasmarkedet og kan koordinere udviklingen.

De resterende principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

6.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Henset til punkt 5, medfører lovforslaget nye arbejdsopgaver for Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet er gebyrfinansieret af de virksomheder, der føres tilsyn med.

Omkostningerne forventes overvæltet på gasforbrugerne efter samme principper som hidtil.

Modsat vil ophævelsen af § 44, stk. 2 medføre en lettelse af økonomien for distributionsselskaber og gasleverandører med 0,2 mio. kr. årligt før regulering pga.

færre omkostninger til Forsyningstilsynets opgavevaretagelse.

Derfor medfører lovforslaget begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Den justerede økonomiske regulering kan give anledning til ændrede oplysninger i forbindelse med indberetninger til Forsyningstilsynet, og dermed mindre administrative byrder for distributionsselskaber ved overgangen hertil.

De konkrete konsekvenser vurderes ved fastsættelsen af de nærmere regler i bekendtgørelse.

Der vil med den foreslåede nye økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber blive indført effektiviseringskrav, der på sigt forventes at opveje det begrænsede merforbrug til at implementere og administrere reguleringen.

Lovforslagets del om ophævelse af forsyningspligten og indførelse af leveringspligt samt overdragelse af ansvaret for prisportalen for gasmarkedet til Forsyningstilsynet forventes at medføre omstillingsomkostninger og administrative konsekvenser i mindre omfang for de ca. 10-15 virksomheder, der leverer gas til forbrugere.

Der vil være omkostninger forbundet med justeringer af IT-setup og forretningsprocesser samt evt.

ændring af produktudbud.

Det forventes, at Forsyningstilsynets drift af en (ny) prisportal ikke fører til en større byrde end den nuværende prisportal, som ligger hos transmissionsselskabet, Energinet Gas TSO A/S, da virksomhedernes betaling for Forsyningstilsynets opgaver alene omfordeles fra at være en tarifbetaling til Energinet til at være en gebyrbetaling til Forsyningstilsynet.

Lovforslagets del om at gasleverandører med bevilling til forsyningspligt og leverandører af det efterfølgende gasprodukt, skal kunne medregne omkostninger til betaling for myndighedsbehandling af produkterne i prisen for disse produkter, vurderes kun at have få og uvæsentlige økonomiske konsekvenser.

Lovforslagets del om sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse er ikke erhvervsrettet.

Det vurderer Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering.

Denne del af lovforslaget forventes dog at medføre mindre afledte negative konsekvenser for erhvervslivet, idet en opstiller af elproduktionsanlæg, f.eks. en solcellevirksomhed, vil blive påvirket, idet én af solcellevirksomhedens potentielle kunders, regionernes, incitament til at investere i solcelleanlæg kan mindskes.

Det vurderes dermed samlet set, at lovforslaget alene vil medføre omstillingsmæssige og løbende administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt, og der vil derfor ikke ske en yderligere kvalificering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som kan indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De administrative konsekvenser ved lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil blive vurderet i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelserne.

For så vidt angår principperne for agil erhvervsrettet lovgivning, vurderes lovforslaget i begrænset omfang at berøre principperne.

Principperne handler om at muliggøre anvendelsen af nye forretningsmodeller, mere enkel og formålsbestemt, teknologineutral, helhedstænkende og sikker, brugervenlig digitalisereret regulering.

I lovforslagets del om justeret økonomisk regulering foreslås brug af rammeregulering.

Den nærmere regeludstedelse vil blive forestået af Forsyningstilsynet med fokus på formål.

I de nærmere regler får Forsyningstilsynet mulighed for at fastsætte regler om indsendelsen af reguleringsregnskaber skal ske digitalt for at understøtte digital kommunikation.

Forslaget til økonomisk regulering er ensrettet med den øvrige forsyningsregulering, og understøtter således princippet om helhedstænkende regulering og kan være med til at understøtte multiforsyning.

Herudover sikres det også, at der ved øget brug af bekendtgørelser, forholdsvist hurtigt kan ske tilpasninger af de gældende regler, hvormed reguleringen gøres mere agil samlet set.

Lovforslagets del om udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X) forventes at give mulighed for fremme af nye teknologier og forretningsmodeller.

Lovforslagets del om indpasning af gas fra vedvarende energikilder understøtter princippet om teknologineutralitet og helhedstænkning.

Lovens nuværende afsæt om, at gassystemet distribuerer fossil naturgas, ændres, således at loven i højere grad afspejler, at loven allerede i dag regulerer en stigende procentdel gasser fra vedvarende energikilder i gassystemet.

Dvs. der kommer fokus på alle former for gas, der teknisk sikkert kan injiceres i systemet og dermed ikke alene naturgas i sin fossile forstand.

Samtidig opnås en ensretning og helhedstænkning med andre forsyningslove som lov om elforsyning og lov om varmeforsyning.

Lovforslagets del om at indføre en leveringspligt vurderes at kunne understøtte helhedstænkning og mulige nye forretningsmodeller.

De foreslåede regler om leveringspligt, som afløsning for de hidtil gældende regler om forsyningspligt, indebærer en ændret opgavefordeling for gasleverandørerne på detailmarkedet for gas og mulighed for nye forretningsmodeller.

Dette fordi forsyningspligten, der i dag varetages af et selskab efter udbud, erstattes af forpligtelser, der skal gælde for samtlige gasleverandører.

Tilsvarende kan reglerne om leveringspligt have betydning for gasleverandørernes kommercielle strategier, da de vil indebære, at enhver gasleverandør skal tilbyde samtlige markedsførte gasprodukter fra leverandøren til enhver husholdningsforbruger.

Principperne for agil erhvervsrettet lovgivning vurderes ikke at være relevante for de øvrige dele af lovforslaget.

7.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil tilvejebringe hjemmel til dels at klima-, energi- og forsyningsministeren kan godkende infrastrukturprojekter (distribution), der falder uden for lov om varmeforsyning, og til dels at klima-, energi- og forsyningsministeren kan tillade igangsættelsen af ekspropriation for så vidt angår disse godkendte infrastrukturprojekter.

Principielt indeholder lovforslaget dermed en ny retstilstand for borgere, der vil kunne blive berørt af nye ekspropriationsforhold.

Det bemærkes dog, at sådanne projekter ville have været omfattet af lov om varmeforsyning, hvis der ville være indeholdt opvarmningsformål i projektet.

Henset blandt andet til Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 bør gas ikke anvendes til opvarmning, hvilket derfor nødvendiggør forslagets nye bestemmelser om infrastrukturprojekter til industri, for så vidt projektet vil falde uden for de eksisterende bestemmelser i lov om varmeforsyning.

Ophævelsen af forsyningspligten vil betyde, at forbrugerne selv skal indgå en aftale om levering af gas for at få leveret gas.

Dette gælder dog først fremadrettet i forbindelse med flytning eller leverandørskifte, idet forbrugerne beholder deres nuværende gasleverandør ved ophævelse af forsyningspligten.

Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

8.

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at medvirke til opfyldelse af Danmarks mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 og klimaneutralitet senest i 2050, og samtidig bidrager lovforslaget med andre positive miljømæssige effekter eksempelvis sparede metanudledninger.

Tiltaget forventes samlet at tilvejebringe cirka 10 PJ gas baseret på vedvarende energikilder og reducere drivhusudledningerne med 0,7 mio. tons kuldioxidækvivalent årligt i 2030.

Det bemærkes, at for så vidt angår lovforslagets del om indpasning af gasser fra vedvarende energikilder, vil der kunne blive anlagt gasinfrastruktur til industri, som i dag ikke har forbindelse til gassystemet, hvis projektet falder uden for lov om varmeforsynings område.

Afhængigt af de konkrete projekter, vil sådanne opkoblinger kunne medføre væsentlige miljømæssige fordele allerede ved skifte fra eksempelvis kul og olie til naturgas.

Sammenholdt med, at der i 2019 var tale om ca. 18 pct. vedvarende energi i det danske gasmiks – den såkaldte naturgas i henhold til betegnelsen i lov om naturgasforsyning – vil de miljømæssige fordele ved enkeltprojekter kunne være endnu højere.

For så vidt angår lovforslagets del om præcisering af ansvar for tilbageføring af opgraderet biogas fra distributionsområderne til transmissionssystemet sikres, at blandt andet hele landet vil kunne få glæde af gasser baseret på vedvarende energi i form af biogas.

En effektiv økonomisk regulering af den danske gasdistribution kan understøtte den grønne omstilling af gassystemet og sikre lavest mulige omkostninger for borgere og virksomheder ved indfasning af ny decentral produktion af gas fra vedvarende energikilder samt udfasning af naturgas til opvarmning i husholdninger.

Ved at gøre reglerne mere enkle og gennemskuelige, skabes de regulatoriske rammer for, at andre gasser fra vedvarende energikilder, der produceres lokalt på distributionsniveau, får lettere og enklere adgang til fordeling via det overordnede transmissionssystem.

Lovforslagets øvrige dele forventes ikke at have klima- eller miljømæssige konsekvenser af væsentlig betydning.

9.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget etablerer hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i perioden 2022-2030 samt udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X) i perioden 2022-2030.

Udbud af pristillæg til opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt udbud af støtte til produktion af Power-to-X udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1.

Udbud om pristillæg til opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder forventes at blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens meddelelse om Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, EU-Tidende 2014, nr. C 200, side 1, og skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, før at ministeren kan afholde udbud.

Udbud om støtte til produktion af Power-to-X forventes også at blive tilrettelagt i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Afholdelse af udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal overholde de til enhver tid gældende betingelser, der følger af EU’s statsstøtteregler og Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse.

Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsministeren vil først kunne træde i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender afholdelse af og udbudsbetingelserne af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i perioden 2022-2030 samt udbud af støtte til produktion af Power-to-X i perioden 2022-2030.

Desuden tages der blandet andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning af udbuddene.

Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for bemyndigelsernes ikrafttræden.

Desuden indeholder lovforslaget bestemmelser, der på ny vil gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas.

Selvom bestemmelserne allerede er gennemført, bevirker det løbende nationale arbejde med at sikre klare og enkle regler, at der for en række bestemmelser i lovforslaget vil være tale om gennemførsel på ny.

Gennemførelsen vedrører eksempelvis en række definitioner i gasdirektivet om transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, system med videre.

Gennemførelsen vil skabe bedre overensstemmelse mellem EU-reglerne og den nationale gennemførelse.

Som eksempel på bedre overensstemmelse mellem EU-reglernes grænseoverskridende principper og de mere nationalt orienterede forhold vedrørende lokal distribution, kan indarbejdningen af begrebet »sammenkoblingspunkt« og »balancezone« fremhæves, som noget der allerede i dag anvendes mellem transmissions- og distributionsniveau selvom begrebet i EU-reglerne alene finder anvendelse på grænseoverskridende forhold.

Både Kommissionens forordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel (systemregel) om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer og Kommissionens forordning 2014/312/EU af 26. marts 2014 om en netregel (systemregel) for balancering af gastransmissionsnet (gastransmissionssystemer) finder anvendelse på transmissionsniveau.

Det er dog værd at fremhæve, at indholdet af disse Kommissionsforordninger i høj grad er udtryk for praksis i gasbranchen, da forordningerne er frembragt blandt andet af sammenslutningen for gastransmissionssystemoperatører i EU, ENTSO-G (European Network Transmission System Operators for Gas).

Forordningernes indhold og principper anvendes med andre ord af transmissionssystemoperatørerne, hvilket har en afsmittende effekt på selskaber med gasinfrastruktur, der er sammenkoblet med transmissionsinfrastrukturen - det vil sig al gasinfrastruktur.

Herved iagttages princip 2 for implementering af erhvervsrettet EU-regulering, da danske virksomheder (distributionsselskaber, transmissionsselskaber og lagerselskaber) ikke vil blive stillet dårligere i en international konkurrence, da nationale regler ikke bør være en hindring for selskabsvirke svarende til, hvad tilsvarende selskaber i andre medlemsstater kan og må.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører VE II-direktivet.

Direktivet skal være gennemført i national lovgivning senest den 30. juni 2021.

Den foreslåede nye § 14 a og § 55, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 50 og 107, vil bidrage til gennemførelsen af VE II-direktivets artikel 20 vedrørende regler om adgang til og drift af nettene.

Efter artikel 21 i VE II-direktivet forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at forbrugerne har ret til at blive VE-egenforbrugere.

Ved en VE-egenforbruger forstås en slutkunde, der producerer vedvarende energi til eget forbrug, og som kan lagre eller videresælge egenproduktionen.

VE II-direktivets artikel 21, stk. 5, fastslår også, at en VE-egenforbrugers anlæg kan ejes af en tredjepart eller forvaltes af tredjepart.

Det er vurderet, at artikel 21 ikke medfører behov for ændringer i gældende regler om kommunernes ret til at producere elektricitet til eget forbrug.

Af hensyn til EU-rettens princip om proportionalitet er det dog vurderet, at regioner skal sidestilles med kommuner i forhold til, at egenproduktion af elektricitet skal udøves i selskaber med begrænset ansvar samt mulighed for dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse med henblik på egenproduktion af elektricitet.

Med en dispensation vil regioner herved få adgang til at spare elafgiften af sit egetforbrug.

De fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering er generelt iagttaget, og det vurderes, at der ikke er tale om overimplementering i lovforslaget.

Det vurderes ikke, at der er mulighed for, at EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering, jf. princip 4.

Princip 5 om at byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer, er ikke relevant.

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslagets dele om indpasning af gas fra vedvarende energikilder, justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber, justering af reglerne for detailmarkedet for gas m.v., omkostninger som følge af betaling for myndighedsbehandling som en del af prisen for prisregulerede gasprodukter, og ordensmæssige ændringer i lov om naturgasforsyning har i perioden fra den 11. november 2020 til 9. december 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Brancheforeningen for Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning, Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Cerius, Clean Energy Invest ApS, Clever, CO-industri, Concito, Copenhagen Merchants, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danfoss A/S, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Overskudsenergi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Tegl, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Det Økologiske Råd, DI – Organisation for erhvervslivet, Dinel A/S, DKCPC, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU – Institut for Vindenergi, DTU - Orbit, DTU - Myndighedsbetjening, E.

ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energycluster, Energisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Eniig, Equinor, European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Gaz-System, Greenlab Skive, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess ApS, HOFOR A/S, Håndværksrådet, IBM, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Ineos Danmark, Individuel Energi, IT-Branchen, Jysk Energi, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, KONSTANT Net, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lundsby Biogas, Middelgrundens Vindmøllelaug, Modstrøm Danmark A/S, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, N1, NettoPower, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Norlys, NRGI, Nuvve Corporation ApS, Nævnenes Hus, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Partnerskabet Bølgekraft, Plastindustrien, Power2Met, Rambøll , Radius Elnet A/S, Reel Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Rådet for grøn omstilling, SEAS-NVE, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Syg Energi (SE), Synergi, SYNENERGI, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total SA, T-REGS, TREFOR/EWII, UJ consult, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind Systems A/S, Vestforsyning A/S, Vindenergi Danmark, Vindstød, VNG Danmark AS, Vores Elnet, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B.

V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet - Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet - Faculty of Natural Sciences.

Et udkast til lovforslagets del om sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse har i perioden fra den 17. december 2020 til den 21. januar 2021 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer: Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Cerius, Center for Electric Power and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, CO-industri, ADB(Association Dansk Biobrændsel), Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, De frie Energiselskaber , DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI – Organisation for erhvervslivet, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU – Institut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening, E.

ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Equinor, European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsynet, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikommissionen, Hess Denmark ApS, HOFOR A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, SMV danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S, Nature Energy, N1 A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Bølgekraft, Plastindustrien, Radius Elnet A/S, Ren Energi Oplysning (REO), SEAS-NVE, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S.

A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind Systems A/S, Vindenergi Danmark, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B.

V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening og Ørsted.

11.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

1,4 mio. kr. i 2020, 1,4 mio. kr. i 2021 og 0,9 mio. kr. i 2022 pga.

opgaver for Forsyningstilsynet, som gebyrfinansieres.

1,8 mio.kr. i 2020, 6,1 mio. kr. i 2021 og 2022 samt 4,3 mio. kr. i 2023 og frem til Energistyrelsen som afholdes inden for rammen af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.

Sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse forventes at medføre begrænsede økonomiske konsekvenser i form af administrative omkostninger for regionerne.

Negative implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse vurderes at medføre begrænsede konsekvenser for regioner.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Muligheden for at afholde udbud af pristillæg forventes at fremme mulighederne for at etablere nye biogas- og brintanlæg, hvilket forventes at medføre positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Mindre finansiering og dermed opkrævning til Forsyningstilsynets opgavevaretagelse pga.

ophævelse af § 44, stk. 2 pr. januar 2022.

Forsyningstilsynet får øget omkostninger, som vil blive dækket af de gebyrer, som opkræves på gasområdet til finansiering af Forsyningstilsynets tilsynsaktivitet.

Sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse forventes at medføre mindre afledte negative konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Under 4 mio. kr.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Med lovforslaget vil borgerne altid skulle indgå leveringsaftaler for at sikre deres gasforsyning.

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at være medvirkende til at opfylde dele af Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 om regeringens mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 samt at opnå klimaneutralitet i senest 2050.

Ingen konsekvenser af væsentlig betydning.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning).

Udbuddene af opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, Power-to-X, m.v. udgør statsstøtte.

Udbuddene vil herefter blive tilrettelagt i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Det vurderes, at artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder ikke medfører, at der skal foretages ændringer i de gældende regler om kommunernes ret til at producere elektricitet til eget forbrug.

Af hensyn til EU-rettens proportionalitetsprincip foreslås det dog at sidestille regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved tillige at stille krav om selskabsudskillelse af regional egenproduktion af elektricitet.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)

JA

NEJ

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens titel er lov om naturgasforsyning.

Det foreslås, at lovens titel ændres til lov om gasforsyning.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for loven og den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede ændring vil medføre, at lovens titel vil blive ændret til lov om gasforsyning.

Dermed vil titlen i højere grad afspejle det anvendelsesområde, der allerede er gældende i dag for lov om naturgasforsyning - gasinfrastrukturen og den gas, der kan transporteres teknisk og sikkert uanset fossilt ophav eller ophav fra vedvarende energikilder.

Det vil dermed fremgå klart og entydigt af lovens titel, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende gas med den dertilhørende stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men vil sikre at lovens titel er dækkende for dens anvendelsesområde.

Det bemærkes, at der som konsekvens af den foreslåede nye titel foreslås en række konsekvensændringer ved henvisninger til lov om naturgasforsyning, i lov om fremme af vedvarende energi, i lov om varmeforsyning, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., i lov om elforsyning, i lov om Energinet og i lov om Forsyningstilsynet.

Til nr. 2

Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen transmissionsnet som betegnelse for den overordnede gasinfrastruktur ved højt tryk med tilhørende nødvendige tekniske anlæg, men som ikke omfatter opstrømsanlæg (også højt tryk).

I lovens § 60 anvendes betegnelsen transmissionsnet i forbindelse med, godkendelse til etablering og ændringer af transmissionsnet, som er givet efter bestemmelserne i den hidtil gældende lov om naturgasforsyning (lov nr. 294 af 7. juni 1972).

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 3.1.3. og 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at betegnelsen transmissionsnet overalt i lov om naturgasforsyning ændres til transmissionssystem og transmissionsnettet ændres til transmissionssystemet bortset fra i § 60.

Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen transmissionsnet ikke systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur.

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Formålet med det foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Da begrebet transmissionsnet konkret i § 60 vedrører godkendelser efter en ophævet lov, foreslås brugen af betegnelsen transmissionsnet i § 60 opretholdt.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen transmissionsnet og transmissionsnettet vil blive erstattet af betegnelserne transmissionssystem og transmissionssystemet overalt i lov om naturgasforsyning, bortset fra i § 60.

Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som systemet.

Betegnelsen transmissionssystem og transmissionssystemet skal som den hidtidige betegnelse transmissionsnet forstås som den overordnede infrastruktur, inklusive rør, anlæg og tekniske nødvendige installationer, men ikke opstrømsanlæg.

Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.

Til nr. 3

Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen distributionsnet for lokal gasinfrastruktur ved lavt tryk med tilhørende nødvendige tekniske anlæg.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 3.1.3. og 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at distributionsnet overalt i lov om naturgasforsyning ændres til distributionssystem og distributionsnettet ændres til distributionssystemet.

Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen distributionsnet ikke systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur.

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Formålet med det foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen distributionsnet og distributionsnettet vil blive erstattet af betegnelserne distributionssystem og distributionssystemet overalt i lov om naturgasforsyning.

Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som systemt.

Betegnelsen distributionssystem skal som den hidtidige betegnelse distributionsnet forstås som den lokale infrastruktur ved lav tryk, inklusive rør, anlæg og tekniske nødvendige installationer, men ikke bygasnet.

Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.

Til nr. 4

Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen naturgas som samlebetegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at betegnelsen naturgas overalt i lov om naturgasforsyning ændres til gas.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgas ændres til gas overalt i lov om naturgasforsyning.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige, at det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens anvendelsesområde.

Det bemærkes, at der som konsekvens af den foreslåede ændrede terminologi af naturgas til gas foreslås en række konsekvensændringer i lov om fremme af vedvarende energi, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om elforsyning, lov om Energinet og lov om Forsyningstilsynet.

Til nr. 5

Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen naturgasforsyningsnettet som fællesbetegnelse for distributions- eller transmissionsnet, bortset fra i lovens § 10 a.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 a, i lov om naturgasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger naturgasforsyningsnettet, lagre og LNG-faciliteter i forsyningsområdet i fornødent omfang.

Her anvendes naturgasforsyningsnettet som betegnelse for både transmissions- og distributionsnet, jf. lovens § 6, nr. 15.

Det foreslås, at betegnelsen naturgasforsyningsnettet overalt i lov om naturgasforsyning ændres til distributionssystemerne eller transmissionssystemet, bortset fra i § 10 a.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgasforsyningsnet dels ikke harmoniserer med den foreslåede systematisering af brugen af begreberne net og system, dels at begrebet anvendes inkonsekvent i lov om naturgasforsyning.

Formålet med det foreslåede er således, at få en mere systematiseret og korrekt omtale af den relevante infrastruktur.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen naturgasforsyningsnettet erstattes af distributionssystemerne eller transmissionssystemet bortset fra i lovens § 10 a.

Ændringen foreslås dog ikke gennemført for § 10 a, da betegnelsen naturgasforsyningsnettet her indholdsmæssigt anvendes anderledes.

Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer.

Ændringerne vil medføre, at fællesbetegnelsen ophører med at finde anvendelse i lov om naturgasforsyning til fordel for eksplicit omtale af den relevante gasinfrastruktur.

Det bemærkes, at det generelle forslag om ophør af brugen af betegnelsen naturgasforsyningsnet også foreslås for § 2, stk. 4, § 6, nr. 25 og § 10 a, jf. herom i lovforslagets § 1, nr. 9, 23 og 32.

Til nr. 6

Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen transmissions- og distributionsnet om de to typer gasinfrastruktur med tilhørende nødvendige tekniske anlæg.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at formuleringen transmissions- og distributionsnet overalt i lov om naturgasforsyning ændres til transmissionssystemer og distributionssystemer.

Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen af både distributionsnet og transmissionsnet ikke systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur.

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Formålet med det foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen transmissions- og distributionsnet vil blive erstattet af betegnelsen transmissionssystemer og distributionssystemer overalt i lov om naturgasforsyning.

Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som systemet.

Betegnelsen transmissionssystemer og distributionssystemer skal som den hidtidige betegnelse transmissions- og distributionsnet forstås som to typer af gasinfrastruktur, inklusive rør, anlæg og tekniske nødvendige installationer.

Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22, på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side vil således blive ensrettet og systematiseret ved terminologisk overalt at tilpasse sondringen mellem net og system.

Til nr. 7

Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at lovens formål er at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU.

Det foreslås, i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at betegnelsen naturgasforsyning ændres til gasforsyning.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasforsyning i § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres til gasforsyning.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige, at det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at loven i udgangspunktet finder anvendelse på transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas, herunder flydende naturgas (LNG).

Det følger af 2. pkt., at loven desuden også finder anvendelse på tilstødende naturgasforsyningssystemer.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at loven også finder anvendelse på biogas, gas fra biomasse og andre typer gas, i det omfang sådanne gasser teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 2, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at nyaffatte bestemmelsen sådan, at loven således finder anvendelse på transmission, distribution og oplagring af gas i systemet som nævnt i § 6, nr. 22, herunder håndtering af flydende gas (LNG) i systemet og på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og transporteres i systemet.

Det foreslås i § 2, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at nyaffatte bestemmelsen sådan, at loven således også finder anvendelse på visse forhold vedrørende handel med gas og kundeforhold, samt visse bestemmelser finder endvidere også anvendelse for opstrømsanlæg og bygasnet.

Baggrunden for det foreslåede er, at lov om naturgasforsyning allerede i dag, gennem enkelte materielle bestemmelser, regulerer forhold, der falder uden for lovens udgangspunkt, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt. – reguleringen af transmission, distribution, lager og LNG (inden for gassystemet).

Formålet med de foreslåede ændringer er derfor, at lovens anvendelsesområde mere korrekt gengives i bestemmelsen om anvendelsesområdet ved et klart udgangspunkt om regulering af gassystemet (§ 2, stk. 1) og herudover også en række andre forhold (§ 2, stk. 2).

De foreslåede nyaffattelser vil medføre, at lovens anvendelsesområde vil fremgå mere tydeligt af § 2, stk. 1, mens videre forhold vil være omfattet af § 2, stk. 2.

Dermed vil der være tale om en mere systematiseret tilgang, hvor bestemmelserne i § 2, stk. 2-7 netop vil være undtagelser til udgangspunktet i § 2, stk. 1.

Nyaffattelsen vil dog ikke have materiel betydning for lovens anvendelsesområde, da loven allerede i dag regulerer transmission-, distribution-, lager- og LNG-virksomhed af naturgas (gassystemet), men også da loven herudover i en række konkrete undtagelser til udgangspunktet netop regulerer en række forhold uden for gassystemet (eksempelvis opstrømsanlæg) eller forhold ikke direkte relateret til selve infrastrukturen inden for gassystemet (forsyning).

Nyaffattelsen vil medføre, at lovens anvendelsesområde som hidtil er aktiviteterne knyttet til den del af gasinfrastrukturen, der betegnes som det danske gassystem, visse forhold vedrørende handel med gas og kundeforhold i tilknytning hertil, opstrømsanlæg og visse forhold vedrørende handel med gas, og visse forhold vedrørende bygasnet.

Det foreslåede vil dermed ikke i sig selv medføre udvidelser eller ændringer til lovens anvendelsesområde, da sådanne forhold følger af de konkrete materielle bestemmelser om eventuelle forhold uden for lovens udgangspunkt i den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 1.

Det bemærkes, at den foreslåede præcisering og systematisering af lovens anvendelsesområde, vil kunne åbne op for, at der i fremtiden vil kunne ske en eventuel lovteknisk forenklet udvidelse af lovens anvendelsesområde, såfremt dette måtte blive relevant.

Herved tænkes særligt på, hvis en forestående omstilling af gassystemet nødvendiggør regulering af forhold uden for gassystemet, som relaterer sig til eksempelvis produktion af brint med videre.

En sådan udvidelse kan dog kun ske gennem lovændring.

Til nr. 9

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at loven ikke finder anvendelse på transmissionsnet på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har tilslutning til det danske naturgasforsyningsnet.

Ved naturgasforsyningsnet i § 2, stk. 4, skal konkret forstås det danske gassystem, det vil sige såvel transmissionssystemet, distributionssystemerne, lagerfaciliteterne og potentielle LNG-faciliteter, på trods af at naturgasforsyningsnet ellers er en fællesbetegnelse for transmissions- og distributionsnet, jf. lovens § 6, nr. 15.

Det foreslås i § 2, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at betegnelsen naturgasforsyningsnet ændres til gassystem.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgasforsyningsnet dels ikke harmoniserer med den foreslåede systematisering af brugen af begreberne net og system, dels at begrebet anvendes inkonsekvent i lov om naturgasforsyning.

I § 2, stk. 4, anvendes begrebet naturgasforsyningsnet indholdsmæssigt anderledes end den almindelige brug af betegnelsen.

Begrebet dækker indholdsmæssigt over det danske gassystem, og dermed ikke kun om tilslutning til transmission og distribution, jf. definitionen af naturgasforsyningsnet i § 6, nr. 15.

Formålet med det foreslåede er således, at få en mere systematiseret og korrekt omtale af den relevante infrastruktur, der indholdsmæssigt er tale om i § 2, stk. 4.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at begrebet naturgasforsyningsnet i § 2, stk. 4, erstattes af begrebet gassystem.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer, da § 2, stk. 4, fortsat sikrer, loven ikke vil finde anvendelse på transmissionsnet (transmissionssystemer), som ikke er forbundet med det danske gassystem.

Ændringen vil dermed alene sikre, at der vil være tale om konsekvent og ensartet lovteknisk sprogbrug.

Til nr. 10

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har direkte indflydelse på det danske naturgasmarked, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.

Det foreslås i § 2, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, at betegnelsen naturgasmarked ændres til gasmarked.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasmarked i § 2, stk. 6, erstattes af gasmarked.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige, at det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens anvendelsesområde.

Betegnelsen gasmarked skal derfor som den hidtidige betegnelse naturgasmarked forstås som markedet for gas, der teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i gassystemet og anden gasinfrastruktur, omfattet af lovens anvendelsesområde.

Til nr. 11

Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at kommuner kan deltage i virksomhed omfattet af § 2.

Det følger herefter af de gældende bestemmelser i § 5, stk. 2-6, at kommunernes deltagelse efter stk. 1, jf. § 2, skal foregå på en række nærmere angivne måder og vilkår.

Det følger af den gældende bestemmelse § 5, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at distrbutionsvirksomhed kan udøves i kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, eller i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Anden virksomhed omfattet af § 2 skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan tillade, at en kommune varetager distributionsvirksomhed, eller at distributionsvirksomheden udøves i anden organisationsform.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at en kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, som kommunen varetager eller deltager i, eller som er begrundet i særlige forhold vedrørende udbredelsen af naturgas.

Tilsvarende gælder for Energinet.

En kommune kan endvidere deltage i produktion af biogas gennem et fælleskommunalt naturgasselskab, som eksisterede den 2. maj 2012.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at virksomhed omfattet af stk. 3 skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 5 stk. 5, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler vedrørende virksomhed omfattet af stk. 3, herunder om de aktiviteter, der kan udøves, og om regnskabs- og forretningsmæssige forhold.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan godkende et samarbejde mellem to eller flere kommunale fællesskaber, som udøver naturgasforsyningsvirksomhed efter stk. 1, om en fælles og samtidig afvikling af den gæld, som ved lovens ikrafttræden påhvilede fællesskaberne, herunder at de kommunale fællesskaber bidrager til hinandens gældsafvikling.

Det foreslås, at § 5, i lov om naturgasforsyning, ophæves.

For en uddybning af formål og baggrund henvises til punkt 3.1.6. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at de ikkerelevante kommunale hjemmelsbestemmelser i lov om naturgasforsyning ophæves.

Til nr. 12

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 1, at en direkte ledning defineres som en naturgasrørledning, der supplerer det sammenkoblede system.

Det foreslås i § 6, nr. 1, i lov om naturgasforsyning, at betegnelsen naturgasrørledning ændres til gasrørledning.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasrørledning i § 6, nr. 1, erstattes af gasrørledning.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der ikke er indholdsmæssig forskel mellem en direkte naturgasrørledning og en direkte gasrørledning, når den supplerer det sammenkoblede system, som omfattet af loven.

Betegnelsen gasrørledning skal som den hidtidige betegnelse naturgasrørledning forstås som en rørledning, der supplerer det sammenkoblede system.

Til nr. 13

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at distribution defineres som transport af naturgas via lokale eller regionale ledningsnet med henblik på levering til kunder.

Det foreslås i § 6, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at defintionen nyaffattes således, at distribution defineres som transport af gas med behørig gaskvalitet i distributionssystemer med lavt tryk.

Baggrunden for det foreslåede er, at der generelt foreslås en begrebsforenkling.

Formålet er således, at hidtil overflødig information i forhold til lov om naturgasforsynings systematik ikke længere bør fremgå, og at bestemmelsen således vil have fokus på lavt tryk (i modsætning til højtryk for transmission), samt at bestemmelsen vil fokusere på behørig kvalitet frem for naturgaskvalitet og endelig, at omtalen af fossil naturgas ændres til gas.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. og 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede nyaffattelse af definitionen af distribution i § 6, nr. 2, vil medføre, at begrebet distribution forenkles.

Betegnelsen distributionssystem skal som det hidtidige distributionsnet forstås som en række rørledninger og tekniske anlæg af varierende design, lavt tryk og formål inden for et distributionsområde.

Betegnelsen behørig gaskvalitet skal som den hidtidige betegnelse naturgaskvalitet, forstås som den givne gaskvalitet der gælder for gassammensætningen i distributionssystmer, som fastlægges i henhold bekendtgørelse nr. 230 af 21. marts 2018 om gaskvalitet.

Nyaffattelsen vil endvidere medføre, at formuleringen om levering til kunder ikke medtages fremadrettet.

Dette da der kan opstå tvivl om tilslutning af (store) kunder på transmissionsniveau.

Nyaffattelsen vil herudover medføre, at formuleringen om regionale ledningsnet ikke medtages fremadrettet.

Dette da der ikke i henhold til lov om naturgasforsynings systematik og regulering ikke findes såkaldte regionale ledningsnet.

Enten skal infrastrukturen typisk henregnes til distributions- eller transmissionsniveau.

Nyaffattelsen vil endelig medføre, at betegnelsen gas anvendes frem for den hidtidige om naturgas.

Til nr. 14

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 3, i lov om naturgasforsyning, at distributionsnet defineres som lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 4, i lov om naturgasforsyning, at et distributionsselskab defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distributionsfunktionen.

Det foreslås i § 6, nr. 3, i lov om naturgasforsyning, at definitionen nyaffattes således, at et distributionsselskab defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distribution, er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre distributionssystemerne på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af gas.

Det foreslås i § 6, nr. 4, i lov om naturgasforsyning, at definitionen nyaffattes således, at et distributionssystem defineres som lavtryksledninger med tilhørende nødvendige tekniske anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke bygasnet.

Det foreslåede vil medføre, at definitionen af et distributionsselskab nyaffattes med eksplicit omtale af de overordnede gældende målsætninger og egenforpligtelser, der følger af at være infrastrukturselskab i gassektoren.

De implicitte opgaver for infrastrukturselskaber (distributionsselskaber) medtages således i nyaffattelsen af definitionen.

Ved udfoldelsen af de implicitte forhold vil definitionen af et distributionsselskab være systematiseret i forhold til definitionen af et transmissionsselskab, sådan som det også fremgår af gasdirektivet.

Der vil ikke i forbindelse med nyaffattelsen blive tale om nye opgaver eller ændrede forhold i forhold til den hidtidige definition af et distributionsselskab.

Det foreslåede vil medføre en eksplicitering af distributionsselskabers forpligtelser til dels af drive og vedligeholde selskabets distributionsinfrastruktur, men også til dels at undersøge markedsbehovet for mere kapacitet eller tilpasninger af eksisterende infrastruktur.

Det foreslåede italesætter således, at et distributionsselskab skal forvalte sin distributionsinfrastruktur på en hensigtsmæssig måde, der understøtter infrastrukturens funktion – at distribuere gas.

Det foreslåede vil for så vidt muligt systematisere og ensrette principielle, ensartede bestemmelser om infrastrukturselskaber i gassektoren.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse, at der til distributionssystemet skal medregnes tilhørende nødvendige tekniske anlæg til transport af gas.

Sådanne anlæg omfatter eksempelvis måle og regulérstationer og kompressorstationer, der samlet betegnes som nødvendige tekniske anlæg.

Det bemærkes, at sådanne anlæg også i forhold til den gældende betegnelse, distributionsnet, implicit har været medregnet som en del af distributionssystemerne.

Formålet er således at fremhæve og tydeliggøre, at distributionssystemer ikke alene består af rørledninger, men også tilhørende nødvendige tekniske anlæg.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger endvidere af den foreslåede nyaffattelse, at lov om naturgasforsynings sondring mellem distributionssystemer over for transmissionssystemer (lavt tryk over for højt tryk) fremadrettet vil fremgå af definitionen af distributionssystemer.

Formålet er således at systematisere højtryksrørledninger (opstrøm og transmission) over for lavtryksrørledninger (distribution).

Det foreslåede vil medføre, at distributionssystemer vil blive defineret som lavtryksledninger med tilhørende nødvendige tekniske anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke bygasnet.

Nyaffattelsen vil sikre, at der vil være en bedre ensartethed og systematik i lov om naturgasforsyning ved konsekvent brug af systembegrebet.

Sondringen over for transmissionssystemet vil fremadrettet være en tryksondring frem for benævnelsen af lokal eller regional infrastruktur, som for lov om naturgasforsynings systematik er irrelevant, da der typisk enten er tale om distributionsledninger eller transmissionsledninger.

Betegnelsen distributionssystem skal således fortsat forstås som den hidtidige betegnelse af distributionsnet, men med en mere dækkende beskrivelse af indholdet.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 15

Den gældende bestemmelse i § 6, nr. 7, i lov om naturgasforsyning, indeholder en definition af begrebet »forsyningspligtigt selskab«.

Det foreslås, at definitionen i § 6, nr. 7, i lov om naturgasforsyning, ophæves.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 30, hvor det foreslås at indføre en leveringspligt for gasleverandører, som vil skulle erstatte den nuværende forsyningspligt, og i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 60, hvor det foreslås at ophæve kapitel 4 (om forsyningspligtig virksomhed) i lov om naturgasforsyning.

Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark udløber den 31. marts 2023, og den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 7, vil derfor først skulle gælde fra den 1. april 2023, jf. lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.

Til nr. 16

Det følger af gældende ret, at der ikke findes en definition af gasleverandør og gasselskab i lov om naturgasforsyning, mens naturgasleverandør og naturgasselskab er defineret i § 6, nr. 16 og 17, der dog foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 16, i lov om naturgasforsyning, at en naturgasleverandør defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyningsfunktionen, det vil sige såvel forsyningspligtige selskaber som andre selskaber, der sælger naturgas.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 17, at et naturgasselskab defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af naturgas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.

Det foreslås i § 6, nr. 8, i lov om naturgasforsyning, at en gasleverandør defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyning med gas.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven, samtidig med at definitionen forenkles ved at undlade benævnelse af forsyningspligtige selskaber.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Det forslåede vil medføre, at betegnelsen naturgasleverandør erstattes af gasleverandør.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da betegnelsen gasleverandør som den hidtidige betegnelse naturgasleverandør skal forstås som juridiske eller fysiske personer, der varetager forsyning (handel med gas), inklusive den eller de gasleverandører der indtil ophævelsen af forsyningspligten er forsyningspligtig.

Naturgasleverandører omfattet af den tidligere definition i lovens § 6, nr. 16 vil således fremadrettet blive betegnet som gasleverandører.

Det foreslås i § 6, nr. 9, i lov om naturgasforsyning, at et gasselskab defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven, samtidig med at definitionen forenkles ved at undlade benævnelse af forsyningspligtige selskaber.

Forsyningspligtigeselskaber vil dog fortsat indtil ophævelsen af forsyningspligten blive betegnet som en gasleverandør.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Det forslåede vil medføre, at betegnelsen naturgasselskab erstattes af gasselskab.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da betegnelsen gasselskab som den hidtidige betegnelse naturgasselskab skal forstås som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdsmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.

Naturgasselskaber omfattet af den tidligere definition i lovens § 6, nr. 17, vil således fremadrettet blive betegnet som gasselskab.

Til nr. 17

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, at en »forbruger« er defineret som en »kunde, som køber naturgas til eget forbrug«.

»Kunde« er selvstændigt defineret som »enhver fysisk eller juridisk person, som køber naturgas med henblik på videresalg eller eget forbrug«, jf. § 6, nr. 9, i lov om naturgasforsyning.

Det gældende forbrugerbegreb i loven dækker således både private forbrugere (fysiske personer) og erhvervsvirksomheder (juridiske personer), som køber gas til at dække deres forbrug i hjemmet eller i virksomheden.

Det er ikke i gældende ret en definition, som dækker den kategori af forbrugere, som den foreslåede leveringspligt i § 7 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 30 vil skulle gælde for.

Det foreslås i § 6, nr. 10 , i lov om naturgasforsyning, at en husholdningsforbruger defineres som »en forbruger, der køber gas til eget eller hovedsageligt til eget husholdningsforbrug«.

Formålet med at indføre definitionen er at få en forbrugerdefinition, som er dækkende for den kategori af forbrugere, som den foreslåede leveringspligt for detailmarkedet for gas vil skulle gælde for.

Den foreslåede definition vil supplere den gældende definition af forbruger i § 6, nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at den foreslåede leveringspligt vil komme til at gælde for forbrugere, som bruger gas til beboelsesformål, og for mindre forbrug af gas til erhvervsmæssig virksomhed, men hvor det erhvervsmæssige forbrug ikke er adskilt fra forbruget til beboelsesformål ved separate målinger eller lignende.

Der tænkes her særligt på personer, som har et kontor derhjemme, hvorfra de driver erhvervsmæssig virksomhed.

Det bemærkes, at begrebet »husholdningsforbruger« allerede er indført i elforsyningsloven i forbindelse med indførelsen af leveringspligten på elområdet, og formålet med den nye definition er således også at harmonisere forbrugerbegrebet for el og gas.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 10, i lov om naturgasforsyning, at lager defineres som et anlæg, der anvendes til oplagring af naturgas, og som ejes eller drives af et naturgasselskab, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således de kan udføre deres hverv.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 22, i lov om naturgasforsyning, at hvis et naturgasselskab får eller forventer at få alvorlige økonomiske og finansielle problemer på grund af sine mindsteaftageforpligtelser (take or pay-forpligtelser) i henhold til en eller flere kontrakter om køb af naturgas, kan det ansøge om en midlertidig undtagelse fra reglerne om adgang til systemet i § 18.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Det foreslås i § 6, nr. 10, og § 22, i lov om naturgasforsyning, at betegnelsen naturgasselskab ændres til gasselskab.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasselskab i § 6, nr. 10 og i § 22, erstattes af gasselskab.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige, at det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert injiceres og transporteres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Til nr. 19

Det følger af den gældende bestemmeles i § 6, nr. 13, i lov om naturgasforsyning, at LNG-facilitet defineres som en terminal, som anvendes til flydengørelse af naturgas eller import, losning og forgasning af LNG (flydende naturgas), herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring.

Det foreslås i § 6, nr. 13, i lov om naturgasforsyning, at (flydende naturgas) udgår.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den forklarende parentes i forhold til begrebet LNG vil udgå i § 6, nr. 13.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da flydende naturgas fremadrettet blot betegnes i henhold til lov om naturgasforsyning som flydende gas med behørig kvalitet.

Til nr. 20

De gældende bestemmelser i § 6, nr. 15-17, indeholder definitioner af begreberne naturgasforsyningsnet, naturgasleverandør og naturgasselskab.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 15, i lov om naturgasforsyning, at naturgasforsyningsnet defineres som fællesbetegnelse for transmissions- og distributionsnet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 16, i lov om naturgasforsyning, at en naturgasleverandør er enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyningsfunktionen, dvs. såvel forsyningspligtige selskaber som andre selskaber, der sælger naturgas.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 17, i lov om naturgasforsyning, at et naturgasselskab er enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af naturgas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.

Det foreslås i § 6, nr. 15-17, i lov om naturgasforsyning, at definitionerne ophæves.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 15, i lov om naturgasforsyning, om begrebet naturgasforsyningsnet, er ønsket om at forenkle og ensrette begrebsanvendelsen i lov om naturgasforsyning.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 15, vil medføre at begrebet naturgasforsyningsnet ophører med at finde anvendelse i lov om naturgasforsyning, og erstattes af eksplicit omtale af den relevante infrastruktur, som anvendelsen af begrebet i de materielle bestemmelser henviser til.

Den foreslåede ophævelse vil således ikke medføre materielle ændringer, men er af terminologisk karaktér.

Baggrunden for den foreslåede ophæveles af § 6, nr. 16 er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 16, vil medføre, at betegnelsen naturgasleverandør ophører med at finde anvendelse i lov om naturgasforsyning, og erstattes af den foreslåede nye definition af gasleverandør, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Baggrunden for den foreslåede ophæveles af § 6, nr. 17 er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 17, vil medføre, at betegnelsen naturgasselskab vil ophøre med at finde anvendelse i lov om naturgasforsyning, og erstattes af den foreslåede nye definition af gasselskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 21

Det følger af gældende ret, at snitflader og sammenkoblinger mellem de forskellige infrastrukturtyper inden for systemet, ikke tidligere har været omtalt eksplicit.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning, at et system defineres som alle transmissionsnet, distributionsnet, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes og drives af et naturgasselskab, herunder linepack og selskabets eller tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang til transmission, distribution og LNG.

Det foreslås i § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning, at der indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter de enkelte delelementer af systemet afgrænses over for hinanden ved brug af balanceringszoner og sammenkoblingspunkter.

Baggrunden for det foreslåede om sammenkoblingspunkter er, at lov om naturgasforsyning ikke tidligere eksplicit har indeholdt omtale af snitfladerne og sammenkoblingerne mellem de forskellige infrastrukturtyper.

Dermed har loven til tider været uklar i forhold til infrastrukturselskabernes forpligtelser inden for og over egen infrastruktur.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Sammenkobling af eksempelvis transmissionssystemet og distributionssystemerne vil med det foreslåede blive betegnet som sammenkoblingspunkter i lov om naturgasforsynings terminologi.

Dermed vil der terminologisk ske en ensretning med tilsvarende sammenkoblinger for grænseoverskridende transmissionssystemer, der i kraft af EU-reguleringen defineres som sammenkoblingspunkter, jf. art.

3, nr. 2, i Kommissionens forordning nr. 459/2017/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel om kapacitetsdelingsmekanismer i gastransmissionssystemer.

Sammenkoblingspunkter kan enten være fysiske eller gennem aftale fastsat virtuelt.

Ved infrastrukturselskabernes eventuelle aftaler om virtuelle sammenkoblingspunkter, kan snitfladerne mellem de forskellige infrastrukturtyper eksempelvis ændres i forhold til, hvordan de oprindeligt er designet - dette ved brug af operatørmodellen.

Operatørmodellen indbefatter, at der på en række nærmere aftaleretlige vilkår fastsættes en model for, hvordan en anden juridisk person eksempelvis kan drive infrastrukturen - men uden at ændre ejerskabet.

Der vil være tale om konkrete løsningsmodeller for konkrete forhold, som infrastrukturselskaberne måtte finde nødvendige.

I den forbindelse bemærkes, at infrastrukturselskaberne efter gældende ret ved sådanne ændringer, skal søge om tilladelse til at foretage sådanne ændringer, da de typisk betragtes som væsentlige ændringer af transmissionssystemet, og herunder kan have betydning for de priser og betingelser som infrastrukturselskaber fastsætter.

Herudover fremhæves også lov om naturgasforsynings klare udgangspunkt i § 30, stk. 2, om, at bevillingshavere til distributions-, transmission-, lager- og LNG-virksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter – dette uanset selskaber er undtaget fra krav om bevilling.

Operatørmodellen vil således kunne bringes i spil ved ansøgning og tilladelse efter § 30, stk. 3.

Baggrunden for det foreslåede om balanceringszoner er, at systematisere lov om naturgasforsynings udgangspunkter, såfremt der ikke som i dag er foretaget markedsudvikling ved først én balanceringszone for Danmark, og senere en fælles balanceringszone for Danmark og Sverige – Joint Balancing Zone.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Kodificeringen af udgangspunktet for princippet om balanceringszoner – principielt i tilfælde uden markedsudvikling med balanceringszoner for hver type delelement af infrastrukturen i gassystemet - har til formål at fastsætte klare snitflader og udgangspunkter for egenansvaret over hvert delelement af gassystemet.

Det bemærkes at balanceringszoner er et markedsbaseret værktøj, der kan finde anvendelse ud over et enkelt delelement i gassystemet.

En balanceringszone angiver således, hvordan balanceringen fungerer for såvel infrastrukturselskabet som markedsaktørerne inden for et givent område, og til tider for bestemte dele af infrastrukturen.

Balanceringszoner kan principielt være knyttet til fysiske sammenkoblingspunkter, jf. ovenfor, eller omfatte flere sammenkoblede infrastrukturtyper på tværs af sammenkoblingspunkter.

Eksempelvis en balanceringszone inden for det danske gassystem – på tværs af transmission, distribution og lager – eller eksempelvis en grænseoverskridende fælles balancezone med andre sammenkoblede gassystemer (Danmark og Sverige).

I den forbindelse bemærkes, at infrastrukturselskaberne efter gældende ret ved sådanne ændringer, skal søge om tilladelse til at foretage sådanne ændringer, da det kan have betydning for de priser og betingeler som infrastrukturselskaberne fastsætter.

Det foreslåede nye 2. pkt. i § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning, vil således medføre, at det tydeliggøres, at hvert delelement af gassystemet består af infrastruktur, der er sammenkoblet med anden infrastruktur.

Gassystemet som defineret i § 6, nr. 22, må for at kunne fungere sammen (sammenkoblet) nødvendigvis drives ud fra en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang, som dog alligevel fordrer klare snitflader mellem delelementerne, og med klare udgangspunkter for egenansvaret over hvert delelement af gassystemet.

Det foreslåede om sammenkoblingspunkt vil ikke medføre materielle ændringer, da eventuelle sammenkoblingsaftaler eller lignende mellem gasinfrastrukturselskaber ikke skal indgås på ny, eller på anden vis ændres som konsekvens af det foreslåede.

Det kan dog forekomme, at enkelte eksisterende aftaler eller uddrag heraf skal fremsendes til godkendelse hos de relevante myndigheder.

Endvidere vil det foreslåede medføre, at gasbranchen, gennem kodificeringen af brugen af betegnelsen sammenkoblingspunkt, vil have regulering, der også understøtter muligheder for virtuelle sammenkoblingspunkter, sådan som det blandt andet følger af begrebsanvendelsen for sammenkoblingspunker i EU-retten.

Det foreslåede om balanceringszoner vil medføre, at princippet om balanceringszoner vil fremgå som udgangspunktet ved afgrænsning af de enkelte dele af gassystemet.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der i forhold til gældende balancezoner ikke med optagelsen af begrebet balanceringszoner, skal foretages ændringer i de indgåede aftaler eller lignende.

Det foreslåede vil således alene sikre, at der principielt kan være flere balancezoner både for grænseoverskridende forhold, men også internt i Danmark, om end dette ikke er praksis.

Til nr. 22

Begrebet systemansvarlig virksomhed fremgår ikke i dag af lov om naturgasforsyning, selvom begrebet undertiden implicit finder anvendelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret se de almindelige bemærkninger punkt 3.1.3. til lovforslaget.

Det foreslås i den nye § 6, nr. 23, i lov om naturgasforsyning, at definere systemansvarlig virksomhed, som opgaver for et transmissionsselskab, der indbefatter det overordnede ansvar for at varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende system.

Baggrunden for det foreslåede er, at snitflader mellem de enkelte infrastrukturtyper i gassystemet styrkes, og at der herudover fortsat er brug for en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang på tværs af gassystemet.

Den foreslåede nye definition har således til formål, at sikre lov om naturgasforsyning eksplicit indeholder og sætter ord på opgaver, som grundlæggende rækker uden for egen infrastruktur og dermed går på tværs af gassystemet.

Det bemærkes, at den nye definition skal ses i sammenhæng med formaliseringen af det materielle indhold ved systemansvarlig virksomhed i lovforslaget, jf. lovforslagets § 1, nr. 44, hvorefter en række opgaver, der i dag varetages af transmissionsselskabet fremadrettet vil blive benævnt som systemansvarlige opgaver.

Den foreslåede nye definition vil medføre, at der inden for lov om naturgasforsynings systematik og terminologi fremadrettet kan sættes eksplicit ord på opgaver, som i dag varetages af transmissionsselskaber, men som relaterer sig til forhold uden for selskabets egen infrastruktur.

Sådanne opgaver i lov om naturgasforsyning vil fremadrettet blive kategoriseret som systemansvarlige virksomhedsopgaver.

Formaliseringen af omtalen af visse tværgående opgaver som systemansvarlige opgaver frem for som hidtil en transmissionsopgave, vil ikke medføre materielle ændringer.

Det foreslåede vil dog sikre, at det ultimative ansvar for at sikre en koordineret og helhedsorienteret tilgang til gassystemet på tværs vil hvile på den, der varetager systemansvarlige opgaver.

Det vil sige som i dag transmissionsselskabet.

Det foreslåede vil heller ikke medføre behov for anden organisering end hidtil, herunder efter de gældende regler i både lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.

Til nr. 23

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 24, i lov om naturgasforsyning, at et tilstødende naturgasforsyningssystem defineres som et anlæg, der indgår som en del af det samlede naturgasforsyningssystem, eller et større gasforsyningssystem, som i væsentligt omfang er tilkoblet det samlede naturgasforsyningssystem, men som ikke er en del af et transmissionsnet, et distributionsnet, et lager eller en LNG-facilitet.

Det foreslås, at definitionen i § 6, nr. 24, i lov for naturgasforsyning, ophæves.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgasforsyningsnet ikke harmoniserer med den foreslåede systematisering af brugen af begreberne net og system.

Formålet med det foreslåede er således, at få en mere systematiseret og korrekt omtale af den relevante infrastruktur.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at begrebet tilstødende naturgasforsyningssystem ophører med at finde anvendelse inden for lov om naturgasforsyning.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da den underliggende gasinfrastruktur, som begrebet dækker over de relevante steder i loven, vil blive medtaget eksplicit i lovteksten.

Til nr. 24

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 25, i lov om naturgasforsyning, at transmission defineres som transport af naturgas gennem net, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsrørledningsnet og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af naturgas, med henblik på levering af naturgas til kunder, men ikke forsyning.

Det foreslås i § 6, nr. 25, i lov om naturgasforsyning, at net ændres til transmissionssystemer og opstrømsrørledningsnet ændres til opstrømsanlæg.

Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur.

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Formålet med det foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net.

Konkret skal betegnelsen net i § 6, nr. 25, forstås som højtryksrørledninger.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det bemærkes om opstrømsrørledningsnet, at lov om naturgasforsyning i § 6, nr. 19 indeholder en defintion af opstrømsanlæg som opstrømsrørledningsnet og tilknyttet behandlingsanlæg på land, der drives samlet.

Formålet er derfor også, at sikre begrebet opstrømsanælg fremgår af definitionen af transmission, da der er tale om højtryksrørledninger som er regulatorisk adskilt som en del af (gas)systemet og så anden gasinfrastruktur.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net i § 6, nr. 25 vil blive erstattet af betegnelsen transmissionssystemer, og at opstrømsrørledningsnet erstattes af samlebetegnelsen opstrømsanlæg.

Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som systemet.

Betegnelsen transmissionssystemer skal som den hidtidige betegnelse net forstås som den overordnede infrastruktur, inklusive rør, anlæg og tekniske nødvendige installationer.

Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.

Betegnelsen opstrømsanlæg skal som den hidtidige betegnelse opstrømsrørledningsnet forstås som anden højtryksgasinfrastruktur end transmissionssystemer.

Til nr. 25

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 26, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsnet defineres som andre former for naturgashøjtryksrørledningsnet end opstrømsrørledningsnet.

Det foreslås i § 6, nr. 26, i lov om naturgasforsyning, at definitionen ophæves.

Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur.

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Formålet med det foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 26, vil medføre, at betegnelsen transmissionsnet vil ophøre med at finde anvendelse i lov om naturgasforsyning, og erstattes af den foreslåede nye definition af transmissionssystem, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.

Til nr. 26

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 27, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmissionsfunktionen.

Det foreslås i § 6, nr. 27, i lov om naturgasforsyning, at definitionen nyaffattes således, at et transmissionsselskab defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmission, er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre transmissionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelige efterspørgsel efter transmission af gas.

Baggrunden for det foreslåede er, at ethvert transmissionsselskab i dag er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen af sin infrastruktur, ligesom ethvert andet infrastrukturselskab omfattet af lov om naturgasforsyning.

Tilsvarende skal transmissionsselskaber også i dag sikre selskabernes transmissionssystem kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transmission af gas, ligesom ethvert andet infrastrukturselskab omfattet af lov om naturgasforsyning.

Formålet med ændringen er dermed at tydeliggøre i dag-gældende egenforpligtelser for infrastrukturselskaber, og samtidig for så vidt muligt systematisere og ensrette principielt ensartede bestemmelser om infrastrukturselskaber.

Det foreslåede vil medføre, at definitionen af et transmissionsselskab nyaffattes med eksplicit omtale af de overordnede målsætninger der følger af at være infrastrukturselskab i gassektoren.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, men vil sikre at der for så vidt muligt er tale om ensartet systematik mellem definition af og bestemmelser om infrastrukturselskaber og deres forpligtelser i henhold til lov om naturgasforsyning.

Betegnelsen transmissionsselskab skal således fortsat forstås som den hidtidige betegnelse af transmissionsselskab, men med udfoldelse af implicitte forpligtelser.

Det foreslåede vil medføre en eksplicitering af transmissionsselskabers forpligtelser til dels af drive og vedligeholde selskabets transmissionsinfrastruktur, men også til dels at undersøge markedsbehovet for mere eller tilpasninger af eksisterende infrastruktur.

Det foreslåede vil italesætte, at et transmissionsselskab skal forvalte sin transmissionsinfrastruktur på en hensigtsmæssig måde, der understøtter infrastrukturens funktion – at transportere gas.

Til nr. 27

Det følger af gældende ret, at der ikke findes en definition af et transmissionssystem i lov om naturgasforsyning, mens transmissionsnet er defineret i § 6, nr. 26, der dog foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 26, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsnet defineres som andre former for naturgashøjtryksrørledningsnet end opstrømsrørledningsnet.

Det foreslås i § 6, nr. 26, i lov om naturgasforsyning, at definitionen nyaffattes, således at et transmissionssystem defineres som højtryksrørledninger med tilhørende nødvendige tekniske anlæg til transport af gas med behørig kvalitet, men ikke opstrømsanlæg.

Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen transmissionsnet ikke systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur.

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Baggrunden for det foreslåede er endvidere, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede nye definition vil medføre, at definitionen af transmissionsnet vil blive erstattet af betegnelsen transmissionssystem.

Herved opnås en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net.

Fremadrettet vil tilhørende nødvendige anlæg også eksplicit fremgå af definitionen af transmissionssystem, hvilket før har været en implicit forståelse.

Herudover vil naturgas ikke længere fremgå af definitionen, men vil blive erstattet af gas med behørig kvalitet.

Endelig vil nyaffattelsen i stedet for begrebet opstrømsrørledningsnet i stedet anvende samlebetegnelsen opstrømsanlæg, jf. lovens § 6, nr. 19, for anden højtryksgasinfrastruktur, der ikke er transmissionsinfrastruktur.

Nyaffattelsen med det ændrede indhold i forhold til den hidtidige om transmissionsnet vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som systemet.

Betegnelsen transmissionssystem skal som den hidtidige betegnelse transmissionsnet forstås som den overordnede infrastruktur, inklusive rør, anlæg og tekniske nødvendige installationer, men ikke opstrømsanlæg.

Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk at ændre begrebsanvendelsen for system og net.

Betegnelsen gas med behørig kvalitet skal som den hidtidige betegnelse naturgas forstås som den givne kvalitet af gas, der teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i gasinfrastrukturen.

Til nr. 28

Det følger af den gældende overskrift til kapitel 2, i lov om naturgasforsyning, at kapitlet omhandler naturgasforbrugernes stilling.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 ændres til gasforbrugernes stilling.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 2, vil ikke medføre materielle ændringer, da der ikke vil være indholdsmæssig forskel mellem naturgasforbrugere og gasforbrugere som omfattet af loven.

Den ændrede overskrift skal således som den hidtidige angive indholdet for de følgende bestemmelser i kapitlet, der handler om forbrugernes (kundernes) stilling.

Til nr. 29

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal i bevillingsområdet mod betaling levere naturgas til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden gasleverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.

I så fald bliver forbrugeren forsynet med et reguleret gasprodukt (forsyningspligtproduktet), hvor gasleverandørens tillæg til markedsprisen bliver fastsat via et offentligt udbud.

Forsyningstilsynet kontrollerer løbende, at prisen på forsyningspligt-produktet er inden for det bud, som gasleverandøren vandt udbuddet på.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at enhver kan frit vælge naturgasleverandør.

Ved skift af naturgasleverandør må forbrugeren ikke opkræves gebyr.

Dvs. en forbruger kan vælge at bruge det frie gasmarked til selv at orientere sig på markedet og vælge et passende gasprodukt.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at enhver i områder udlagt til naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning og andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet, har ret til mod betaling at blive forsynet med naturgas fra et forsyningspligtigt selskab.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at retten til levering af naturgas fra et forsyningspligtigt selskab ikke omfatter forbrugere, som gør brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at forbrugere, som gør brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1, kan genindtræde i leveringen fra det forsyningspligtige selskab inden for rimelige frister og på rimelige vilkår.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, at bevillingspligtige selskaber, jf. kapitel 3 og 4 (om forsyningspligtige selskaber, red.) skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.

Dette gælder tilsvarende for virksomhed, der varetages af Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.

Med lovforslaget foreslås det at ophæve forsyningspligten og erstatte den med en generel leveringspligt for alle gasleverandører.

Formålet er at deregulere detailmarkedet og få en fri konkurrence og et frit marked, hvor alle forbrugere selv skal vælge deres gasprodukter.

Det foreslås derfor at nyaffatte § 7 .

Det foreslås i § 7 , 1. pkt., at en forbruger frit kan vælge gasleverandør og gasprodukt.

Den foreslåede bestemmelse vil indholdsmæssigt videreføre den gældende § 7, stk. 1, hvorefter enhver frit kan vælge gasleverandør og ikke kan opkræves gebyr ved leverandørskift.

Det foreslås dog, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå, at forbrugere frit kan vælge gasprodukt – dvs. forbrugeren skal kunne vælge frit mellem alle gasprodukter, som gasleverandørerne markedsfører og offentliggør på prisportalen for gasmarkedet.

Bestemmelsen pålægger ikke gasleverandørerne pligter.

Den giver derimod forbrugerne en mulighed for på kommercielle vilkår at indgå en aftale om levering af gas med en gasleverandør.

Formålet er at understøtte den frie konkurrence på gasmarkedet.

Det foreslås i § 7 , 2. pkt. , at forbrugeren ikke må opkræves gebyr, når forbrugeren skifter gasleverandør.

Den foreslåede bestemmelse vil indholdsmæssigt videreføre den gældende § 7, stk. 1, 2. pkt. Denne bestemmelse fastsætter, at en forbruger ikke må opkræves gebyr ved skift af naturgasleverandør.

Det foreslås i § 7 , 3. pkt ., at levering af gas til en forbruger forudsætter, at forbrugeren og gasleverandøren har indgået en aftale om levering af gas.

Den foreslåede bestemmelse har bl.a. til formål at understøtte leveringspligten, og bestemmelsen vil medføre, at forbrugere som udgangspunkt aktivt skal indgå en aftale om levering af gas for at modtage gas, når de eksempelvis flytter til en ny adresse.

Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 7 c om leveringspligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter leveringspligten vil træde i stedet for den hidtidige forsyningspligt og dermed sikrer husholdningsforbrugere en ret til, mod betaling, at få levereret gas.

Med forbruger forstås ligesom i lovens øvrige bestemmelser, enhver kunde, der køber gas til eget forbrug, herunder virksomheder og institutioner.

Som en konsekvens af, at levering af gas forudsætter en aftale, vil vilkår for levering af gas, herunder for opsigelse af aftalen i forbindelse med flytninger, priser m.v. som altovervejende udgangspunkt være forhold, som aftales mellem parterne.

I forhold til aftaler indgået mellem forbrugere (som defineret i forbrugeraftaleloven) og gasleverandører, vil forbrugeraftaleloven finde anvendelse.

Det bemærkes, at forbrugere efter gældende ret kan medbringe deres hidtidige kontrakt til en ny adresse, når de flytter efter aftale med deres gasleverandør.

Denne praksis forudsættes fortsat.

Der kan være tilfælde, hvor der ikke skal indgås aftale med en gasleverandør for at få leveret gas, eksempelvis hvis en person flytter til et ejendom, hvor gas er inkluderet i huslejen.

I øvrigt reguleres det i den foreslåede bestemmelse i § 7 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvem der hæfter for levering af gas til et aftagenummer, hvor der ikke foreligger en aftale om levering af gas - f.eks. i et lejemål i perioden mellem en fraflytning og en tilflytning.

Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark udløber den 31. marts 2023, og den foreslåede nyaffattelse af § 7 vil derfor først skulle træde i kraft den 1. april 2023, jf. lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 30

Til § 7 c

Lov om naturgasforsyning indeholder ikke en generel leveringspligt for gasleverandører, der leverer gas til husholdningsforbrugere.

Efter gældende ret er der både kommercielle gasprodukter og regulerede gasprodukter i form af et forsyningspligtprodukt og et efterfølgende gasprodukt, som normalt kaldes »tilbagefaldsproduktet«, jf. ovenfor og kapitel 4 i lov om naturgasforsyning.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab i bevillingsområdet skal levere gas til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.

Det foreslås, at forsyningspligten ophæves og erstattes af en generel leveringspligt for alle gasleverandører.

Formålet med ændringerne er at deregulere detailmarkedet og få en fri konkurrence og et frit marked, hvor alle forbrugere selv vil skulle vælge deres gasprodukter.

Det foreslås i § 7 c, stk. 1 , at en gasleverandør på anmodning fra en husholdningsforbruger og mod betaling skal levere ethvert gasprodukt, som gasleverandøren udbyder, til husholdningsforbrugeren, jf. dog stk. 2 og 5.

Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse på husholdningsforbrugere som defineret i § 6 , nr. 10 , jf. lovforslagets § 1, nr. 17, og gasleverandører, der leverer gas til husholdningsforbrugere.

For gasforbrugere, som ikke er husholdningsforbrugere, herunder erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, gælder de almindelige aftaleretlige regler i tilknytning til de øvrige bestemmelser i lov om naturgasforsyning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at enhver gasleverandør, som tilbyder at levere gas til husholdningsforbrugere, som udgangspunkt - mod betaling - skal levere ethvert gasprodukt, som en husholdningsforbruger anmoder om at få leveret i et distributionsområde, hvor gasleverandøren tilbyder gasproduktet.

Bestemmelsen er udtryk for en fravigelse af den almindelige aftaleret og indebærer således, at gasleverandører ikke kan opsige aftalen med en husholdningsforbruger.

Endvidere kan gasleverandører kun hæve en aftale, når betingelserne i det foreslåede stk. 4 er opfyldt.

Bestemmelsen vil udelukkende finde anvendelse på gasleverandører, som tilbyder levering af gas til husholdningsforbrugere.

Gasleverandørers levering af gas til virksomheder, institutioner m.v., som ikke er husholdningsforbrugere, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

Det vil derfor være muligt for en gasleverandør at opsige aftaleforholdet med en erhvervsvirksomhed eller en institution efter de vilkår og procedurer, der fremgår af leveringsaftalen eller anden lovgivning.

En gasleverandør anses for at tilbyde et gasprodukt, når produktet fremgår af virksomhedens hjemmeside og prisportalen for gaspriser.

Det bemærkes i den sammenhæng, at lovforslaget også indeholder bestemmelser, der kræver af gasleverandørerne, at de skal offentliggøre korrekte oplysninger om alle deres gasprodukter på egne hjemmesider og indberette disse produktoplysninger til den prisportal for gasmarkedet, som er nævnt i forslaget til en ny § 42 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 94.

Det skal klart fremgå hvilke gasprodukter, den enkelte gasleverandør tilbyder.

Gasleverandørerne vil efter den foreslåede bestemmelse have ret til at kræve betaling for deres gasprodukter.

Leverandørerne fastsætter deres priser på kommercielle vilkår, hvor andet ikke følger af loven.

Gasleverandører vil som udgangspunkt skulle levere ethvert gasprodukt, som de markedsfører inden for et distributionsområde, og leveringspligten omfatter alle husholdningsforbrugere inden for distributionsområdet.

En gasleverandør kan således ikke vælge at begrænse sin virksomhed til udelukkende at levere gas til husholdningsforbrugere i en afgrænset del af et distributionsområde.

Dermed forhindres det, at gasleverandører inden for et distributionsområde kan undlade at levere gas til husholdningsforbrugere i mindre centrale områder, herunder små øer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandører som udgangspunkt ikke vil kunne undlade at tilbyde et eller flere gasprodukter til enkelte husholdningsforbrugere eller kategorier af husholdningsforbrugere i distributionsområdet.

Formålet er at sikre, at gasleverandører ikke vil kunne prisdiskriminere mellem husholdningsforbrugerne.

Med bestemmelsen vil det således sikres, at en gasleverandør ikke vil kunne tvinge økonomisk svage husholdningsforbrugere til at aftage et gasprodukt, som koster mere end leverandørens øvrige gasprodukter.

Det foreslås i § 7 c , stk. 2, 1. pkt ., at en gasleverandør kan kræve, at husholdningsforbrugeren stiller sikkerhed som vilkår for at indgå en aftale om levering af gas eller for at fortsætte leveringen af gas, hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos husholdningsforbrugeren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en gasleverandør vil kunne kræve, at en husholdningsforbruger skal stille sikkerhed, eksempelvis i form af et depositum, eller en bankgaranti, som vilkår for at kunne indgå en leveringsaftale eller for at kunne fortsætte med at få leveret gas, hvis der er særlig grund til at forvente, at husholdningsforbrugeren ikke kan eller vil betale for levering af gas.

Der kan f.eks. være særlig grund til forvente dette, hvis forbrugeren er registreret som dårlig betaler eller flere gange har undladt at betale for leveret gas.

Bestemmelsen har til formål at give gasleverandørerne mulighed for at sikre, at de modtager betaling for den gas, de leverer til forbrugerne.

Den skal ses i sammenhæng med, at en gasleverandør efter den foreslåede bestemmelse i § 7 c, stk. 4, jf. nedenfor, kun kan hæve aftalen med en husholdningsforbruger, når gasleverandøren lovligt har krævet sikkerhedsstillelse fra husholdningsforbrugeren, fordi forbrugeren er vurderet til at være en dårlig betaler, og husholdningsforbrugeren ikke stiller den krævede sikkerhed.

Det bemærkes, at en gasleverandør ikke vil kunne kræve forudbetaling fra en husholdningsforbruger, der er vurderet til at være en dårlig betaler, samtidig med at leverandøren kræver, at forbrugeren stiller sikkerhed som betingelse for at indgå en aftale om levering af gas.

Dog vil der i situationer, hvor den dårlige betaler selv vælger et produkt, hvor forudbetaling er et standardmæssigt vilkår, kunne være et sammenfald mellem forudbetaling og krav om sikkerhedsstillelse.

Gasleverandøren vil skulle foretage en individuel vurdering af de enkelte forbrugere for at afgøre, om forbrugeren må forventes at mangle evnen elle viljen til at betale for gassen.

Det kan være et element i vurderingen, om husholdningsforbrugeren er registreret i RKI eller lignende registre, og om forbrugeren ikke kan identificeres i folkeregistret.

Det foreslås i § 7 c, stk. 2 , 2. pkt ., at sikkerhedens størrelse ikke må overstige gasleverandørens risiko for tab i det konkrete tilfælde og højst kan udgøre 5 måneders betaling.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at sikkerhedens størrelse står i forhold til den konkrete risiko, og bestemmelsen vil medføre, at der sættes en legal grænse for størrelsen, således at den aldrig må være højere end prisen for 5 måneders gasforbrug.

Dette skyldes, at der er stor forskel på risikoen afhængig af, hvor og hvordan vedkommende bruger gas.

Hvis der f.eks. er tale om en husholdningsforbruger, som har en timeaflæst måler, vil gasleverandøren have mulighed for at anmode distributionsselskabet om at afbryde gasforsyningen centralt, hvis dette skulle blive nødvendigt.

Distributionsselskabet vil kunne gennemføre en sådan afbrydelse meget hurtigt.

Hvis husholdningsforbrugeren derimod har en gasmåler, som kun kan afbrydes i husholdnings-forbrugerens hjem, vil det normalt være mere tidskrævende at få adgang til at afbryde gasmåleren.

Såfremt husholdningsforbrugeren nægter adgang til sit hjem, vil afbrydelse i sådanne tilfælde kræve fogedens hjælp.

I nogle retskredse kan der være en lang ventetid på at få bistand fra en foged.

Ved fastsættelsen af den maksimale grænse for, hvor høj sikkerhed, der kan stilles, er der taget højde for dette.

Det foreslås i § 7 c, stk. 2 , 3. pkt ., at gasleverandøren kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden gasleverandøren påbegynder eller fortsætter leveringen af gas.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at give gasleverandørerne en rimelig mulighed for at sikre betalingen, før de leverer deres ydelser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandøren - i tilfælde, hvor der kræves sikkerhedsstillelse efter 1. pkt. - kan kræve, at husholdningsforbrugeren stiller sikkerheden inden leveringen påbegyndes.

Det foreslås i § 7 c , stk. 3 , at en gasleverandør ikke kan hæve aftalen om levering af gas til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af gasforsyningen på grund af manglende betaling for gas, som allerede er leveret.

Den foreslåede bestemmelse har til formål og vil medføre, at husholdningsforbrugerne vil få en udvidet beskyttelse ved køb af gas i sammenhæng med den foreslåede leveringspligt i lovforslagets § 7 c, stk. 1.

Der er tale om en undtagelse fra det almindelige obligationsretlige princip om, at aftaler kan hæves, hvis der foreligger væsentlig misligholdelse fra den ene parts side.

Bestemmelsen vedrører ikke gasleverandørens adgang til at gøre brug af de øvrige misligholdelsesbeføjelser efter den almindelige obligationsret.

Det foreslås i § 7 c, stk. 4, 1. pkt ., at en gasleverandør efter varsel kan hæve en aftale om levering af gas til en husholdningsforbruger, såfremt gasleverandøren har stillet krav om sikkerhed efter stk. 2, og sikkerheden ikke er stillet inden for den frist, som gasleverandøren har fastsat.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandørerne vil få mulighed for at begrænse fremtidige tab på husholdningsforbrugere, som ikke stiller sikkerhed, hvis de er vurderet til at falde i kategorien dårlige betalere.

Hensynet bag kravet om, at ophævelse af kontrakten alene kan ske, hvis et berettiget krav om sikkerhedsstillelse ikke er efterkommet, er at sikre husholdningsforbrugeres ret til gasforsyning i videst muligt omfang.

Gasleverandører, der ønsker at begrænse deres fremtidige tab i forhold til husholdningsforbrugere, som er dårlige betalere, vil derfor først skulle anvende det mindre indgribende middel – nemlig at kræve, at forbrugeren stiller sikkerhed.

Gasleverandøren vil derfor kun kunne varsle, at aftalen vil blive ophævet, hvis forbrugeren ikke stiller sikkerhed.

Det bemærkes, at varslet for hævelse af aftalen og fristen for sikkerhedsstillelse kan blive nærmere reguleret i den bekendtgørelse, som klima-, energi- og forsyningsministeren efter forslaget til stk. 10 vil få hjemmel til at udstede, jf. nedenfor.

Det foreslås i § 7 c, stk. 4, 2. pkt ., at leveringsaftalen ikke kan hæves, såfremt der er indgået en anden aftale, som sikrer den fremtidige betaling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en leveringsaftale ikke kan hæves, såfremt der er indgået en anden aftale, som sikrer den fremtidige betaling.

Med anden aftale forstås en aftale, som er indgået ved en frivillig overenskomst fra begge parters side.

Det kan for eksempel være, at der på frivillig basis aftales forudbetaling, hvis husholdningsforbrugeren modtager gas efter en aftale, hvor forudbetaling ikke er et standardmæssigt vilkår.

Det foreslås i § 7 c , stk. 5 , at en husholdningsforbruger ikke kan kræve levering af gas fra en gasleverandør, der i medfør af det foreslåede stk. 4 har hævet sin aftale med husholdningsforbrugeren, før husholdningsforbrugeren har betalt det beløb, som husholdningsforbrugeren skylder for gas, som er leveret.

Den foreslåede bestemmelse præciserer omfanget af leveringspligten i de tilfælde, hvor en gasleverandør har hævet sin leveringsaftale med en husholdningsforbruger, og hvor husholdningsforbrugeren fortsat skylder gasleverandøren et beløb for levering af gas.

I sådanne tilfælde vil den berørte husholdningsforbruger ikke kunne påberåbe sig leveringspligten fra den gasleverandør, der retmæssigt har ophævet sin leveringsaftale i henhold til det foreslåede stk. 4 eller – hvis der er tale om en leveringsaftale, der er blevet hævet før bestemmelsens ikrafttræden - i henhold til de regler, som var gældende på tidspunktet for ophævelsen.

En ny aftale mellem de to parter vil kunne indgås, når husholdningsforbrugeren har betalt det beløb, forbrugeren skylder.

Bestemmelsen vil ikke finde anvendelse i forhold til gæld, som husholdningsforbrugeren skylder gasleverandøren for levering af en anden vare eller en anden tjenesteydelse end gas.

Det foreslås i § 7 c, stk. 6, 1. pkt ., at en gasleverandør kan foranstalte afbrydelse af gasforsyningen til husholdningsforbrugeren, når leverandøren ophæver aftalen efter stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en gasleverandør, som vil hæve en aftale efter stk. 4, vil kunne foranstalte afbrydelse af gasforsyningen til husholdningsforbrugeren.

Gasleverandøren vil kunne foranstalte afbrydelsen ved at anmode distributionsselskabet om at afbryde gasforsyningen.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 11 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, hvorefter distributionsselskabet vil skulle efterkomme en berettiget anmodning fra en gasleverandør om at afbryde gasforsyningen til et aftagenummer uden ugrundet ophold.

Det foreslås i § 7 c, stk. 6 , 2. pkt ., at forsyningen ikke kan afbrydes, hvis husholdningsforbrugeren modtager levering af gas fra en anden gasleverandør.

Den foreslåede bestemmelse har til formål så vidt muligt at undgå unødvendige afbrydelser af gasforsyningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsyningsafbrydelsen ikke vil kunne gennemføres, såfremt husholdningsforbrugeren på tidspunktet for den påtænkte forsyningsafbrydelse forsynes af en anden gasleverandør.

Husholdningsforbrugeren vil efter omstændighederne have ret til at indgå en ny aftale om levering af gas med en anden gasleverandør, inden forsyningsafbrydelsen iværksættes, og derved undgå afbrydelse, da leveringspligten fortsat finder anvendelse.

Hvis forbrugeren således har indgået en aftale med en anden gasleverandør, som er gyldig på det tidspunkt, hvor distributionsselskabet ellers ville afbryde gasforsyningen, kan distributionsselskabet ikke gennemføre forsyningsafbrydelsen.

Det foreslås i § 7 c, stk. 7 , at husholdningsforbrugeren afholder omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen efter stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at husholdningsforbrugeren vil skulle betale omkostningerne til forsyningsafbrydelsen.

Ved omkostninger forstås distributionsselskabets afbrydelsesgebyr samt evt.

omkostninger til tilkaldelse af en foged, hvis dette er nødvendigt for at gennemføre forsyningsafbrydelsen.

Baggrunden for bestemmelsen er, at årsagen til afbrydelsen er husholdningsforbrugerens manglende betaling.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at husholdningsforbrugeren har mulighed for at undgå at få sin gasforsyning afbrudt ved at betale rettidigt eller ved at indgå en ny aftale med en gasleverandør, inden forsyningen afbrydes.

Det foreslås i § 7 c, stk. 8 , at en gasleverandørs afvisning af at påtage sig leveringspligt over for en husholdningsforbruger kan indbringes for det private ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 3 i lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der sikres en klagemulighed for en husholdningsforbruger, der oplever, at en gasleverandør vægrer sig ved at indgå en leveringsaftale, enten generelt eller for det konkrete produkt, som husholdningsforbrugeren efterspørger.

Efter bestemmelsen vil husholdningsforbrugeren kunne indbringe en klage for det private ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 3 i lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven), dvs. aktuelt Ankenævnet på Energiområdet.

Såfremt en gasleverandør har afvist at indgå en leveringsaftale med en husholdningsforbruger, vil Ankenævnet ikke kunne sikre, at den ønskede aftale bliver indgået.

Husholdningsforbrugeren må finde en anden gasleverandør eller et andet produkt hos den samme gasleverandør.

Men Ankenævnet vil efterfølgende kunne behandle en klage.

Som udgangspunkt behandler Ankenævnet alene tvister om aftaler, som allerede er indgået, men der er blevet tilføjet en bestemmelse i vedtægterne for Ankenævnet (§ 2, stk. 3) efter indførelsen af en leveringspligt på elområdet, hvorefter en elhandelsvirksomheds afvisning af at påtage sig leveringspligt over for en husholdningsforbruger kan indbringes for Ankenævnet.

Der vil blive taget kontakt til Ankenævnet for at få en tilsvarende hjemmel for gas.

Det foreslås i § 7 c, stk. 9 , at Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleverandører overholder leveringspligten efter stk. 1-7.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med, at gasleverandørerne overholder leveringspligten.

Forsyningstilsynet er således ikke klageinstans, men vil kunne varetage sin tilsynspligt bl.a. ved at overvåge arten og antallet af klager til Ankenævnet på Energiområdet.

Det vil derved være muligt for Forsyningstilsynet at afdække, om der er et mønster i klagesagerne, enten på arten af klager eller på fordelingen af klager mellem de leveringspligtige gasleverandører.

Efter den gældende § 47 b, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, vil Forsyningstilsynet kunne give en virksomhed påbud om at levere gas til en husholdningsforbruger, som har anmodet om levering af et produkt, såfremt tilsynet viser, at gasleverandøren ikke overholder leveringspligten.

Hvis gasleverandøren ikke efterkommer påbuddet, vil virksomheden kunne straffes med bøde efter den gældende § 49, stk. 1, nr. 6, i lov om naturgasforsyning.

Det foreslås i § 7 c, stk. 10 , at klima, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2, 4 og 6. herunder nærmere krav til varsling og for forsyningsafbrydelser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2, 4 og 6.

Ministeren vil med hjemmel i stk. 10 kunne fastsætte regler om bl.a. sikkerhedsstillelse, varsling, og grundlæggende betingelser og rammer for, hvordan gasleverandører kan foranstalte forsyningsafbrydelser.

Sådanne regler vil både skulle sikre forbrugernes retssikkerhed og den leveringspligtige gasleverandørs legitime interesse i at begrænse sine tab.

Det forslås i § 7 c , stk. 11 , at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om undtagelser til leveringspligten efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre en fleksibel ramme for at kunne indføre justeringer eller undtagelser til leveringspligten i den foreslåede stk. 1, hvis det senere skulle vise sig at være hensigtsmæssigt eller nødvendigt.

Det foreslåede vil medføre, at ministeren vil få adgang til at fastsætte regler om undtagelse af visse ydelser fra leveringspligten.

Undtagelsen kan bl.a. være for kombinerede el- og gasprodukter eller produkter, som produceres og forbruges lokalt i afgrænsede eller lukkede systemer.

Det kunne f.eks. være lokale biogassystemer eller systemer til udvikling af andre gasser baseret på vedvarende energikilder.

Bestemmelsen skal også ses i lyset af, at der indføres en tilsvarende mulighed i elforsyningsloven som led i implementeringen af den såkaldte vinterpakke, hvor der blandt andet kan gives undtagelse fra leveringspligten for borgerenergifællesskaber og aggregatorer.

Der er ikke tilsvarende begreber på gasområdet, men det vurderes, at udviklingen på gasmarkedet vil betyde, at der på sigt kan opstå et behov for evt.

at undtage visse produkter fra leveringspligten, herunder for de nye VE-fællesskaber, der er introduceret i VE II-direktivet.

Til § 7 d

Der er ikke bestemmelser i den gældende lov om naturgasforsyning, som fastslår, hvem der skal betale for levering af gas under forskellige omstændigheder som f.eks. når en forbruger flytter fra et aftagenummer, og der ikke samtidig er indgået en ny aftale om levering af gas til aftagenummeret.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 7 d i lov om naturgasforsyning, der fastsætter, hvem der skal betale for levering af gas til et aftagenummer under forskellige forudsætninger.

Formålet med § 7 d er at sikre, at der ikke opstår tvivl om, hvem der skal betale for leveringen, f.eks. når forbrugere flytter.

Udgangspunktet i det foreslåede er, at levering af gas vil forudsætte, at forbrugeren og gasleverandøren aktivt har indgået en aftale om levering efter § 7, som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 29.

Særligt når forbrugere flytter adresse, kan der dog opstå tvivl om, hvem der skal betale for levering af gas til den adresse, der fraflyttes – herunder hvilken gasleverandør, der skal levere gas, og på hvilke vilkår leveringen skal ske.

Det foreslås i § 7 d, stk. 1, 1. pkt ., at ejeren af en ejendom skal betale for levering af gas til et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele heraf, i henhold til stk. 2-7.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejeren af en ejendom skal betale for levering af gas til et aftagenummer, der forsyner ejendommen, i de tilfælde hvor der ikke foreligger en aftale efter den foreslåede § 7.

Betalingsforpligtelsen hænger sammen med, at der vil skulle indgås en aftale med en gasleverandør for at få leveret gas efter forslaget til § 7.

Ejerens betalingsforpligtelse efter de foreslåede bestemmelser i stk. 2-7 er således ikke relevant i de tilfælde, hvor ejeren selv har indgået en aftale om levering af gas til aftagenummeret.

Her vil ejerens pligt til at betale følge af den indgåede aftale.

Det foreslås i § 7 d , stk. 1 , 2. pkt ., at betalingsforpligtelsen ikke indtræder, hvis ejeren selv eller en anden forbruger har indgået en aftale om levering af gas til aftagenummeret i medfør af § 7.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejeren ikke vil være forpligtet til at betale, hvis der er indgået en aftale med en anden forbruger om forsyning til aftagenummeret.

Dette vil typisk være tilfældet i lejemål, hvor lejere indgår aftaler med en gasleverandør om forsyning af lejemålet.

Bestemmelsen indebærer, at en lejer, som har indgået aftale om levering af gas til et aftagenummer, betaler til gasleverandøren efter aftalen, så længe lejerens aftale med gasleverandøren er gyldig.

Det foreslås i § 7 d, stk. 2 , at hvis en forbruger opsiger sin aftale om levering af gas med en gasleverandør, og der ikke er indgået en ny aftale om levering af gas til aftagenummeret, så skal gasleverandøren uden ugrundet ophold sende en meddelelse herom til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandøren vil blive forpligtet til - uden ugrundet ophold - at meddele ejeren af en ejendom, der forsynes via et aftagenummer, hvis gasleverandørens leveringsaftale til aftagenummeret er opsagt, og der ikke er indgået en ny aftale om levering af gas til aftagenummeret.

Det typiske anvendelsesområde for bestemmelsen forventes at være situationer, hvor den hidtidige forbruger fraflytter en adresse, og tilflytteren endnu ikke har indgået en aftale om levering af gas fra indflytningstidspunktet.

Dette kan både være tilfældet i forbindelse med, at en ejendom sælges og i forbindelse med, at en tidligere lejer på en ejendom fraflytter ejendommen.

Endvidere forventes bestemmelsen anvendt, når et lejemål står ubeboet i en periode mellem to lejere.

Når forbrugere skifter gasprodukt eller gasleverandør uden at flytte adresse, vil bestemmelsen normalt ikke være relevant, da forbrugeren i de tilfælde typisk vil indgå en aftale med en ny gasleverandør, før aftalen med den hidtidige gasleverandør opsiges.

Bestemmelsen i stk. 2 vil således kun finde anvendelse, hvis der på opsigelsestidspunktet ikke er tilmeldt en forbruger på det pågældende aftagenummer, hvor leveringen vil blive påbegyndt til udløbet af den opsagte aftale.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der indgås en aftale om levering af gas til aftagenummeret, samt at gøre ejeren af ejendommen opmærksom på, at denne vil blive bundet af en kontrakt efter forslaget til stk. 3.

Det eventuelle mellemværende, der kan opstå mellem lejer og ejer, hvor lejeren hæfter efter lejekontrakten, reguleres ikke i lov om naturgasforsyning.

Det er den gasleverandør, der senest har haft en aftale om levering af gas til aftagenummeret, som vil blive forpligtet af bestemmelsen.

Gasleverandøren vil kunne opfylde forpligtelsen efter forslaget til stk. 2 ved at give meddelelse til den person, der efter gasleverandørens bedste kendskab på baggrund af opslag i offentlige registre, f.eks. tinglysningssystemet, ejer den ejendom, som forsynes via aftagenummeret på opsigelsestidspunktet.

I tilfælde hvor opsigelse sker i umiddelbar forbindelse med et salg af ejendommen, vil gasleverandøren tilsvarende kunne opfylde sin forpligtelse efter forslaget til stk. 2, hvis meddelelsen sendes til den ejer, som fremgår af offentlige registre på tidspunktet for modtagelse af opsigelsen.

Dette gælder, selvom denne muligvis ikke længere er ejer af ejendommen, når den opsagte aftale udløber.

Gasleverandøren vil ikke umiddelbart have kendskab til, hvorvidt der er tale om et salg af ejendom, og skal derfor kunne henholde sig til oplysningerne i offentlige registre.

Kravet om, at meddelelsen skal sendes uden ugrundet ophold skal sikre, at gasleverandørerne ikke bliver nødt til at fastsætte unødigt lange opsigelsesvarsler for forbrugerne i deres leveringsaftaler.

Det bemærkes, at der i dag gælder korte varsler i de tilfælde, hvor en forbruger fraflytter sin adresse, og det antages, at disse korte varsler vil kunne bibeholdes - også efter at forsyningspligten er ophævet.

Ved vurderingen af, om der er tale om ugrundet ophold, vil det kunne tages i betragtning, at gasleverandøren kan have en begrundet interesse i at vente nogle få dage med at sende meddelelsen, for at se, om der hurtigt vil blive tilmeldt en ny forbruger på aftagenummeret.

Gasleverandøren kan få oplysninger fra distributionsselskabet om de indberettede leverandørskift på aftagenummeret og datoen for leverandørskift.

Hvis der er indgået en ny aftale med en anden gasleverandør om levering til aftagenummeret, idet der er indberettet leverandørskift på aftagenummeret til distributionsselskabet, vil der ikke skulle sendes en meddelelse til ejeren efter stk. 2.

Dette forventes at give gasleverandørerne et øget incitament til at indberette leverandørskift til distributionsselskabet hurtigst muligt.

Såfremt gasleverandøren ønsker at vide, om forbrugeren er ejer af ejendommen, så vil leverandøren kunne anmode gaskunden om at oplyse om dette forhold i forbindelse med aftaleindgåelsen.

Det foreslås i § 7 d , stk. 3, 1. pkt ., at meddelelsen efter stk. 2 som minimum skal indeholde en frist på mindst 5 hverdage til at ejeren kan sørge for, at der indgås en ny aftale om levering af gas.

Bestemmelsen vil medføre, at ejeren vil få en frist på mindst 5 hverdage, fra meddelelsen efter stk. 2 er kommet frem, til at sørge for, at der indgås en ny leveringsaftale med en gasleverandør til aftagenummeret, hvis ejeren ikke ønsker at blive bundet af den fremsendte kontrakt.

Fristen vil skulle fremgå af meddelelsen, og gasleverandøren vil have bevisbyrden for, at meddelelsen er kommet frem.

Vurderingen af, hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem, følger dansk rets almindelige regler.

Ejeren vil kunne sørge for, at der indgås en ny aftale om levering af gas til aftagenummeret ved selv at indgå en leveringsaftale med en gasleverandør.

Endvidere vil ejerens hæftelse bortfalde efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., hvis en anden person, f.eks. en lejer, indgår en aftale om levering af gas til aftagenummeret inden fristens udløb.

Det foreslås i § 7 d, stk. 3 , 2. pkt ., at meddelelsen skal indeholde en aftale om levering af gas til aftagenummeret, og det skal fremgå, at ejeren bliver bundet af denne aftale, hvis der ikke inden udløbet af fristen er indgået en anden aftale om levering af gas fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at meddelelsen efter det foreslåede stk. 2 vil skulle indeholde en leveringsaftale til aftagenummeret.

Endvidere vil meddelelsen skulle oplyse om retsvirkningen af, at der ikke indgås en ny aftale eller anmodes om, at forsyningen bliver afbrudt.

Hvis der ikke inden den nævnte frist på 5 hverdage er indgået en aftale om levering af gas fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, vil ejeren således blive bundet af den fremsendte aftale.

Kravene til de oplysninger, der skal fremgå af aftalen, sikrer, at en ejer, der ikke selv vælger et gasprodukt, ved på hvilke vilkår og over for hvilken gasleverandør, ejeren hæfter for leveringen af gas.

Hvis ejeren er en forbruger efter lov nr. 1457 af 17. december 2013 (lov om forbrugeraftaler), vil gasleverandøren i forbindelse med indgåelsen af aftalen skulle iagttage oplysningspligten i lov om forbrugeraftaler, ligesom aftalen vil blive omfattet af lovens 14 dages fortrydelsesret, såfremt der er tale om et fjernsalg, hvilket ofte vil være tilfældet, hvis aftaleindgåelsen er sket ved brug af et fjernkommunikationsmiddel, f.eks. telefon, internet, brev m.v. Hvis en forbruger gør brug af sin fortrydelsesret, er det en betingelse for, at forbrugeren kan pålægges at betale for den del af ydelsen, som allerede er leveret, at aftalens opfyldelse på forbrugerens udtrykkelige anmodning er påbegyndt inden fortrydelsesfristens udløb efter § 25 i lov om forbrugeraftaler.

Da forbrugeren ikke kan give sin udtrykkelige anmodning ved stiltiende accept, vil forbrugeren ikke på grundlag af den aftale, som er fremsendt efter forslaget til stk. 3, kunne pålægges at betale for den del af ydelsen, som er leveret inden fortrydelsesfristens udløb.

Hvis indgåelsen af aftalen sker med stiltiende accept af den aftale, der er fremsendt efter stk. 3, og forbrugeren ikke gør brug af sin fortrydelsesret inden for de 14 dage, vil forbrugeren hæfte på grundlæg af aftalen, dog tidligst fra udløbet af fristen på 5 dage efter 1. pkt.

I mange tilfælde vil ejeren dog ikke være omfattet af definitionen af en forbruger i lov om forbrugeraftaler, eksempelvis hvis der er tale om en professionel udlejer eller en virksomhed, der anvender gas som led i sin produktion m.v. I disse tilfælde vil ejeren ikke have en fortrydelsesret.

Det bemærkes, at de almindelige krav til aftaler i kapitel 3 i lov om forbrugeraftaler og i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014 om forbrugeraftaler om levering af naturgas også vil gælde for aftaler efter forslaget til stk. 3, når der er tale om en forbruger i forbrugeraftalelovens forstand.

Ønsker ejeren ikke at blive bundet af den fremsendte aftale, kan ejeren af en ejendom som anført indgå en anden aftale om levering fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber.

Der er aftalefrihed med hensyn til, hvornår leveringen skal starte efter en sådan aftale.

Hvis leveringen efter den anden aftale skal starte senere end tidspunktet, hvor den opsagte aftale udløber, vil betalingsforpligtelsen følge den foreslåede stk. 6, indtil leveringen efter den anden aftale starter.

Det foreslås i § 7 d, stk. 3 , 3. pkt ., at meddelelsen herudover skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvorfra ejeren bliver bundet af den fremsendte aftale.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandøren skal fastsætte det tidspunkt, hvor ejeren vil blive bundet af aftalen.

Det foreslås i § 7 d, stk. 3 , 4. pkt ., at tidspunktet tidligst kan fastsættes til tidspunktet for udløbet af fristen på 5 hverdage, medmindre andet er aftalt.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre og vil medføre, at ejeren tidligst vil kunne blive bundet af aftalen ved udløbet af fristen på 5 hverdage.

Aftalen kan dermed ikke – hvis aftalen indgås ved stiltiende accept – få gyldighed forud for dette tidspunkt.

Hæftelsen efter aftalen kan påbegyndes senere end fristen på 5 hverdage.

Dette vil typisk være relevant, hvis aftalen i forhold til den tidligere ejer først er opsagt til et senere tidspunkt og der således allerede sker betaling på aftalemæssigt grundlag

Det foreslås i § 7 d, stk. 4, 1. pkt ., at ejeren ikke bliver bundet af aftalen, hvis forsyningen til aftagenummeret på ejerens anmodning er blevet afbrudt inden udløbet af fristen efter stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at ejeren vil kunne undgå at blive bundet af den fremsendte aftale ved at anmode gasleverandøren om at sørge for, at gasforsyningen til aftagenummeret afbrydes.

Afbrydelse kan være relevant, hvis der er tale om et hus, som skal nedrives eller stå ubeboet i længere tid.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasforsyningen vil skulle afbrydes inden udløbet af 5-dages fristen, hvis ejeren ikke ønsker at blive bundet af kontrakten.

Såfremt ejeren har anmodet om få forsyningen afbrudt, men afbrydelsen endnu ikke er gennemført på tidspunktet for fristens udløb, vil ejeren blive bundet af den fremsendte kontrakt, indtil forsyningsafbrydelsen gennemføres.

Efter den foreslåede nye § 11 d, som er affattet ved lovforslaget § 1, nr. 38, skal distributionsselskabet efterkomme gasleverandørens anmodning om at få forsyningen afbrudt uden ugrundet ophold.

Det foreslås i § 7 d, stk. 4, 2. pkt ., at hvis ejeren anmoder gasleverandøren om at afbryde gasforsyningen, så skal gasleverandøren straks videresende anmodningen til distributionsselskabet.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en gasleverandør handler straks på en anmodning fra ejeren om at få gasforsyningen afbrudt, og bestemmelsen vil medføre, at gasleverandøren skal sørge for, at anmodningen straks bliver sendt til distributionsselskabet, som fysisk skal gennemføre afbrydelsen.

Det foreslås i § 7 d , stk. 5, 1. pkt ., at vilkårene for aftalen, herunder prisen, skal svare til vilkårene for et gasprodukt, som gasleverandøren markedsfører.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at vilkårene for aftalen efter forslaget til stk. 3, 2. pkt., vil svare til vilkårene for et gasprodukt, som gasleverandøren i øvrigt markedsfører.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandøren kan frit vælge hvilket af de markedsførte gasprodukter, leverandøren ønsker at tilbyde ejeren.

Der er således ikke pligt til at tilbyde det samme produkt, som den tidligere forbruger på adressen har fået leveret.

Ved »markedsført« forstås, at produktet fremgår af gasleverandørens egen hjemmeside og den offentlige prisportal, som gasleverandøren vil have pligt til at indberette sine produkter til efter den foreslåede bestemmelse i § 39 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 90.

Det foreslås i § 7 d, stk. 5 , 2. pkt ., at ejeren til enhver tid skal kunne opsige denne aftale med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejeren til enhver tid skal kunne opsige denne nye aftale med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Der kan dog indgås aftaler om kortere opsigelsesvarsler mellem ejeren og gasleverandøren.

Der vil ikke kunne knyttes en bindingsperiode til en sådan aftale.

Det foreslås i § 7 d , stk. 6 , at ejeren skal betale for levering af gas til aftagenummeret til den pris, som er fastsat efter den foreslåede § 39 d, fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, og indtil der sker levering i henhold til aftalen indeholdt i meddelesen efter stk. 2, i henhold til en anden aftale, eller indtil forsyningen er afbrudt.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastholde forbrugernes mulighed for at meddele fraflytning til deres gasleverandør med meget kort varsel.

Såfremt fraflytningen meddeles med kort varsel vil der ikke i alle tilfælde være tilstrækkelig tid til, at ejeren kan forpligtes til at indgå en aftale med gasleverandøren efter stk. 4.

Dette skyldes, at ejere, som er forbrugere i forbrugeraftalelovens forstand, skal have tilsendt de oplysninger, som forbrugeraftaleloven kræver, inden leveringen kan starte efter aftalen.

Desuden har forbrugerne en 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejeren vil skulle betale for forsyningen til aftagenummeret til en reguleret pris fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, og indtil ejeren bliver bundet af aftalen efter stk. 3, 2. pkt., eller til der påbegyndes levering efter en anden aftale, eller til forsyningen bliver afbrudt, jf. forslaget til stk. 4.

Bestemmelsen vil finde anvendelse i situationer, hvor en lejer er fraflyttet et lejemål og har opsagt sin aftale med kort varsel, således at gasleverandøren ikke har haft mulighed for at sende meddelelsen 5 hverdage inden hæftelsens overgang til ejeren efter stk. 1.

Bestemmelsen vil finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor der er enighed mellem gasleverandøren og den fraflyttende forbruger om, at aftalen er udløbet, uanset om de derved aftaler at fravige et opsigelsesvarsel i kontrakten.

Da der ikke efter stk. 6 er tale om en aftale, som indgås mellem forbrugeren og gasleverandøren, men derimod om en lovreguleret forpligtelse for ejeren til at betale gasleverandøren for gasforbruget på aftagenummeret i en begrænset periode, hvor der ikke er indgået en aftale om levering af gas, vurderes det, at der ikke er tale om levering på aftalemæssigt grundlag i forbrugeraftalelovens forstand.

Forbrugeraftaleloven finder derfor ikke anvendelse.

Den pris, som ejeren vil skulle betale for levering af gas til aftagenummeret, er den pris, som er fastsat efter § 39 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 90.

Af hensyn til, at ejeren skal kende sin retsstilling på forhånd, fastsætter og offentliggør Forsyningstilsynet hvert år prisen for levering af gas efter forslaget til stk. 6.

Det foreslås i § 7 d , stk. 7 , at gasleverandøren ikke kan anmode distributionsselskabet om at afbryde gasforsyningen til aftagenummeret uden ejerens accept, medmindre gasleverandøren ikke har været i stand til at få kontakt til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at undgå fysisk afbrydelse af gasforsyningen til en adresse, medmindre ejeren selv har anmodet om det.

Kun som en sidste udvej, når en gasleverandør forgæves har søgt efter en ejer i de tilgængelige registre, bør gasleverandøren kunne anmode distributionsselskabet om at afbryde gasforsyningen til en adresse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandøren ikke vil kunne afbryde gasforsyningen til aftagenummeret, medmindre det har vist sig at være umuligt for gasleverandøren at finde ejeren.

Det forudsættes således, at bestemmelsen kun vil blive anvendt som en nødløsning, når det ikke er muligt for gasleverandøren at finde ejeren.

I disse situationer giver bestemmelsen gasleverandøren mulighed for at anmode om afbrydelse for at begrænse sit tab ved levering af gas til aftagenummeret.

De detaljerede regler for forholdet mellem distributionsselskabet og gasleverandøren i forhold til afbrydelse, herunder krav til dokumentation for at der er tale om en berettiget anmodning, evt.

krav til kommunikationsform m.m., forudsættes fastsat i de brancheregler – som udgangspunkt i de eksisterende Regler for Gasdistribution, der sammen med Gasleverandøraftalen regulerer gasleverandørens samarbejde med distributionsselskabet om gasleverandørens levering af gas og distributionsselskabets transport af naturgas til forbrugere i Danmark gennem distributionsnettet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, at bevillingspligtige selskaber og Energinet, herunder Energinets helejede datterselskaber, skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.

Det foreslås i § 8 , at bevillingspligtige selskaber og Energinet skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre materielle ændringer i forhold til gældende ret.

Der er tale om en central bestemmelse, der fastsætter en række generelle og grundlæggende krav til bevillingspligtige selskaber i forhold til forbrugere – og ikke særlige krav til gasleverandører.

Bestemmelsens indhold foreslås derfor flyttet til en ny, selvstændig bestemmelse, idet både den gældende § 7 i lov om naturgasforsyning og lovforslagets foreslåede affattelse af § 7 særligt handler om forholdet mellem gasleverandører og forbrugerne – og især forholdet mellem forsyningspligtige gasleverandører og forbrugere.

Gasleverandører (med undtagelse af forsyningspligtige selskaber) skal ikke have bevilling for at udøve forsyningsvirksomhed.

Til nr. 31

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, nr. 1, at følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede system: Transmissionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt pålagte opgaver vedrørende naturgassikkerhed.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, nr. 2, at følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede system: Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i § 11, stk. 3, og § 14, stk. 1, nr. 3, samt pålagte opgaver vedrørende naturgassikkerhed.

Det foreslås i § 9, stk. 1, nr. 1, og 2, i lov om naturgasforsyning, at naturgassikkerhed ændres til gassikkerhed.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen naturgassikkerhed i § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres til gassikkerhed.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige, at det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Se de almindelige bemærkninger punkt 3.1.1.

Til nr. 32

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 a, 1. pkt., at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger naturgasforsyningsnettet, lagre og LNG-faciliteter i forsyningsområdet i fornødent omfang.

Det foreslås i § 10 a, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at naturgasforsyningsnettet, lagre og LNG-faciliteter ændres til systemet.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgasforsyningsnet dels ikke harmoniserer med den foreslåede systematisering af brugen af begreberne net og system.

De fire relevante infrastrukturtyper som omhandlet i § 10 a, er allerede defineret som systemet, jf. lovens § 6, nr. 22.

Formålet med det foreslåede er således, at få en mere systematiseret og korrekt omtale af den relevante infrastruktur, samtidig med at søge kendte begreber anvendt mere ensartet i forhold til den foreslåede anvendelse af begrebet system.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den eksplicitte omtale af de relevante infrastrukturtyper (naturgasforsyningsnettet, her dækkende over transmisisonssystemet og distributionssystemer, lagre og LNG-faciliteter) erstattes med begrebet system, jf. lovens § 6, nr. 22.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, men vil alene sikre, at der vil være tale om konsekvent, ensartet og lovteknisk enkelt sprogbrug.

Til nr. 33

Det følger af den gældende overskrift til kapitel 3, i lov om naturgasforsyning, at kapitlet omhandler naturgasforsyningsnet, LNG-faciliteter og lager.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 3 ændres til systemet, opstrømsanlæg og bygasnet.

Baggrunden for det foreslåede er, at kapitel 3 (§§ 10-23 a) indeholder bestemmelser om flere forhold, end hvad der ordlydsmæssigt er omfattet af den gældende overskrift.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.1. og 3.5.2. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 3, vil ikke medføre materielle ændringer, men vil sikre, der vil være en mere retvisende ordlyd af overskriften i forhold til kapitlets indhold.

Til nr. 34

Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at det samlede beløb efter stk. 1 og 2 opkræves hos de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber og fordeles mellem selskaberne i forhold til den mængde naturgas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i det foregående kalenderår.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at et distributionsnet, som ejes af en bevillingshaver, og ejerandele i distributionsselskaber, der ejer sådanne net (distributionsandele), udelukkende kan afstås til staten.

Det foreslås i § 11, stk. 1, § 30 a, stk. 4, og § 34, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at betegnelsen net ændres til systemer.

Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur.

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Formålet med det foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net vil blive erstattet af betegnelsen systemer i §§ 11, stk. 1, 30 a, stk. 4, og 34, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning.

Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som systemet.

Betegnelsen system skal i bestemmelserne som den hidtidige betegnelse net forstås som distributionssystemerne og transmissionssystemet.

Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.

Betegnelsen systemer i § 11, stk. 1, skal som den hidtidige betegnelse net forstås som distributionssystemer og transmissionssystemer, der afgrænses over for hinanden i forhold til forpligtelser for henholdsvis distributions- og transmissionsselskaber inden for egen infrastruktur.

Til transmissionssystemet skal henregnes den infrastruktur, som anvendes til at sammenkoble distributionssystemerne med transmissionssystemet.

For en nærmere uddybning og beskrivelse heraf henvises til punkt 3.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Betegnelsen systemer i § 30 a, stk. 4, skal som den hidtidige betegnelse net forstås som den infrastruktur gassen strømmer igennem, og som udgør grundlaget for fordelingen gebyrbeløbene i § 30 a, stk. 1 og 2.

Betegnelsen systemer dækker som hidtil over enten transmissionsinfrastruktur og distributionsinfrastruktur, men ikke opstrømsanlæg.

Betegnelsen systemer i § 34, stk. 1, 1. pkt., skal som den hidtidige betegnelse net forstås som distributionsinfrastruktur og ejerandele i sådan infrastruktur samt i sådanne selskaber.

Til nr. 35

Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 1, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder opretholde den fysiske balance i nettet.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 1, i lov om naturgasforsyning, at nettet ændres til systemet, jf. dog § 12, stk. 1, nr. 7 og 6 og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7.

Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur.

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Formålet med det foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Baggrunden for det forslåede er endvidere lovforslagets foreslåede ændringer til § 12 om transmissionsselskabers opgaver og § 14 om distributionsselskabers opgaver, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, 42, og nr. 48.

Hertil bemærkes, at infrastrukturselskaber ikke er forpligtede til at sikre gassens tilstedeværelse i infrastrukturen, jf. principielt herom i Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 5-7 (punkt 2.2.1.) Forpligtelsen til at sikre gassens tilstedeværelse, det vil sige den fysiske balance, påhviler i udgangspunktet systembrugerne (markedsaktørerne).

Alene i tilfælde, hvor der tale om nødvendige indgreb, eksempelvis af hensyn til sikkerhed eller lignende, kan infrastrukturselskaberne gribe ind med tiltag til at opretholde balancen i deres infrastruktur.

Denne nuance afspejles ikke tilstrækkeligt i den gældende formulering i § 11, stk. 1, nr. 1, fordi bestemmelsen implicit skal ses i sammenhæng med bestemmelserne for infrastrukturselskabers forpligtelser.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net vil blive erstattet af betegnelsen system, og at der i forhold til forpligtelserne om at opretholde den fysiske balance vil fremgå krydshenvisninger til transmissionsselskabernes og distributionsselskabernes forpligtelser.

Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som systemet.

Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.

Ændringerne vil endvidere sikre, at forpligtelsen for infrastrukturselskaberne til at opretholde den fysiske balance ordlydsmæssigt ikke misforstås som en ubetinget pligt til eksempelvis at sikre gassens fysiske tilstedeværelse for infrastrukturselskaberne.

Til nr. 36

Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 3, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder sikre måling af levering og aftag af naturgas i nettet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 2, at de i stk. 1 nævnte priser skal fastsættes efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte brugere af nettet og forbrugere giver anledning til.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 3, og § 37, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at nettet ændres til systemet.

Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur.

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Formålet med det foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen nettet vil blive erstattet af betegnelsen systemet.

Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som systemet.

Betegnelsen systemet skal i § 11, stk. 1, nr. 3, som den hidtidige betegnelse nettet forstås som det danske gassystem.

Betegnelsen brugere af systemet skal i § 37, stk. 2, som den hidtidige betegnelse brugere af nettet forstås som systembrugere, jf. lovens § 6, nr. 23.

Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.

Til nr. 37

Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder forsyne brugerne af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af naturgas, der transporteres gennem nettet.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning, at forsyne brugere af nettet ændres til give systembrugere og sammenkoblede selskaber, og nettet ændres til systemet.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugere af nettet i § 11, stk. 1, nr. 4, indholdsmæssigt svarer til begrebet systembrugere, som er defineret i lovens § 6, nr. 23.

Baggrunden er endvidere at betegnelsen forsyning er defineret i lovens § 6, nr. 6.

Baggrunden er herudover, at forpligtelsen til at give oplysning til brugere af nettet også dækker over den loyale oplysningsforpligtelse, der naturligt foreligger mellem infrastrukturselskaber, hvis infrastruktur er sammenkoblet og derfor skal drives sikkerhedsmæssigt forsvarligt, sammenhængende og helhedsorienteret.

Baggrunden er endelig, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur.

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Formålet med det foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De foreslåede ændringer vil medføre, at formuleringen om at forsyne brugere af nettet vil blive erstattet af formuleringen om at give systembrugere og sammenkoblede selskaber.

Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at allerede definerede begreber i lov om naturgasforsyning anvendes, og anvendes i rette sammenhæng.

Endelig vil det foreslåede ikke medføre materielle ændringer i forhold til oplysningsforpligtelser mellem sammenkoblede infrastrukturselskaber, da infrastrukturselskaberne allerede i dag arbejder sammen, herunder stiller måleoplysninger til rådighed for hinanden.

Oplysningsforpligtelserne vil fremadrettet blot fremgå mere eksplicit af loven.

Ved måledata i øvrigt, forudsættes det, at hvert infrastrukturselskab fortsat vil opretholde og overholde sine forpligtelser i henhold til databeskyttelsesreglerne.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen nettet vil blive erstattet af betegnelsen systemet.

Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som systemet.

Betegnelsen system skal som den hidtidige betegnelse net forstås som danske gassystem.

Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.

Til nr. 38

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal i bevillingsområdet mod betaling levere naturgas til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for at vælge en anden leverandør eller produkt, eller hvis leveringaftale om et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.

Det vil sige, at forbrugere, hvis leveringaftale med en gasleverandør ophører, f.eks. på grund af ophævelse, automatisk bliver forsyningspligtkunder uden at deres gasforsyning bliver fysisk afbrudt.

Da det med den foreslåede bestemmelse i § 7 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås at indføre en generel leveringspligt, der vil skulle træde i stedet for den gældende forsyningspligt-regulering, er der brug for nye bestemmelser, der kan regulere, hvordan gasforsyningen vil blive afbrudt, når det ikke længere vil skulle ske på anmodning fra den eller de gasleverandører, som har forsyningspligten.

Det foreslås i § 11 d, stk. 1, 1. pkt ., at distributionsselskaber uden ugrundet ophold skal efterkomme en anmodning fra en gasleverandør til et aftagenummer om at afbryde gasforsyningen til aftagenummeret.

Bestemmelsen hænger tæt sammen med den foreslåede bestemmelse i § 7 c, stk. 6, hvorefter gasleverandøren under visse omstændigheder kan foranstalte afbrydelse af forsyningen hos en husholdningsforbruger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandører selv vil kunne foranstalte afbrydelse af forbrugere over for distributionsselskaber.

Desuden vil gasleverandører kunne anmode om afbrydelse af gasforsyningen til forbrugere, som ikke er husholdningsforbrugere, når aftalen hæves, eksempelvis fordi forbrugeren misligholder aftalen.

Distributionsselskabet vil uden ugrundet ophold skulle efterkomme en gasleverandørs anmodning til distributionsselskabet om at afbryde gasforsyningen til en forbruger.

Gasleverandøren har ansvaret for, at anmodningen er berettiget, og leverandøren vil skulle friholde distributionsselskabet og forbrugeren for evt.

økonomiske tab som følge af, at anmodningen efterfølgende viser sig at være uberettiget.

De detaljerede regler for forholdet mellem distributionsselskabet og gasleverandøren i forhold til afbrydelse, herunder krav til tidsfrister, dokumentation for at der er tale om en berettiget anmodning, evt.

krav til kommunikationsform m.m., forudsættes fastsat i eksisterende brancheregler – dvs. som udgangspunkt i Regler for Gasdistribution, der sammen med Gasleverandøraftalen regulerer gasleverandørens samarbejde med distributionsselskabet om gasleverandørens levering af gas og distributionsselskabets transport af naturgas til forbrugere i Danmark gennem distributionsnettet.

Bestemmelsen ændrer ikke på, at distributionsselskabet fortsat vil skulle iagttage andre regler om forsyningsafbrydelser, herunder § 154 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, der kræver underretning af kommunen, hvis man får kendskab til, at et barn lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare, og Fødevareministeriets cirkulæreskrivelse nr. 11101 af 30. juni 1993 om meddelelse til politiet ved husdyrhold på ejendommen.

Det vurderes i denne forbindelse, at det er distributionsselskabet, der er bedst egnet til at vurdere disse forhold.

Det bemærkes, at det i øvrigt er hensigten, at der i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014 om forbrugeraftaler om levering af naturgas, som er udstedt med hjemmel i den gældende § 7 a i lov om naturgasforsyning, vil blive fastsat, at den forbruger, der har indgået aftale om forsyning via det aftagenummer, der skal afbrydes, skal underrettes, når en gasleverandør anmoder et distributionsselskab om at afbryde for gasforsyningen.

Det er hensigten, at dette vil skulle gælde i forhold til alle forbrugere - ikke kun husholdningsforbrugere.

Det foreslås i § 11 d, stk. 1 , 2. pkt ., at når afbrydelsen er gennemført, så skal distributionsselskabet oplyse gasleverandøren herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionsselskabet vil skulle oplyse gasleverandøren om afbrydelsen, når den er gennemført.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der kan forekomme tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at afbryde gasforsyningen, eksempelvis fordi børn eller dyr vil lide overlast, hvis gasforsyningen bliver afbrudt.

Gasleverandøren har krav på at vide, om der fortsat skal leveres gas til den relevante forbruger, og desuden er det nødvendigt for gasleverandøren at modtage denne oplysning for at opfylde sin pligt til at informere Forsyningstilsynet om gennemførte forsyningsafbrydelser efter den foreslåede stk. 2, jf. bemærkningerne hertil nedenfor.

Det foreslås, i § 11 d, stk. 2, at gasleverandører en gang om året indberetter alle gennemførte gasafbrydelser og begrundelserne for afbrydelserne som aggregerede oplysninger til Forsyningstilsynet i medfør af regler fastsat i henhold til § 42 e, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 94.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at give Forsyningstilsynet mulighed for at føre statistik med forsyningsafbrydelser på gasmarkedet og begrundelserne herfor.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandørerne årligt vil skulle indberette alle gennemførte gasforsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor til Forsyningstilsynet.

Indberetningerne vil skulle ske i aggregeret form, således at det ikke fremgår hvilke forbrugere, der er blevet afbrudt, da dette ikke vil være en nødvendig oplysning for Forsyningstilsynets statistik, og hensynet til forbrugerens interesse i hemmeligholdelse af oplysningen således vejer tungere.

Det skal fremgå af de indberettede begrundelser, om en afbrydelse er foretaget efter § 7 c, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 30 som omhandler en gasleverandørs ret til at foranstalte afbrydelse i situationer, hvor gasleverandøren har hævet aftalen efter varsel, fordi husholdningsforbrugeren ikke har stillet den sikkerhed for betaling, som gasleverandøren har krævet.

Det forudsættes, at reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) vil blive overholdt i forbindelse med den behandling af personoplysninger, der vil skulle ske som følge af den foreslåede § 11 d.

Til nr. 39

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om naturgasforsyning, at et transmissionsselskab i fornødent omfang skal tilslutte anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg), distributionsnet samt forbrugere.

Retten for opgraderingsanlæg for biogas til at blive tilsluttet enten distributionssystemerne eller transmissionssystemet fremgår af § 35 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.

Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om naturgasforsyning, at opgradering af biogas til naturgaskvalitet ændres til opgradering af biogas, jf. § 35 a, stk. 1, og samt ændres til og.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 12, stk. 1, nr. 1, om transmissionsselskabers forpligtelser i forhold til tilslutning af opgraderingsanlæg, henvises til den materielle bestemmelse, hvoraf retten til og betingelserne for tilslutning af opgraderingsanlæg fremgår, jf. § 35 a, stk. 1.

De foreslåede ændringer er af rent lovteknisk karaktér for at forenkle § 12, stk. 1, nr. 1, og tydeliggøre sammenhængen til § 35 a, stk. 1.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Transmissionsselskaber vil fortsat være forpligtede til at tilslutte opgraderingsanlæg efter § 35 a, stk. 1, for så vidt der af distributions- og transmissionsselskaberne træffes afgørelse om tilslutning til transmissionssystemet, jf. § 35 a, stk. 2.

Til nr. 40

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at et transmissionsselskab skal sikre kvaliteten af den naturgas, der leveres fra transmissionsnettet.

Den gældende formulering om sikring af kvaliteten indbefatter en række praktiske opgaver, som navnlig omfatter en løbende overvågning (sikring) af kvaliteten gennem målinger forskellige steder i transmissionssystemet, men særligt når der fra transmissionssystemet leveres gas til og fra andre transmissionssystemer (udlandet), eller til og fra andre dele af gassystemet som de danske gaslagre og/eller distributionssystemerne.

Målingerne foretages typisk i forbindelse med sammenkobling af infrastrukturtyper, eller kan beregnes gennem regnetekniske modeller ud fra måledate andre steder i infrastrukturen end ved og i forbindelse med sammenkoblingspunkterne.

Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at der efter sikre indsættes og måle, og der efter fra indsættes eller til.

Formålet med det foreslåede er at præcisere de forpligtelser der allerede gælder for transmissionsselskaber.

Den foreslåede vil medføre, at det tydeliggøres, at opgaven om at sikre kvaliteten typisk kræver en nødvendig måling af kvalitet i række relevante punkter i infrastrukturen, sådan som den gør i dag.

Herudover vil ændringen også medføre, at forpligtelserne i forhold til kvaliteten ikke alene har fokus på den historiske situation med transport af gas fra transmissionssystemet til landets distributionssystemer, men netop også den relativt nyligt opståede situation, med ændret retning af gasstrømmen fra distributionsniveau til transmissionsniveau.

Det foreslåede vil ikke medføre ændringer for de aftaleretlige forhold mellem infrastrukturselskaber, som i dag medfører, at eksempelvis dobbelte målinger undgås.

Til nr. 41

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 6, i lov om naturgasforsyning, at et transmissionsselskab skal sikre, der er tilstrækkelige mængder naturgas i det samlede naturgasforsyningssystem, således at den fysiske balance i nettet kan opretholdes, jf. § 11, stk. 1, nr. 1.

Forpligtelsen skal dog forstås ud fra, at infrastrukturselskaber er ikke forpligtede til at sikre gassens tilstedeværelse i infrastrukturen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 5-7 (punkt 2.2.1.)

Den gældende § 12, stk. 1, indeholder ikke en eksplicit forpligtelse for transmissionsselskaber til at gribe ind i balancen i infrastrukturen, selvom det blandt andet følger implicit af forpligtelserne om at drive gasinfrastruktur forsvarligt og sikkert.

Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 6, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber skal sikre den sikkerhedsmæssige forsvarligt, fysiske balance i selskabets transmissionssystem.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den i dag-gældende implicitte forpligtelse for transmissionsselskaber til i nødvendige tilfælde at gribe ind, formaliseres ved at skrive forpligtelsen ind eksplicit i lov om naturgasforsynings bestemmelser om transmissionsselskabers opgaver.

Alene i tilfælde, hvor der tale om nødvendige indgreb, eksempelvis af hensyn til sikkerhed eller lignende, vil infrastrukturselskaberne kunne gribe ind med tiltag til at opretholde balancen i deres infrastruktur.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der vil være tale om italesættelse af gældende principper.

Forpligtelsen til at sikre gassens tilstedeværelse, det vil sige den fysiske balance, påhviler som i dag fortsat systembrugerne (markedsaktørerne).

Til nr. 42

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 6, i lov om naturgasforsyning, at et transmissionsselskab skal sikre, der er tilstrækkelige mængder naturgas i det samlede naturgasforsyningssystem, således at den fysiske balance i nettet kan opretholdes, jf. § 11, stk. 1, nr. 1.

Forpligtelsen skal dog forstås ud fra, at infrastrukturselskaber er ikke forpligtede til at sikre gassens tilstedeværelse i infrastrukturen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 5-7 (punkt 2.2.1.)

Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 6, i lov om naturgasforsyning, at bestemmelsen nyaffattes således, at transmissionsselskaber skal sikre, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets transmissionssystem uden indgreb efter nr. 6, jf. §§ 20 og 36 a.

Det foreslåede vil medføre, at forpligtelsen til i udgangspunktet at sikre balancen i transmissionssystemet tydeligt påhviler systembrugerne (markedsaktørerne), som efter gældende ret.

Dette frem for den hidtil gældende formulering om en forpligtelse for transmissionsselskaber til at sikre mængderne af naturgas i det samlede naturgasforsyningssystem (§ 12, stk. 1, nr. 6).

Forpligtelsen skal dog forstås ud fra, at infrastrukturselskaber er ikke forpligtede til at sikre gassens tilstedeværelse i infrastrukturen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 5-7 (punkt 2.2.1.)

Det foreslåede vil medføre, at transmissionsselskaber forpligtes til gennem metodeanmeldelse for balancering, jf. §§ 20 og 36 a, at sikre der er økonomisk incitamenter for systembrugerne til at opretholde den fysiske balance i selskabets system uden nødindgreb efter den nye nr. 6.

Transmissionsselskabet er allerede i dag forpligtet til at fastsætte priser og betingelser for brug af dets infrastruktur, jf. § 20.

Transmissionsselskaber er allerede i dag forpligtet til at sikre disse priser og betingelser metodegodkendes (metodeanmeldes) hos Forsyningstilsynet, jf. § 36 a.

Formålet er således at tydeliggøre, at transmissionsselskaber har en forpligtelse til at sikre gennem markedsdesignet (metodegodkendelse af priser og betingelser for brug af transmissionssystemet), at ansvaret for balanceringen af infrastrukturen grundlæggende hviler hos markedsaktørerne – systembrugerne der anvender transmissionssystemet.

Den foreslåede nyaffattelse vil således medføre, at transmissionsselskabers forpligtelser om metodegodkendelse for priser og betingelser for brugen af selskabets infrastruktur, fremgår eksplicit af lov om naturgasforsynings bestemmelser om transmissionsselskabers opgaver.

En tydeliggørelse af brug af markedsdesign.

Nyaffattelsen vil medføre, at lovens ordlyd, i modsætning til den hidtidige formulering af § 12, stk. 1, nr. 6, vil stemme bedre overens med de begrænsninger for infrastrukturselskaber, der er i forhold til at sikre gassens tilstedeværelse.

Ændringen tjener også samtidig til at fjerne eventuelle uklarheder i de gældende formulering.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer, da der vil være tale om italesættelse af gældende principper.

Til nr. 43

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 7, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber skal anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, det anvender til at udføre sit hverv.

Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, i lov om naturgasforsyning, at der efter den indsættes nødvendige.

Den foreslåede ændring vil medføre, at ordet nødvendige også vil indgå i § 12, stk. 1, nr. 7, der handler om at transmissionsselskaber skal anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, det anvender til at udføre sit hverv.

Formålet er således at tydeliggøre, at transmissionsselskaber alene kan indkøbe nødvendig energi.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der vil være tale om italesættelse af gældende principper, hvor kun nødvendige omkostninger må afholdes af transmissionsselskaberne.

En omkostning til indkøb af energi, som ikke er nødvendig, er således også i dag en omkostning, som transmissionsselskaber ikke må afholde.

Til nr. 44

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 3, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber skal varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at et transmissionsselskab ved udførelsen af sine opgaver skal bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for handel med naturgas, jf. § 1, stk. 2.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at et transmissionsselskab ud over det i stk. 1 nævnte kan tage andre initiativer med henblik på at fremme konkurrencen på markeder for naturgas.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om transmissionsselskabernes forpligtelser, jf. stk. 1 og 2, herunder om selskabernes forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til systemet.

Det foreslås at nyaffatte § 12 a , i lov om naturgasforsyning.

Det foreslås i § 12 a, stk. 1 , i lov om naturgasforsyning, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed skal ved udførelsen af sine opgaver som transmissionsselskab bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for: 1) Konkurrence på markeder for gas, jf. § 1, stk. 2, samt 2) Forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.

Baggrunden for det foreslåede er, at transmissionsselskaber inden for det danske gassystem, i praksis alene Energinet Gas TSO A/S, skal kunne fortsætte sine opgaver af systemansvarslignende karaktér, men med eksplicit brug af begrebet systemansvarlig virksomhed, der ikke tidligere har været formaliseret i gassektoren.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.3. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslåede i § 12 a, stk. 1, nr. 1, om konkurrence vil medføre, at transmissionsselskaber vil tilrettelægge udførelsen af sine opgaver sådan, at konkurrence så vidt muligt fremmes.

Det kan eksempelvis være tredjepartsadgangen til monopolinfrastrukturen, der kan søges gjort så fleksibel som mulig.

Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen, der før indeholdt implicit brug af systemansvarsbegrebet, nu fremadrettet vil omtale systemansvarlig virksomhed eksplicit.

Der vil ikke være tale om materielle ændringer, men i stedet en eksplicit anvendelse af begrebet systemansvarlig virksomhed.

Det foreslåede skal således som den hidtidige bestemmelse italesætte, at ved løsning af transmissionsselskabets kerneopgave – at drive transmissionsvirksomhed – fortsat indtænkes konkurrenceforholdene på tværs af gassektoren.

Forskellen vil materielt blot bestå i, at opgaven om at tænke på tværs af gassektoren udkrystalliseres som en systemansvarlig opgavevaretagelse, der fortsat kan varetages i transmissionsselskabet.

Der kan således ikke sluttes modsætningsvist mellem tidligere varetagne opgaver og såkaldte nye opgaver i medfør af ekspliciteringen og formaliseringen af begrebet systemansvarlig virksomhed i gassektoren.

Det foreslåede i § 12 a, stk. 1, nr. 2, om bedst mulig forsyningssikkerhed vil medføre, at transmissionsselskaber vil kunne fortsætte sin opgavevaretagelse vedrørende forsyningssikkerhed på tværs af gassektoren.

Se i den forbindelse bemærkninger til punkt 2.2. om præcisering af transmissionsselskabers ansvar for gasforsyningssikkerheden, der netop rækker uden for transmissionsselskabets egen infrastruktur og er en forpligtelse for forsyningssikkerheden for Danmark, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L17 som fremsat, side 5-7.

Opgaver om forsyningssikkerhed forventes også at indbefatte opgaveopdrag for blandt andet transmissionsselskaber i medfør af § 23 a, i lov om naturgasforsyning.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at såfremt transmissionsselskabers opgaveløsning vedrørende forsyningssikkerhed indbefatter bidrag fra andre relevante infrastrukturselskaber (distribution og lager), kan sådanne omkostninger for de relevante selskaber mere enkelt konteres som opgaver for den systemansvarlige virksomhed.

Herved vil der blive skabt mere gennemsigtighed.

Det foreslås i § 12 a, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed ud over det, der er nævnt i stk. 1 kan tage andre initiativer med henblik på at fremme konkurrencen på markeder for gas.

Det foreslåede indebærer, at transmissionsselskaber ud over hvad der følger af udførelsen af direkte transmissionsrelaterede opgaver, vil kunne tage egne initiativer til eller medvirke til initiativer, der sigter mod at fremme konkurrencen på gasmarkedet.

Som eksempel på sådanne opgaver kan nævnes den allerede foretagne udvikling af en gasbørs, undersøgelser og samarbejde med andre transmissionsselskaber om mulighederne for grøn omstilling, herunder undersøgelse af spørgsmålet om hvor meget ren brint, der teknisk og sikkert kan injiceres i den bestående infrastruktur, samt undersøgelse af mulighederne for konvertering af metansystemer til brintsystemer.

Det foreslåede vil medføre, at transmissionsselskaber ved at sikre de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for gas, har en koordinerende rolle på tværs af gassektoren.

Initiativer til at skabe de bedst mulige betingelser for konkurrence kan navnlig ikke løftes af et enkelt selskab, ej heller i kraft af opgaver om systemansvarlig virksomhed.

Løsningen af denne opgave indbefatter i praksis bidrag og input fra relevante infrastrukturselskaber som distributionsselskaber og gaslagerselskaber – men eventuelt også andre relevante interessenter.

Der vil være tale om en balanceret tilgang til opgaven, hvorved transmissionsselskaber som systemansvarlig virksomhed kan tage tilpas med initiativer til at fremme konkurrencen, men uden at monopolisere udviklingen i gassektoren.

Det foreslås, i § 12 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed ud over det, der er nævnt i stk. 1 og 2, kan, hvis nødvendigt og rimeligt, varetage den overordnede sammenhængende og helhedsorienterede koordinering for systemet, herunder opgaver på vegne af en eller flere juridiske personer efter § 10 a, § 15 a, stk. 1, § 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2 og § 36 a, stk. 1.

Formålet er at sikre, der sker en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning, drift og udvikling af gassystemet.

Det foreslåede vil indebære, at opgaver der i dag hviler hos enkelte infrastrukturselskaber, kan varetages enten helt eller delvist af den systemansvarlige virksomhed.

Det bemærkes dog, at det foreslåede ikke i sig selv vil medføre ændringer, men skal ses i sammenhæng med den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren i § 12 a, stk. 4.

Det foreslåede vil medføre, at den systemansvarlige virksomhed, af hensyn til en sammenhængende og helhedsorienterede tilgang til gassystemet vil kunne varetage opgaver helt eller delvist på vegne af andre infrastrukturselskaber inden for gassystemet.

Den systemansvarlige virksomhed vil dog ikke af egen drift kunne overtage sådanne opgaver helt eller delvist, men det vil kun kunne ske efter konkret delegation efter den foreslåede bemyndigelse i § 12 a, stk. 4 (straks nedenfor).

Ved vurderingen af, at en sådan opgavedelegation er nødvendig og rimelig, vil der blive lagt vægt på, om snitfladerne og samarbejdet mellem infrastrukturselskaberne inden for gassystemet fungerer hensigtsmæssigt i forhold til at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang til gassystemet.

Det foreslåede vil ikke erstatte infrastrukturselskabernes udgangspunkt om egenforpligtelser over egen infrastruktur.

Det foreslås i § 12 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den, der varetager systemansvarlig virksomhed efter stk. 1-3, herunder om forholdet til andre juridiske personer og forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til systemet.

Det foreslåede vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om den systemansvarlige virksomheds forpligtelser efter stk. 1, 2 og 3, herunder om disse opgavers snitflader til andre infrastrukturselskaber i gassektoren.

Det foreslåede vil dermed indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om den systemansvarlige virksomheds forpligtelser efter stk. 1-3.

Herved vil den foreslåede bemyndigelse kunne udnyttes til blandt andet at forpligte den systemansvarlige virksomhed til helt eller delvist at varetage opgaver for andre infrastrukturselskaber inden for gassystemet, hvis det vurderes, at den sammenhængende og helhedsorienterede tilgang til gassystemet ikke iagttages på behørig vis.

Ved vurderingen af, om den sammenhængende og helhedsorienterede tilgang er iagttaget på behørig vis eller ej, vil der være tale om en samlet vurdering i kraft af blandt andet Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets sektortilsyn.

Grundlæggende egenforpligtelser for selskaber i dele af gassystemet som distributionsselskaber og lagerselskaber kan ikke blive den systemansvarlige virksomheds ultimative ansvar uden, der måtte være konstateret væsentlige grunde til, at det er nødvendigt med ultimativ forankring hos den systemansvarlige virksomhed.

Sådanne årssager kan eksempelvis være manglende samarbejde mellem infrastrukturselskaberne, som måtte negligere den nødvendige sammenhængende og helhedsorienterede tiltag.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i kraft af sit sektortilsyn et væsentlig indsigt og interesse i en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang til planlægning, drift og udvikling i gassektoren.

Til nr. 45

Det følger af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående transmissionsnet kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbygningen.

Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen.

Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af nettet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg.

Det foreslås i § 13, stk. 1, 4. pkt., i lov om naturgasforsyning, at nettet ændres til transmissionssystemet.

Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur.

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Formålet med det foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen nettet vil blive erstattet af betegnelsen transmissionssystemet i § 13, stk. 1, 4. pkt., i lov om naturgasforsyning.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som systemet.

Betegnelsen transmissionssystem skal som den hidtidige betegnelse net forstås som en del af den overordnede infrastruktur, inklusive rør, anlæg og tekniske nødvendige installationer, der søges om tilladelse til efter § 13.

Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.

Til nr. 46

Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om naturgasforsyning, at et distributionsselskab i fornødent omfang skal tilslutte forbrugere og anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionsnettet.

Retten for opgraderingsanlæg for biogas til at blive tilsluttet enten distributionssystemerne eller transmissionssystemet fremgår af § 35 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om naturgasforsyning, at forbrugere og anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionsnettet ændres til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1, og forbrugere.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i § 14, stk. 1, nr. 1, om distributionsselskabers forpligtelser i forhold til tilslutning af opgraderingsanlæg, henvises til den materielle bestemmelse, hvoraf retten til og betingelserne for tilslutning af opgraderingsanlæg fremgår, jf. § 35 a, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil herudover medføre, at der fortsat vil være en forpligtelse til distributionsselskaber til at tilslutte forbrugere, men at denne forpligtelse lovteknisk placeres i samme rækkefølge som den tilsvarende bestemmelse om transmissionsselskaber i § 12, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at distributionsselskabers forpligtelser til at tilslutte såvel forbrugere som infrastrukturtyper fremadrettet ensrettes så vidt muligt med den tilsvarende § 12, stk. 1, nr. 1.

Det foreslåede vil også medføre, at bestemmelsen lovteknisk forsimples, da der henvises til andre materielle bestemmelse om tilslutning af opgraderingsanlæg.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 47

Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at et distributionsselskab skal sikre kvaliteten af den opgraderede biogas, der injiceres i distributionsnettet i det område, hvor selskabet varetager distributionsvirksomhed.

Den gældende formulering om sikring af kvaliteten indbefatter en række praktiske opgaver, som navnlig omfatter en løbende overvågning (sikring) af kvaliteten gennem målinger forskellige steder i transmissionssystemet, men særligt når der fra transmissionssystemet leveres gas til og fra andre transmissionssystemer (udlandet), eller andre dele af gassystemet som de danske gaslagre og/eller distributionssystemerne.

Målingerne foretages typisk i forbindelse med sammenkobling af infrastrukturtyper, eller kan beregnes gennem regnetekniske modeller ud fra måledate andre steder i infrastrukturen end ved og i forbindelse med sammenkoblingspunkterne.

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at der efter sikre indsættes og måle, og at opgraderede biogas ændres til gas, samt at injiceres i ændres til leveres til og fra.

Formålet med det foreslåede er at præcisere de forpligtelser der allerede gælder for distributionsselskaber.

Infrastrukturselskabers egne forpligtelser inden for og over egen infrastruktur foreslås generelt mere eksplicit omtalt i lov om naturgasforsyning.

Dette sker blandt andet af hensyn til den foreslåede formalisering af systemansvarlig virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

En opgave der netop går på tværs af gassystemet og grundlæggende skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang.

Formålet med det foreslåede er således at italesætte, at sikringen af kvaliteten indbefatter en række praktiske opgaver, som navnlig omfatter en løbende overvågning af kvaliteten gennem målinger forskellige steder i distributionssystemet, men særligt når distributionssystemet leverer gas til transmissionssystemet (tilbageføring).

Sådanne forpligtelser er principielt iboende for hvert enkelt infrastrukturselskab, da en ansvarlig drift af infrastrukturen nødvendigvis indbefatter kontrol og viden om infrastrukturen.

Ud fra en værdispildsbetragtning er det dog også åbenbart, at dobbelt udstyr for måling af kvalitet på hver side af et sammenkoblingspunkt mellem transmissionssystemet og distributionssystemerne er uhensigtsmæssigt.

Det vil sige selvom princippet er principielt iboende for hvert infrastrukturselskab, kan selskaberne hver i sær aftale nærmere opgavedelinger mellem sig, så længe sektorens regler i øvrigt overholdes.

Det foreslåede vil således ikke medføre forpligtelser, der belaster sektoren, men sætte ord på den ansvarlige drift af distributionssystemerne, der pågår i dag.

Den foreslåede ændring vil medføre, at forpligtelsen til at sikre fremadrettet erstattes af en forpligtelse til at måle og sikre.

Det foreslåede vil også medføre, at forpligtelsens snævre nuværende fokus på injiceret opgraderet biogas ændres til en generel infrastrukturforpligtelse over den gas, der enten leveres til eller aftages fra distributionssystemet.

Det foreslåede vil medføre materielle ændringer i lov om naturgasforsynings forstand, men forpligtelserne iagttages allerede i dag af distributionsselskaber, da de er udtryk for en ansvarlig drift af infrastrukturen.

Såfremt distributionsselskaberne hidtil har indgået i aftaleretlige forhold med andre infrastrukturselskaber, som eksempelvis transmissionsselskaber, kan sådanne aftaler fortsætte uhindret.

Det ændrede vil ikke af sig selv medføre behov for dobbelte målinger, eller yderligere tekniske installationer end, hvad der er niveauet i dag.

Til nr. 48

Den følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at et distributionsselskab skal 1) i fornødent omfang tilslutte forbrugere og anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionsnettet, 2) sikre kvaliteten af den opgraderede biogas, der injiceres i distributionsnettet i det område, hvor selskabet varetager distributionsvirksomhed, 3) sikre at forbrugere oplyses om mulighed for naturgasbesparelser, give den enkelte naturgasforbruger informationer om sit faktiske naturgasforbrug og faktiske aktuelle priser mindst en gang årligt, kortlægge det samlede naturgasforbrug i forsyningsområdet samt offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed, og 4) sikre realiseringen af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 2.

Det foreslås at indsætte en række nye numre i § 14, stk. 1.

Det foreslås i den nye § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaber skal bistå transmissionsselskaber med opgaver vedrørende forsyningssikkerheden.

De foreslåede ændringer vil medføre, at distributionsselskabers forpligtelser over for transmissionsselskaber vedrørende forsyningssikkerhed fremgår eksplicit af lov om naturgasforsyning, og ikke hviler på implicit forståelse af ansvarlig drift af gassystemet og frivillighed.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer i forhold til distributionsselskabernes bistand i forhold til forsyningssikkerhedsspørgsmål over for transmissionsselskaber.

Forsyningssikkerheden i distributionssystemerne vil fremadrettet også primært afhænge af den overordnede forsyningssikkerhed, der varetages af transmissionsselskaber, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.

Dog som følge af den stadigt stigende mængde decentral opgraderet biogas, der injiceres og transporteres i gassystemet, er der også i distributionssystemerne tilvejebragt gasforsyningskilder.

Distributionsselskabers bistand omfatter i dag oplysning af forskellig karaktér, som er relevant i forsyningssikkerhedssammenhænge, og drejer sig eksempelvis om aggregeret og områdebestemt forbrugsdata, oplysninger om løbende injicerede mængder opgraderet biogas med videre.

Det foreslåede vil ikke ændre på denne forpligtelse eller disse forhold, men eksplicitere forpligtelsen i lovens bestemmelse om distributionsselskabers opgaver.

Herudover vil det foreslåede sikre en sammenhæng med bestemmelse for transmissionsselskaber i § 12, stk. 1, nr. 3 om forsyningssikkerhed.

Endelig vil det foreslåede have en sammenhæng med lovforslagets del om formalisering af systemansvarlig virksomhed på tværs af gassystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i kraft af bemyndigelsen i den gældende § 14, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, vil kunne fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder navnlig også den foreslåede nye nr. 3.

Bemyndigelsen i forhold til den nye foreslåede nr. 3, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, distributionsselskabernes forpligtelser i medfør af nr. 3.

Bemyndigelsen vil således supplere gældende bemyndigelser om at fastsætte regler om forhold vedrørende forsyningssikkerhed , jf. § 12, stk. 3 og § 23 a, i lov om naturgasforsyning.

Det foreslås i den nye § 14, stk. 1, nr. 4 , i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaber skal samarbejde med transmissionsselskaber, herunder andre infrastrukturselskaber, i Danmark med henblik på effektiv udveksling af gas.

Det foreslåede vil medføre, at distributionsselskabers egne forpligtelser inden for og over egen infrastruktur vil fremgå mere eksplicit af lov om naturgasforsyning.

Distributionsselskabers forpligtelser til at samarbejde med sammenkoblede infrastrukturselskaber følger blandt andet af § 11, stk. 1, som konkret omhandler transmissionsselskaber.

Det foreslåede vil medføre at denne forpligtelse fastsættes generelt.

Dermed vil distributionsselskaber også skulle samarbejde med andre sammenkoblede infrastrukturselskaber, hvis dette måtte blive relevant eksempelvis som led i en grøn omstilling af gassystemet.

Til eksempel kan der være tale om tilkoblede bygasnet, tilsluttede opgraderingsanlæg for biogas – og måske andre former for infrastrukturtyper i fremtiden.

De foreslåede ændringer vil medføre, at distributionsselskabers forpligtelser over for transmissionsselskaber og andre infrastrukturselskaber om effektiv udveksling af gas generelt fremgår eksplicit af lov om naturgasforsyning.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i kraft af bemyndigelsen i den gældende § 14, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, vil kunne fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder navnlig også den foreslåede nye nr. 4.

Bemyndigelsen i forhold til den nye foreslåede nr. 4, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, distributionsselskabernes forpligtelser i medfør af nr. 4.

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaber skal udarbejde planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling, som indsendes til klima-, energi- og forsyningsministerens til udtalelse, offentliggøres og stilles til rådighed for transmissionsselskaber i Danmark.

Det foreslåede vil medføre, at distributionsselskaber skal udarbejde planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet.

Transmissionsselskabers behov for at kunne forudsige fremtidigt behov for blandt andet mere transportkapacitet hænger ofte nært sammen med det lokale gasforbrug og –produktion i distributionssystemerne, det vil sige i praksis et overblik over det danske gasmarked, men også udlandet.

Det foreslåede vil medføre, at der sker en formalisering af denne udveksling af infrastrukturbehov mellem distributions- og transmissionsselskaber i Danmark – inden for det danske gassystem.

Af hensyn til at sikre de mest optimale løsninger på opståede udfordringer, foreslås også såkaldt systemudvikling indeholdt i planerne.

Systemudvikling skal forstås som forpligtelsen for et infrastrukturselskab til at tilrettelægge sin forretningsførelse over sin infrastruktur mest hensigtsmæssigt.

Det indebærer, at alternative løsninger til fysisk infrastruktur også overvejes og medregnes i infrastrukturselskabets muligheder i løsningskataloget.

Den foreslåede forpligtelse for distributionsselskaber vil således også forpligte distributionsselskaber til at forholde sig til systemudvikling.

Systemudvikling som begreb har en nær relation til lovforslagets del om formalisering af systemansvarlig virksomhed hos transmissionsselskabet.

Forskellen består dog i, at hvor den systemansvarlige virksomhed varetager opgaver på tværs af gassystemet, relaterer systemudvikling sig her alene til distributionsselskabets muligheder inden for egen formåen – det vil sige forhold relateret til distributionssystemerne.

Det bemærkes i den forbindelse, at der navnlig forventes at være behov for en stærk dialog mellem distributionsselskabet og den systemansvarlige virksomhed ved valget mellem, eller en kombination af, mulig lokal systemudvikling og tværgående systemansvarlig virksomhedsopgaver.

Det er væsentligt, at information om kommende lokale løsninger, konkret opståede behov for infrastrukturændringer med videre offentliggøres.

Det foreslåede vil medføre, at en sådan oversigt offentliggøres i form af en plan.

Der foreslås endvidere, af hensyn til klima-, energi- og forsyningsministerens generelle sektortilsyn og energifaglige vurdering, også indsat en forpligtelse til at indsende denne plan til klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på udtalelse.

Det vil sige, når planen er sendt til klima-, energi- og forsyningsministeren, er det forventningen, at udtalelserne om indholdet af planen kan føre til, at distributionsselskabet i enkelte tilfælde genovervejer sine idéer til konkrete løsninger, herunder drøfter planen yderligere med transmissionsselskabet som led i dets systemansvarlige virksomhed – af hensyn til at opnå en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang til gassystemet.

Det bemærkes i den forbindelse, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan have behov for at stille opklarende spørgsmål til distributionsselskaberne om planen.

Endelig foreslås denne plan også stillet til rådighed for transmissionsselskabet som led i dets systemansvarlige virksomhed, da det netop er en systemansvarlige virksomheds opgave at forestå den sammenhængende og helhedsorienterede planlægning og tilgang på tværs af gassystemet.

Det bemærkes i den forbindelse, at der mellem transmissionsselskabet som led i dets systemansvarlige virksomhed og distributionsselskaberne kan ske udveksling af nødvendige selskab til selskab-oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionsselskaber vil være forpligtet til at udarbejde planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og stille dem til rådighed for tranmissionsselskaber i Danmark.

Det foreslåede vil medføre en ændring, da distributionsselskaberne ikke før har offentliggjort sådanne planer.

Distributionsselskaber overvåger og planlægger dog allerede i dag for sådanne forhold i deres infrastruktur – det følger af almindelige selskabsretlige betragtninger og praksis for virksomhedsdrift i form af blandt andet såkaldt asset management.

Det foreslåede vil derfor ikke være af væsentlig betydning eller belastning for distributionsselskaberne, da de allerede i dag foretager sådanne vurderinger.

Det bemærkes endvidere, at det foreslåede ikke vil medføre, at oplysninger som måtte være forretningsfølsomme for distributionsselskaber eller andre relevante parter skal offentliggøres.

Planen vil dog kræve en vis detaljeringsgrad i forhold til anvendeligheden for såvel offentligheden, klima-, energi- og forsyningsministeren som transmissionsselskaber.

Planen eller planerne skal både understøtte transmissionsselskabers planlægning for egen infrastruktur og transmissionsselskabets opgavevaretagelse af systemansvarlig virksomhed, samt eventuelt sammenkoblede andre infrastrukturselskaber.

Planen eller planerne skal samtidig inddrages ved fastsættelse af den korrekte omkostningsramme fremadrettet, som Forsyningstilsynet skal fastsætte.

Se de almindelige bemærkninger punkt 3.2. samt bemærkningerne til § 37 a, stk. 4, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 85.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i kraft af bemyndigelsen i den gældende § 14, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, vil kunne fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder navnlig også den foreslåede nye nr. 5.

Bemyndigelsen i forhold til den nye foreslåede nr. 5, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, indhold og hvordan planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling for distributionsselskaber skal udarbejdes.

Bemyndigelsen vil dermed kunne udnyttes til at fastsætte nærmere regler om planen eller planernes form og proces for offentliggørelse, herunder indsendelse til klima-, energi- og forsyningsministeren og til hvordan den stilles eller til rådighed for transmissionsselskaber som led i blandt andet transmissionsselskabers opgavevaretagelse som systemansvarlig virksomhed.

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 6, i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaber skal sikre den sikkerhedsmæssige forsvarligt fysiske balance i selskabets distributionssystem.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den i dag-gældende implicitte forpligtelse for distributionsselskaber til i nødvendige tilfælde at gribe ind, formaliseres ved at skrive forpligtelsen ind eksplicit i lov om naturgasforsynings bestemmelser om distributionsselskabers opgaver.

Alene i tilfælde, hvor der tale om nødvendige indgreb, eksempelvis af hensyn til sikkerhed eller lignende, kan infrastrukturselskaberne gribe ind med tiltag til at opretholde balancen i deres infrastruktur.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der vil være tale om italesættelse af gældende principper.

Forpligtelsen til at sikre gassens tilstedeværelse, det vil sige den fysiske balance, påhviler som i dag fortsat systembrugerne (markedsaktørerne).

Forpligtelsen for systembrugere i distributionssystemerne kan dog blandt andet på grund af decentral injicering af opgraderet biogas have en anden karaktér end i det overordnede transmissionssystem.

Det vil være op til distributionsselskaber i samarbejde med den, der varetager systemansvarlig virksomhed på tværs af gassystemet at formulere passende markedsbaserede principper for så vidt muligt for balancering af distributionssystemerne.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i kraft af bemyndigelsen i den gældende § 14, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, vil kunne fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder navnlig også den foreslåede nye nr. 6.

Bemyndigelsen i forhold til det nye foreslåede nr. 6, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, hensyn distributionsselskaberne bør iagttage i forhold til forpligtelserne i nr. 6.

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 7, i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaber gennem metodeanmeldelse for balancering, jf. §§ 20 og 36 a, skal sikre, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets system uden indgreb efter nr. 6.

Det foreslåede vil medføre, at forpligtelsen til i udgangspunktet at sikre balancen i distributionssystemerne påhviler systembrugerne (markedsaktørerne).

Forpligtelsen skal dog forstås ud fra, at infrastrukturselskaber er ikke forpligtede til at sikre gassens tilstedeværelse i infrastrukturen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 5-7 (punkt 2.2.1.)

Det foreslåede vil medføre, at distributionsselskaber forpligtes til at sikre gennem metodeanmeldelse for balancering, jf. §§ 20 og 36 a, at der er økonomisk incitamenter for systembrugerne til at opretholde den fysiske balance i selskabets system uden nødindgreb efter den nye nr. 6.

Distributionsselskaberne er allerede i dag forpligtet til at fastsætte priser og betingelser for brug af dets infrastruktur, jf. § 20.

Distributionsselskaber er allerede i dag forpligtet til at sikre disse priser og betingelser metodegodkendes (metodeanmeldes) hos Forsyningstilsynet, jf. § 36 a.

Formålet er således at tydeliggøre, at distributionsselskaber har en forpligtelse til at sikre gennem markedsdesignet (metodegodkendelse af priser og betingelser for brug af distributionssystemerne), at ansvaret for balanceringen af infrastrukturen grundlæggende hviler hos markedsaktørerne – systembrugerne der anvender distributionssystemerne.

Den foreslåede nyaffattelse vil således medføre, at distributionsselskabernes forpligtelser om metodegodkendelse for priser og betingelser for brugen af selskabets infrastruktur, fremgår eksplicit af lov om naturgasforsynings bestemmelser om distributionsselskabers opgaver.

En tydeliggørelse af brug af markedsdesign.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer, da der vil være tale om italesættelse af gældende principper.

Forpligtelsen for systembrugere i distributionssystemerne kan dog blandt andet på grund af decentral injicering af opgraderet biogas have en anden karaktér end i det overordnede transmissionssystem.

Det vil være op til distributionsselskaber i samarbejde med den, der varetager systemansvarlig virksomhed på tværs af gassystemet at formulere passende markedsbaserede principper for så vidt muligt for balancering af distributionssystemerne.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i kraft af bemyndigelsen i den gældende § 14, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, vil kunne fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder navnlig også den foreslåede nye nr. 7.

Bemyndigelsen i forhold til den nye foreslåede nr. 7, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, hensyn distributionsselskaberne bør iagttage i forhold til forpligtelserne i nr. 7.

Til nr. 49

Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 3, at et distributionsselskab skal sikre forbrugerne oplyses om mulighed for naturgasbesparelser, giver den enkelte naturgasforbruger informationer om sit faktiske naturgasforbrug og faktiske aktuelle priser mindst en gang årligt, kortlægge det samlede naturgasforbrug i forsyningsområdet samt offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed.

Det foreslås i § 14, stk. 3, nr. 3, i lov om naturgasforsyning, at naturgasbesparelse ændres til gasbesparelse, naturgasforbruger ændres til gasforbruger og naturgasforbrug ændres til gasforbrug.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelserne naturgasbesparelse, naturgasforbruger og naturgasforbrug i § 14, stk. 1, nr. 3, ændres til gasbesparelse, gasforbruger og gasforbrug.

Ændringerne vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologiske ændringer.

Det vil sige, det vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Se de almindelige bemærkninger punkt 3.1.1.

Til nr. 50

Den følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at anlæg til produktion og fremføring af naturgas som udgangspunkt ikke er omfattet af lov om naturgasforsyning.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, i lov om varmeforsyning, at kollektive varmeforsyningsanlæg tillige omfatter distributionsnet til fremføring af naturgas for så vidt angår lovens kapitel 2 og 3 om henholdsvis varmeplanlægning, herunder projektgodkendelse, og ekspropriationsadgang.

Det findes ikke efter gældende ret regler om behovsvurdering af gasdistributionsprojekter, som måtte falde uden for lov om varmeforsynings anvendelsesområde.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 3.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 14 a er ny.

Det foreslås i § 14 a, stk. 1, 1. pkt. , at etablering af nye distributionssystemer og væsentlige ændringer i bestående distributionssystemer, der falder uden for forhold omfattet af lov om varmeforsyning, kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Baggrunden for det foreslåede er, at der ifølge VE II-direktivets art.

20, stk. 1, er behov for at kunne etablere og ændre gasdistributionsinfrastruktur til indpasning af vedvarende energi.

Det forudses, at der kan være gasdistributionsprojekter, som ikke vil være omfattet af lov om varmeforsyning.

Formålet er således, at indføre en behovsvurdering af eventuelle nye gasdistributionsprojekter, som måtte falde uden for lov om varmeforsyning.

Det foreslåede vil medføre, at distributionsselskaber får mulighed for at opnå energifaglig tilladelse af et givent gasdistributionsprojekt, som måtte falde uden for lov om varmeforsynings anvendelsesområde.

Her er der eksempelvis tale om nye gasdistributionsområder, som ønskes etableret til nye landsdele, hvor der ikke tidligere har været gasforsyning.

Den foreslåede tilladelse vil dog ikke være eneste nødvendige tilladelse.

Efter gældende praksis gives energifaglige tilladelser som den foreslåede efter § 14 a, stk. 1, 1. pkt. med forbehold for, at bygherre opnår andre relevante, nødvendige tilladelser.

Det kan eksempelvis være miljø- og byggetilladelser.

Det foreslåede vil medføre, at ansøger i tråd med de gældende bestemmelser om godkendelse af gasinfrastrukturprojekter i henholdsvis § 13 i l lov om naturgasforsyning og § 4 i lov om Energinet, kan opnå energifaglig tilladelse til et givent gasdistributionsprojekt, som måtte falde uden for lov om varmeforsyning.

Det foreslås i § 14 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at tilladelsen kun kan gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for etableringen eller ændringen.

Det foreslåede vil medføre, at ansøgeren skal kunne dokumentere behovet gennem belysning af flere mulige begrundelser, som eksempelvis forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af et velfungerende konkurrencemarked eller indpasning af vedvarende energi.

Selvom kravet i VE II-direktivet eksplicit omhandler udvidelse (etablering), vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der også vil kunne være tale om behov for ændringer af distributionsinfrastrukturen, når den først er anlagt.

Det vurderes i den forbindelse, at en etablering eller udvidelse vil kunne indeholde andre hensyn end eksplicit alene hensynet til indpasning af vedvarende energi.

Navnlig forudses hensynet til forsyningssikkerhed at kunne være et væsentligt spørgsmål.

Således vil der kunne opstå et behov for, at der sker efterfølgende ændringer som følge af et anderledes forsyningssikkerhedsbillede i et givent distributionsprojekt, der har opnået tilladelse efter den foreslåede nye tilladelsesbestemmelse (§ 14 a).

Ansøger vil efter det foreslåede skulle belyse forholdene ved fremsendelse af forretningsgrundlaget (business case) til myndigheden.

Myndighedsbehandlingen vil efter det foreslåede indebære mulighed for opklaring og afklaring af forhold relateret til ansøgningen, herunder navnlig dokumentation og beregninger for et anført behov.

Det foreslåede vil medføre, at ansøger i tråd med de gældende bestemmelser om godkendelse af gasinfrastrukturprojekter i henholdsvis § 13 i l lov om naturgasforsyning og § 4 i lov om Energinet, vil skulle dokumentere, at der vil være et tilstrækkeligt behov for etableringen eller den væsentlige ændring, som dermed skal energifagligt myndighedsbehandles.

Den foreslåede bestemmelses stk. 1, 1. og 2. pkt., vil sammen med de eksisterende bestemmelser om gasdistributionsinfrastruktur i lov om varmeforsyning sikre gennemførelsen af forpligtelserne for gasdistributionsniveau af art.

20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke vil erstatte eller ændre på de gældende regler om gasdistribution i lov om varmeforsyning, men blot supplere bestemmelserne i de tilfælde, hvor konkrete projekter måtte falde uden for lov om varmeforsynings anvendelsesområde.

Det foreslås i § 14 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om naturgasforsyning, at tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af distributionssystemet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg.

Det foreslåede vil medføre, at tilladelsen vil kunne betinges af overholdelse af vilkår.

Muligheden for at fastsætte vilkår for blandt andet sløjfning og bortskaffelse af anlæg er sædvanligt i forbindelse med tilladelser til gasinfrastruktur.

Gasinfrastruktur der måtte blive sløjfet på land, udgør ikke nogen umiddelbar miljørisiko, da der blot er tale om typisk stålrør.

Det foreslåede vi endvidere medføre, at der foruden de eksplicitte forhold om sløjfning og bortskaffelse af anlæg, vil kunne udstedes en tilladelse betinget af andre forhold.

Det vil kunne være forhold, som myndigheden lægger særligt vægt på i forbindelse med eventuel tilladelse.

Kan de forhold ikke afklares forinden ansøgningen færdigbehandles, vil det være muligt at udstede en betinget tilladelse.

Det foreslås i § 14 a, s tk. 2, i lov om naturgasforsyning, at hvis en ansøgning efter stk. 1 omfatter, påvirker eller på anden måde berører forhold omfattet af nærværende § 13 eller § 4 i lov om Energinet, skal dette fremgå af ansøgningen.

Det følger af den foreslåede § 14 a, stk. 2, at etablering eller ændring af distributionssystemer som omfattet af stk. 1, kan medføre behov for tilpasninger, eller på anden vis involvere anden gasinfrastruktur som eksempelvis transmissionssystemet.

Det betyder, at ansøgere i ansøgningen om etablering af nye distributionssystemer eller væsentlige ændringer i bestående distributionssystemer, der falder uden for lov om varmeforsyning, vil skulle kunne redegøre for sammenhængen med andre nært beslægtede infrastrukturprojekter for så vidt angår Energinets transmissionsprojekter efter § 4 i lov om Energinet og/eller andre transmissionsselskabers transmissionsprojekter efter § 13 i lov om naturgasforsyning.

Det er dermed væsentligt for klima-, energi- og forsyningsministerens behandling af ansøgninger efter den foreslåede stk. 1, at følgevirkninger for det danske gassystem også belyses i forbindelse med ansøgningen, sådan der kan iagttages en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning af for den danske gasinfrastruktur.

Det foreslås i § 14 a, s tk. 3, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2, herunder hvilke distributionssystemer, der er omfattet af kravet om tilladelse efter stk. 1, og samspillet til forhold omfattet af § 13 i denne lov eller § 4 i lov om Energinet.

Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at klarlægge afgrænsningerne af den relevante distributionsinfrastruktur efter den foreslåede § 14 a, stk. 1, over for distributionsinfrastruktur omfattet af lov om varmeforsynings regler.

Herudover påtænkes bemyndigelsen udnyttet til at fastsætte regler om forholdet mellem det foreslåede krav i § 14 a, stk. 2, om følgepåvirkninger af det danske gassystem, og de generelle krav til en sammenhængende og helholdsorienteret planlægning af Energinets opgavevaretagelse på gasområdet, jf. lov om Energinet § 2, stk. 1 og 2, og transmissionsselskabers opgave som systemansvarlig virksomhed.

Til nr. 51

Det følger af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at et lagerselskab skal forsyne brugerne af lageret med de nødvendige oplysninger om måling af naturgas, der tilføres og udtrækkes af lageret.

Det foreslås i § 15, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at forsyne brugerne af lageret med ændres til give relevante systembrugere og sammenkoblede selskaber om.

Det foreslåede vil medføre, at formuleringen om at forsyne brugerne af lageret erstattes af oplyse relevante systembrugere og sammenkobledes selskaber.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer for lagerselskabets forpligtelser over for dets brugere eller sammenkoblede infrastrukturselskaber.

Ændringen har alene til formål at tilpasse og ensrette oplysningsforpligtelserne for de relevante infrastrukturselskaber inden for gassystemet, sådan ensartede begreber anvendes i lov om naturgasforsyning.

Til nr. 52

Det følger af den gældende bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at selskaber, der er bevillingspligtige efter § 10, samt Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber, der varetager naturgasforsyningsvirksomhed i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, skal foretage nødvendig planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre naturgasforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 15 b, stk. 1, at selskaber, der er bevillingspligtige efter § 10, samt Energinet og dennes helejede datterselskaber, der varetager naturgasforsyningsvirksomhed i henhold til § 2, stk. 2, og 3, i lov om Energinet, skal opretholde et it-beredskab, herunder planlægge og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af kritiske it-systemer, der er af væsentlig betydning for naturgasforsyningen.

Det foreslås i § 15 a, stk. 1, 1. pkt., og § 15 b, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at betegnelsen naturgasforsyningsvirksomhed ændres til gasvirksomhed og betegnelsen naturgasforsyningen ændres til gasforsyningen.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasforsyningsvirksomhed og naturgasforsyningen i § 15 a, stk. 1, 1. pkt., ændres til gasvirksomhed og gasforsyningen.

Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.

Gasvirksomhed skal som den hidtidige betegnelse naturgasforsyningsvirksomhed forstås som selskaber, der er bevillingspligtige efter § 10 og Energinet og dennes virksomheds helejede datterselskaber, der varetager naturgasforsyningsvirksomhed i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.

Gasforsyningen skal som den hidtidige betegnelse naturgasforsyningen forstås som forsyningssikkerheden i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasforsyningsvirksomhed og naturgasforsyningen i § 15 b, stk. 1, erstattes af gasvirksomhed og gasforsyningen.

Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.

Gasvirksomhed skal som den hidtidige betegnelse naturgasforsyningsvirksomhed forstås som selskaber, der er bevillingspligtige efter § 10 og Energinet og dennes virksomheds helejede datterselskaber, der varetager naturgasforsyningsvirksomhed i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.

Gasforsyningen skal som den hidtidige betegnelse naturgasforsyningen forstås som forpligtelser for selskaber til at træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af kritiske it-systemer, der er af væsentlig betydning for forsyningssikkerheden.

Til nr. 53

Det følger af den gældende bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at et tilstødende naturgasforsyningssystem tilsvarende skal foretage sådan planlægning og træffe sådanne foranstaltninger.

Det foreslås i § 15 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at ændre et tilstødende naturgasforsyningssystem til opstrømsanlæg og bygasnet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen tilstødende naturgasforsyningssystem i § 15 a, stk. 1, 2. pkt., ændres til opstrømsanlæg og bygasnet.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring, og det hidtidige begreb tilstødende naturgasforsyningssystem indholdsmæssigt dækker over disse to typer af anden gasinfrastruktur.

Ændringen vil dermed alene sikre, at der vil være tale om konsekvent og ensartet lovteknisk sprogbrug.

Se i øvrigt punkt 3.5. i de almindelige bemærkninger om ordensmæssige ændringer.

Til nr. 54

Det følger af den gældende bestemmelse i § 15 b, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at informationer, herunder vurderinger, planer og data, vedrørende sikkerhedsforhold for forsyningskritiske it-systemer i virksomheder, som er omfattet af stk. 1, er fortrolige, hvis oplysningerne er væsentlige af hensyn til driften af virksomheden eller naturgassystemet.

Det foreslås i § 15 b, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at naturgassystem ændres til systemet.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgassystem i § 15 b, stk. 4, ændres til systemet.

Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det foreslåede vil medføre, at kendte begreber som system jf. lovens § 6, nr. 22, anvendes.

Til nr. 55

Det følger af den gældende overskrift før § 18, i lov om naturgasforsyning, at de følgende bestemmelser (§§18-23) omhandler adgang til systemet.

Det foreslås, at overskriften før § 18 ændres til tredjepartsadgang.

Det foreslåede vil medføre, at overskriften bliver mere retvisende.

De gældende bestemmelser i §§ 18-23 handler hovedsageligt om adgang til systemet, men også om adgang til opstrømsanlæg, som ikke er en del af systemet, jf. § 6, nr. 22.

Adgang til infrastruktur for andre aktører end infrastrukturselskaberne selv betegnes i praksis som tredjepartsadgang uanset til hvilken type infrastruktur adgangen gives til.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften før § 18 ændres til tredjepartsadgang.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, men vil blive mere retvisende i forhold til de følgende bestemmelser indhold.

Til nr. 56

Det følger af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at enhver har ret til mod betaling at benytte transmissionsnet, distributionsnet og LNG-faciliteter, samt, hvis det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner (systemet), jf. dog stk. 3.

Det følger ordlydsmæssigt af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at bestemmelsen ikke omtaler benyttelse af lager – det vil sige retten for systembrugerne til adgang til lageret.

Adgangsbetingelserne til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner er behandlet i § 20 a, og udbydes af det relevante selskab ved forhandlet adgang.

Det bemærkes dog, at selvom der er forskel i adgangsregimerne mellem transmission, distribution og LNG (reguleret adgang) og lager, linepack og hjælpefunktioner (forhandlet adgang), omhandler § 18 netop ikke indholdsmæssigt adgangsregimet, men alene retten for systembrugerne til principielt at få lige adgang.

Der er derfor tale om en lovteknisk fejl, at § 18, stk. 1, der retter sig mod systembrugerne, ikke eksplicit omtaler tredjepartsadgang til lager.

Det foreslås i § 18, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at benytte ændres til få adgang til, og transmissionsnet, distributionsnet og LNG-faciliteter, samt, ændres til systemet, og, samt at (systemet) udgår.

Det foreslåede vil overordnet forenkle bestemmelsen, herunder systematisere brugen af begreberne net og system.

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Det foreslåede vil således sikre, at der opnås en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslåede har derfor også til formål at sikre gennemsigtighed for brugere af systemet ved at ændre på den konstaterede lovtekniske fejl.

De foreslåede ændring om brug af betegnelsen benytte vil blive erstattet af formuleringen om at få adgang til.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, men vil medføre, at begrebet adgang anvendes i stedet for benytte, sådan der vil være bedre overensstemmelse mellem terminologien i lov om naturgasforsyning og EU-retten.

De foreslåede ændringer vil herudover medføre, at den eksplicitte omtale af transmissionsnet, distributionsnet og LNG-facilitet ændres til systemet.

Ændringen vil medføre dels en forenkling af begrebsanvendelsen, da det eksisterende systembegreb vil blive anvendt, men vil også dels præcisere, at enhver har ret til at anvende også lagerfunktion, forudsat der ikke er tale om tilfælde, hvor lagerselskabet er berettiget til at nægte adgangen, og forudsat de potentielle relevante systembrugere overholder de gældende betingelser og vilkår i øvrigt for en sådan adgang.

De foreslåede ændringer vil endelig medføre, at den forklarende parentes med (systemet) udgår.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, men vil forenkle bestemmelsen, dels da systembegrebet foreslås anvendt direkte i ordlyden, og dels da den forklarende parentes vil udgå.

Til nr. 57

Det følger af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at anmodning om benyttelse af systemet rettes til det transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-selskab, hvis net, lager eller LNG-facilitet ønskes benyttet.

Selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af objektive, gennemsigte og ikkediskriminerende kriterier.

Det foreslås i § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at benyttelse af systemet ændres til adgang efter stk. 1, og transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-selskab, hvis net, lager eller LNG-facilitet ændres til relevante selskab inden for systemet, hvis infrastruktur.

Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen forenkles.

Tredjepartsadgangen for systembrugerne er fastsat i § 18, stk. 1 og angår de relevante dele af gasinfrastrukturen, defineret som systemet, jf. lovens § 6, nr. 22.

Den foreslåede ændring vil medføre, at formuleringen benyttelse af systemet ændres til adgang efter stk. 1, samt den eksplicitte benævnelse af de fire infrastrukturtyper omfattet af systembegrebet i lovens § 6, nr. 22, erstattes af formuleringen om relevante selskaber inden for systemet.

Ændringen vil medføre at bestemmelsen forenkles ved at det foreslås at anvende eksisterende begreber som system, der allerede er gældende, men vil ellers ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 58

Det følger af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.

§§ 20, 20 a, 23 og 36 a indeholder materielle bestemmelser om, hvordan adgangen gives (priser og betingelser), herunder krav om godkendelse af metoderne herom af Forsyningstilsynet.

Det foreslås i § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at der efter kriterier indsættes jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36 a.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 18, stk. 2, 2. pkt. vil fremgå en krydshenvisning til de relevante materielle bestemmelser andre steder i loven.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 59

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at ved transport af naturgas gennem flere distributionsnet med henblik på forsyning af en forbruger, betales alene for transport svarende til tarifferne for transport i det distributionsnet, som forbrugeren er tilsluttet.

Provenuet fra transporten fordeles efter indbyrdes aftale mellem de distributionsselskaber, hvis distributionsnet naturgassen transporteres igennem.

Det foreslås i § 20, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at naturgassen ændres til gassen.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgas i § 20, stk. 3, 2. pkt. ændres til gas.

Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens anvendelsesområde.

Se de almindelige bemærkninger punkt 3.1.1.

Til nr. 60

Kapitel 4 (§§ 24, 26 og 27) i lov om naturgasforsyning, handler om »forsyningspligtig virksomhed« og indeholder de nærmere regler for, hvorledes forsyningspligtig virksomhed skal udøves.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, at forsyningspligtig virksomhed kun kan udøves efter bevilling, der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 24, stk. 2, at bevilling meddeles af klima-, energi- og forsyningsministeren og kan gives til forsyning af forbrugere i et nærmere afgrænset område.

Bevilling gives for en periode på op til 5 år.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 24, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne i forbindelse med afholdelse af udbud efter § 27.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 1, at et forsyningspligtigt selskab i bevillingsområdet har forsyningspligt over for forbrugerne i områder udlagt til naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning og over for andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet, jf. § 7.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, at et forsyningspligtigt selskab skal i bevillingsområdet mod betaling levere naturgas til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 3, at et selskab, der leverer naturgas til en forbruger i medfør af stk. 2, skal oplyse forbrugeren om, fra hvilket selskab denne modtager sine naturgasleverancer og under hvilke betingelser, samt oplyse forbrugeren om, at denne har ret til at opsige og genindtræde i leveringen fra det forsyningspligtige selskab inden for rimelige frister og til priser fastsat i overensstemmelse med §§ 37 og 37 b.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af det forsyningspligtige selskabs forpligtelser i henhold til stk. 1.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler, der begrænser forsyningspligten, jf. stk. 1.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 27, stk. 1, at bevilling til forsyningspligtig virksomhed tildeles efter afholdelse af udbud til den, der tilbyder at levere naturgas i bevillingsperioden til forbrugere i bevillingsområdet til den laveste pris opgjort som angivet i § 37 b, stk. 3, og som opfylder kravene i § 28, stk. 1.

Udbuddet afholdes af klima-, energi- og forsyningsministeren, som også fastsætter udbudsvilkår, herunder den udbudte bevillings løbetid.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udbuddets gennemførelse.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 27, stk. 2, at modtages ingen bud, eller findes det eller de indkomne bud at være urimelige i forhold til markedet generelt, afholder klima-, energi- og forsyningsministeren et nyt udbud.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i så fald forlænge den hidtidige bevilling, indtil en ny bevilling kan udstedes efter gennemførelsen af nyt udbud.

Bevillingen forlænges på tilsvarende vis, hvis udbuddet bliver annulleret af andre grunde, herunder efter imødekommelse af en klage over udbuddet, eller hvis en klage over udbuddet tillægges opsættende virkning.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 27, stk. 3, at en naturgasleverandør, hvis eksisterende bevilling til forsyningspligtig virksomhed udløber efter gennemførelse af et udbud, skal ved individuel kommunikation underrette de berørte forbrugere om, at bevillingen udløber.

Såfremt naturgasleverandøren vælger fortsat at opretholde et kundeforhold til sine hidtidige forsyningspligtkunder ved bevillingens udløb, skal leverandøren i sin underretning tilbyde forbrugeren fortsat levering af et naturgasprodukt, jf. stk. 4, samtidig med at forbrugeren oplyses om muligheden for at vælge et andet naturgasprodukt eller en anden leverandør.

Underretningen skal ske, inden bevillingen udløber, men efter at udbuddet har været afholdt.

Endvidere fremsender leverandøren en skrivelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren, der oplyser forbrugerne om, hvem der har vundet udbuddet om forsyningspligtig virksomhed, den vindende pris, forbrugernes valgmuligheder og mulighederne for at orientere sig om produkter og leverandører på Gasprisguiden.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 27, stk. 4, at det i underretningen tilbudte naturgasprodukt skal være et standardprodukt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt.

Produktet skal tilbydes frem til tidspunktet for udløbet af den efterfølgende forsyningspligtbevilling, dog maksimalt i 3 år.

Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, vil blive forsynet fra deres hidtidige leverandør på de i underretningen angivne vilkår fra tidspunktet for den hidtidige bevillings udløb.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 27, stk. 5, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kravene til det nævnte naturgasprodukt overholdes.

Det foreslås, at kapitel 4 i lov om naturgasforsyning ophæves.

Den foreslåede ophævelse af kapitel 4 vil medføre, at der ikke længere vil være forsyningspligtige selskaber og forsyningspligtigvirksomhed på det danske detailmarked for gas.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med forslaget til en ny § 7 c i lov om naturgasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvor det foreslås at indføre en leveringspligt for gasleverandører på det danske detailmarked for gas.

Denne leveringspligt vil skulle erstatte den nuværende forsyningspligt.

Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark udløber den 31. marts 2023, og den foreslåede ophævelse af kapitel 4 i lov om naturgasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 60, vil derfor først skulle finde anvendelse fra den 1. april 2023, jf. lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, som nærmere redegør for forsyningspligten på det det danske detailmarked for gas og formålet med at ophæve forsyningspligten og erstatte den med en leveringspligt for alle gasleverandører på detailmarkedet.

Til nr. 61

Det følger af den gældende bestemmelse i § 27, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at det i underretningen tilbudte naturgasprodukt skal være et standardprodukt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt.

Produktet skal tilbydes frem til tidspunktet for udløbet af den efterfølgende forsyningspligtbevillig, dog maksimalt 3 år.

Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, vil blive forsynet fra deres hidtidige leverandør på de i underretningen angivne vilkår fra tidspunktet for den hidtidige bevillings udløb.

Der er efter de gældende regler ikke mulighed for, at gasleverandører kan medregne deres omkostninger til betaling for myndighedsbehandling og for driften af det private ankenævn på energiområdet i prisen for det tilbudte gasprodukt, som ofte kaldes for tilbagefaldsproduktet.

Det foreslås derfor, at der gives hjemmel til, at gasleverandørerne kan indregne deres omkostninger til betalinger for myndighedsbehandling og betalinger til et privat ankenævn på energiområdet (Ankenævnet på Energiområdet) i prisen for tilbagefaldsproduktet.

Ankenævnet er oprettet af energibranchen og har sekretariat i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Ankenævnet er godkendt i medfør af kapitel 3 forbrugerklageloven.

Det foreslås i § 27, stk. 4, 2. pkt., at prisen for produktet dog kan tillægges de omkostninger, gasleverandørerne har som følge af betalinger til myndighedsbehandling og som følge af betalinger til etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at prisen for tilbagefaldsproduktet kan tillægges de omkostninger, gasleverandørerne har til myndighedsbehandling hos Energistyrelsen efter regler fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 24, stk. 3, som følge af betalinger til Forsyningstilsynet for tilsyn efter stk. 5 og regler fastsat efter § 11, stk. 2, i lov om Forsyningstilsynet og som følge af betalinger til Ankenævnet på Energiområdet efter § 53 a.

Prissætningen for disse omkostninger må ikke overstige de reelle omkostninger.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 62

Det følger af den gældende bestemmelse i § 28 c, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vurdering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder regler om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige prise efter stk. 2, for de aftaler, som naturgasdistributionsselskaberne indgår for at opfylde forpligtelsen til at realisere dokumentbare energibesparelser efter § 14, stk. 1, nr. 4, og for at opfylde regler udstedt i medfør af § 14, stk. 2.

Det foreslås i § 28 c, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at naturgasdistributionsselskaber ændres til distributionsselskaber.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasdistributionsselskaber ændres til distributionsselskaber i § 28 c, stk. 4.

Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Til nr. 63

Det følger af den gældende bestemmelse i § 29, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår om, at ministeren i tilfælde af inddragelse af bevillinger efter § 33 kan udpege naturgasselskaber til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter, indtil en ny bevilling meddeles.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 29, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår om, at ministeren i tilfælde af, at en bevillingshaver ikke ønsker at bevare sin bevilling, men samtidig ønsker at fastholde ejerskabet af anlæggene, kan udpege naturgasselskaber til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at for de i stk. 2 nævnte aktiviteter skal naturgasselskaber føre regnskaber og lade disse revidere på samme måde, som hvis de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber.

Det foreslås i § 29, stk. 1, og stk. 2, og § 47, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at betegnelsen naturgasselskaber ændres til gasselskaber.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen naturgasselskaber ændres til gasselskaber i § 29, stk. 1 og 2.

Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.

Gasselskaber skal forstås som den hidtidige betegnelse af naturgasselskaber, jf. lovens § 6, nr. 17.

De foreslåede ændringer, vil medføre, at betegnelsen naturgasselskaber ændres til gasselskaber i § 47, stk. 3.

Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.

Gasselskaber skal forstås som den hidtidige betegnelse af naturgasselskaber, jf. lovens § 6, nr. 17.

Til nr. 64

Det følger af den gældende bestemmelse i § 29, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at naturgasselskaber, der udpeges efter stk. 1 og 2, kan indregne eventuelle driftstab, som følger af varetagelse af de pågældende bevillingspligtige aktiviteter, i priserne, jf. § 37, stk. 1.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at naturgasselskaber skal udarbejde årsrapport og lade denne revidere i henhold til årsregnskabsloven.

Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal naturgasselskabet uanset ejerforhold og juridisk status opfylde årsregnskabslovens krav til aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4, i årsregnskabsloven.

Årsrapporten skal være offentligt tilgængelig.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at naturgasselskaber i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning skal følge kravene i nr. 1-4.

Det foreslås i § 29, stk. 3, § 47, stk. 1, 1. pkt., og § 47, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at betegnelsen Naturgasselskaber ændres til Gasselskaber.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasselskaber ændres til gasselskaber i § 29, stk. 3.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Gasselskaber skal forstås som den hidtidige betegnelse af naturgasselskaber, jf. lovens § 6, nr. 17.

Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasselskaber ændres til gasselskaber i § 47, stk. 1, 1. pkt. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Gasselskaber skal forstås som den hidtidige betegnelse af naturgasselskaber, jf. lovens § 6, nr. 17.

Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasselskaber ændres til gasselskaber i § 47, stk. 2.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Gasselskaber skal forstås som den hidtidige betegnelse af naturgasselskaber, jf. lovens § 6, nr. 17.

Til nr. 65

Det følger af den gældende bestemmelse i § 30, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne samt med den virksomhed, som Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøver i medfør af lov om naturgasforsyning og regler udstedt i medfør af loven.

Det foreslås i § 30, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at lov om naturgasforsyning ændres til lov om gasforsyning.

Den foreslåede ændring, vil medføre, at lovens titel angives korrekt i medfør af den foreslåede ændring af lovens titel, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Til nr. 66

Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse på indtræden eller udtræden af en interessent i et fælleskommunalt regionalt distributionsselskab.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 5, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at en selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at en ejer opnår bestemmende indflydelse i et selskab, der består efter omstruktureringen, er kun omfattet af 1. pkt., såfremt den pågældende ejer på tidspunktet for omstruktureringen besad bestemmende indflydelse i et selskab, som indgik i omstruktureringen, og som den 19. april 2006 direkte eller indirekte besad distributionsandele.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, at udnyttelse af forkøbsrettigheder, køberettigheder og tegningsrettigheder stiftet før den 21. april 2004 er ikke omfattet af stk. 1 og 2.

Det foreslås, at § 34, stk. 3, 5, 2. pkt., og 6, i lov om naturgasforsyning, ophæves.

Baggrunden er, at den danske gassektor nu er samlet hos staten som følge af implementering af stemmeaftalen indgået den 1. juni 2017 om fremtidig organisering af gasdistribution, er bestemmelserne om overdragelse af de hidtidige kommunale gasdistributionsselskaber ikke aktuelle længere.

Derfor er formålet med det foreslåede, at ophæve overflødige bestemmelser.

For en uddybning af formål og baggrund henvises til punkt 3.1.6. i de almindelige bemærkninger.

Det bemærkes at § 34 generelt angår sikring af statens ret til ejerskab over gasdistributionsinfrastrukturen, der følger af Reformopfølgningsaftalen, 2000 (aftale mellem den daværende S-R-regering, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum Demokraterne og Kristeligt Folkeparti), hvor gasdistributionsinfrastrukturen skal forblive i offentligt eje, som senest genbekræftet i stemmeaftalen indgået den 1. juni 2017 om fremtidig organisering af gasdistribution.

Det foreslåede vil medføre, at de ikkerelevante bestemmelser om ophørte kommunale aktiviteter ikke længere vil fremgå af loven.

Til nr. 67

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at en kommune i forbindelse med modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i naturgasselskaber, der er eller i perioden efter den 11. april 2007 har været omfattet af § 2, eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 11. april 2007 har ejet andele i sådanne selskaber, opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i selskaberne og nettoprovenuet ved uddeling eller afståelsen.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de selskaber, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering.

Dette er dog betinget af, at selskabet eller selskaberne er omfattet af stk. 1.

Det fremgår af den gældende bestemmeles i § 35 stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at opgørelsen efter stk. 1 skal indsendes til Forsyningstilsynet efter regler fastsat af tilsynet.

Opgørelsen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen).

Opgørelsen skal endvidere omfatte dokumentation for størrelsen af kommunens indskudskapital i selskabet eller selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen samt dokumentation for rådighedsdatoen.

Kommunen skal endvidere godtgøre, at selskabet eller selskaberne ikke er omfattet af stk. 11.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og nettoprovenuet beregnes på baggrund af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, at Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen og rådighedsdatoen kan godkendes.

Kan Forsyningstilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i selskabet eller selskaberne, nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen og rådighedsdatoen, jf. stk. 1 og 4.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, at Forsyningstilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Boligministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune, jf. stk. 5, har opnået i nettoprovenu ved uddelingen eller afståelsen samt rådighedsdatoen.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 7, i lov om naturgasforsyning, at Indenrigs- og Boligministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med forrentning som nævnt i stk. 8.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 8, i lov om naturgasforsyning, at Indenrigs- og Boligministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen får rådighed over uddelingen eller vederlaget ved afståelse, og indtil det år, hvor reduktionen af statstilskuddet til kommunen sker.

Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7.

Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det eller de år, for hvilke forrentningen skal beregnes.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 9, i lov om naturgasforsyning, at en kommune må ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren bevare ejerskabet til aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2 eller § 5, stk. 3, når aktiviteterne påbegyndes i selskaber omfattet af stk. 1 eller selskaber, som disse direkte eller indirekte ejer andele i.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse, herunder om, at midler anvendt til sådanne aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter stk. 1.

Hvis der måtte være påbegyndt aktiviteter, som klima-, energi- og forsyningsministeren ikke kan give tilladelse til, skal kommunens ejerskab til aktiviteterne ophøre snarest muligt.

Hvis det selskab, hvori aktiviteten udøves, ikke ønsker at ophøre med aktiviteten, skal kommunen snarest muligt bringe ejerskabet af selskabet til ophør.

Et eventuelt tab forårsaget af den pågældende aktivitet betragtes som en uddeling efter stk. 1 med rådighedsdato fra den 1. juli i det år, hvor aktiviteten er påbegyndt.

Kommunen fremsender dokumentation til Forsyningstilsynet for aktiviteternes økonomiske virkning for kommunen.

Dokumentationen skal være bilagt en opgørelse, jf. stk. 1 og 3, hvis der måtte være lidt et tab.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 10, i lov om naturgasforsyning, at ved indsendelse af opgørelse efter stk. 3 kan en kommune ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af stk. 9, 2. pkt., har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til stk. 6-8.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 11, i lov om naturgasforsyning, at stk. 1-10 finder ikke anvendelse, når der ikke er eller har været udøvet distributionsvirksomhed i selskabet eller selskaberne omfattet af stk. 1 og selskabet eller selskaberne er omfattet af § 37 i lov om elforsyning, § 23 i lov om varmeforsyning eller § 2 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 12, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation, jf. stk. 3, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.

Det foreslås, at § 35, i lov om naturgasforsyning, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at de ikkerelevante bestemmelser om ophørte kommunale aktiviteter ikke længere vil fremgå af loven.

Den danske gassektor er nu samlet hos staten som følge af implementering af stemmeaftalen indgået den 1. juni 2017 om fremtidig organisering af gasdistribution, er bestemmelserne om overdragelse af de hidtidige kommunale gasdistributionsselskaber ikke aktuelle længere.

Derfor er formålet med det foreslåede, at ophæve overflødige bestemmelser.

For en uddybning af formål og baggrund henvises til punkt 3.1.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 68

Det følger af den gældende overskrift til kapitel 6 a, i lov om naturgasforsyning, at kapitlet omhandler levering af opgraderet biogas til naturgassystemet.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 6 a, i lov om naturgasforsyning, ændres til levering af opgraderet biogas til systemet og renset biogas til bygasnet.

Det foreslåede vil medføre, at overskriften til kapitel 6 a eksplicit vil omtale indholdet af kapitlet.

Kapitlet indeholder enkelte bestemmelser om forhold vedrørende bygasnet, der falder uden for betegnelsen systemet, jf. lovens § 6, nr. 22.

For en nærmere beskrivelse af bagrund og formål henvises til punkt 3.5.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring af overskriften, vil ikke medføre materielle ændringer, da kapitel 6 a fortsat indeholder bestemmelser om levering af opgraderet biogas til systemet og bestemmelser om levering af renset biogas til bygasnettet.

Ændringen vil dog mere lovteknisk korrekt angive kapitel 6 a’s indhold i overskriftsform.

Til nr. 69

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at i områder, som er forsynet fra det sammenkoblede system, skal distributions- og transmissionsselskaber efter anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til naturgasforsyningsnettet.

Det foreslås i § 35 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at naturgaskvalitet ændres til behørig kvalitet.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgaskvalitet ændres til gas med behørig kvalitet i § 35 a, stk. 1.

Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.

Betegnelsen behørig kvalitet skal dermed som den hidtidige betegnelse naturgaskvalitet, forstås som den kvalitet, der skal til for gas teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i gassystemet i medfør af sikkerhedsreglerne herom.

Se de almindelige bemærkninger, punkt 3.1.1.

Til nr. 70

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om naturgasforsyning, at afgørelsen om etablering af tilslutning af et opgraderingsanlæg til naturgasforsyningsnettet, herunder om tilslutningspunktet og om fordeling af omkostninger, træffes af det selskab, til hvis net det er blevet besluttet at opgraderingsanlægget tilsluttes.

Lov om naturgasforsyning indeholder bestemmelser om gebyrfinansiering af Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 2, 4. pkt., i lov om naturgasforsyning, at halvdelen af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i selskabernes bevillingsområder i det foregående kalenderår.

Det foreslås i § 35 a, stk. 2, 3. pkt., og § 44, stk. 2, 5. pkt., i lov om naturgasforsyning, at net ændres til system.

Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur.

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Betegnelsen net anvendes i § 35 a, stk. 2, 3. pkt. som enten distributionsnet eller transmissionsnet – og dermed som betegnelsen for et delelementer af den samlede gasinfrastruktur.

Formålet med det foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net vil blive erstattet af betegnelsen system i § 35 a, stk. 2, 3. pkt. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som systemet.

Betegnelsen system skal som den hidtidige betegnelse net forstås som vedrørende tilslutning til distributionssystemer eller transmissionssystemet.

Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22, på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net vil blive erstattet af betegnelsen system i § 44, stk. 2, 4. pkt., i lov om naturgasforsyning.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som systemet.

Betegnelsen systemer skal som den hidtidige betegnelse net forstås distributionsselskabernes infrastruktur, inklusive rør, anlæg og tekniske nødvendige installationer.

Sondringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.

Til nr. 71

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af distributionsselskabet, hvis omkostninger vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsselskabet, hvis omkostninger vedrører transmissionsnettet.

Det foreslås i § 35 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at netforstærkning og netudbygning ændres til etablering og ændringer.

Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur.

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Betegnelsen net anvendes i § 35 a, stk. 4, 2. pkt. som etablering og ændring, da eksisterende gasinfrastruktur ikke forstærkes ved eksempelvis at nedlægge kraftigere rør.

I givet fald der er behov for kraftigere rør ved allerede nedlagte rørstrækninger, er der tale om typisk sløjfning og genetablering.

Tilsvarende gør sig gældende ved behov for et nyt teknisk anlæg som en kompressorstation – her vil der være tale om en ændring af distributionsystemerne eller transmissionssystemet.

Dermed medfører brugen af forstærkningsbegrebet ikke noget retvisende indhold, men synes at dække over andet indhold end etablering og ændringer efter gældende bestemmelser om godkendelse af etablering og ændring af gasinfrastruktur, jf. § 13, i lov om naturgasforsyning og § 4, i lov om Energinet.

Formålet med det foreslåede er således også at opnå en terminologisk ensartet begrebsanvendelse for tilladelser tilladelser om gasinfrastruktur uanset om tilstrækkeligt væsentligt til at føre til krav om godkendelse efter de føromtalte bestemmelser eller ej.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen netforstærkning og netudbygning vil blive erstattet af betegnelsen etablering og ændring i § 35 a, stk. 4, 3. pkt. Betegnelserne etablering og ændring skal forstås som de hidtidige betegnelser om netforstærkning og netudbygning – tilpasninger af gasinfrastrukturen som følge af et opgraderingsanlæg tilsluttes.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at terminologi som allerede anvendes i loven, fortsat finder anvendelse uden brug af andre begreber.

Til nr. 72

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 5, nr. 3, at distributions- og transmissionsselskaber har pligt til at give enhver, der anmoder om tilslutning af et opgraderingsanlæg, alle nødvendige oplysninger, herunder en rimelig og vejledende tidsplan for nettilslutningen.

Det foreslås i § 35 a, stk. 5, nr. 3, i lov om naturgasforsyning, at nettilslutningen ændres til tilslutningen.

Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen nettillslutning ikke systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur.

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Formålet med det foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen nettilslutning vil blive erstattet af betegnelsen tilslutning i § 35 a, stk. 5, nr. 3.

Betegnelsen tilslutning skal som den hidtidige betegnelse nettilslutning forstås som tilslutningen til enten distributionssystemerne eller transmissionssystemet.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet net ikke anvendes om forhold som i § 35 a, stk. 5, nr. 3, hvor der er tale om tilslutning til en del af systemet, som defineret i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som systemet.

Til nr. 73

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning til naturgasforsyningsnettet, herunder nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved nettilslutning og ved at være tilsluttet naturgasforsyningsnettet mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet.

Det foreslås i § 35 a, stk. 7, i lov om naturgasforsyning, at nettilslutningen ændres til tilslutningen.

Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen nettillslutning ikke systematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur.

Begreberne net og system anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med videre.

Formålet med det foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen nettilslutning vil blive erstattet af betegnelsen tilslutning i § 35 a, stk. 7.

Betegnelsen tilslutning skal som den hidtidige betegnelse nettilslutning forstås som tilslutningen til enten distributionssystemerne eller transmissionssystemet.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet net ikke anvendes om forhold som i § 35 a, stk. 7, hvor der er tale om tilslutning til en del af systemet, som defineret i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som systemet.

Til nr. 74

Det følger af den gældende overskrift før § 35 d, i lov om naturgasforsyning, at den følgende bestemmelse (§ 35 d) omhandler administration.

Det foreslås, at overskriften før § 35 d, i lov om naturgasforsyning, ændres til pristillæg til anvendelse af biogas og administration af pristillæg.

Baggrunden for det foreslåede er, at § 35 d indeholder bestemmelser om administration af pristillæg, mens §§ 35 e og f indeholder bestemmelser om udbetaling af pristillæg, og endelig indeholder § 35 g bestemmelser om selve pristillægget.

Formålet er således samlet set at angive en mere lovteknisk retvisende overskrift før bestemmelsen i § 35 d. Derfor angives en overskrift for §§ 35 d-i, da disse bestemmelser alle omhandler pristillæg generelt set, mens den konkrete bestemmelse i § 35 d alene vedrører administrationen af pristillægget.

Den foreslåede ændring af overskriften før § 35 d vil ikke medføre materielle ændringer, men vil på en mere retvisende måde angive indholdet af de følgende bestemmelser §§ 35 d-i for så vidt angår pristillæg generelt, og den konkrete overskrift vedrørende administration af pristillæg for så vidt angår § 35 d.

Til nr. 75

Der er ingen overskrift før § 35 g.

Det foreslås, at der før § 35 g, i lov om naturgasforsyning, indsættes pristillæg som overskrift.

Baggrunden for det foreslåede er, at § 35 g omhandler pristillæg.

Formålet er således at angive en mere lovteknisk retvisende overskrift før bestemmelsen i § 35 g.

Den foreslåede indsættelse af overskriften før § 35 g vil ikke medføre materielle ændringer, men vil på en mere retvisende måde angive indholdet af den følgende bestemmelse § 35 g.

Til nr. 76

Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 g, stk. 2, 1., 2. og 3. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren i tillæg til de i stk. 1 nævnte pristillæg kan yde et pristillæg på 21 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas.

Pristillægget ydes til den, der opgraderer biogassen.

Pristillægget nedsættes den 1. januar hvert år fra 2020 med det beløb i kroner pr. GJ, som naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,20 kr. pr. GJ.

Er naturgasprisen lavere end basisprisen, forøges pristillægget tilsvarende.

Det foreslås i § 35 g, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om naturgasforsyning, at naturgasprisen ændres til gasprisen.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgaspris ændres til gaspris i § 35 g, stk. 2, 3. og 4. pkt. Betegnelsen gaspris skal som den hidtidige betegnelse naturgaspris forstås som prisen for gas omfattet af lov om naturgasforsyning.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det betyder, at det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Til nr. 77

Lov om naturgasforsyning indeholder ikke regler om udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 6 c i lov om naturgasforsyning, hvor det følger af den foreslåede overskrift , at kapitlet omhandler udbud af pristillæg.

Det følger af den foreslåede § 35 k, stk. 1, at bestemmelsen omhandler udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, der leveres til gassystemet.

Af forslaget til stk. 2, fremgår det, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren, såfremt ministeren afholder udbud i perioden, vil fastsætte betingelser for pristillæg i kommende udbudsmateriale, indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale pristillæg i overensstemmelse med disse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil afholde ét eller flere udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i perioden 2022-2030.

Andre gasser fra vedvarende energikilder omfatter eksempelvis metanisering af rå biogas eller kuldioxid fra et opgraderingsanlæg, hvor der tilføres brint produceret ved elektrolyse eller katalyse.

Nærmere krav til gaskvalitet og teknologier til produktion af andre gasser fra vedvarende energikilder vil fremgå af udbudsvilkårene, som tilrettelægges ud fra forligskredsens beslutning om udmøntning af midlerne fra Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil bestemme, hvor mange udbud der afholdes hvert år i perioden 2022-2030, samt hvornår disse afholdes inden for den angivne periode.

Ministeren vil ikke være forpligtet til at holde udbud i hele perioden, og vil have mulighed for at afholde et eller flere udbud i ét år og ikke at holde udbud i et andet år.

På baggrund af de modtagne tilbud vil klima-, energi- og forsyningsministeren indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale pristillæg på baggrund af kontrakterne.

Bestemmelsen indeholder således også hjemmel til accept af indkomne tilbud i den udstrækning disse efterlever vilkårene i udbudsmaterialet samt til den efterfølgende udbetaling af pristillæg til de vindende projekter.

Det fremgår af Klimaaftale for energi og industri m.v. 2020, at der er afsat en økonomisk ramme til udbud af pristillæg til opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, som er stigende fra 200 mio. kr. i 2024 til 678 mio. kr. i 2030 (2020-priser), hvor der er fuld indfasning.

Støtten gives i 20 år til de enkelte anlæg.

Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1.

Udbuddene af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder forventes at blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.

Udbuddene skal statsstøtteanmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde udbud.

Europa-Kommissionen har forlænget retningslinjernes gyldighedsperiode til udgangen af 2021.

Når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender udbuddene, vil bemyndigelsesbestemmelsen herefter blive sat i kraft.

Afholdelse af udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal ske og være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende betingelser, der følger af EU’s statsstøtteregler og Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse.

I udbudsmaterialet vil det fremgå, at udbuddet vil gælde for etablering af nye anlæg i form af kapacitetsudvidelser i tilknytning til eksisterende anlæg eller på fabriksnye anlæg.

Der stilles blandt andet krav om, at støtten har tilskyndelsesvirkning.

Det betyder, at projekter, der deltager i udbuddene af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, ikke må være påbegyndt.

Det indebærer, at arbejdet med fysisk etablering på anlægsprojektet må ikke være påbegyndt, eller der må ikke være indgået bindende tilsagn om køb af udstyr, som gør investeringen irreversibel, inden der er indgået kontrakt om pristillæg.

Pristillægget for anlæggets faktiske produktion ydes i 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor anlægget har påbegyndt levering til gassystemet.

Det forventes, at udbudsbetingelserne vil indeholde regler om, at de anlæg, der producerer opgraderet biogas eller andre gasser fra vedvarende energikilder, og som er omfattet af et vindende tilbud, skal have påbegyndt levering inden for en nærmere fastsat periode regnet fra tidspunktet for underskrivelse af kontrakten.

Desuden vil det i udbuddene blive forudsat, at anlæg, der indgår i et vindende tilbud, ikke modtager anden form for støtte.

Denne betingelse skal være med til at sikre en ikkediskriminerende udbudsprocedure.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for afholdelse af udbuddene af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder.

Til nr. 78

Det følger af den gældende overskrift til kapitel 7 i lov om naturgasforsyning, at kapitlet omhandler priser og betingelser for naturgas.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 7 ændres til priser og betingelser for gas.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgas i overskriften til kapitel 7 erstattes af betegnelsen gas.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Til nr. 79

Det følger af den gældende overskrift før § 36 i lov om naturgasforsyning, at kapitlet omhandler naturgasselskabernes priser og betingelser.

Det foreslås, at overskriften før § 36 ændres til gasselskabernes priser og betingelser.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen naturgasselskaber ændres til gasselskaber i overskriften før § 36.

Gasselskaber skal forstås som den hidtidige betegnelse naturgasselskab, jf. § 6, nr. 17.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Til nr. 80

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1, 3. pkt., i lov om naturgasforsyning, at priserne for ydelser fra en kollektiv gasvirksomhed ikke må stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 3, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold, der muliggør differentierede priser ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 36 a, at priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter fastsættes af transmissions-, distributions- og LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet.

Det foreslås, at den gældende § 37, stk. 1, 3. pkt., indsættes uændret i § 36 a, stk. 3 .

Formålet med at flytte bestemmelsen til § 36 a er at samle krav til prisfastsættelse i § 36 a.

Det foreslås, at den gældende § 37, stk. 3, nr. 5, indsættes uændret i § 36 a, stk. 4 .

Formålet med at flytte bestemmelsen til § 36 a er at samle krav til prisfastsættelse i § 36 a.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 81

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at priser for ydelser fra distributionsselskaber og forsyningspligtige selskaber fastsættes under hensyntagen til selskabernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital.

Det foreslås, at »forsyningspligtige selskaber« udgår af § 37, stk. 1 .

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af forsyningspligten på gasområdet og forslaget til en ny § 7 c i lov om naturgasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvor det foreslås at indføre en generel leveringspligt for alle gasleverandører på det danske detailmarked for gas.

Den nuværende forsyningspligtbevilling for hele Danmark udløber dog først den 31. marts 2023, og den foreslåede bestemmelse vil derfor først skulle træde i kraft den 1. april 2023, jf. lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 82

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at der ved fastsættelse af priserne desuden tages hensyn til udgifter, der afholdes som følge af, at selskaberne i kraft af en af denne lov nødvendiggjort selskabsopdeling hæfter for andre gasselskabers gældsforpligtelser.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1, 3. pkt., i lov om naturgasforsyning, at priserne for ydelser fra en kollektiv naturgasforsyningsvirksomhed ikke må stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.

Det foreslås, at § 37, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Formålet med ændringen er, at ophæve bestemmelsen, der ikke længere er aktuel, fordi der ikke kan ske selskabsopdeling, efter distributionen i 2019 er samlet i ét statsligt selskab.

Det foreslås, at § 37, stk. 1, 3. pkt. , ophæves.

Formålet med ændringen er en konsekvens af, at bestemmelsen flyttes op som stk. 3 i § 36 a, se nr. 80.

Bestemmelsen rykkes, som følge af ændringerne i § 37, og for at samle krav til prisfastsættelse i samme paragraf.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2. i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 83

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at priser for ydelser fra distributionsselskaber skal fastsættes efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte brugere af nettet og forbrugere giver anledning til.

Det foreslås, at der i § 37, stk. 2 , indføjes »gennemsigtige« efter »objektive«.

Det foreslåede vil alene medføre en præcisering af gældende ret og et bedre samlet overblik over kravene ved prisfastsættelse.

Princippet om gennemsigtighed gælder i forvejen i medfør af den gældende § 7, stk. 5 om kravene til distributionsselskabernes ydelser.

Den tilsvarende betingelse gælder i henhold til gasdirektivets artikel 41, stk. 1, litra a, hvorefter Forsyningstilsynet skal godkende tarifmetoder i overensstemmelse med gennemsigtige kriterier, jf. direktiv 2009/73/EF af 13. juni 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas, L 211/94.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 84

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige afskrivninger, opgørelsen af selskabernes kapital, herunder eventuel indskudskapital, anvendelse og regnskabsmæssig håndtering af beløb, der modtages som økonomisk kompensation, om de satser, der kan anvendes ved indregning af forrentning efter stk. 1, herunder at indskudskapitalen ikke forrentes og om forhold, der muliggør differentierede priser ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 4, at kommunerne ikke må yde tilskud til kommunal distributionsvirksomhed, jf. § 5, stk. 2.

Det foreslås, at § 37, stk. 3 , ophæves.

Ændringen er nødvendig, som en følge af forslaget om overgang til rammeregulering og som følge af behovet for en justering af den økonomiske regulering, jf. forslaget til § 37 a, i § 1 nr. 85 samt punkt 3.2.2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet overtager opgaven med at fastsætte de nærmere regler i en indtægtsrammebekendtgørelse, som i dag er fastsat i indtægtsrammebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1160 af 27. oktober 2017 og bekendtgørelse nr. 1481 af 12. december 2017 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber (indtægtsrammebekendtgørelsen).

Endvidere får Forsyningstilsynet til opgave at justere reguleringen som opfølgning på konsolideringen af gasdistributionssektoren og samtidig skabe øget gennemsigtighed om økonomien samt styrke incitamenterne til effektiv drift og investeringer, herunder en effektiv afvejning mellem investeringer i infrastruktur og markedsbaserede løsninger, der både på den korte og lange bane kan sikre en effektiv indpasning af vedvarende energi og grøn omstilling.

Det foreslås, at § 37, stk. 4 , ophæves.

Formålet er, at følge op på stemmeaftalen af 1. juni 2017 om fremtidig organisering af gasdistribution.

Som følge af den efterfølgende implementering, er der ikke længere nogle kommunale aktiviteter inden for lov om naturgasforsynings anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 85

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 a, stk. 1, lov om naturgasforsyning, at priser for distributionsselskabernes ydelser skal være i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer.

Rammerne fastsættes med henblik på dækning af omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital ved en effektiv drift af selskabet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om fastsættelse af indtægtsrammer for distributionsselskaberne, og at Forsyningstilsynet i overensstemmelse med disse regler fastsætter årlige indtægtsrammer for selskaberne.

Ministeren har udstedt en bekendtgørelse om indtægtsrammer, jf. bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1160 af 27. oktober 2017 og bekendtgørelse nr. 1481 af 12. december 2017 (indtægtsrammebekendtgørelsen).

De nærmere bestemmelser om indtægtsrammens og omkostningsrammens fastsættelse, om fastsættelse af effektiviseringskrav, justeringer i indtægtsrammen samt om differencer følger af den gældende indtægtsrammebekendtgørelse.

Det følger også af bekendtgørelsen, at reguleringsperioden er på fire år, og at indtægtsrammen udgør det maksimale beløb, som selskabet i et kalenderår i en reguleringsperiode kan oppebære ved indtægter, der vedrører distributionsaktiviteter, jf. § 2, nr. 15 og § 3, stk. 1, i indtægtsrammebekendtgørelsen.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 a, stk. 3, at Forsyningstilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at selskabet kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i loven, i bestemmelser fastsat i medfør af loven eller i bevillingen, eller som klima-, energi- og forsyningsministeren har pålagt Energinet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 a, stk. 4, at enhver form for indtægt i selskabet skal medgå til dækning af udgifter ved distributionsaktiviteten.

Dette gælder dog ikke overskud i form af ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne.

Sådanne overskud kan anvendes til henlæggelser til fremtidige investeringer, nedsættelse af priser eller ekstraordinær forrentning af indskudskapitalen, jf. dog stk. 5.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 a, stk. 5, at overskud i form af ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne fra distributionsvirksomhed varetaget af Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet kan anvendes til nedsættelse af priser eller konsolidering af distributionsvirksomheden.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 a, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af overskud efter stk. 4 og 5.

De nærmere bestemmelser om effektiviseringskrav og ekstraordinære effektiviseringsgevinster samt reglerne for anvendelsen af overskud er udmøntet i kap 3 og 7 i indtægtsrammebekendtgørelsen.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 40, stk. 1, nr. 5, at distributionsselskaber med bevilling skal til Forsyningstilsynet anmelde regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de i § 37 a nævnte indtægtsrammer.

Det foreslås, at § 37 a nyaffattes , og at der overgås til rammeregulering, hvorefter Forsyningstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler om indtægtsrammer, som skal afløse de gældende regler i indtægtsrammebekendtgørelsen, jf. nærmere forslagets § 37 a, stk. 4.

Det bemærkes, at selve prisfastsættelsen for de enkelte ydelser fortsat vil ske efter offentliggjorte metoder, der godkendes af Forsyningstilsynet, jf. den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 36 a.

Det foreslås i § 37 a, stk. 1 , at priser for ydelser fra distributionsselskaberne fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme.

Videre foreslås, at Forsyningstilsynet fastsætter årlige indtægtsrammer for distributionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af kapital.

Med forslaget til § 37 a, stk. 1, vil Forsyningstilsynet fortsat skulle fastsætte de årlige indtægtsrammer, og fortsat ved en effektiv drift, med henblik på omkostninger til dækning af indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital.

Forrentning forudsættes at skulle indeholdes i indtægtsrammen, og den samlede forrentningsramme vil hermed fremgå af afgørelsen om indtægtsrammen, jf. den foreslåede § 37 a, stk. 2.

Det foreslås i § 37 a, stk. 2, 1. pkt., at indtægtsrammen, jf. stk. 1, vil udgøre det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.

Det præciseres hermed, at indtægtsrammen udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.

Bestemmelsen vil medføre, at indtægtsrammen fortsat vil udgøre et loft over de indtægter, som distributionsselskaber kan oppebære.

Det foreslås i § 37 a, stk. 2, 2. pkt. , at indtægtsrammen vil skulle fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode.

Med forslaget videreføres princippet om en reguleringsperiode, men det overlades til Forsyningstilsynet at fastsætte periodens længde, se også forslagets stk. 4., 1. pkt.

Det foreslås i § 37 a, stk. 2, 3. pkt. , at indtægtsrammen vil skulle fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3 og 6, og justeres efter stk. 4, nr. 4 og 5.

Hermed præciseres, at indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og som noget nyt tillige en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af forslagets stk. 4, nr. 1-3 og 6, og justeres efter forslagets stk. 4, nr. 4 og 5.

Omkostningsrammen vil fortsat udgøre en ramme for indtægter, der kan oppebæres til dækning af driftsomkostninger samt omkostninger til afskrivning af aktiver, jf. § 2, nr. 14, i indtægtsrammebekendtgørelsen.

Forrentningsrammen forudsættes at bestå af et forrentningsgrundlag og en forrentningssats, og forudsættes at sikre, at distributionsselskaberne får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning.

Det foreslås i § 37 a, stk. 3 , at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for distributionsselskabernes regning.

Bestemmelsen er ny og svarer til bestemmelsen, der med Lovforslag om ændring af lov om Energinet lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning i L 115 af 26. februar 2020 er foreslået indsat i § 37 d, stk. 3 om økonomisk regulering af Energinet og fremgår også af Elforsyningslovens § 69, stk. 8, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020.

Den eksterne bistand vil eksempelvis kunne bistå i vurdering af omkostninger i forbindelse med ansøgninger om tillæg til omkostningsrammen.

Det foreslås i § 37 a, stk. 4 , at Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden, og dette er nærmere udspecificeret i en ikke udtømmende liste i § 37 a, stk. 4, nr. 1-7.

Med forslaget overgås til rammeregulering, hvorefter Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte de nærmere regler.

Energistyrelsen forudsættes samtidig at skulle ophæve den gældende indtægtsrammebekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1160 af 27. oktober 2017 og bekendtgørelse nr. 1481 af 12. december 2017 (indtægtsrammebekendtgørelsen).

Bemyndigelsen i § 37, a, stk. 4 forventes bredt at kunne rumme, hvad der forstås ved beregning og justering af indtægtsrammen, herunder hvordan indtægtsrammen fastsættes, og hvilke korrektioner, der kan ske.

Forsyningstilsynet vil også kunne fastsætte regler om, hvordan finansieringen af ekstern bistand efter den foreslåede § 37 a, stk. 3, afholdes i indtægtsrammen.

Forsyningstilsynet skal ved udmøntning af bemyndigelsen sikre, at der gives et samlet overblik over økonomien for distributionsselskaber, det vil sige, at så meget som muligt er kendt på forhånd.

Forsyningstilsynet forventes i udgangspunktet, at gøre distributionsselskaber bekendt med størrelsen af indtægtsrammerne i hele reguleringsperioden ved reguleringsperiodens start.

I forhold til længden af reguleringsperioden skal Forsyningstilsynet sikre, at elementer af central betydning for den justerede økonomiske regulering så vidt muligt fastsættes i overensstemmelse med reguleringsperiodens konkrete varighed.

Det foreslås, at udgangspunktet for reguleringsperioden vil være fire år, som er den i dag gældende periode.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om foreløbige og endelige indtægtsrammer, hvor den foreløbige indtægtsramme, som hidtil, udmeldes før reguleringsperiodens start, mens Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den endelige indtægtsramme efter reguleringsårets afslutning.

Foreløbige indtægtsrammer er indikative, og kan danne grundlag for tarifberegningen, men er ikke bindende for Forsyningstilsynet eller distributionsselskaber.

Forsyningstilsynet vil hermed, som hidtil, meddele foreløbige indtægtsrammer til distributionsselskaber i en agterskrivelse, som er en foreløbig, ikke bindende afgørelse.

Det foreslås i § 37 a, stk. 4, nr. 1, at Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte regler om, hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

Som udgangspunkt omfatter indtægter alle indtægter fra distributionsselskabers bevillingspligtige aktiviteter.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at indtægter, som distributionsselskaber oppebærer fra investeringer eller aktiviteter betalt af tredjepart, i det omfang disse indtægter alene dækker medgåede omkostninger, som udgangspunkt ikke indgår i opgørelse af indtægterne i forhold til indtægtsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler for håndtering af omkostninger og indtægter som følge af udførelse af investeringer eller aktiviteter fra tredjepart, herunder regler for indarbejdelse af omkostninger i reguleringsregnskaberne.

Det forudsættes videre, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

Med dette menes bevillingspligtige opgaver, der eksempelvis måtte blive udført af et søsterselskab, f.eks. et serviceselskab.

Det forudsættes også, at Forsyningstilsynet ved fastsættelse af reglerne i medfør af § 37 a, stk. 4, nr. 1, fastsætter regler om pristalsregulering af indtægtsrammen.

Det foreslås i § 37 a, stk. 4, nr. 2 , at Forsyningstilsynet fastsætter regler for fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om fremadrettede omkostninger, opgjort i henhold til planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling, jf. § 14, stk. 1, nr. 5, i lovforslagets § 1, nr. 48, og om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en justering af de gældende regler i indtægtsrammebekendtgørelsen.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvad omkostningsrammen indeholder, og under hvilke forudsætninger rammen fastsættes og justeres.

Fastsættelse og justeringer skal sikre, at distributionsselskaber kan dække omkostninger ved stabil og effektiv drift, men skal ikke være højere, end at dette sikres.

Det forudsættes, at omkostningsrammen som udgangspunkt afgrænses efter samme principper, som efter den gældende indtægtsrammebekendtgørelse, og således som udgangspunkt fastsættes på baggrund af en historisk omkostningsreferenceramme, som opgjort over et antal år, som tilsynet vil skulle fastsætte.

Det forudsættes imidlertid, som noget nyt, at Forsyningstilsynet skal fassætte regler om fremadrettede omkostninger, opgjort i henhold til planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling.

Det er fortsat tanken, at der i omkostningsrammen medregnes nødvendige omkostninger ved en effektiv drift, jf. gældende § 37 a, stk. 1, jf. gældende § 37, stk. 1, hvorefter rammen omfatter omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital, som distributionsselskaber afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.

I forhold til anlægsomkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke anlæg der indgår i afskrivningsgrundlaget samt afskrivningsmetoden, herunder om afskrivningsperioderne ved beregning af driftsmæssige afskrivninger.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler, hvor såvel materielle som immaterielle aktiver som eksempelvis IT kan indgå i aktivbasen og afskrivningsgrundlaget.

Omkostningsrammen forudsættes fastsat forud for en reguleringsperiode og forudsættes eventuelt justeret med tillæg i løbet af reguleringsperioden.

Ved fastsættelse af omkostningsrammen forud for en ny reguleringsperiode, forudsættes det at Forsyningstilsynet, som noget nyt, fastsætter regler om op- og nedregulering.

Det følger endvidere af forslaget til § 37 a, stk. 4, nr. 2, at Forsyningstilsynet skal fassætte regler om fremadrettede omkostninger, opgjort i henhold til planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling, jf. § 14, stk. 1, nr. 5, jf. forslagets § 1, nr. 48 Forsyningstilsynet vil hermed skulle tage højde for et eventuelt fremadrettet ændret omkostningsniveau for det fremtidige behov for distributionskapacitet, og Forsyningstilsynet skal inddrage distributionens plan for det fremtidige behov for distributionskapacitet efter de regler, som tilsynet vil skulle fastsætte efter stk. 4.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at et fremadrettet element indeholdes som et tillæg i den kommende reguleringsperiodes omkostningsramme, og at disse opgøres særskilt i omkostningsrammen som forventede omkostninger til tiltag med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, som ikke allerede indgår i indtægtsrammen.

Såfremt omkostningen ikke realiseres i reguleringsperioden, forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at denne bortfalder ved opgørelsen af omkostningsrammen i den efterfølgende reguleringsperiode.

I forhold til et eventuelt fremadrettet ændret omkostningsniveau for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling, henvises med forslaget til forslagets § 14, stk.1, nr. 5, jf. forslagets § 1, nr. 48.

Herefter skal distributionsselskaberne udarbejde planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling.

Planerne forventes udarbejdet og opdateret efter behov af distributionsselskaberne, de skal offentliggøres og de skal indsendes til klima- energi- og forsyningsministerens til udtalelse.

Forsyningstilsynet skal lade den til enhver tid aktuelle plan indgå ved vurderingen af den kommende reguleringsperiodes omkostningsramme.

Der vil fortsat være mulighed for tillægsforhøjelser i en reguleringsperiode, hvis der opstår uforudsete og væsentlige omkostninger som følge af et myndighedspåbud eller lignende.

Det forudsættes endvidere, at Forsyningstilsynet ved fastsættelsen af regler om op- eller nedregulering mellem reguleringsperioderne, f.eks. vil kunne tage hensyn til, at der bør ske en opjustering af omkostningsrammen, hvis distributionsselskaber, i den foregående reguleringsperiode har haft større gennemsnitlige omkostninger end forudsat i omkostningsrammen.

Det forventes, at der ved op- eller nedregulering tages udgangspunkt i et gennemsnit af de årlige omkostninger ved driften i den foregående reguleringsperiode med mulighed for justeringer som følge af særlige, ekstraordinære tilfælde, som Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om efter stk. 4.

Således forudsættes det, at det såkaldte loft over driftsomkostninger, som følge af § 7, stk. 3, i den gældende indtægtsrammebekendtgørelse, ikke videreføres.

Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte regler om at korrigere for en række forhold, såsom ændringer i aktivitetsniveau, ændrede opgaver og pristalsudviklingen med henblik på at sikre et retvisende billede af omkostningsrammen fremadrettet.

Regulering mellem perioderne forudsættes bl.a. at tage højde for planen, udarbejdet af distributionsselskabet, jf. den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 5, i forslagets § 1, nr. 48, som nævnt oven for.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at distributionsselskaber, såfremt de findes vedvarende ineffektive, ikke fuldt ud kan få opreguleret omkostningsrammen ved overgangen til en ny reguleringsperiode.

Justering forudsættes fortsat også at kunne ske ved tillæg i løbet af en reguleringsperiode for væsentlige merinvesteringer, der ved periodens start ikke var forudsebare.

Forsyningstilsynet vil i forbindelse med justering af omkostningsrammen i reguleringsperioden kunne afgrænse hvilke faktorer, der udløser tillæg, og fastsætte et væsentlighedskriterium for, hvornår der kan ansøges om tillæg, f.eks. en bagatelgrænse.

Ved Forsyningstilsynets afgrænsning af hvilke faktorer, der udløser tillæg, forventes Forsyningstilsynet at fastsætte regler, om de kriterier tillæggene skal meddeles på baggrund af, herunder omkostningsækvivalenter, effektive omkostninger eller faktiske omkostninger, samt om sidstnævnte i så fald undtages fra effektiviseringskrav efter forslagets § 37 a, stk. 4, nr. 4 og 5.

Det bemærkes, at en varig forhøjelse eller reduktion af indtægtsrammen højst vil kunne eksistere i to reguleringsperioder.

Det skyldes, at omkostningerne som følge af justering mellem reguleringsperioderne vil være fuldt indregnet i omkostningsrammen for den anden reguleringsperiode, der følger efter den reguleringsperiode, hvor forhøjelsen eller reduktionen blev foretaget.

Fastsættelse af omkostningsrammen i henhold til reglerne vil være en del af Forsyningstilsynets afgørelse efter den foreslåede § 37 a, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frist for ansøgning om justering, konsekvenser af fristoverskridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitetsbehandles, hvis fristen for ansøgning er overskredet, og eventuel dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.

Det foreslås i § 37 a, stk. 4, nr. 3 , at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af forrentningssats og om frist for ansøgning om justering samt konsekvens af fristoverskridelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en justering af de gældende regler i indtægtsrammebekendtgørelsen.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvilke aktiver der vil være omfattet af forrentningsrammen, og hvordan forrentningen udformes.

Forrentningsrammen vil sikre, at distributionsselskaber får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning og vil bestå af et forrentningsgrundlag og en forrentningssats.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved udmøntning af bemyndigelsen fastsætter den bagvedliggende metode for forrentning og til beregning af en risikojusteret forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen for distributionsselskaber.

Metoden skal tage hensyn til, hvorvidt forrentningsgrundlaget skal opdeles i historiske og fremadrettede aktiver.

Endvidere skal metoden tage hensyn til økonomi og regulatorisk risiko og udfærdiges under hensyn til investeringsrisiko og nødvendig arbejdskapital.

Forsyningstilsynets justering af forrentningsrammen efter stk. 4, nr. 3, vil være en del af Forsyningstilsynets afgørelse efter den foreslåede § 37 a, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frist for ansøgning om justering, konsekvenser af fristoverskridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitetsbehandles, hvis fristen for ansøgning er overskredet, og eventuel dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.

Det foreslås i § 37 a, stk. 4, nr. 4 , at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse af effektiviseringskrav for distributionsselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en justering af de gældende regler i indtægtsrammebekendtgørelsen.

Det forventes, at Forsyningstilsynet i reglerne for effektiviseringskrav fastsætter, at tilsynet fortsat fastsætter den metode, der skal anvendes ved beregning af selskabernes effektiviseringspotentiale.

Reglerne forudsættes at omfatte de væsentligste forudsætninger og vurderinger, som ligger til grund for fastsættelsen af det individuelle effektiviseringskrav og forudsætter, at metoden herfor fortsat skal offentliggøres.

Med effektiviseringskrav menes det beløb, som indtægtsrammen reduceres med som følge af et af Forsyningstilsynet udmøntet krav om nedsættelse af indtægtsrammen med henblik på at skabe incitament til effektivisering.

Effektiviseringskrav kan bestå af generelle og individuelle effektiviseringskrav.

Med et generelt effektiviseringskrav forstås et effektiviseringskrav, som eksempelvis fastsættes ud fra den generelle produktivitetsudvikling i samfundet eller sammenlignelige brancher.

Med et individuelt effektiviseringskrav forstås et krav, der fastsættes på baggrund af det individuelle effektiviseringspotentiale i distributionsselskabet.

I forhold til effektiviseringskravet forudsættes, at Forsyningstilsynet ved fastsættelse af reglerne vil videreføre bestemmelserne i kapitel 3 i indtægtsrammebekendtgørelsen med de ændringer, der følger af konsolideringen af gasdistributionssektoren.

Med den gældende metode er en del af effektiviseringspresset baseret på en benchmarking af gasdistributionsselskaberne, som efter konsolideringen ikke længere vil være mulig.

Den gældende metode for beregning af selskabernes effektiviseringspotentiale vil herefter skulle justeres.

Ved fastlæggelse af kravene forudsættes det endvidere, at Forsyningstilsynet vil tage hensyn til virksomhedernes muligheder for at realisere effektiviseringspotentialet.

Det forventes, at effektiviseringskravene beregnes årligt, og at det dermed sikres, at effektiviseringer kommer forbrugerne til gavn inden for reguleringsperioden.

Forsyningstilsynet vil, uanset reguleringsperiodens længde og kadencen for fastsættelse af foreløbige indtægtsrammer, have mulighed for årligt at udmelde effektiviseringskrav.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke omkostninger der skal være omfattet af effektiviseringskrav, herunder om der skal tages hensyn til »ikkepåvirkelige« omkostninger, der ikke skal påføres effektiviseringskrav.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at effektiviseringer fortsat vil komme forbrugerne til gavn.

Dog forudsættes, at Forsyningstilsynet justerer reglerne, så fordelingen 50:50, der gælder ifølge indtægtsrammebekendtgørelsens § 27, stk. 3, fjernes for at skabe større incitament til drive distributionsselskaberne effektivt.

Hermed vil selskaberne kunne vælge at beholde hele den ekstraordinære effektiviseringsgevinst i reguleringsperioden, hvorefter det forventes at komme forbrugerne til gode på lang sigt, da det skaber større incitament for gasdistributionsselskaberne til at effektivisere.

Det foreslås i § 37 a, stk. 4 , nr. 5 , at Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte regler for fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen i form af fradrag, og hvordan det skal inddrages i den samlede afgørelse efter den foreslåede § 37 a, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om fradrag som følge af effektiviseringskrav.

Bestemmelsen giver alene mulighed for, at Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om at fratrække beløb som følge af effektiviseringskrav.

Det vil således ikke være muligt at fastsætte regler om at forhøje indtægtsrammen, hvis der opstår perioder, hvor produktivitetsudviklingen er negativ.

Et generelt effektiviseringskrav vil således ikke kunne blive lavere end nul.

I forhold til ekstraordinære effektiviseringsgevinster forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan distributionsselskaber kan opnå overskud via ekstraordinære effektiviseringsgevinster, såfremt distributionsselskaber er mere effektive end forudsat i indtægtsrammen.

Reglerne vil eksempelvis kunne være, at distributionsselskaberne skal kunne tilbageføre et sådan overskud som dividende.

Med hensyn til justeringer som følge af differencer vil bestemmelsen medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen som følge af differencer.

Såfremt betingelserne for en beløbsmæssig justering af indtægtsrammen er til stede, vil den konkrete justering blive inddraget i afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 a, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i § 37 a, stk. 4, nr. 6 , at Forsyningstilsynet fastsætter regler for opgørelse og afvikling af differencer.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvordan differencer skal håndteres i indtægtsrammen, hvad der skal indberettes til Forsyningstilsynet og om frister derfor.

Differencer vil, som hidtil, opstå, når distributionsselskaber enten opkræver for meget eller for lidt fra forbrugerne efter de endelige indtægtsrammer.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet udvikler den bagvedliggende metode for opgørelse og afvikling af differencer i indtægtsrammen, der skal danne baggrund for fastsættelse af reglerne.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om, at differencer i forbrugernes favør forrentes, men at der ikke opnås forrentning ved differencer i distributionsselskabers favør.

Derved vil reglerne blive udformet således, at distributionsselskaber får incitament til at begrænse differencerne og afvikle dem hurtigst muligt, dog under hensyn til tarifstabilitet.

Det foreslås med § 37 a, stk. 5 , at Forsyningstilsynet vil kunne give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at selskaberne kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i loven, i bestemmelser fastsat i medfør af loven eller i bevillingen, eller som klima-, energi- og forsyningsministeren har pålagt Energinet.

Bestemmelsen er identisk med den gældende bestemmelse i § 37 a stk. 3.

Bestemmelsen er møntet på helt særlige tilfælde og kan især tænkes benyttet, hvor forholdene, der forhindrer selskabet i at leve op til indtægtsrammen, ikke kan lægges selskabet til last, jf. Lov nr. 449 af 31. maj 2000, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, L 239 som fremsat, side 6529-6585.

Det foreslås i § 37 a, stk. 6, at distributionsselskaber skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Bestemmelsen præciserer, at distributionsselskaber fortsat skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet.

Som noget nyt foreslås, at Forsyningstilsynet vil skulle offentliggøre reguleringsregnskaberne.

Baggrunden for bestemmelsen om at offentliggøre reguleringsregnskaberne er, at reguleringsregnskaber har betydning for, hvor meget der kan opkræves hos forbrugerne.

En offentliggørelse vil derudover give øget transparens.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne på sin hjemmeside.

Det foreslås i § 37 a, stk. 7 , at Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 6, herunder om indhold, opbevaring, revision, indsendelsens form og om indsendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system og frist for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om det nærmere indhold af reguleringsregnskaber, herunder om hvad der skal opgøres separat, om revisionsinstrukser, hvordan reguleringsregnskaber skal indsendes til tilsynet, og om frist for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frister for indsendelse af reguleringsregnskaberne.

Fristen vil tidligst kunne fastsættes til fristen for indlevering af årsrapporter efter årsregnskabsloven.

Fristen skal endvidere sættes så betids, at Forsyningstilsynet både kan nå at træffe afgørelse om den endelige indtægtsramme og udmelde en foreløbig indtægtsramme for det efterfølgende reguleringsår efter forslagets stk. 1.

Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte regler om, at indsendelse af reguleringsregnskaber skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system.

For at kunne pålægge borgere og virksomheder pligt til at kommunikere digitalt med myndigheder, skal dette være hjemlet ved lov.

Begrebet digital kommunikation omfatter både Digital Post, e-mails, sms’er og selvbetjeningsløsninger.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 86

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at for naturgasleverandører, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter lovens § 27, fastsættes prisen for naturgas leveret fra selskabet i dets egenskab af forsyningspligtigt selskab til det ved udbuddet tilbudte tillæg til den månedlige gaspris og prisen for transmission i Danmark.

Tillægget skal dække alle øvrige omkostninger, herunder fleksibilitetsomkostninger og omkostninger til transmission uden for Danmark og avance.

Den anvendte månedlige gaspris i udbuddet fastsættes ud fra prisen på det relevante gasmarked.

Prisen for transmission i Danmark udmeldes af Energinet.

Der er efter de gældende regler ikke mulighed for, at en gasleverandør med bevilling til forsyningspligt kan indregne de omkostninger, som gasleverandøren har til betalinger for myndighedsbehandling i prisen for det forsyningspligtige gasprodukt.

Det foreslås i § 37 b , stk. 3, 3. pkt ., at til prisen for gas kan herudover medregnes de omkostninger, en gasleverandører med bevilling til forsyningspligtig virksomhed har som følge af betalinger til myndighedsbehandling og som følge af betalinger til etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at forsyningspligtige gasleverandører vil kunne indregne deres omkostninger til betaling for myndighedsbehandling og til etablering og drift af det private ankenævn på energiområdet i prisen for forsyningspligtproduktet.

Omkostningerne kan variere, og der vil derfor være behov for, at denne del af prissætningen for produktet reguleres særskilt i forhold til det tillæg, som var indeholdt i udbuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en gasleverandør med forsyningspligt i prisen for det forsyningspligtige gasprodukt også vil kunne indregne omkostninger til myndighedsbehandling hos Energistyrelsen i medfør af regler fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 24, stk. 3, og omkostninger til betaling for Forsyningstilsynets tilsyn efter stk. 5, samt i medfør af regler fastsat efter § 11, stk. 2, i lov om Forsyningstilsynet.

Endelig kan der indregnes betalinger til Ankenævnet på Energiområdet efter § 53 a.

Hvis naturgasleverandøren vælger at indregne disse omkostninger i prisen, skal det offentliggøres og anmeldes til Forsyningstilsynet, jf. § 37 b, stk. 4.

Det vil være muligt at anmelde og varsle ændringer af prisen som følge af disse omkostninger i løbet af en bevillingsperiode.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 87

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 5, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning at Forsyningstilsynet påser, at et selskab omfattet af stk. 3 i bindingsperioden ikke fastsætter priser, der overstiger selskabets tilbud.

Hvis Forsyningstilsynet finder, at priserne er for høje, giver tilsynet pålæg om omgående ændringer af priserne.

Klager over Forsyningstilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.

Det foreslås i § 37 b, stk. 5, 1 pkt., at der indsættes »og eventuelt medregnede omkostninger efter stk. 3, 3. pkt.«

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at Forsyningstilsynet kan føre tilsyn med, at gasleverandører med forsyningspligt ikke medregner omkostninger, der overstiger de reelle betalinger for tilsyn og myndighedsbehandling, som en del af den samlede prissætning af produktet.

Prisen vil samlet set ikke skulle være højere end summen af det tilbudte tillæg, den månedlige gaspris og transmissionstariffen i Danmark og omkostninger som følge af betalinger til myndigheder og det private ankenævn på energiområdet.

Prisen kan dog af konkurrencemæssige grunde godt være lavere i en periode.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet også vil skulle føre tilsyn med prisfastsættelsen af de omkostninger, gasleverandører med forsyningspligt har til myndighedsbehandling hos Energistyrelsen i medfør af regler fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 24, stk. 3, og omkostninger til betaling for Forsyningstilsynets tilsyn efter stk. 5, samt i medfør af regler fastsat efter § 11, stk. 2, i lov om Forsyningstilsynet.

Endelig vil der skulle føres tilsyn med betalinger til Ankenævnet på Energiområdet efter § 53 a.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Forsyningstilsynet kan give påbud til gasleverandører med forsyningspligt om at ændre prisen, hvis Forsyningstilsynet finder, at eksempelvis prissætningen af omkostningerne til myndighedsbehandling er højere end det beløb, myndigheden har opkrævet.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 88

Den gældende bestemmelse i § 37 b i lov om naturgasforsyning vedrører reguleringen af gasleverandører, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 1, at naturgasleverandører, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed uden udbud efter § 27, i deres priser som nævnt i § 37, stk. 1, kan indkalkulere et overskud, som er rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og effektiviteten ved indkøb af naturgas og andre omkostninger.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 2, at Forsyningstilsynet godkender prisfastsættelsen efter stk. 1 efter anmeldelse, jf. § 40.

Godkendelsen kan ledsages af vilkår.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af vilkårene.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 3, at for naturgasleverandører, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter § 27, fastsættes prisen for naturgas leveret fra selskabet i dets egenskab af forsyningspligtigt selskab til det ved udbuddet tilbudte tillæg til den månedlige gaspris og prisen for transmission i Danmark.

Tillægget skal dække alle øvrige omkostninger, herunder fleksibilitetsomkostninger og omkostninger til transmission uden for Danmark, og avance.

Den anvendte månedlige gaspris i udbuddet fastsættes ud fra prisen på et relevant gasmarked.

Prisen for transmission i Danmark udmeldes af Energinet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 4, at priser, der er fastsat i henhold til stk. 3, offentliggøres af selskabet og anmeldes til Forsyningstilsynet efter regler fastsat af Forsyningstilsynet.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 5, at Forsyningstilsynet påser, at et selskab omfattet af stk. 3 i bindingsperioden ikke fastsætter priser, der overstiger selskabets tilbud.

Hvis Forsyningstilsynet finder, at priserne er for høje, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af priserne.

Klage over Forsyningstilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 6, at ved fusion mellem to eller flere selskaber med bevilling til forsyningspligtig virksomhed, der har opnået bevillingen ved udbud efter § 27, fastholdes den prisregulering, som efter stk. 3 var gældende på fusionstidspunktet i de hidtidige bevillingsområder.

Ved spaltning af et selskab med bevilling til forsyningspligtig virksomhed, der har opnået bevillingen ved udbud efter § 27, fastholdes den prisregulering, som efter stk. 3 var gældende på spaltningstidspunktet i det hidtidige bevillingsområde.

Det foreslås, at § 37 b i lov om naturgasforsyning, ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at forsyningspligten foreslås ophævet, når den nuværende bevilling til forsyningspligtig virksomhed udløber, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvor det foreslås at indføre en leveringspligt for gasleverandører, og § 1, nr. 60, hvor det foreslås at ophæve kapitel 4 (om forsyningspligtigt virksomhed) i lov om naturgasforsyning.

Den nuværende forsyningspligtbevilling for hele Danmark udløber først den 31. marts 2023, og den foreslåede ophævelse af § 37 b vil derfor først skulle træde i kraft den 1. april 2023, jf. lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.

Til nr. 89

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber i forbindelse med aktiviteter relateret til systemdrift kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder.

Ifølge bemærkninger til § 37 e, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L99 som fremsat, side 54-55, skal begrebet systemdrift forstås som driften af et system, som er nævnt i den gældende § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning.

Det vil sige transmissionssystemet, distributionssystemerne, lagerfaciliteterne og LNG-faciliteterne (gassystemet).

Det foreslås i § 37 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at systemdrift ændres til systemansvarlig virksomhed.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at begrebet systemansvarlig virksomhed foreslås formaliseret inden for gassektoren.

Se punkt 3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen systemdrift i § 37 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning ændres til systemansvarlig virksomhed.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Betegnelsen systemansvarlig virksomhed vil således på samme måde som betegnelsen systemdrift medføre, at transmissionsselskaber kan ansøge om tillæg i indtægtsrammen i forbindelse med aktiviteter relateret til systemansvarlig virksomhed.

Til nr. 90

Til § 39 a

I den gældende lov om naturgasforsyning er der ikke selvstændige bestemmelser, der pålægger gasleverandører en generel pligt til at sikre gennemsigtighed om markedsforhold eller andre informationspligter.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7 a i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi, og forsyningsministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte naturgasleverandører og distributionsselskaber til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler mellem forbrugere og disse virksomheder.

Med hjemmel i § 42 a, stk. 4 (tidligere § 42 a, stk. 3) i lov om naturgasforsyning i er der udstedt bekendtgørelse nr. 771 af 8. august 2005 om naturgasselskabernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår.

Bekendtgørelsen fastsætter i § 3, stk. 1, at naturgasselskaber som minimum skal offentliggøre priser og vilkår på egne hjemmesider på en tydelige, sammenlignelig og tilgængelig måde.

Pligten til at bidrage til fuld gennemsigtighed i detailmarkedet for gas vil være en central forpligtelse for gasleverandørerne i et frit gasmarked, som lovforslaget foreslår indført med den foreslåede ophævelse af forsyningspligt-reguleringen og indførelsen af en leveringspligt for gasleverandørerne.

Det foreslås derfor, at lov om naturgasforsyning får bestemmelser, der fastlægger centrale informationsforpligtelser og forpligtelser til at offentliggøre og indberette relevante produktinformationer til prisportalen for gasmarkedet.

Det foreslås i § 39 a, stk. 1, at en gasleverandør skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper, herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter § 7 c.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandørerne vil få et generelt ansvar for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle grupper af forbrugere.

Gasleverandørerne får ansvar for at sikre, at leverandørernes egne hjemmesider, prisportalen for gasmarkedet og evt.

andre informationskilder til enhver tid er opdaterede med korrekte og relevante oplysninger, herunder oplysninger om forbrugernes rettigheder i forhold til leveringspligten efter lovforslagets § 7 c.

Det foreslås i § 39 a, stk. 2, 1. pkt ., at en gasleverandør skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle gasleverandørens produkter, herunder priser og vilkår, på gasleverandørens hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kommer til at fremgå eksplicit af hovedloven, at gasleverandører vil skulle oplyse om priser og vilkår for alle deres produkter på virksomhedens egen hjemmeside.

Under begrebet relevante oplysninger hører bl.a. oplysning om, hvorvidt der er tale om en fast pris for en periode eller en variabel pris, opsigelsesperiode, information om rabatter, særlige introduktionstilbud og andre vilkår for forbrugerne, herunder oplysning om priser og vilkår, når f.eks. et introduktionstilbud eller en rabat ophører.

Det vil efter omstændighederne også være relevant at oplyse, om der er tale om produkter, som er baseret på gas fra vedvarende energikilder.

Det foreslås i § 39 a, stk. 2 , 2. pkt ., at gasleverandøren tillige skal indberette disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i den foreslåede § 42 d.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandørerne også skal indberette alle relevante oplysninger til prisportalen for gasmarkedet.

Alt efter den konkrete udformning af prisportalen for gas vil gasleverandører evt.

skulle levere yderligere oplysninger til prisportalen, eksempelvis vedrørende et gasprodukts miljøkategori, gasproduktets risikoprofil eller evt.

supplerende ydelser til gasproduktet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det foreslås at indsætte en bestemmelse i lovens § 42 d, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 94, hvorefter Forsyningstilsynet vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om bl.a. gasleverandørernes indberetninger til prisportalen efter § 39 a, stk. 2.

Det foreslås i § 39 a, stk. 3 , at en gasleverandør skal behandle klager fra leverandørens forbrugere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det bliver fremhævet på lovs niveau, at en gasleverandør har pligt til at behandle klager fra leverandørens kunder.

Bestemmelsen skal bl.a. forstås i lyset af, at en privat forbruger kun kan få behandlet en civilretlig klage over sin energivirksomhed (gasleverandør) hos det uafhængige klagenævn på energiområdet, Ankenævnet på Energiområdet, hvis forbrugeren først har klaget skriftligt til sin energivirksomhed (gasleverandør) uden at få sit påståede krav opfyldt.

Hvis energivirksomheden (gasleverandøren) ikke har svaret på forbrugerens skriftlige henvendelse inden 30 kalenderdage, anses denne klagebetingelse for opfyldt.

Dette fremgår af § 12, stk. 1, nr. 1, i Ankenævnets vedtægter.

Det foreslås i § 39 a, stk. 4 , 1. pkt ., at Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleverandørerne overholder stk. 1-3.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at det vil blive kontrolleret, om gasleverandører tilbyder gasprodukter uden at offentliggøre dem eller indberette dem til prisportalen for gasmarkedet – f.eks. for at omgå leveringspligten i den foreslåede § 7 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Desuden vil det kunne skade konkurrencen og troværdigheden til gasmarkedet, hvis forbrugerne ikke har mulighed for at se og forstå alle de gasprodukter, der tilbydes, eller hvis offentliggjorte og indberettede priser og vilkår er mangelfulde eller ukorrekte.

Det foreslås i § 39 a, stk. 4, 2. pkt ., at Forsyningstilsynet kan meddele påbud til en gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3, om hurtigst muligt at berigtige forholdet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med, at gasleverandører overholder kravene i stk. 1-3.

Kravene er væsentlige for et velfungerende gasmarked, og de skal derfor til enhver tid overholdes af gasleverandørerne.

Hvis Forsyningstilsynet finder, at en gasleverandør ikke overholder kravene, vil Forsyningstilsynet kunne give et påbud til leverandøren om at bringe forholdet i orden hurtigst muligt.

Hvis en gasleverandør ikke efterkommer et påbud, kan forholdet straffes med bøde efter § 49, stk. 1, nr. 6 i lov om naturgasforsyning, hvorefter undladelse af at efterkomme et påbud efter loven om at bringe et forhold i orden straffes med bøde.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 5 , at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil blive bemyndiget til at sætte mere specifikke krav til, hvordan gasleverandører skal leve op de centrale krav om at sikre gennemsigtighed og offentliggøre oplysninger om gasprodukter på prisportalen for gasmarkedet.

Der kunne f.eks. blive tale om at stille nye krav i forbindelse med, at det danske gasmarked skal omstille sig til en fremtid baseret på gasser fra vedvarende energikilder og en øget integration med elmarkedet.

Til § 39 b

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal i bevillingsområdet mod betaling levere naturgas til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.

Det vil sige, at forbrugere automatisk bliver overført til forsyningspligtproduktet, hvis deres aftale med en anden gasleverandør (end den forsyningspligtige leverandør) eller aftale om et andet gasprodukt ophører.

Dette gælder uanset årsagen til, at leveringsaftalen ophører.

Når ordningen med særlige forsyningspligtige virksomheder foreslås ophævet, vil der være behov for at sikre gasforsyningen til de forbrugere, som mister deres gasleverandør uden egen skyld.

Dette vil typisk kunne ske, hvis en gasleverandør går konkurs.

Det foreslås i § 39 b, stk. 1 , at hvis et distributionsselskab eller et transmissionsselskab afbryder sin ydelse til en gasleverandør på grund af manglende overholdelse af selskabets offentliggjorte betingelser for anvendelse af transmissions- eller distributionssystemet, så overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c.

Med bestemmelsen foreslås det, som en konsekvens af den foreslåede afskaffelse af forsyningspligten, at ændre proceduren for at overflytte forbrugere, hvis deres gasleverandør misligholder sine forpligtelser over for transmissionsselskabet eller distributionsselskabet i en så kvalificeret grad, at gasleverandøren mister retten til at transportere gas gennem gassystemet.

Forpligtelserne følger af offentliggjorte betingelser for anvendelse af hhv.

transmissionssystemet (Regler for Gastransport) og distributionssystemet (Regler for Gasdistribution), som er baseret på metoder og vilkår for netadgang, som Forsyningstilsynet har godkendt efter § 36 a i lov om naturgasforsyning.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle gasleverandørens kunder.

Når ordningen med særlige forsyningspligtige virksomheder ophæves, vil der være behov for at sikre levering af gas til forbrugerne, hvis deres gasleverandør misligholder sine forpligtelser over for distributionsselskabet eller transmissionsselskabet og mister retten til at levere gas til sine gaskunder.

Bestemmelsen vil medføre, at gasforbrugerne automatisk blive overført til et produkt hos en anden kommerciel gasleverandør, som bliver reguleret i en overgangsperiode efter proceduren i § 39 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 90.

Forbrugernes forsyningssikkerhed berøres ikke af forslaget.

De vil fortsat modtage gas, men deres afregning vil ske efter prisen for det produkt, som de overføres til.

Prisen og vilkårene for produktet vil blive reguleret i en overgangsperiode på 3 måneder, jf. forslagene til § 39 c, stk. 6, og § 39 d.

Det foreslås i § 39 b, stk. 2, at hvis en gasleverandør bliver taget under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1 uge derefter meddelt distributionsselskabet, at gasleverandørens virksomhed videreføres, så overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c, dog således at det først skal sikres, at den manglende meddelelse ikke skyldes en undskyldelig fejl.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en gasleverandørs forbrugere fortsat vil få leveret gas i tilfælde af gasleverandørens rekonstruktions- eller konkursbehandling – i et marked, hvor der ikke længere er nogen forsyningspligtig gasleverandør, som de berørte forbrugere automatisk kan blive overført til.

Bestemmelsen vil fastsætte en ny procedure, som finder anvendelse, når en gasleverandør går konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugerne i en overgangsperiode automatisk vil blive overført til et reguleret produkt hos en anden kommerciel gasleverandør efter proceduren i forslaget til § 39 d. Forbrugernes forsyningssikkerhed berøres således ikke af forslaget.

De vil fortsat modtage gas, men deres afregning vil ske efter prisen for det produkt, som de overføres til.

Prisen og vilkårene for produktet er dog reguleret i en overgangsperiode på 3 måneder, jf. forslaget til § 39 c, stk. 6, og § 39 d. Med ”uden forsinkelse” menes, at distributionsselskabet skal fremskynde opgaven i en sådan grad, at der på det næstkommende afregningstidspunkt om muligt vil være klarhed om, hvem gasforbrugerne skal afregne til under hensyntagen til, at der skal beregnes rimelig tid til at identificere de relevante aftagenumre, gennemføre fordelingen og give meddelelse til de berørte gasleverandører om de gennemførte leverandørskift efter proceduren i forslaget til § 39 c.

For at undgå, at forbrugere bliver overført fejlagtigt, skal distributionsselskabet dog først sikre sig, at den manglende meddelelse ikke skyldes en undskyldelig fejl hos rekonstruktør eller kurator.

Det foreslås i § 39 b, stk. 3, at rekonstruktør eller kurator hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning skal meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren fortsætter sin virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at rekonstruktør eller kurator hurtigst muligt og senest 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning skal meddele distributionsselskabet, om gasleverandørens virksomhed videreføres.

Formålet hermed er at sikre en hurtig behandling af sagen hos distributionsselskabet samtidig med, at rekonstruktør eller kurator gives en rimelig frist til at vurdere, om virksomheden skal drives videre.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke fratage rekonstruktør eller kurator muligheden for at drive konkursboet videre eller sælge virksomheden eller virksomhedens aktiver.

Bestemmelsen forpligter således rekonstruktør eller kurator til inden for 1 uge at tage stilling til, om skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler (eller visse aftaler) med forbrugerne skal videreføres efter konkurslovens § 12 o, eller om boet skal indtræde i disse efter konkurslovens § 55.

Det forudsættes, at rekonstruktør eller kurator giver meddelelse til distributionsselskabet straks efter det er besluttet, om virksomheden skal videreføres, uanset at der endnu ikke er forløbet 1 uge.

Til § 39 c

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal i bevillingsområdet mod betaling skal levere naturgas til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for at vælge en anden gasleverandør eller et andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden gasleverandør er ophørt.

Forsyningspligten kan således også indtræde i situationer, hvor gasleverandøren f.eks. ophører med at levere gas til forbrugere på grund af gasleverandørens konkurs.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 30, at der indføres en generel leveringspligt for alle gasleverandører.

Den foreslåede ordning vil skulle erstatte den nuværende ordning med forsyningspligt, således at der ikke i fremtiden vil være gasleverandører med forsyningspligt, som vil kunne overtage leveringen af gas til de forbrugere, som mister deres hidtidige gasleverandør - f.eks. hvis gasleverandøren går konkurs.

Den foreslåede § 39 c har således til formål at sikre fortsat forsyning til forbrugere, som pludseligt mister deres gasleverandør, og at sikre, hvem der skal modtage betalingen for gasforbruget i situationer, hvor en gasleverandør pludseligt ophører.

I disse tilfælde vil det ikke med rimelighed kunne forventes, at forbrugerne kan nå at indgå en ny aftale om levering af gas, inden den aftalemæssige levering af gas fra deres hidtidige gasleverandør ophører.

Derfor tildeles forbrugerne efter forslaget automatisk et gasprodukt hos en anden gasleverandør.

Med bestemmelsen foreslås det, at forbrugere, som mister deres gasleverandør, bliver overført til andre gasleverandører via en fordelingsnøgle, som Energistyrelsen udvikler, og som distributionsselskabet administrerer.

Ved fordelingsnøglen fordeles forbrugerne ligeligt mellem de gasleverandører, som har tilkendegivet deres interesse for at overtage leveringen til de berørte forbrugere.

Det foreslås i § 39 c, stk. 1, 1. pkt ., at distributionsselskabet en gang om året indhenter tilkendegivelser fra gasleverandørerne om deres ønsker om at overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre, som de pågældende gasleverandører er parat til at overtage til, og med angivelse af, om der er tale om forbrugere med et forbrug på op til 300.000 m 3 gas om året eller på 300.000 m 3 gas om året og derover.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandørerne én gang årligt på distributionsselskabets anmodning vil skulle tilkendegive, om de er parat til at overtage et antal forbrugere, og i så fald det maksimale antal aftagenumre, de ønsker at overtage.

Hermed giver forslaget også mindre gasleverandører mulighed for at melde sig til fordelingsordningen.

Gasleverandørerne vil endvidere skulle oplyse, om de vil overtage alle kategorier af forbrugere eller kun forbrugere med et årligt forbrug på op til 300.000 m 3 eller forbrug på 300.000 m 3 og derover.

Dette vil skulle sikre, at gasleverandører, som har specialiseret sig i enten store eller små kunder, ikke bliver udelukket fra at tilmelde sig fordelingsordningen.

Gasleverandørerne vil skulle komme med deres tilkendegivelser i perioden 1.-15. december, idet det herved sikres, at gasleverandørerne vil kende prisen på det produkt, som de skal tilbyde forbrugerne efter den foreslåede§ 39 d om fastsættelse af pris, jf. lovforslagets § 1, nr. 90.

Det foreslås i § 39 c, stk. 1, 2. pkt ., at tilkendegivelsen er gældende for 1 kalenderår.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en gasleverandørs tilkendegivelse vil gælde for det følgende kalenderår.

Med en ordning, der gælder for et kalenderår ad gangen, vil gasleverandørerne regelmæssigt få mulighed for at vurdere, om de kan overtage et antal forbrugere og hvor mange forbrugere, de i givet fald kan overtage.

Det foreslås i § 39 c, stk. 1 , 3. pkt ., at gasleverandørerne dog kan trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, eller når der ikke er indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilkendegivelsen vil gælde for det følgende kalenderår, medmindre gasleverandøren trækker den tilbage.

Gasleverandøren kan efter forslaget ikke trække tilkendegivelsen tilbage, hvis der er indtrådt en af de hændelser, der er nævnt i § 39 b, stk. 1-2.

Endvidere kan en gasleverandører ikke trække sin tilmelding tilbage, hvis en anden gasleverandør har indgivet konkursbegæring, da der i en sådan situation vil være en stor sandsynlighed for, at denne virksomhed vil gå konkurs inden for den nærmeste fremtid.

Når der indtræder en hændelse, som igangsætter fordelingen af forbrugerne, er der behov for at kunne være sikker på, at distributionsselskabet uden forsinkelse kan fordele kunderne til gasleverandørerne.

Derfor bør virksomheder ikke kunne framelde sig fordelingsordningen efter indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1-2.

Det foreslås i § 39 c, stk. 2, at distributionsselskabet sikrer, at forbrugere med et forbrug på 300.000 m 3 gas om året og derover kan identificeres.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionsselskabet umiddelbart skal kunne identificere forbrugere med et gasforbrug på 300.000 m 3 eller derover.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at fordelingen af forbrugere med at årligt forbrug på henholdsvis over/under 300.000 m 3 vil kunne gennemføres hurtigt af distributionsselskabet, hvis en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, indtræder.

Det bemærkes, at grænsen på 300.000 m 3 udgør grænsen mellem timeaflæste målersteder og ikketimeaflæste målersteder i det danske distributionssystem.

Det foreslås i § 39 c, stk. 3, 1. pkt., at ophører en gasleverandør med at levere gas som følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, så identificerer distributionsselskabet uden ugrundet ophold gasleverandørens forbrugere og fordeler aftagenumrene på de gasleverandører, der er kommet med en tilkendegivelse efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte en procedure for de situationer, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen vil medføre, at distributionsselskabet vil skulle identificere de relevante forbrugere og fordele dem efter fordelingsnøglen til de gasleverandører, der et tilmeldt ordningen.

De aftagenumre, som tilhører samme forbruger, skal således tildeles samme gasleverandør og ikke fordeles på flere.

Herefter giver distributionsselskabet meddelelse til de enkelte gasleverandører om de aftagenumre, de skal overtage.

Det foreslås i § 39 c, stk. 3 .

2. pkt ., at gasleverandørerne ikke kan afvise de tildelte aftagenumre.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandørerne hverken helt eller delvist kan afvise de forbruger, som de får tildelt.

Det må forventes, at nogle af de berørte forbrugere allerede har indgået aftaler om leverandørskift, som vil skulle effektueres på et tidspunkt efter gennemførelsen af fordelingen.

Derfor vil fordelingen skulle ske med forbehold for allerede indgåede aftaler om leverandørskift, jf. stk. 7.

Det foreslås i § 39 c, stk. 4, at distributionsselskabet uden ugrundet ophold meddeler de gasleverandører, der skal overtage aftagenumre, at der er gennemført et leverandørskift efter stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionsselskabet uden ugrundet ophold vil skulle informere gasleverandørerne om de leverandørskift, der er foretaget.

Formålet med bestemmelsen er således at sikre gasleverandørernes mulighed for at reagere hurtigt over for forbrugerne

Det foreslås i § 39 c, stk. 5, 1. pkt ., at gasleverandøren uden ugrundet ophold giver meddelelse til hver enkelt af de forbrugere, hvis aftagenumre gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandørerne skal informere de forbrugere, som de overtager gennem fordelingsordningen, om leverandørskiftet.

Meddelelsen skal ske ved individuel kommunikation uden ugrundet ophold.

Det foreslås i § 39 c, stk. 5 , 2. pkt ., at meddelelsen skal indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en begrundelse for at leveringen af gas er overdraget til denne gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til regler udstedt efter § 7 a i lov om naturgasforsyning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugeren vil skulle oplyses om navnet på den gasleverandør, som vil skulle levere gassen i fremtiden, og begrundelsen for, at forbrugeren er overført til denne gasleverandør.

forbrugeren vil samtidig skulle oplyses om, hvilken af de situationer, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning, som har udløst flytningen.

Gasleverandøren vil samtidig skulle fremsende en leveringsaftale i henhold til regler fastsat efter § 7 a i lov om naturgasforsyning.

Det foreslås i § 39 c, stk. 5 , 3. pkt ., at aftalens bindingsperiode og pris fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bindingsperioden vil skulle fastsættes i medfør af stk. 6, og prisen vil skulle fastsættes efter § 39 d. Det bemærkes, at varslingsreglerne i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014 om forbrugeraftaler om levering af naturgas indebærer, at det vil skulle fremgå af kommunikationen, hvis gasleverandøren ønsker at ændre prisen eller øvrige vilkår efter udløbet af den bindingsperiode på 3 måneder, som fremgår af forslaget til stk. 6.

Det foreslås i § 39 c, stk. 6, 1. pkt., at leveringsaftalen er bindende for gasleverandøren i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet, og forbrugeren kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bindingsperioden for gasleverandørerne vil være 3 måneder fra overtagelsestidspunktet, mens den for forbrugerne vil være løbende måned plus 1 måned.

Efter udløbet af de 3 måneder vil gasleverandørernes leveringspligt skulle fortsætte i forhold til husholdningsforbrugerne.

Hvis gasleverandøren skulle ønske at lade produkterne fortsætte ud over perioden på 3 måneder, vil de være at betragte som standardprodukter, der vil skulle fremgå af leverandørens hjemmeside og den prisportal, som er nævnt den foreslåede § 42 d, jf. lovforslagets § 1 nr. 94.

Hvis gasleverandøren vælger, at produkterne alene skal gælde i de nævnte 3 måneder, indebærer varslingsreglerne i bekendtgørelsen om forbrugeraftaler, jf. ovenfor, at dette vil skulle fremgå af kommunikationen.

Det vil også skulle fremgå af kommunikationen, hvad pris og vilkår ændres til efter udløbet af de 3 måneder.

For at sikre, at proceduren kan gennemføres uden forsinkelse og uden afbrud af forsyningen, vil leveringsaftalen være bindende uden forbrugerens accept.

Endvidere skal gasleverandøren have sikkerhed for at få betaling for den gas, leverandøren leverer.

Det foreslås i § 39 c, stk. 6, 2. pkt., at leveringsaftalen er bindende uden forbrugerens accept.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke er tale om en aftale, som indgås mellem forbrugeren og gasleverandøren, men derimod om en lovreguleret forpligtelse for gasleverandøren til at forsyne forbrugeren.

Det vurderes derfor, at der ikke er tale om levering på aftalemæssigt grundlag i forbrugeraftalelovens forstand, og at forbrugeraftaleloven således ikke finder anvendelse.

Der henvises i den forbindelse til lovbemærkningerne til forbrugeraftaleloven.

Der vil således ikke være en ret til 14 dages fortrydelse for forbrugere, der overføres til et nyt gasprodukt.

For at give forbrugerne mulighed for hurtigt at skifte til et andet gasprodukt eller en anden gasleverandør, foreslås det, at produktet højst må have et opsigelsesvarsel for forbrugerne på løbende måned plus 1 måned.

Det foreslås i § 39 c, stk. 7 , at er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, så udløber leveringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastlægge, hvordan forbrugerne og gasleverandørerne vil være stillet i den situation, hvor der inden fordelingstidspunktet, jf. stk. 3, er indgået aftale mellem en forbruger og en anden gasleverandør om leverandørskift.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den aftale, forbrugeren har indgået med en anden gasleverandør, respekteres, således at leverandørskiftet sker på det aftalte tidspunkt.

Det vil kunne indebære, at forbrugeren vil være bundet i en kortere periode end bestemt i stk. 6.

Ved selve fordelingen af aftagenumre vil der ikke kunne tages hensyn til evt.

aftalte leverandørskift, da de kan være aftalt længe før leverandørskiftet skal ske.

Der vil derfor være indbygget en mindre usikkerhed for de deltagende gasleverandører om bindingsperioden for de omfattede aftagenumre.

Det foreslås i § 39 c, stk. 8 , at når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er givet, gennemfører distributionsselskabet uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionsselskabet vil skulle indhente måledata fra de berørte aftagenumre uden ugrundet ophold, således at der kan laves en slutafregning for aftagenumrene.

Det er som udgangspunkt forbrugeren, som skal aflæse og indberette målerdata til distributionsselskabet - evt.

efter anmodning herom.

Distributionsselskabet kan foretage aflæsning i tilfælde af manglende indberetning.

Det foreslås i § 39 c, stk. 9 , at klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde den eller de største gasleverandører regnet efter antal aftagenumre at indtræde som leverandører, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, og distributionsselskabet ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække behovet.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der vil kunne tages højde for den situation, hvor gasleverandørerne i en konkret fordelingssituation ikke kommer med tilstrækkeligt mange tilkendegivelser om at ville overtage aftagenumre.

Det forventes ikke, at situationen vil indtræde i praksis, men teoretisk vil den kunne indtræde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde konkrete gasleverandører at indtræde som leverandør, således at forsyningssikkerheden opretholdes for alle berørte forbrugere, hvis gasleverandørerne ikke kommer med tilstrækkeligt mange tilkendegivelser om at ville overtage aftagenumre.

Påbuddet vil ske til den eller de største af de gasleverandører, som ikke er tilmeldt ordningen.

Hvis det heller ikke dækker behovet, vil den største af de tilbageværende gasleverandører blive pålagt at deltage og så fremdeles, indtil behovet er dækket.

I disse tilfælde vil stk. 3-7 og § 39 d finde anvendelse, således at pris og vilkår for produktet reguleres på samme måde som de øvrige produkter, som forbrugere kan blive overført til efter § 39 d.

Det foreslås i § 39 c, stk. 10 , at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af forbrugere, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling af forbrugerne mellem de tilmeldte gasleverandører under hensyn til gasleverandørernes tilkendegivelser efter stk. 1.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om fordeling af aftagenumre efter § 39 c i en bekendtgørelse, herunder en fordelingsnøgle, der sikrer, at aftagenumre fordeles ligeligt ud fra et tilfældighedsprincip under hensyn til gasleverandørernes ønsker til tildelingen, jf. stk. 1.

Til § 39 d

Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal i bevillingsområdet mod betaling levere gas til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for at vælge en anden gasleverandør eller et andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden gasleverandør er ophørt.

Forsyningspligten er udtryk for forbrugerbeskyttelse, idet forsyningspligtig gas leveres til en reguleret pris, som Forsyningstilsynet løbende kontrollerer.

Da det foreslås at ophæve forsyningspligten, er det klima-, energi- og forsyningsministerens vurdering, at der stadig vil være behov for at beskytte forbrugerne, hvis de uden egen skyld mister deres gasleverandør.

Beskyttelsen vil bestå i, at den pris, som forbrugeren vil skulle betale for det gasprodukt, de i så fald vil modtage fra en alternativ leverandør, jf. forslaget til § 39 c, vil være en pris, som Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte med udgangspunkt i markedsprisen – og ikke en pris, som gasleverandørerne selv fastsætter.

Det foreslås i § 39 d, stk. 1 , at for aftagenumre, der aftager gas efter § 7 d, stk. 6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter Forsyningstilsynet senest den 1. december hvert år en pris, som svarer til prisen på et relevant gasprodukt og et tillæg, som fastsættes efter stk. 3.

Den fastsatte pris og tillægget er gældende for det følgende kalenderår.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at prisen på det gasprodukt, som forbrugere vil få tildelt efter den foreslåede procedure i § 39 c, bliver fastsat så markedsnært som muligt.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet vil få til opgave at fastsætte prisen og et tillæg til prisen på et gasprodukt, som Forsyningstilsynet vil skulle vælge på baggrund af tilsynets indgående kendskab til gasmarkedet.

Det relevante gasprodukt kunne eksempelvis være et relevant spotprodukt fra en likvid gasbørs.

Den pris, som Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte for det gasprodukt, som er omtalt i § 39 c, vil blive fastsat én gang årligt og senest den 1. december, således at tillægget er kendt når gasleverandørerne skal tilkendegive deres interesse for at deltage i fordelingsordningen efter den foreslåede § 39 c.

Prisen og tillægget vil skulle gælde for det efterfølgende kalenderår.

Tillægget skal være et bruttotillæg, som også skal dække eksempelvis balanceringsomkostninger og øvrige omkostninger.

Tillægget omfatter efter forslaget endvidere distributionstariffer, omkostninger til offentlige serviceforpligtelser (PSO-betalinger) efter § 9 i lov om naturgasforsyning, diverse gasafgifter og moms.

Dermed viderefaktureres gasleverandørens omkostninger til disse poster uændret til forbrugerne som en del af den samlede pris for gasproduktet.

Det foreslås i § 39 d, stk. 2 , at Forsyningstilsynet skal sikre, at prisen og til efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal for gaspriser, der er nævnt i § 42 d.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle sikre, at den samlede gaspris offentliggøres på den prisportal for gaspriser, som er nævnt i den foreslåede § 42 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 94.

Dette er bl.a. afgørende for, at forbrugerne kan få kendskab til disse priser.

Det skal tydeligt fremgå af prisportalen, hvad forbrugerens samlede pris bliver inklusiv distributionstariffer, betalinger til offentlige serviceforpligtelser, gasafgifter og moms.

Det foreslås i § 39 d, stk. 3, 1. pkt ., at tillægget til prisen på det relevante gasprodukt skal fastsættes i overensstemmelse med niveauet for de tillæg, som i øvrigt anvendes på gasmarkedet i forhold til det relevante gasprodukt.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at tillægget vil være rimeligt for både gasleverandørerne og de berørte forbrugere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tillægget vil skulle fastsættes, således at det er udtryk for niveauet for de tillæg, der i perioden op til fastsættelsestidspunktet anvendes på gasmarkedet i forhold til det valgte gasprodukt.

Dette kan eksempelvis ske ved, at Forsyningstilsynet estimerer et tillæg, hvor tillægget beregnes som forskellen mellem den gennemsnitlige pris på prisportalen for gas og den gennemsnitlige spotpris på en relevant gasbørs over en given periode.

Det foreslås i § 39 d, stk. 3, 2 . pkt., at tillægget endvidere skal fastsættes, så det kan dække distributionstariffer, betaling for omkostninger til offentlige forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1, gasafgifter i henhold til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og moms i henhold til momsloven.

Bestemmelsen vil medføre, at tillægget også vil skulle indeholde forskellige omkostninger, som skal afholdes uanset hvad.

Det er f.eks. omkostninger til distribution, offentlige serviceforpligtelser og energiafgifter.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 91

Det følger af den gældende bestemmelse i § 40, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at bl.a. forsyningspligtige selskaber med bevilling skal anmelde deres priser og betingelser for forsyningspligtydelserne og grundlaget for fastsættelsen af disse til Forsyningstilsynet.

Det foreslås i § 40, stk. 1 , at »LNG- og forsyningspligtige selskaber« ændres til »og LNG-selskaber«.

Det foreslås således, at »forsyningspligtige selskaber« udgår af § 40, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at forsyningspligten foreslås ophævet, når den nuværende bevilling til forsyningspligtig virksomhed udløber, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvor det foreslås at indføre en generel leveringspligt for gasleverandører på det danske detailmarked for gas, og lovforslagets § 1, nr. 60, hvor det foreslås at ophæve kapitel 4 i lov om naturgasforsyning.

Kapitel 4 har titlen »Forsyningspligtig virksomhed«.

Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark udløber den 31. marts 2023, og den foreslåede ændring af § 40, stk. 1, vil derfor først skulle træde i kraft den 1. april 2023, jf. lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 92

Det følger af den gældende bestemmelse i § 40, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at transmissions-, distributions-, LNG- og forsyningspligtige selskaber med bevilling, jf. §§ 10 og 24, og Energinet eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed, skal til Forsyningstilsynet anmelde 1)… 2) priser, tariffer og betingelser for transmissions-, distributions-, LNG- og forsyningspligtydelserne og grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse, 3)…

Det foreslås i § 40, stk. 1, nr. 2, at »LNG- og forsyningspligtydelserne« ændres til »og LNG-ydelserne«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at »forsyningspligtydelserne« udgår af bestemmelsen.

Dette er en konsekvens af, at forsyningspligten foreslås ophævet, når den nuværende bevilling til forsyningspligtig virksomhed udløber, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvor det foreslås at indføre en generel leveringspligt for gasleverandører på det danske detailmarked for gas, og § 1, nr. 60, hvor det foreslås at ophæve kapitel 4 i lov om naturgasforsyning.

Kapitel 4 har titlen »Forsyningspligtig virksomhed«.

Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark udløber den 31. marts 2023, og den foreslåede ændring i § 40, stk. 1, nr. 2, vil derfor først skulle træde i kraft den 1. april 2023, jf. lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 93

Det følger af den gældende bestemmelse i § 42 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at Forsyningstilsynet tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår.

Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af selskaberne, herunder også af naturgasleverandørerne, og regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser.

Det foreslås, at naturgasleverandørerne i § 42 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, ændres til gasleverandørerne.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasleverandør ændres til gasleverandør i § 42 a, stk. 4.

Betegnelsen gasleverandør skal forstås som den hidtidige betegnelse naturgasleverandør, jf. § 6, nr. 16.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Til nr. 94

Til § 42 d

I den gældende lov om naturgasforsyning er der ingen bestemmelser om en prisportal for gaspriser.

Med hjemmel i § 42 a, stk. 4 (tidligere § 42 a, stk. 3) i lov om naturgasforsyning er der udstedt bekendtgørelse nr. 771 af 8. august 2005 om naturgasselskabernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår.

Bekendtgørelsen fastsætter i § 3, stk. 3, at naturgasselskaber skal indrapportere priser til ”den eller de af Energitilsynet udpegede forbrugerportaler”.

Den eksisterende forbrugerportal hedder ”Gasprisguiden”, og ansvaret for denne prisportal ligger i dag hos transmissionsselskabet, Energinet Gas TSO A/S.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 42 d i lov om naturgasforsyning, som giver Forsyningstilsynet ansvaret for at eje og administrere prisportalen for gaspriser på det danske detailmarked for gas.

Det overordnede formål med at indsætte en bestemmelse om en prisportal i lov om naturgasforsyning er at sætte en klar ramme – organisatorisk og indholdsmæssigt – for den fremtidige prisportal for gasmarkedet.

Det er vigtigt for konkurrencen og tilliden til gasmarkedet, at der findes en brugervenlig, troværdig og gratis prisportal.

Og det er vigtigt, at det er nemt at sammenligne de forskellige gasprodukter på markedet og priserne på disse produkter, således at forbrugerne kan foretaget et kvalificeret produktvalg.

Prisportalen vil yderligere skulle understøtte den foreslåede leveringspligt, som efter lovforslaget skal træde i kraft den 1. april 2023, hvorefter der kun vil være kommercielle gasprodukter på det danske detailmarked for gas.

Det foreslås i § 42 d, stk. 1 , at Forsyningstilsynet har ansvaret for at eje og drive en prisportal for priser, rabatter og vilkår for forbrugere på det danske detailmarked for gas.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at overføre ansvaret for den offentlige prisportal på gasmarkedet til en uafhængig, offentlig myndighed, således at ansvaret ikke er placeret hos transmissionsselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet – som den uafhængige regulerende myndighed på energiområdet - vil skulle have ansvaret for at eje og administrere prisportalen.

Forsyningstilsynet skal således ikke nødvendigvis etablere en helt ny prisportal, idet Forsyningstilsynet alene får ansvaret for at eje og drive prisportalen på gasområdet på en måde, der sikrer, at portalen lever op til sit formål, som er at give forbrugeren let tilgængelige og troværdige oplysninger om priser og produkter, som sætter forbrugerne i stand til at træffet et kvalificeret valg af gasprodukt.

Forsyningstilsynet må således vurdere, om det et hensigtsmæssigt at overtage den eksisterende prisportal, Gasprisguiden, fra Energinet, og videreudvikle denne efter behov - eller om det er mere hensigtsmæssigt at etablere en ny prisportal for gasmarkedet.

Vurderingen må foretages i lyset af formålet med prisportalen og i lyset af tilsynets generelle forpligtelse til at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår, jf. § 42 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning.

Gasprisportalen vil således på en tydelig måde skulle forklare forskellen på de forskellige produkttyper, og den vil skulle kunne håndtere de nye produkttyper, som måtte opstå i forbindelse med, at forsyningspligt-reguleringen afskaffes og erstattes af en leveringspligt og som følge af, at der evt.

kommer nye klimavenlige gasprodukter, hvor forbrugeren vil kunne foretage et aktivt klimatilvalg.

Det er afgørende for at fremme konkurrencen på gasmarkedet, at portalen sætter den enkelte forbruger i stand til på et oplyst grundlag at vælge et produkt, der passer til dennes behov og præferencer.

Ud over oplysninger om priser og leveringsvilkår kan det eksempelvis også være oplysninger om et produkts miljøkategori eller om den økonomiske risiko, som forbrugeren løber ved at vælge de enkelte produkter.

Det vurderes endvidere at være afgørende, at forbrugerne skal kunne handle i tillid til oplysningernes objektivitet og rigtighed.

Det er også afgørende, at prisportalen er nem at tilgå og bruge for de gasleverandører, som skal indberette oplysninger til prisportalen – f.eks. ved at tilbyde tidssvarende, digitale selvbetjeningsløsninger, som kan understøtte leverandørernes indberetninger.

Det foreslås i § 42 d, stk. 2 , at Forsyningstilsynet kan udbyde opgaven nævnt i stk. 1 til en uvildig tredjepart, som har den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at give Forsyningstilsynet mulighed for at udbyde opgaven med etablering og/eller drift af prisportalen til en eller flere aktører med særlig ekspertise inden for kommunikations- og formidlingsmæssige opgaver samt IT-udvikling, datahåndtering m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet vil kunne udbyde driften af prisportalen – og evt.

etablering af en ny prisportal – til en uvildig tredjepart, som har den nødvendige sagkundskab og økonomiske soliditet.

Forsyningstilsynet vil dog fortsat skulle have det overordnede ansvar for prisportalen.

Det forudsættes således, at Forsyningstilsynet som ansvarlig ejer af portalen skal sikre en overordnet styring og ledelse af et evt.

udviklings- eller driftsprojektet.

Ved uvildig tredjepart forstås en fysisk eller juridisk person, som ikke har interesse i at fremme salget af et eller flere bestemte energiprodukter, og som ikke repræsenterer nogen, der har en sådan interesse.

Det foreslås i § 42 d, stk. 3 , at klima-, energi-, forsyningsministeren kan beslutte, at prisportalen skal sælges, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at det er hensigtsmæssigt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte at sælge prisportalen, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt.

Ved vurderingen af, om det er hensigtsmæssigt at sælge portalen, vil der eksempelvis kunne lægges vægt på, om prisportalen for elmarkedet er blevet solgt eller er på vej til at blive solgt, og om portalen for gas evt.

vil kunne sælges til den samme køber og indgå i en integreret løsning, således at der i fremtiden kan drives én fælles prisportal med energipriser for de danske detailmarkeder for el og gas.

Det foreslås i § 42 d, stk. 4 , at Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om gasleverandørernes indberetninger til prisportalen efter § 39 a, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet vil få hjemmel til at fastsætte nærmere regler om gasleverandørers indberetninger af oplysninger om priser og vilkår til prisportalen.

Det kunne eksempelvis være nærmere regler om hvilke oplysninger der skal indberettes, samt hvordan og i hvilket format indberetningen skal ske.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til 42 e

I den gældende lov om naturgasforsyning er der ikke bestemmelser om forsyningsafbrydelser og statisk om forsyningsafbrydelser i forhold til forbrugere.

Med hjemmel i § 41 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning er der dog udstedt bekendtgørelse nr. 1002 af 20. oktober 2011 om Energitilsynets overvågning af det indre marked for el og naturgas m.v. Bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, fastsætter, at Energitilsynet skal overvåge andelen af forbrugere, der afbrydes.

Det bemærkes, at Energitilsynet har ændret navn til Forsyningstilsynet.

Det foreslås i § 42 e, stk. 1, 1. pkt., at Forsyningstilsynet årligt udarbejder en statistik over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor efter § 11 d, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet årligt vil skulle udarbejde en statistik over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor på baggrund af indberetninger fra gasleverandørerne efter den foreslåede § 11 d, stk. 2.

Med forsyningsafbrydelser menes afbrydelse af gasforsyningen hos forbrugerne på anmodning fra gasleverandørerne, jf. den foreslåede § 11 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 38.

Det vil skulle fremgå af statistikken, med hvilken begrundelse forsyningen er afbrudt.

Formålet med bestemmelsen er at skabe åbenhed om omfanget af forsyningsafbrydelser, så der på et oplyst grundlag kan tages stilling til, om der f.eks. er behov for at sætte særligt ind over for økonomisk svage forbrugere, der afbrydes som følge af manglende betaling, jf. forslaget til § 7 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Det foreslås i § 42 e, stk. 1 , 2. pkt ., at Forsyningstilsynet offentliggør statistikken på tilsynets hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle offentliggøre statistikken på tilsynets hjemmeside.

Der vil alene være tale om offentliggørelse af aggregerede oplysninger til statistiske formål.

Det forudsættes, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med den behandling af personoplysninger, der sker som følge af forslaget.

Det foreslås i § 42 e, stk. 2 , at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om gasleverandørernes indberetning af forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om gasleverandørernes indberetninger efter forslaget til § 11 d, stk. 2, eksempelvis om tidspunktet for de årlige indberetninger, formatet for indberetningerne m.v. Det bemærkes, at på elområdet skal elhandelsvirksomhederne indberette deres forsyningsafbrydelser via et skema, som de skal indsende elektronisk til Forsyningstilsynet senest den 1. april hvert år.

Til nr. 95

Lov om naturgasforsyning indeholder bestemmelser om gebyrfinansiering af Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaberne og handelsselskaberne betaler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35.

Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeren.

Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.

Halvdelen af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i selskabernes bevillingsområder i det foregående kalenderår.

Halvdelen af det samlede beløb betales af handelsselskaberne og opkræves hos handelsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som handelsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som handelsselskaberne har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i det foregående kalenderår.

Det foreslås, at § 44, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, ophæves.

Baggrunden for det foreslåede er, at de tidligere kommunale bestemmelser generelt foreslås ophævet i lov om naturgasforsyning, herunder § 35 om modregning, jf. lovforslagets § 1, nr. 67.

Beløbet omhandlet i § 44, stk. 2, omhandler dækning af Forsyningstilsynets udgifter i forbindelse med opgaver efter den gældende § 35.

Formålet med det foreslåede er dermed, at sikre ikkerelevante bestemmelser ophæves i loven, herunder at der ikke kan opkræves gebyrfinansiering uberettiget.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De foreslåede ændringer vil medføre, at 44, stk. 2, ophæves.

Ændringen vil medføre, at distributionsselskaber og handelsselskaber ikke længere skal betale et halvårligt beløb til Forsyningstilsynet, da Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter den gældende § 35 ikke vil være relevant.

Til nr. 96

Det følger af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 3, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaberne og handelsselskaberne betaler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35.

Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeren.

Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.

Halvdelen af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i selskabernes bevillingsområder i det foregående kalenderår.

Halvdelen af det samlede beløb betales af handelsselskaberne og opkræves hos handelsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som handelsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som handelsselskaberne har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i det foregående kalenderår.

Det foreslås i § 44, stk. 3, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at stk. 2 udgår, og jf. dog stk. 4 ændres til jf. dog stk. 3.

Baggrunden for det foreslåede er, at de tidligere kommunale bestemmelser generelt foreslås ophævet i lov om naturgasforsyning, herunder § 35 om modregning, jf. lovforslagets § 1, nr. 67.

Formålet med det foreslåede er dermed, at sikre ikkerelevante bestemmelser ophæves i loven, herunder at der ikke kan opkræves gebyrfinansiering uberettiget.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De foreslåede ændringer vil medføre, at bemyndigelsen i 44, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, fremadrettet alene vil bemyndige Forsyningstilsynet til at fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter § 44, stk. 1.

Det foreslåede vil således medføre, at henvisningen til § 44, stk. 2, i § 44, stk. 3, udgår.

Ændringen vil dermed medføre, at Forsyningstilsynet ikke længere vil kunne fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostninger efter stk. 2, der med lovforslaget foreslås ophævet.

Til nr. 97

Det følger af den gældende bestemmelse i § 45, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet i forbindelse med behandling af en klage, udøvelse af tilsyn eller overvågning af markedet kan indhente oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos bevillingspligtige selskaber, Energinet, naturgasleverandører samt disses koncernforbundne selskaber, systembrugere, herunder berørte forbrugere, og andre købere af naturgas.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 45, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren til sikring af prisgennemsigtighed og forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, kan pålægge bevillingspligtige selskaber, Energinet og naturgasleverandører at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger til brug for udarbejdelse af national og international energistatistik.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse.

Det foreslås i § 45, stk. 1, og § 45, stk. 4,1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at naturgasleverandører ændres til gasleverandører.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasleverandør ændres til gasleverandør i § 45, stk. 1 og 4.

Gasleverandør skal forstås som den hidtidige betegnelse naturgasleverandør, jf. lovens § 6, nr. 16.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Til nr. 98

Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaber skal meddele det til forsyningspligtige selskaber, at en forbruger er uden naturgasleverandør.

Det foreslås i 45 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at naturgasleverandør ændres til gasleverandør.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasleverandør ændres til gasleverandør i § 45 a, stk. 3.

Gasleverandør skal forstås som den hidtidige betegnelse naturgasleverandør, jf. lovens § 6, nr. 16.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Til nr. 99

Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaber skal meddele det til forsyningspligtige selskaber, at en forbruger er uden naturgasleverandør.

Det foreslås, at § 45 a, stk. 3 , i lov om naturgasforsyning ophæves.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 7 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvor det foreslås at indføre en generel leveringspligt for gasleverandører, og i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af kapitel 4 i lov om naturgasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 60.

Kapitel 4 i lov naturgasforsyning har titlen »Forsyningspligtig virksomhed«.

Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark udløber den 31. marts 2023, og den foreslåede ophævelse af § 45 a, stk. 3, vil derfor først skulle træde i kraft den 1. april 2023, jf. lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.

Til nr. 100

Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 b, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at naturgasleverandører skal sørge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende engroskunder, transmissionsselskaber og lager- og LNG-selskaber om levering af naturgas er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver.

Det foreslås i § 45 b, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at naturgasleverandører ændres til gasleverandører.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasleverandører ændres til gasleverandører i § 45 b, stk. 1.

Gasleverandører skal forstås som den hidtidige definition af naturgasleverandør, jf. lovens § 6, nr. 16.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Til nr. 101

Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at naturgasselskaber skal udarbejde årsrapport og lade denne revidere i henhold til årsregnskabsloven.

Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal naturgasselskabet uanset ejerforhold og juridisk status opfylde årsregnskabslovens krav til aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4, i årsregnskabsloven.

Årsrapporten skal være offentligt tilgængelig.

Det foreslås i § 47, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at naturgasselskabet ændres til gasselskabet.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasselskaber ændres til gasselskaber i § 47, stk. 1, 1. pkt. Gasselskabet skal forstås som den hidtidige betegnelse af naturgasselskabet, jf. lovens § 6, nr. 17.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Til nr. 102

Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 2, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at naturgasselskaber i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning skal føre regnskaber, som kan være konsoliderede, over andre naturgasaktiviteter.

Det foreslås i § 47, stk. 2, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at naturgasaktiviteter ændres til gasaktiviteter.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasaktiviteter ændres til gasaktiviteter i § 47, stk. 2, nr. 2.

Gasaktiviteter skal som den hidtidige betegnelse forstås som krav om intern regnskabsføring over andre gasaktiviteter.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Til nr. 103

Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 2, nr. 4, i lov om naturgasforsyning, at naturgasselskaber i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning i relevant omfang skal føre konsoliderede regnskaber over ikke naturgasrelaterede aktiviteter.

Det foreslås i § 47, stk. 2, nr. 4, i lov om naturgasforsyning, at ikke naturgasrelaterede ændres til ikkegasrelaterede.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen ikke naturgasrelaterede ændres til ikkegasrelaterede i § 47, stk. 2, nr. 4.

Ikkegasrelaterede skal som den hidtidige betegnelse forstås som krav om intern regnskabsføring over aktiviteter, der ikke har med gas omfattet af lov om naturgasforsyning at gøre.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Til nr. 104

Det følger af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, at medmindre højere straf er forskyldt efter anen lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at foretage eller indsende opgørelse, ophøre med ejerskab eller fremsende dokumentation som angivet i § 35.

Det foreslås, at § 49, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at 49, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning ophæves.

Ophævelsen vil medføre, at lov om naturgasforsyning ikke længere vil indeholde strafbestemmelser for overtrædelse af den gældende § 35, hvorfor den tilhørende straffebestemmelse ikke længere vil være relevant på grund af lovforslagets foreslåede ophævelse af § 35, jf. lovforslagets § 1, nr. 67.

Til nr. 105

Det følger af den gældende bestemmelse i § 53 a, i lov om naturgasforsyning, at udgifterne, som er forbundet med etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales af selskaber omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning.

Det foreslås i 53 a, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at henvisningerne til el-, naturgas- og varmeforsyningslovene ændres til lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om varmeforsyning.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre dels, at omtalen af lov om naturgasforsyning vil fremgå korrekt, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, om ændret titel af lov om naturgasforsyning, og dels athenvisningerne til de relevante love skrives ud i § 53 a.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring.

Til nr. 106

Det følger af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at til etablering og drift af de nødvendige naturgastransmissionsanlæg kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Det foreslås i § 55, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at naturgastransmissionsanlæg ændres til gastransmissionsanlæg.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgastransmissionsanlæg ændres til gastransmissionsanlæg i § 55, stk. 1.

Gastransmissionsanlæg skal som den hidtidige betegnelse naturgastransmissionsanlæg forstås som transmissionsinfrastruktur.

Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens anvendelsesområde.

Se de almindelige bemærkninger punkt 3.1.1.

Til nr. 107

Det findes ikke efter gældende ret regler om tilladelse til iværksættelse af ekspropriation for distributionsanlæg, som falder uden for lov om varmeforsynings anvendelsesområde.

Det foreslås i § 55, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, indsætte en ny bestemmelse om, at til etablering og drift af de nødvendige distributionsanlæg i henhold til § 14 a kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde vil derfor været begrænset til sådanne forhold, som vil være omfattet af den foreslåede § 14 a.

Den foreslåede bestemmelse, hænger dermed sammen med den foreslåede § 14 a om tilladelse til etablering og ændring af gasdistributionsprojekter, der falder uden for lov om varmeforsynings anvendelsesområde.

Se de almindelige bemærkninger punkt 3.1.2.

Klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse til at iværksætte ekspropriation vil ikke indbefatte en afgørelse om ekspropriation for de konkrete berørte lodsejere.

Den endelige ekspropriationsforretning gennemføres af den relevante ekspropriationsmyndighed efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilladelse til iværksættelse af ekspropriation vil skulle kræves af almenvellet.

Det betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med behandlingen af ansøgningen overordnet vil skulle forholde sig til betingelsernes tilstedeværelse for ekspropriation – kravet om almenvellets interesse og nødvendighedskravet.

Ved behandling af en ansøgning om tilladelse til iværksættelse af ekspropriation, vil klima-, energi- og forsyningsministeren sammenholde projektets beskaffenhed fra det forudgående tidspunkt ved den energifaglige behovsvurdering i form af godkendelsen af behovet for gasinfrastrukturen (§ 14 a), til projektets beskaffenhed på tidspunktet for ansøgningen om tilladelse til at iværksætte ekspropriation.

Den toleddet behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er fast praksis på gasområdet, hvor gældende behovsvurdering af transmissionsinfrastruktur sker efter enten § 4 i lov om Energinet eller § 13 i lov om naturgasforsyning, mens den efterfølgende tilladelse til at iværksætte ekspropriation for begge bestemmelsers vedkommende følger af § 55 i lov om naturgasforsyning.

I vurderingen af projektets beskaffenhed vil eventuelle opnåede miljøtilladelser og opnået plangrundlag med videre indgå, der samlet fører til, at det er nødvendigt at give tilladelse til iværksættelse af ekspropriation.

For gennemgang af praksis for ekspropriation i henhold til lov om naturgasforsyning, se bemærkninger til punkt 2.3., jf. Folketingstidende 2019-2020, A, L17 som fremsat, side 7-8.

Den foreslåede bestemmelse vil som de gældende bestemmelser om iværksættelse af ekspropriation for naturgastransmissionsanlæg (§ 55, stk. 1) og opstrømsanlæg (§55, stk. 2) blandt andet omfatte erhvervelse af ejendomsret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder over fast ejendom, som det følger af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i praksis vil oversende en tilladelse til iværksættelse af ekspropriation vedrørende fast ejendom til den relevante ekspropriationsmyndighed.

Til nr. 108

Det følger af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 4 og 5, i lov om naturgasforsyning, at ved ekspropriation i henhold til § 55, stk. 1 og 2, og ved ekspropriation for tilslutninger til transmissionsnettet efter stk. 3, finder reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom anvendelse.

Det foreslås i § 55, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at stk. 1 og 2 ændres til stk. 1-3.

Det følger af det foreslåede, at reglerne i lov om fremgangsmåde ved statens ekspropriation vil finde anvendelse for så vidt angår ekspropriationsforretninger i relation til den nye foreslåede § 55, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 107, der har en sammenhæng med den foreslåede § 14 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 50.

Se de almindelige bemærkninger punkt 3.1.2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der for gasdistributionsinfrastruktur omfattet af den nye foreslåede § 14 a, alene vil kunne ske ekspropriation efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom, hvilket er en ændring i forhold til det hidtidige udgangspunkt for gasdistributionsinfrastruktur, der ellers er omfattet af reglerne i lov om varmeforsyning, hvorefter reglerne i lov om offentlige veje finder anvendes for ekspropriation.

Se de almindelige bemærkninger punkt 3.1.2.

Til nr. 109

Det følger af den gældende bestemmelse i § 56, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber på tilsvarende vis skal erstatte skader, der forvoldes ved naturgasvirksomhed i medfør af § 2, stk. 2, og 3, i lov om Energinet, uanset om skaden er hændelig.

Det foreslås i § 56, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at naturgasvirksomhed ændres til gasvirksomhed.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgasvirksomhed ændres til gasvirksomhed i § 56, stk. 2.

Betegnelsen gasvirksomhed skal som den hidtidige betegnelse naturgasvirksomhed forstås som en virksomhed omfattet § 6, nr. 17.

Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminologisk ændring.

Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet.

Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.

Dermed vil det foreslåede ikke udvide lovens anvendelsesområde.

Se de almindelige bemærkninger punkt 3.1.1.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 43 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilsagn om tilskud, jf. stk. 2, til anvendelse af biogas til varmeproduktion, herunder rumopvarmning, rumafkøling, varmt brugsvand og anden varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43 b, 43 c, 43 f, 43 g eller § 35 g i lov om naturgasforsyning, hvis der senest den 1. januar 2020 er modtaget en ansøgning om tilsagn.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 43 d, stk. 2, 1. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi, at tilskud efter stk. 2 er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, inden der indgås ubetinget aftale om køb af biogas, eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas til varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43 b og 43 c eller af § 35 g i lov om naturgasforsyning.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 43 j, stk. 2, 1. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi, at et tilsagn om pristillæg, jf. § 43 f, stk. 4 og 5, og § 43 g, stk. 4 og 5, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, kan konverteres til et tilsagn om pristillæg efter § 35 g, stk. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning, hvis betingelserne for at modtage tilsagn efter disse ordninger er opfyldt.

Det foreslås i § 43 d, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og § 43 j, stk. 1, 1. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi, at henvisningen til lov om naturgasforsyning ændres til lov om gasforsyning.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslåede vil medføre, at henvisninger til lov om naturgasforsyning, vil fremgå korrekt, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, om ændret titel af lov om naturgasforsyning.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en konsekvensændring i forhold til henvisning til lov om naturgasforsyning.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i § 43 e, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, at det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 26 kr. pr. gigajoule (GJ) biogas nedsættes den 1. januar hvert år fra 2013 med det beløb i kroner pr. GJ, naturgasprisen i det foregående år er højere end basispris på 53,2 kr. pr. GJ, jf. stk. 5.

Er naturgasprisen lavere end basisprisen, forøges tilskuddet tilsvarende.

Det forslås i § 43 e, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, at naturgasprisen ændres til gasprisen.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede ændring af § 43 e, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, vil medføre, at naturgasprisen erstattes af gasprisen.

Gasprisen skal som den hidtidige betegnelse, naturgasprisen, dække indholdsmæssigt over det samme – gas omfattet af lov om naturgasforsyning.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i § 43 e, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, at ved beregning efter stk. 1 anvendes den gennemsnitlige markedspris på naturgas i kalenderåret.

Ved markedspris forstås den daglige day ahead-slutpris i kroner pr. kubikmeter på den danske gasbørs, Nordpool Gas, omregnet til kroner pr. GJ med gassens nedre brandværdi.

Det foreslås i § 43 e, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, at naturgas ændres til gas.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede ændring af § 43 e, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, vil medføre, at naturgas erstattes af gas.

Gas skal som den hidtidige betegnelse, naturgas, dække indholdsmæssigt over det samme – gas omfattet af lov om naturgasforsyning.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 4

VE-loven indeholder ikke regler om udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller til produktion af produkter fra elektricitet (Power-to-X).

Det foreslås, at der efter § 43 j indsættes en § 43 k, under overskriften »Udbud af støtte«.

Det følger af den foreslåede § 43 k, stk. 1, at bestemmelsen omhandler udbud af støtte til kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet.

Af forslaget til stk. 2, fremgår det, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030.

Støtten kan ydes til produktion af en bred vifte af kemiske brændstoffer og produkter på grundlag af elektricitet.

Det kan f.eks. være brint ved elektrolyse, eller viderekonvertering heraf til andre produkter som ammoniak, metanol, flybrændstof eller kunstgødning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne afholde udbud af støtte til produktion af Power-to-X.

Støtten kan ydes som eksempelvis et pristillæg til produktionen af brint eller andre produkter.

Endvidere kan støtten ydes som et anlægsstøtte til etableringen af anlæg, der producerer kemiske brændstoffer eller produkter produceret ved elektricitet, eller en kombination af flere elementer.

Med bestemmelsen er der ikke taget stilling til den konkrete udformning af udbuddet af støtte til produktion af Power-to-X.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren, såfremt ministeren kan afholde udbud, fastsætter betingelser for udbuddene i kommende udbudsmateriale, indgår kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrerer kontrakterne og udbetaler støtte i overensstemmelse med disse.

Den konkrete udmøntning af udbuddet vil blive aftalt mellem partierne bag Klimaaftale for energi og industri m.v. 2020 på baggrund af oplæg fra regeringen.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af den foreslåede bestemmelse have mulighed for at afholde ét eller flere udbud af støtte til produktion af Power-to-X i perioden 2022-2030 samt fastlægge, hvornår disse afholdes inden for den angivne periode.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil bestemme hvor mange udbud, der kan afholdes.

På baggrund af udbuddene vil klima-, energi- og forsyningsministeren indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale støtte på baggrund af kontrakterne.

Bestemmelsen indeholder således også hjemmel til accept af indkomne tilbud og udbetaling af støtte.

Det fremgår af Klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020, at der er afsat som minimum 750 mio. kr. (2020-priser) til udbud af støtte til produktion af Power-to-X.

For udbud afholdt i 2022 til 2030, vil budgettet blive indekseret til henholdsvis 2022-2030 priser.

Udbud af støtte til produktion af Power-to-X udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1.

Udbuddene af støtte til produktion af Power-to-X forventes at blive tilrettelagt i overensstemmelse med statsstøttereglerne, og udbuddene skal statsstøtteanmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde udbud.

Når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender udbuddene vil bemyndigelsesbestemmelsen blive sat i kraft.

Afholdelse af udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal ske og være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende betingelser, der følger af EU’s statsstøtteregler og Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse.

I udbudsmaterialet vil det fremgå, at udbuddet kun vil gælde for etablering eller drift af anlæg, hvori der indgår produktion af Power-to-X.

Projekter, der deltager i udbuddene af støtte, må derfor ikke være påbegyndt.

Det betyder, at arbejdet på investeringsprojektet må ikke være påbegyndt, og der må ikke være indgået bindende tilsagn om køb af udstyr, som gør investeringen irreversibel, når der er indgået kontrakt om støtte.

Den konkrete udmøntning af udbuddet af støtte til produktion af Power-to-X aftales mellem partierne bag Klimaaftale for energi og industri m.v. 2020 på baggrund af oplæg fra regeringen.

Det forventes, at det i udbuddene vil blive forudsat, at anlæg, der indgår i et vindende tilbud, ikke modtager anden form for støtte.

Denne betingelse skal være med til at sikre en ikkediskriminerende udbudsprocedure.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for afholdelse af udbuddene af støtte til produktion af Power-to-X.

Til § 3

Til nr. 1

Overalt i lov om varmeforsyning henvises til lov om naturgasforsyning ved brug af lovens titel.

Det foreslås overalt i lov om varmeforsyning, at henvisningen til lov om naturgasforsyning ændres til lov om gasforsyning.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at ændre titlen på lov om naturgasforsyning til lov om gasforsyning.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i lov om varmeforsyning vil blive henvist korrekt til lov om naturgasforsyning.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i § 27 a i lov om varmeforsyning, at udgifterne, som er forbundet med etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales af virksomheder omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning.

Det foreslås i § 27 a, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, at henvisningen til el-, naturgas- og varmeforsyningslovene ændres til lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om varmeforsyning.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at ændre titlen på lov om naturgasforsyning til lov om gasforsyning.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i lov om varmeforsyning vil blive henvist korrekt til lov om naturgasforsyning.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Til § 4

Til nr. 1

Overalt i lov om elforsyning henvises til lov om naturgasforsyning ved brug af lovens titel.

Det foreslås overalt at ændre henvisningen til lov om naturgasforsyning til lov om gasforsyning.

Det foreslåede vil medføre, at henvisninger til lov om naturgasforsyning, vil fremgå korrekt, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, om ændret titel af lov om naturgasforsyning.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en konsekvensændring i forhold til henvisning til lov om naturgasforsyning.

Til nr. 2

Lov om elforsyning regulerer ikke regioners adgang til at varetage elproduktion.

Regioners adgang til elproduktion beror derimod på den såkaldte myndighedsfuldmagt, der giver hjemmel til, at regioner kan varetage opgaver til eget brug, herunder producere elektricitet.

Der er ikke krav om selskabsudskillelse efter disse regler.

Det følger af § 2, stk. 4, 1. pkt., i lov om elforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.

Denne hjemmel har tidligere været anvendt af ministeren til at kunne undtage kommuners opsætning af solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.

Det fremgår af § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om elforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at adgangen til dispensation fra kravet om, at kommunal elproduktion ved solcelleanlæg skal udøves i selskaber med begrænset ansvar, begrænses eller stoppes.

Dette kan ske ved ministerens administration af dispensationspraksis ved konkrete afgørelser eller ved bekendtgørelse.

Det foreslås i § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om elforsyning, at der efter »kommunal« indsættes »og regional«.

Med den foreslåede ændring af § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om elforsyning, vil bestemmelsen blive udvidet til også at omfatte regioner.

Begrundelsen for den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i § 2, stk. 4, 2. pkt., er, at det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der af hensyn til EU-rettens proportionalitetsprincip er behov for at udvide ministerens bemyndigelse til at bestemme, at adgangen til dispensation fra kravet om, at kommunal elproduktion ved solcelleanlæg skal udøves i selskaber med begrænset ansvar, begrænses eller stoppes, til også at omfatte regioner.

Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 4, stk. 6, hvorefter regioners egenproduktion af elektricitet skal udøves i selskaber med begrænset ansvar, jf. lovforslagets § 4, nr. 3.

Dette skyldes, at den foreslåede § 4, stk. 6, vil medføre, at den gældende § 2, stk. 4, 1. pkt., om dispensation fra lovens bestemmelser vil finde anvendelse for regioner.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan således bestemme, at mindre regionale anlæg eller mindre omfattende regionale aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.

Med den foreslåede ændring af § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om elforsyning, vil klima-, energi- og forsyningsministeren få mulighed for både at træffe konkrete afgørelser og fastsætte regler ved bekendtgørelse om at begrænse eller stoppe adgangen til dispensation fra kravet om selskabsudskillelse af solcelleanlæg for regioner.

Med den forventede ændring af bekendtgørelsen vil regioner fremadrettet kunne opnå dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, hvis solcelleanlægget opføres i forbindelse med nybyggeri eller større renoveringer, hvor anlægget indgår som en del af overholdelsen af energirammen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt 3.6. og til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 3.

Til nr. 3

Lov om elforsyning regulerer ikke regioners adgang til at varetage elproduktion.

Efter den såkaldte myndighedsfuldmagt kan regioner varetage opgaver til eget brug, herunder producere elektricitet.

Der er ikke krav om selskabsudskillelse efter disse regler.

Det fremgår af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning, at en kommune kan deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, f.eks. elproduktion.

Det foreslås i § 4, i lov om elforsyning, at der indsættes et nyt stk. 6 om, at regioners egenproduktion af elektricitet skal udøves i selskaber med begrænset ansvar.

Begrundelsen for den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 6 er, at det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der af hensyn til EU-rettens proportionalitetsprincip er behov for at indføre krav om, at regioners adgang til egenproduktion af elektricitet skal ske i selskabsform, så kommuner og regioner sidestilles i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse.

Med den foreslåede ændring af § 4, i lov om elforsyning, skal regioners egenproduktion af elektricitet udøves i selskaber med begrænset ansvar.

Det vil således være udgangspunktet, at hvis regioner ønsker at opsætte elproduktionsanlæg til egenproduktion af elektricitet, skal dette udskilles i et separat selskab med begrænset ansvar.

Den foreslåede ændring medfører endvidere, at den gældende hjemmel i lovens § 2, stk. 4, 1. pkt., om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser fremadrettet også vil kunne anvendes til at undtage regioner fra kravet om selskabsudskillelse i forbindelse med deres egenproduktion fra f.eks. nødstrømsanlæg.

Indsættelsen af et nyt stk. 6 skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget til ændring af § 2, stk. 4, 2. pkt., hvor klima-, energi- og forsyningsministeren herefter vil kunne dispensere fra kravet om selskabsudskillelse i forhold til regionernes solcelleanlæg, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt 3.6. og til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 2.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 b, i lov om elforsyning, at kravet om identitetsmæssig adskillelse i stk. 1 og 2 ikke gælder i forhold til virksomheder, der udøver net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp eller virksomhed, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Det foreslås i § 20 b, stk. 3, i lov om elforsyning, at naturgasdistributionsvirksomhed ændres til gasdistributionsvirksomhed.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede ændring af § 20 b, stk. 3, i lov om elforsyning, vil medføre, at naturgasdistributionsvirksomhed erstattes af gasdistributionsvirksomhed i lov om elforsyning.

Gasdistributionsvirksomhed skal som den hidtidige betegnelse, naturgasdistributionsvirksomhed, dække indholdsmæssigt over det samme – distribution efter lov om naturgasforsyning.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i § 58 c, stk. 1, i lov om elforsyning, at tilskud kan ydes fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020 til produktion af elektricitet fra industrielle kraft-varme-værkers anlæg, som anvender naturgas som brændsel, og som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012.

Det foreslås i § 58 c, stk. 1, i lov om elforsyning, at naturgas ændres til gas.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede ændring af § 58 c, stk. 1, i lov om elforsyning, vil medføre, at naturgas erstattes af gas.

Gas skal som den hidtidige betegnelse, naturgas, dække indholdsmæssigt over det samme – gas som omfattet af lov om naturgasforsyning.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 6

Det følger af den gældende bestemmelse i § 91, stk. 1, i lov om elforsyning, at udgifterne, som er forbundet med etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales af virksomheder omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene.

Ankenævnets sekretariat betjenes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning.

Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen naturgas som samlebetegnelse for alle de gastyper, der er omfattet af loven.

Det foreslås i § 91 a, stk. 1, i lov om elforsyning, at henvisningerne til el-, naturgas- og varmeforsyningslovene ændres til lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om varmeforsyning.

Den foreslåede ændring af § 91 a, stk. 1, i lov om elforsyning, vil dels medføre, at henvisningen til lov om naturgasforsyning vil fremgå korrekt, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, om ændret titel af lov om naturgasforsyning og dels at de relevante love skrives fuldt ud.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., ved den, der leverer afgiftspligtig gas, jf. stk. 1, forstås i denne lov distributionsselskaber og transmissionsselskaber, der er omfattet af § 10 i lov om naturgasforsyning, og selskaber, der driver særlige bygasnet.

Det foreslås i § 3, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., at lov om naturgasforsyning ændres til lov om gasforsyning.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., vil medføre, at henvisningen til lov om naturgasforsyning vil fremgå korrekt, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, om ændret titel af lov om naturgasforsyning.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Til § 6

Til nr. 1

Overalt i lov om Energinet henvises til lov om naturgasforsyning ved brug af lovens titel.

Det foreslås overalt at ændre henvisningen til lov om naturgasforsyning til lov om gasforsyning.

Det foreslåede vil medføre, at henvisninger til lov om naturgasforsyning vil fremgå korrekt, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, om ændret titel af lov om naturgasforsyning.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en konsekvensændring i forhold til henvisning til lov om naturgasforsyning.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Energinet, at Energinet skal varetage hensyn til forsyningssikkerhed, klima og miljø samt sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene og effektivitet i sin drift.

Det foreslås i § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Energinet, at der efter nettene indsættes samt systemet.

Den foreslåede tilføjelse er en konsekvens af den foreslåede terminologiske sondring, inden for gassektoren, mellem infrastruktur omfattet af henholdsvis netbegrebet og systembegrebet.

Se punkt 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslåede vil medføre, at der ved Energinets forpligtelse til at sikre lige og åben adgang (tredjepartsadgang) for alle brugere, fremadrettet vil stå nettene og systemet.

Nettene vil som hidtil henvise til den overordnede energiinfrastruktur som anvender netbegrebet på el- og gasområdet – gasopstrømsrørledningsnet og gasopstrømsanlæg.

Systemet vil henvise til gasinfrastruktur omfattet af definitionen af system i § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning, uden dog i sig selv at udvide Energinets forpligtelser til at sikre lige adgang for brugere af infrastrukturen.

Energinets forpligtelser over for andre infrastrukturselskaber som gasdistributionsselskaber, gaslagerselskaber og LNG-selskaber er reguleret i lov om naturgasforsyning som lovforslagets bestemmelse om formalisering af begrebet systemansvarlig virksomhed.

Se punkt 3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af den gældende overskrift til kapitel 2, i lov om Energinet, at kapitlet omhandler udbygning af transmissionsnet m.m.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 2, i lov om Energinet, ændres til udbygning af eltransmissionsnet og gastransmissionssystemer m.m.

Den foreslåede tilføjelse er en konsekvens af den foreslåede terminologiske sondring, inden for gassektoren, mellem infrastruktur omfattet af henholdsvis netbegrebet og systembegrebet.

Se punkt 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 2, vil ikke medføre materielle ændringer, men vil sikre, at der vil være en mere retvisende ordlyd af overskriften i forhold til kapitlets indhold.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energinet, at etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net kan ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6.

Det foreslås i § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energinet, at transmissionsnet ændres til eltransmissionsnet samt gastransmissionssystemer, og net ændres til net og systemer.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede terminologiske sondring inden for gassektoren mellem infrastruktur omfattet af henholdsvis netbegrebet og systembegrebet.

Se punkt 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Det foreslåede vil sikre, at der vil være en mere retvisende ordlyd af bestemmelsen om etablering og ændring af el- og gasinfrastrukturen.

Således vil der ikke gøres brug af den hidtidige fællesbetegnelse med netbegrebet for både el- og gasområdet, men i stedet inden for gassektoren ske anvendelse af systembegrebet.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om Energinet, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som giver et samlet overblik over udviklingsbehovene for transmissionsnettene på både kort og lang sigt samt planlagte og mulige løsninger.

Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om Energinet, at transmissionsnettene ændres til eltransmissionsnettet samt gastransmissionssystemet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede terminologiske sondring inden for gassektoren mellem infrastruktur omfattet af henholdsvis netbegrebet og systembegrebet.

Se punkt 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Det foreslåede vil sikre, at der vil være en mere retvisende ordlyd af bestemmelsen om planer for el- og gasinfrastrukturen.

Således vil der ikke gøres brug af den hidtidige fællesbetegnelse med netbegrebet for både el- og gasområdet, men i stedet inden for gassektoren ske anvendelse systembegrebet.

Til nr. 6

Det følger af den gældende bestemmelse i § 4 d, stk. 1, nr. 2, i lov om Energinet, at Energinet skal betale omkostningerne til følgende opgaver, jf. dog stk. 2, myndighedsbehandling forbundet med godkendelser af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, og tilsyn hermed.

Det foreslås i § 4 d, stk. 1, nr. 2, i lov om Energinet, at transmissionsnet ændres til eltransmissionsnet og gastransmissionssystemer.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede terminologiske sondring, inden for gassektoren, mellem infrastruktur omfattet af henholdsvis netbegrebet og systembegrebet.

Se punkt 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Det foreslåede vil sikre, at der vil være en mere retvisende ordlyd af bestemmelsen om Energinets forpligtelser, om myndighedsbetaling for tilladelser til etablering, ændring og tilsyn med el- og gasinfrastrukturen.

Således vil der ikke gøres brug af den hidtidige fællesbetegnelse med netbegrebet for både el- og gasområdet, men i stedet inden for gassektoren ske anvendelse af systembegrebet.

Til nr. 7

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energinet, at Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning skal føre separate regnskaber for hver af deres elektricitetsrelaterede og naturgasrelaterede aktiviteter, herunder drift af systemansvarlig virksomhed, transmissions-, distributions-, lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed og for deres olierørlednings- og separationsaktiviteter.

Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om Energinet, at naturgasrelaterede ændres til gasrelaterede.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede ændring af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om Energinet, vil medføre, at betegnelsen naturgasrelaterede erstattes af betegnelsen gasrelaterede.

Gasrelaterede skal som det hidtidige forstås som aktiviteter relateret til gas omfattet af lov om naturgasforsyning.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om Energinet, at Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning skal specificere indtægter fra ejerskab af transmissions- og distributionsnet, lagerfaciliteter, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed og for deres olierørlednings- og separationsaktiviteter.

Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om Energinet, at transmissions- og distributionsnet ændres til eltransmissionsnet, eldistributionsnet, gastransmissionssystemer, gasdistributionssystemer.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede terminologiske sondring inden for gassektoren mellem infrastruktur omfattet af henholdsvis netbegrebet og systembegrebet.

Se punkt 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Det foreslåede vil sikre, at der vil være en mere retvisende ordlyd af bestemmelsen om Energinets forpligtelser om regnskabsføring for el- og gassektoren.

Således vil der ikke gøres brug af den hidtidige fællesbetegnelse med netbegrebet for både el- og gasområdet, men i stedet inden for gassektoren ske anvendelse af systembegrebet.

Til nr. 9

Det følger af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, i lov om Energinet, at Energinets overskud ifølge de i § 12, stk. 1, omtalte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og naturgasrelaterede aktiviteter, kan tilbageføres til de respektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konsolidering.

Overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed samt olierørlednings- og separationsvirksomhed kan alene anvendes til konsolidering, jf. dog stk. 4.

Det foreslås i § 13, stk. 1, i lov om Energinet, at naturgasrelaterede ændres til gasrelaterede og naturgasdistributionsvirksomhed ændres til gasdistributionsvirksomhed.

Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lov om naturgasforsyning og gasinfrastrukturens historiske oprindelse og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag.

Formålet med det foreslåede er således at få en dækkende titel for lov om naturgasforsyning og den gas, der er omfattet af loven.

For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, i lov om Energinet, vil medføre, at naturgasrelaterede erstattes af gasrelaterede, og at naturgasdistributionsvirksomhed erstattes af gasdistributionsvirksomhed.

Gasrelaterede skal som den hidtidige betegnelse, naturgasrelaterede, dække indholdsmæssigt over det samme – aktiviteter efter lov om naturgasforsyning.

Gasdistributionsvirksomhed skal som den hidtidige betegnelse, naturgasdistributionsvirksomhed, dække indholdsmæssigt over det samme – distribution efter lov om naturgasforsyning.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 10

Det følger af den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, i lov om Energinet, at afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af § 4, stk. 3-5, kan, for så vidt angår eltransmissionsnet, påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning, og for så vidt angår gastransmissionsnet efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om naturgasforsyning.

Det foreslås i § 22, stk. 1, i lov om Energinet, at gastransmissionsnet ændres til gastransmissionssystemer.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede terminologiske sondring inden for gassektoren mellem infrastruktur omfattet af henholdsvis netbegrebet og systembegrebet.

Se punkt 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Det foreslåede vil sikre, at der vil være en mere retvisende ordlyd af bestemmelsen om klagemulighed over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren over el- og gasinfrastrukturen.

Således vil der ikke gøres brug af den hidtidige fællesbetegnelse med netbegrebet for både el- og gasområdet, men i stedet inden for gassektoren ske anvendelse af systembegrebet.

Til § 7

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 1 pkt., i lov om Forsyningstilsynet, at Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i medfør af denne lov og sektorlovgivningen, hvorved der menes lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf.

Det foreslås i § 3, stk. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 1, i lov om Forsyningstilsynet, at lov om naturgasforsyning ændres til lov om gasforsyning.

De foreslåede ændringer af § 3, stk. 1, 1. pkt. og § 11, stk. 1, i lov om Forsyningstilsynet, vil medføre, at henvisningen til lov om naturgasforsyning vil fremgå korrekt, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, om ændret titel af lov om naturgasforsyning.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en konsekvensændring i forhold til henvisning til lov om naturgasforsyning.

Til § 8

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 6, 1. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at den enkelte kommunes tilskud efter § 14 reduceres med et beløb svarende til 20 pct. af det af Forsyningstilsynet meddelte nettoprovenu inklusive forrentning, jf. § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning.

I § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner er fastsat bestemmelser for opgørelsen og fordelingen af det årlige statstilskud til kommunerne.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 6, 2. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at det dog er en betingelse, at kommunen deponerer et beløb svarende til nettoprovenuet inklusive forrentning fratrukket reduktionen efter 1. pkt.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 6, 3. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at hvis der ikke sker sådan deponering, fastsættes modregningsprocenten til 60 pct.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 6, 4. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at frigivelse af det deponerede beløb sker efter stk. 4.

I § 15, stk. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner er fastsat bestemmelser om frigivelse af det deponerede beløb med en tiendedel årligt.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 6, 5. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at modregning i statstilskuddet til den enkelte kommune sker efter stk. 5.

I § 15, stk. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner er fastsat bestemmelser om, hvordan modregningen tidsmæssigt sker.

Det foreslås, at § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, ophæves.

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af § 35, i lov om naturgasforsyning, om modregning i forbindelse med kommunernes uddelinger og vederlag.

Vedrørende ophævelsen af § 35 i lov om naturgasforsyning henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 67.

For en uddybning af formål og baggrund henvises til punkt 3.1.6. i de almindelige bemærkninger.

Til § 9

Til nr. 1

Det følger af § 5, stk. 1, nr. 6, litra d, i regionsloven, at regionsrådet i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte områder, skal varetage visse regionale opgaver vedrørende klimahensyn.

Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 6, litra d , i regionsloven, at » klimahensyn.« ændres til » klimahensyn,«.

Den foreslåede ændring er en lovteknisk konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 9, nr. 2, hvor det foreslås at indsætte et nyt nummer i § 5, stk. 1, hvorefter nr. 6 ikke længere vil være det sidste nummer i § 5, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det fremgår af § 5, stk. 1, i regionsloven, at regionerne skal varetage de i § 5, stk. 1, nr. 1-6, nævnte områder i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte områder.

Regioner kan i dag med hjemmel i den såkaldte myndighedsfuldmagt producere el til eget brug, men der er ikke krav om selskabsudskillelse heraf.

Hvis det ønskes nærmere at regulere opgaver, som regioner har hjemmel i myndighedsfuldmagten til at varetage, f.eks. stille krav om, at opgaven skal ske i selskabsform, skal dette ske i den skrevne sektorlovgivning.

Herefter vil opgavevaretagelsen ikke længere bero på myndighedsfuldmagten, men på den pågældende sektorlovgivning.

Da de opgaver, som regioner i medfør af sektorlovgivningen kan varetage, skal fremgå af § 5, stk. 1, i regionsloven, vil der som konsekvens af reguleringen i sektorlovgivningen skulle ske en ændring af § 5, stk. 1, med henblik på at angive opgaven i temaform, medmindre opgaven falder ind under én af de opgaveområder, der allerede er nævnt i bestemmelsen.

Der henvises til punkt 3.6.1. i de almindelige bemærkninger ovenfor.

Det foreslås i § 5, stk. 1 , i regionsloven, at der efter nr. 6 indsættes et nyt nummer 7 om, at regioner skal varetage egenproduktion af elektricitet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om, at der i § 4, i lov om elforsyning, indsættes krav om selskabsudskillelse ved egenproduktion af elektricitet for regioner og om, at bemyndigelsen i § 2, stk. 4, i lov om elforsyning, udvides til også at omfatte regioner, jf. lovforslagets § 4, nr. 2 og 3.

Med den foreslåede ændring sikres, at det fremgår af § 5, stk. 1, i regionsloven, at regioners varetagelse af egenproduktion af elektricitet sker i overensstemmelse med den sektorlovgivning, der regulerer området, det vil sige lov om elforsyning.

Forslaget indebærer, at regioners produktion af elektricitet til eget forbrug, ikke længere reguleres af myndighedsfuldmagten, men derimod af lov om elforsyning.

De opgaver, som regioner i øvrigt kan varetage med hjemmel i myndighedsfuldmagten, berøres ikke af dette lovforslag.

Med den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, i regionsloven, og de foreslåede ændringer i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 4, nr. 2 og 3, vil regioners egenproduktion af elektricitet skulle udskilles i et særskilt selskab, og regioner vil få mulighed for at kunne få dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse ved regional elproduktion ved solcelleanlæg.

Det forhold, at regioners egenproduktion af elektricitet foreslås omfattet af § 5, stk. 1, i regionsloven, betyder ikke, at regioner har pligt til at varetage denne opgave.

Spørgsmålet om, hvorvidt en regional opgave, som er nævnt i § 5, stk. 1, i regionsloven, er obligatorisk eller fakultativ, beror alene på en fortolkning af sektorlovgivningen, jf. punkt 3.6.2. i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt 3.6.

Til § 10

Det foreslås, at loven træder i kraft den 30. juni 2021.

§ 4, nr. 2 og 3, og § 9 gælder for elproduktionsanlæg, der nettilsluttes fra den 30. juni 2021 og frem.

Det foreslåede vil medføre, at fristen den 30. juni 2021 for gennemførelse af VE II-direktivet overholdes for så vidt angår artikel 20, stk. 1, jf. artikel 36, stk. 1, i VE II-direktivet, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, 107 og 108.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at § 4, nr. 2 og 3, og § 9 træder i kraft den 30. juni 2021 med henblik på at sikre overholdelse af fristen for implementering af VE II-direktivet senest den 30. juni 2021, jf. VE II-direktivets artikel 36, stk. 1.

Lovens § 4, nr. 2 og 3, og § 9 gælder for elproduktionsanlæg, der nettilsluttes fra den 30. juni 2021 og frem.

Eksisterende anlæg, der er nettilsluttet før den 30. juni 2021, og hvor der foretages renovering eller delvis udskiftning af elementer, vil således ikke være omfattet af denne lov.

Der foreslås i de følgende bestemmelser ikrafttrædelse for andre dele af lovforslaget, for at iagttage ikrafttrædelsesdatoen for erhvervsrettet regulering, for at sikre mulighed for færdigbehandling hos Forsyningstilsynet og Indenrigs- og Boligministeriet for konsolideringen af gasdistributionssektoren, for at sikre overgang mellem forsyningspligtbevillingens udløb i 2023 og indførelsen af forsyningspligt, for at de gældende indtægtsrammer og reguleringsregnskaber kan fortsætte indtil klima-, energi- og forsyningsministeren er nået til enighed om en endelig ophørsdato og for at sikre udbud af støtteordninger kan gennemføres, når Europa-Kommissionen har godkendt ordningerne.

Det foreslås i § 10, stk. 2 , at lovforslagets bestemmelser i § 1, nr. 1-14, 16, 18-28, § 8 i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, § 1, nr. 31-37, 39-49, 51-59, 61-65, 68-76, 78-80, 82-87, 89-93, 97-98, 100-106 og 109, § 2, nr. 1-3, § 3, nr. 1 og 2, § 4, nr. 1, 4-6, § 5, § 6 og § 7 træder i kraft den 1. juli 2021.

Det foreslåede vil medføre, at princippet om ikrafttrædelse af erhvervsrettet regulering den 1. juli 2021 overholdes for de dele af lovforslaget, som er erhvervsrettet regulering.

Det foreslås i § 10, stk. 3, at lovforslagets bestemmelser i § 1, nr. 95 og 96 træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslåede vil medføre, at ophævelsen af § 44, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, og ændringerne i § 44, stk. 3, der bliver stk. 2, i lov om naturgasforsyning, som gennemføres med lovforslaget automatisk træder i kraft den 1. januar 2022, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldighedsperiode.

Det forudsættes i den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af gebyrbestemmelsen for dækning af Forsyningstilsynets omkostninger i forbindelse med opgavevaretagelse efter § 35 skal foretages en vurdering af nødvendigheden, herunder retssikkerheden i forhold til bestemmelsens materielle indhold.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lægger i den forbindelse til grund, at Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter § 35 vil være færdigbehandlet senest den 1. januar 2022, hvorfor det ikke længere vil være nødvendigt med en gebyrbestemmelse til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgavevaretagelsen efter § 35.

Det foreslåede vil således medføre, at Forsyningstilsynet ikke længere kan opkræve et halvårligt beløb til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35.

Regler fastsat i medfør af § 44, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 44, stk. 3.

Det foreslås i § 10, stk. 4, at lovforslagets bestemmelser i § 1, nr. 67, 104 og § 8 træder i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslåede vil medføre, at den gældende § 35, § 49, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, og § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, automatisk ophæves den 1. januar 2023, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldighedsperiode.

Det forudsættes i den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af strafbestemmelsen for overtrædelse af forpligtelserne i § 35 skal foretages en vurdering af nødvendigheden, herunder retssikkerheden i forhold til bestemmelsernes materielle indhold.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lægger til grund, at Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter § 35 vil være færdigbehandlet og endeligt indberettet til Indenrigs- og Boligministeriet, ligesom Indenrigs- og Boligministeriet vil have foretaget eventuel reduktion af de enkelte kommuners tilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Det foreslåede vil således medføre, at Forsyningstilsynet ikke længere er forpligtet til at foretage sagsbehandling efter § 35, i lov om naturgasforsyning, at den tilhørende strafbestemmelse i § 49, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, for overtrædelse af blandt andet indberetningspligterne i medfør af § 35 i samme lov, ikke længere vil fremgå, samt at Indenrigs- og Boligministeriet ikke længere er forpligtet til blandt andet at reducere kommuners tilskud i medfør af § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning.

Det følger af det foreslåede stk. 5, at lovforslagets § 1, nr. 15, 17, 29, §§ 7 c og 7 d, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, og § 1, nr. 38, 60, 81, 88, 90-92, 94 og 99 træder i kraft den 1. april 2023.

Dette vil medføre, at de foreslåede bestemmelser om ophævelse af de gældende regler om forsyningspligtig virksomhed og indførelse af en leveringspligt for gasleverandører på det danske detailmarked for gas først skal træde i kraft den 1. april 2023, idet den nuværende forsyningspligt-bevilling først udløber den 31. marts 2023.

Det vil endvidere medføre, at de foreslåede bestemmelser om en ny prisportal for det danske detailmarked for gas og indberetninger hertil først skal gælde fra den 1. april 2023.

Det følger af det foreslåede stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 77 og § 2, nr. 4.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af den foreslåede bestemmelse om vedrører udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i perioden 2022-2030, som er betinget af, at udbuddet godkendes af Europa-Kommissionen.

Det forventes, at udbuddene kan anmeldes til Europa-Kommissionen i medfør af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.

Bestemmelsen kan tidligst træde i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionens afgørelse foreligger.

Lovforslagets § 2, nr. 4, vedrører udbud af støtte for produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet i perioden 2022-2030, som er betinget af, at udbuddet godkendes af Europa-Kommissionen.

Bestemmelsen kan tidligst træde i kraft, når Europa-Kommissionens afgørelse foreligger.

Det foreslås i stk. 7 , at regler fastsat i medfør af § 37, stk. 3, § 37 a, stk. 2 og 6, og § 50, stk. 1, i den gældende lov om naturgasforsyning forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 37 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 85.

Nævnte bestemmelser hjemler de nærmere bestemmelser i den gældende indtægtsrammebekendtgørelse, nr. 768 af 23. juni 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1160 af 27. oktober 2020 og bekendtgørelse nr. 1481 af 12. december 2017, som hermed kan opretholdes i en afviklingsperiode.

Denne afvikling forventes senest gennemført inden den 31. december 2024.

Den nye indtægtsrammebekendtgørelse skal justere de gældende regler, således at der tages højde for indpasning af gas fra vedvarende energi ved indførelsen af det såkaldte fremadrettede element i opgørelsen af omkostningsrammen og skal samtidig justeres for, at der på sigt kun forventes et distributionsselskab.

Overgangsbestemmelsen vil medføre, at hjemlerne til bestemmelserne i den gældende indtægtsrammebekendtgørelse kan opretholdes, indtil den endelige indtægtsramme for det sidste år i indeværende reguleringsperiode er endelig afgjort og udmeldt.

Det forventes at kunne ske senest i marts 2023.

Det foreslås i stk. 8 , at regler fastsat i medfør af § 45 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 45 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 99.

Der er alene tale om en ordensforskrift som følge af, at den foreslåede ophævelse af § 45 a, stk. 3, betyder, at stk. 4-5 rykkes og bliver til stk. 3-4.

Stk. 4 indeholder en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler om forskellige selskabers pligt til at videregive oplysninger i henhold til stk. 1 og 2.

Bemyndigelsen er brugt som hjemmel til at udstede bekendtgørelse nr. 1034 af 4. november 2011 om anvendelse af naturgasforsyningsnettet og planer for det fremtidige behov for gastransmissionskapacitet.

Denne bekendtgørelse skal således ikke ophæves som følge af lovforslaget.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om Energinet, lov om Forsyningstilsynet, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og regionsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 546 af 28. april 2020 og § 3 i lov nr. 2211 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer

1.

Lovens titel affattes således

Lov om naturgasforsyning

»Lov om gasforsyning«.

2.

Overalt i loven, bortset fra § 60, ændres »transmissionsnet« til: »transmissionssystem« og »transmissionsnettet« ændres til: »transmissionssystemet«

3.

Overalt i loven ændres »distributionsnet« til: »distributionssystem« og »distributionsnettet« til: »distributionssystemet«.

4.

Overalt i loven ændres »naturgas« til: »gas«.

5 .

Overalt i loven bortset fra §10 a, ændres »naturgasforsyningsnettet« til: »distributionssystemerne og transmissionssystemet«.

6.

Overalt i loven ændres »transmissions- og distributionsnet« til: »transmissionssystemer eller distributionssystemer«.

§ 1.

Lovens formål er at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU.

Loven skal inden for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig naturgas.

7.

I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »naturgasforsyning« til: »gasforsyning«.

Stk. 2.

…

§ 2.

Loven finder anvendelse på transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas, herunder flydende naturgas (LNG).

Loven finder desuden anvendelse på tilstødende naturgasforsyningssystemer.

8.

§ 2, stk. 1, og stk. 2, affattes således

»Loven finder anvendelse på transmission, distribution og oplagring af gas i systemet som nævnt i § 6, nr. 22, herunder håndtering af flydende gas (LNG) i systemet og på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og transporteres i gassystemet.

Stk. 2.

Loven finder også anvendelse på biogas, gas fra biomasse og andre typer gas, i det omfang sådanne gasser teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet.

Stk. 2.

Loven finder også anvendelse på visse forhold vedrørende handel med gas og visse kundeforhold.

Loven finder endvidere også anvendelse for opstrømsanlæg og visse forhold vedrørende bygasnet.«

Stk. 3-7.

…

§ 2.

…

Stk. 2-3.

…

Stk. 4.

Loven finder ikke anvendelse på transmissionsnet på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har tilslutning til det danske naturgasforsyningsnet.

9.

I § 2, stk. 4, ændres »naturgasforsyningsnet« til: »gassystem«.

Stk. 5-7.

…

§ 2.

…

Stk. 2-5.

…

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har direkte indflydelse på det danske naturgasmarked, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.

10.

I § 2, stk. 6, ændres »naturgasmarked« til: »gasmarked«.

Stk. 7.

…

§ 5.

Kommuner kan deltage i virksomhed omfattet af § 2.

11.

§ 5 ophæves.

Stk. 2.

Distributionsvirksomhed kan udøves i kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, eller i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Anden virksomhed omfattet af § 2 skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan tillade, at en kommune varetager distributionsvirksomhed, eller at distributionsvirksomheden udøves i anden organisationsform.

Stk. 3.

En kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, som kommunen varetager eller deltager i, eller som er begrundet i særlige forhold vedrørende udbredelsen af naturgas.

Tilsvarende gælder for Energinet.

En kommune kan endvidere deltage i produktion af biogas gennem et fælleskommunalt naturgasselskab, som eksisterede den 2. maj 2012.

Stk. 4.

Virksomhed omfattet af stk. 3 skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler vedrørende virksomhed omfattet af stk. 3, herunder om de aktiviteter, der kan udøves, og om regnskabs- og forretningsmæssige forhold.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan godkende et samarbejde mellem to eller flere kommunale fællesskaber, som udøver naturgasforsyningsvirksomhed efter stk. 1, om en fælles og samtidig afvikling af den gæld, som ved lovens ikrafttræden påhvilede fællesskaberne, herunder at de kommunale fællesskaber bidrager til hinandens gældsafvikling.

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende

1) Direkte ledning: en naturgasrørledning, der supplerer det sammenkoblede system.

12.

I § 6, nr. 1, ændres »naturgasrørledning« til: »gasrørledning«.

2)-28) …

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende

…

2) Distribution: Transport af naturgas via lokale eller regionale ledningsnet med henblik på levering til kunder.

13.

§ 6, nr. 2, affattes således

»2) Distribution: Transport af gas med behørig gaskvalitet i distributionssystemer med lavt tryk«.

3-28.

…

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende

…

3) Distributionsnet: Lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet.

14.

§ 6, nr. 3 og 4, affattes således.

»3) Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distribution, der er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering af ny infrastruktur og ændring af eksisterende infrastruktur for at sikre, at distributionssystemerne på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af gas.

4) Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distributionsfunktionen.

5)-28) …

»4) Distributionssystem: Lavtryksledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke bygasnet.«

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende

…

7) Forsyningspligtigt selskab: Forsyningsselskab med pligt til at forsyne forbrugere og potentielle forbrugere i områder, der i henhold til varmeforsyningsloven er udlagt til naturgasforsyning, og andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet.

15.

§ 6, nr. 7, ophæves.

Nr. 8-28 bliver herefter nr. 7-27.

8)-28) …

16.

I § 6 indsættes efter nr. 7, som nye numre

»8) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyning med gas.

9) Gasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.«

Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 10 og 11.

17.

I § 6 indsættes efter nr. 10, som nyt nummer

»10) Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas til eget eller hovedsageligt til eget husholdningsforbrug.«

Nr. 10-27 bliver herefter nr. 11-28.

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende

…

10) Lager: Et anlæg, der anvendes til oplagring af naturgas, og som ejes eller drives af et naturgasselskab, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.

18.

I § 6, nr. 10, der bliver nr. 12, og § 22, ændres »naturgasselskab« til: »gasselskab«.

11)-28) …

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende

…

13) LNG-facilitet: En terminal, som anvendes til flydendegørelse af naturgas eller import, losning og forgasning af LNG (flydende naturgas), herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring.

19.

I § 6, nr. 13, der bliver nr. 16, udgår »(flydende naturgas)«.

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende

…

15) Naturgasforsyningsnet: Fællesbetegnelse for transmissions- og distributionsnet.

20.

§ 6, nr. 15-17, der bliver nr. 18, 19 og 20, ophæves.

16) Naturgasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyningsfunktionen, dvs. såvel forsyningspligtige selskaber som andre selskaber, der sælger naturgas.

17) Naturgasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af naturgas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.

18)-28) …

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende

…

22) System: Alle transmissionsnet, distributionsnet, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes eller drives af et naturglasselskab, herunder linepack og selskabets eller tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang til transmission, distribution og LNG.

21.

I § 6, nr. 22 , indsættes som 2. pkt.

»De enkelte delelementer af systemet afgrænses over for hinanden ved brug af balanceringszoner og sammenkoblingspunkter.«

23)-28) …

22.

I § 6 indsættes efter nr. 22 som nyt nummer

»23) Systemansvarlig virksomhed: Opgaver for et transmissionsselskab, der indbefatter det overordnede ansvar for at varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende system.«

Nr. 23 og 24 bliver herefter nr. 24 og 25.

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende

…

24) Tilstødende naturgasforsyningssystem: Et anlæg, der indgår som en del af det samlede naturgasforsyningssystem, eller et større gasforsyningssystem, som i væsentligt omfang er tilkoblet det samlede naturgasforsyningssystem, men som ikke er en del af et transmissionsnet, et distributionsnet, et lager eller en LNG-facilitet.

23.

§ 6, nr. 24, der bliver nr. 25, ophæves.

Stk. 25-28.

…

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende

…

25) Transmission: Transport af naturgas gennem net, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsrørledningsnet og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af naturgas, med henblik på levering af naturgas til kunder, men ikke forsyning.

24.

I § 6, nr. 25, ændres »net« til: »transmissionssystemer«, og »opstrømsrørledningsnet« til: »opstrømsanlæg«.

26)-28) …

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende

…

26) Transmissionsnet: Andre former for naturgashøjtryksrørledningsnet end opstrømsrørledningsnet.

25.

§ 6, nr. 26, ophæves.

Nr. 27 og 28 bliver herefter nr. 26 og 27.

27)-28) …

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende

…

27) Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmissionsfunktionen.

26.

§ 6, nr. 27, der bliver nr. 26, affattes således

»26) Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmission, er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre transmissionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transmission af gas«.

…

27.

I § 6 indsættes efter nr. 27, der bliver nr. 26, som nyt nummer

»27) Transmissionssystem: Højtryksrørledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke opstrømsanlæg.«

28.

Overskriften til kapitel 2 affattes således

Kapitel 2

»Kapitel 2

Naturgasforbrugernes stilling.

Forbrugernes stilling «

§ 7.

Enhver kan frit vælge naturgasleverandør.

Ved skift af naturgasleverandør må forbrugeren ikke opkræves gebyr.

29.

§ 7 affattes således

» § 7 .

En forbruger kan frit vælge gasleverandør og gasprodukt.

Forbrugeren må ikke opkræves gebyr, når forbrugeren skifter gasleverandør.

Levering af gas til en forbruger forudsætter, at forbrugeren og gasleverandøren har indgået en aftale om levering af gas.«

Stk. 2.

Enhver i områder udlagt til naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning og andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet, har ret til mod betaling at blive forsynet med naturgas fra et forsyningspligtigt selskab, jf. § 26.

Stk. 3.

Retten til levering af naturgas fra et forsyningspligtigt selskab omfatter ikke forbrugere, som gør brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1.

Stk. 4.

Forbrugere, som gør brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1, kan genindtræde i leveringen fra det forsyningspligtige selskab inden for rimelige frister og på rimelige vilkår.

Stk. 5.

Bevillingspligtige selskaber, jf. kapitel 3 og 4, skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.

Dette gælder tilsvarende for virksomhed, der varetages af Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.

30 .

Efter § 7 b indsættes

» § 7 c .

En gasleverandør skal på anmodning fra en husholdningsforbruger og mod betaling levere ethvert produkt, som gasleverandøren udbyder, til husholdningsforbrugeren, jf. dog stk. 2 og 5.

Stk. 2 .

En gasleverandør kan kræve, at husholdningsforbrugeren stiller sikkerhed som vilkår for at indgå en aftale om levering af gas eller for at fortsætte leveringen af gas, hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos husholdningsforbrugeren.

Sikkerhedens størrelse må ikke overstige gasleverandørens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling.

Gasleverandøren kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden gasleverandøren påbegynder eller fortsætter leveringen af gas.

Stk. 3 .

En gasleverandør kan ikke hæve aftalen om levering af gas til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af gasforsyningen på grund af manglende betaling for gas, som allerede er leveret.

Stk. 4 .

En gasleverandør kan efter rimeligt varsel hæve aftalen om levering af gas til en husholdningsforbruger, såfremt gasleverandøren har stillet krav om sikkerhed efter stk. 2, og sikkerheden ikke er stillet inden for den frist, som gasleverandøren har fastsat.

Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale, som sikrer den fremtidige betaling.

Stk. 5.

En husholdningsforbruger kan ikke kræve levering af gas fra en gasleverandør, der i medfør af stk. 4 har hævet sin aftale med husholdningsforbrugeren, før husholdningsforbrugeren har betalt det beløb, som husholdningsforbrugeren skylder for gas, som er leveret.

Stk. 6 .

En gasleverandør kan foranstalte afbrydelse af gasforsyningen til husholdningsforbrugeren, når gasleverandøren ophæver aftalen efter stk. 4.

Forsyningen kan ikke afbrydes, hvis husholdningsforbrugeren modtager levering af gas fra en anden gasleverandør.

Stk. 7 .

Husholdningsforbrugeren afholder omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen efter stk. 6.

Stk. 8 .

En gasleverandørs afvisning af at påtage sig leveringspligt over for en husholdningsforbruger kan indbringes for det private ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 3 i forbrugerklageloven.

Stk. 9 .

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleverandører overholder leveringspligten efter stk. 1-7.

Stk. 10 .

Klima, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2, 4 og 6, herunder nærmere krav til varsling og forsyningsafbrydelser.

Stk. 11 .

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelser til leveringspligten efter stk. 1.

§ 7 d. Ejeren af en ejendom skal betale for levering af gas til et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele heraf, i henhold til stk. 2-7.

Betalingsforpligtelsen indtræder ikke, hvis ejeren selv eller en anden forbruger har indgået en aftale om levering af gas til aftagenummeret i medfør af § 7.

Stk. 2.

Opsiger en forbruger sin aftale om levering af gas med en gasleverandør, og er der ikke indgået en ny aftale om levering af gas til aftagenummeret, skal gasleverandøren uden ugrundet ophold sende en meddelelse herom til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret.

Stk. 3 .

Meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde en frist på mindst 5 hverdage til, at ejeren kan sørge for, at der indgås en ny aftale om levering af gas.

Meddelelsen skal endvidere indeholde en aftale om levering af gas til aftagenummeret, og det skal fremgå, at ejeren bliver bundet af denne aftale, hvis der ikke inden udløbet af fristen er indgået en anden aftale om levering af gas fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber.

Meddelelsen skal herudover indeholde oplysning om det tidspunkt, hvorfra ejeren bliver bundet af den fremsendte aftale.

Tidspunktet kan tidligst fastsættes til tidspunktet for udløbet af fristen på 5 hverdage, medmindre andet er aftalt.

Stk. 4 .

Ejeren bliver dog ikke bundet af aftalen efter stk. 3, hvis forsyningen til aftagenummeret på ejerens anmodning er blevet afbrudt inden udløbet af fristen efter stk. 3.

Hvis ejeren anmoder gasleverandøren om at afbryde gasforsyningen, skal gasleverandøren straks videresende anmodningen til distributionsselskabet.

Stk. 5 .

Vilkårene for aftalen efter stk. 3, herunder prisen, skal svare til vilkårene for et gasprodukt, som gasleverandøren markedsfører.

Ejeren skal til enhver tid kunne opsige denne aftale med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Stk. 6 .

Ejeren skal betale for levering af gas til aftagenummeret til den pris, som er fastsat efter § 39 d, fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, og indtil der sker levering i henhold til aftalen indeholdt i meddelelsen efter stk. 2, en anden aftale, eller indtil forsyningen er afbrudt.

Stk. 7 .

Gasleverandøren kan ikke anmode distributionsselskabet om at afbryde forsyningen til aftagenummeret uden ejerens accept, medmindre gasleverandøren ikke har været i stand til at få kontakt til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret.

§ 8.

Bevillingspligtige selskaber og Energinet skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.«

§ 9.

Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede system

31.

I § 9, stk. 1, nr. 1, og 2, ændres »naturgassikkerhed« til: »gassikkerhed«.

1) Transmissionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt pålagte opgaver vedrørende naturgassikkerhed.

2) Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i § 11, stk. 3, og § 14, stk. 1, nr. 3, samt pålagte opgaver vedrørende naturgassikkerhed.

Stk. 2-3.

…

§ 10 a.

Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger naturgasforsyningsnettet, lagre og LNG-faciliteter i forsyningsområdet i fornødent omfang.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

32.

I § 10 a, 1. pkt., ændres »naturgasforsyningsnettet, lagre og LNG-faciliteter« til: »systemet«.

33.

Overskriften til kapitel 3 affattes således

Kapitel 3

»Kapitel 3

Naturgasforsyningsnet, LNG-faciliteter og lager

Systemet, opstrømsanlæg og bygasnet «.

§ 11.

Transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder

34.

I § 11, stk. 1, § 30 a, stk. 4, og § 34, stk. 1, 1. pkt., ændres »net« til: »systemer«.

1) opretholde den fysiske balance i nettet,

2) stille fornøden transportkapacitet til rådighed,

3) sikre måling af levering og aftag af naturgas i nettet og

4) forsyne brugerne af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af naturgas, der transporteres gennem nettet.

Stk. 2-4.

…

§ 11.

Transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder

1) opretholde den fysiske balance i nettet

35.

I § 11, stk. 1, nr. 1, ændres »nettet« til: »systemet, jf. dog § 12, stk. 1, nr. 6 og 7, og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7«.

2)-4) …

Stk. 2-4.

…

§ 11.

Transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder,

1)-2) …

3) sikre måling af levering og aftag af naturgas i nettet og

36 .

I § 11, stk. 1, nr. 3, ændres »nettet« til: »systemet«.

4) …

Stk. 2-4.

…

§ 11.

Transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder,

1)-3) …

4) forsyne brugerne af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af naturgas, der transporteres gennem nettet.

37.

I § 11, stk. 1, nr. 4, ændres »forsyne brugerne af nettet med de« til: »give systembrugerne og sammenkoblede selskaber«, og »nettet« ændres til: »systemet«.

Stk. 2-4.

…

38.

Efter § 11 c indsættes

» § 11 d. Distributionsselskaber skal uden ugrundet ophold efterkomme en anmodning fra en gasleverandør til et aftagenummer om at afbryde gasforsyningen til aftagenummeret.

Når afbrydelsen er gennemført, skal distributionsselskabet oplyse gasleverandøren herom.

Stk. 2.

Gasleverandører indberetter en gang om året alle gennemførte gasafbrydelser og begrundelserne for afbrydelserne som aggregerede oplysninger til Forsyningstilsynet i medfør af regler fastsat i henhold til § 42 e, stk. 2.«

§ 12.

Et transmissionsselskab skal

1) i fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg), distributionsnet samt forbrugere,

39.

I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg)« til: »(opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2«, og »samt« ændres til: »og«.

2)-7) …

Stk. 2-4.

…

§ 12.

Et transmissionsselskab skal

1) …

2) sikre kvaliteten af den naturgas, der leveres fra transmissionsnettet,

40.

I § 12, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »sikre«: »og måle«, og efter »fra« indsættes: »eller til«.

3)-7) …

Stk. 2-4.

…

41.

I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer

»6) sikre den sikkerhedsmæssige forsvarligt, fysiske balance i selskabets transmissionssystem,«

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 7 og 8.

§ 12.

…

1) …

6) sikre, at der er tilstrækkelige mængder naturgas i det samlede naturgasforsyningssystem, således den fysiske balance i nettet kan opretholdes, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, og

42.

I § 12, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, affattes således

»7) sikre, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets transmissionssystem uden indgreb efter nr. 6, jf. §§ 20 og 36 a, og«

…

§ 12 .

Et transmissionsselskab skal

1)-6) …

7) anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, det anvender ved at udføre sit hverv.

43.

I § 12, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, indsættes efter »den«: »nødvendige«.

Stk. 2-4.

…

§ 12 a.

Et transmissionsselskab skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for handel med naturgas, jf. § 1, stk. 2.

44.

§ 12 a, affattes således

» § 12 a.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed skal ved udførelsen af sine opgaver som transmissionsselskab bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for følgende

Stk. 2.

Et transmissionsselskab kan ud over det i stk. 1 nævnte tage andre initiativer med henblik på at fremme konkurrencen på markeder for naturgas.

1) Konkurrence på markeder for gas, jf. § 1, stk. 2.

2) Forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om transmissionsselskabernes forpligtelser, jf. stk. 1 og 2, herunder om selskabernes forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til systemet.

Stk. 2.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed kan ud over det, der er nævnt i stk. 1 tage andre initiativer med henblik på at fremme konkurrencen på markeder for gas.

Stk. 3.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed kan ud over det, der er nævnt i stk. 1 og 2, hvis nødvendigt og rimeligt, varetage den overordnede sammenhængende og helhedsorienterede koordinering for systemet, herunder opgaver på vegne af en eller flere juridiske personer efter § 10 a, § 15 a, stk. 1, § 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2, og § 36 a, stk. 1.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den, der varetager systemansvarlig virksomhed efter stk. 1-3, herunder om forholdet til andre juridiske personer og forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til systemet.«

§ 13.

Etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående transmissionsnet kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbygningen.

Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen.

Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af nettet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg.

45.

I § 13, stk. 1, 4. pkt., ændres »nettet« til »transmissionssystemet«.

Stk. 2-3 …

§ 14.

Et distributionsselskab skal

1) i fornødent omfang tilslutte forbrugere og anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionsnettet,

46.

I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »forbrugere og anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionsnettet« ændres til: »anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1, og forbrugere«.

2)-4) …

Stk. 2-9.

…

§ 14.

Et distributionsselskab skal

1) …

2) sikre kvaliteten af den opgraderede biogas, der injiceres i distributionsnettet i det område, hvor selskabet varetager distributionsvirksomhed,

47.

I § 14, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »sikre«: »og måle«, »opgraderede biogas« ændres til: »gas«, og »injiceres i« ændres til »leveres til og fra«.

3)-4) …

Stk. 2-9.

…

48.

I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nye numre

»3) bistå transmissionsselskaber med opgaver vedrørende forsyningssikkerheden,

4) samarbejde med transmissionsselskaber, herunder andre infrastrukturselskaber, i Danmark med henblik på en effektiv udveksling af gas,

5) udarbejde planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling, som indsendes til klima- energi- og forsyningsministerens til udtalelse, offentliggøres, og stilles til rådighed for transmissionsselskaber i Danmark,

6) i samarbejde med transmissionsselskaber, herunder den, der varetager systemansvarlig virksomhed, sikre den sikkerhedsmæssige forsvarligt fysiske balance i selskabets distributionssystem,

7) sikre gennem metodeanmeldelse for balancering, jf. §§ 20 og 36 a, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets distributionssystem uden indgreb efter nr. 6,«.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 8 og 9.

§ 14.

Et distributionsselskab skal

1)-2) …

3) sikre at forbrugerne oplyses om mulighed for naturgasbesparelser, give den enkelte naturgasforbruger informationer om sit faktiske naturgasforbrug og faktiske aktuelle priser mindst en gang årligt, kortlægge det samlede naturgasforbrug i forsyningsområdet samt offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed, og

49.

I § 14, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 8, ændres »naturgasbesparelser« til: »gasbesparelser«, »naturgasforbruger« ændres til: »forbruger«, og to steder ændres »naturgasforbrug« til: »gasforbrug«.

4) …

Stk. 2-9.

…

50.

Efter § 14 indsættes

» § 14 a.

Etablering af nye distributionssystemer og væsentlige ændringer i bestående distributionssystemer, der falder uden for forhold omfattet af lov om varmeforsyning, kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for etableringen eller ændringen.

Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af distributionssystemet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg.

Stk. 2.

Hvis en ansøgning efter stk. 1 omfatter, påvirker, indebærer eller på anden måde berører forhold omfattet af § 13 i denne lov eller § 4 i lov om Energinet, skal dette fremgå af ansøgningen.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2, herunder hvilke distributionssystemer der er omfattet af kravet om tilladelse og samspillet til forhold omfattet af § 13 i denne lov eller § 4 i lov om Energinet.«

§ 15.

Et lagerselskab skal

1) …

2) forsyne forbrugerne af lageret med de nødvendige oplysninger om måling af naturgas, der tilføres og udtrækkes fra lageret, og

51.

I § 15, stk. 1, nr. 2, ændres »forsyne brugerne af lageret med« til: »oplyse relevante systembrugere og sammenkoblede selskaber om«.

3) …

Stk. 2.

…

§ 15 a.

Selskaber, der er bevillingspligtige efter § 10, samt Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber, der varetager naturgasforsyningsvirksomhed i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet skal foretage nødvendig planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre naturgasforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at et tilstødende naturgasforsyningssystem tilsvarende skal foretage sådan planlægning og træffe sådanne foranstaltninger.

52.

I § 15 a, stk. 1, 1. pkt., og § 15 b, stk. 1, ændres »naturgasforsyningsvirksomhed« til: »gasvirksomhed«, og »naturgasforsyningen« ændres til: »gasforsyningen«.

Stk. 2-4.

…

§ 15 b.

Selskaber, der er bevillingspligtige efter § 10, samt Energinet og dennes helejede datterselskaber, der varetager naturgasforsyningsvirksomhed i henhold til § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, skal opretholde et it-beredskab, herunder planlægge og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af kritiske it-systemer, der er af væsentlig betydning for naturgasforsyningen.

Stk. 2-6.

…

§ 15 a .

Selskaber, der er bevillingspligtige efter § 10, samt Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber, der varetager naturgasforsyningsvirksomhed i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet skal foretage nødvendig planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre naturgasforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at et tilstødende naturgasforsyningssystem tilsvarende skal foretage sådan planlægning og træffe sådanne foranstaltninger.

53.

I § 15 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »et tilstødende naturgasforsyningssystem« til: »opstrømsanlæg og bygasnet«.

Stk. 2-4.

…

§ 15 b.

…

Stk. 2-3.

…

Stk. 4.

Informationer, herunder vurderinger, planer og data, vedrørende sikkerhedsforhold for forsyningskritiske it-systemer i virksomheder, som er omfattet af stk. 1, er fortrolige, hvis oplysningerne er væsentlige af hensyn til driften af virksomheden eller naturgassystemet.

54.

I § 15 b, stk. 4, ændres »naturgassystemet« til: »gassystemet«.

Stk. 5-6.

…

55.

Overskriften før § 18 affattes således

Adgang til systemet

» Tredjepartsadgang «.

§ 18.

Enhver har ret til mod betaling at benytte transmissionsnet, distributionsnet og LNG-faciliteter, samt, hvis det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner (systemet), jf. dog stk. 3.

56.

I § 18, stk. 1, ændres »benytte« til: »få adgang til«, »transmissionsnet, distributionsnet og LNG-faciliteter, samt,« ændres til: »systemet, og «, og »(systemet)« udgår.

Stk. 2-5.

…

§ 18.

…

Stk. 2.

Anmodning om benyttelse af systemet rettes til det transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-selskab, hvis net, lager eller LNG-facilitet ønskes benyttet.

Selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.

57.

I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »benyttelse af systemet« til: »adgang efter stk. 1«, og »transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-selskab, hvis net, lager eller LNG-facilitet« ændres til: »relevante selskab inden for systemet, hvis infrastruktur«.

Stk. 3-5.

…

§ 18.

…

Stk. 2 .

Anmodning om benyttelse af systemet rettes til det transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-selskab, hvis net, lager eller LNG-facilitet ønskes benyttet.

Selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.

58.

I § 18, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »kriterier«: », jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36 a«.

Stk. 3-5.

…

§ 20.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Ved transport af naturgas gennem flere distributionsnet med henblik på forsyning af en forbruger betales alene for transport svarende til tarifferne for transport i det distributionsnet, som forbrugeren er tilsluttet.

Provenuet fra transporten fordeles efter indbyrdes aftale mellem de distributionsselskaber, hvis distributionsnet naturgassen transporteres igennem.

59.

I § 20, stk. 3, 2. pkt., ændres »naturgassen« til: »gassen«.

Stk. 4.

…

§ 24.

Forsyningspligtig virksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28.

60.

Kapitel 4 ophæves.

Stk. 2 .

Bevilling meddeles af klima-, energi- og forsyningsministeren og kan gives til forsyning af forbrugere i et nærmere afgrænset område.

Bevilling gives for en periode på op til 5 år.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne i forbindelse med afholdelse af udbud efter § 27.

§ 25.

(Ophævet)

§ 26.

Et forsyningspligtigt selskab har i bevillingsområdet forsyningspligt over for forbrugerne i områder udlagt til naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning og over for andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet, jf. § 7.

Stk. 2 .

Et forsyningspligtigt selskab skal i bevillingsområdet mod betaling levere naturgas til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.

Stk. 3.

Et selskab, der leverer naturgas til en forbruger i medfør af stk. 2, skal oplyse forbrugeren om, fra hvilket selskab denne modtager sine naturgasleverancer og under hvilke betingelser, samt oplyse forbrugeren om, at denne har ret til at opsige og genindtræde i leveringen fra det forsyningspligtige selskab inden for rimelige frister og til priser fastsat i overensstemmelse med §§ 37 og 37 b.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af det forsyningspligtige selskabs forpligtelser i henhold til stk. 1.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler, der begrænser forsyningspligten, jf. stk. 1.

§ 27.

Bevilling til forsyningspligtig virksomhed tildeles efter afholdelse af udbud til den, der tilbyder at levere naturgas i bevillingsperioden til forbrugere i bevillingsområdet til den laveste pris opgjort som angivet i § 37 b, stk. 3, og som opfylder kravene i § 28, stk. 1.

Udbuddet afholdes af klima-, energi- og forsyningsministeren, som også fastsætter udbudsvilkår, herunder den udbudte bevillings løbetid.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udbuddets gennemførelse.

Stk. 2.

Modtages ingen bud, eller findes det eller de indkomne bud at være urimelige i forhold til markedet generelt, afholder klima-, energi- og forsyningsministeren et nyt udbud.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i så fald forlænge den hidtidige bevilling, indtil en ny bevilling kan udstedes efter gennemførelsen af nyt udbud.

Bevillingen forlænges på tilsvarende vis, hvis udbuddet bliver annulleret af andre grunde, herunder efter imødekommelse af en klage over udbuddet, eller hvis en klage over udbuddet tillægges opsættende virkning.

Stk. 3.

En naturgasleverandør, hvis eksisterende bevilling til forsyningspligtig virksomhed udløber efter gennemførelse af et udbud, skal ved individuel kommunikation underrette de berørte forbrugere om, at bevillingen udløber.

Såfremt naturgasleverandøren vælger fortsat at opretholde et kundeforhold til sine hidtidige forsyningspligtkunder ved bevillingens udløb, skal leverandøren i sin underretning tilbyde forbrugeren fortsat levering af et naturgasprodukt, jf. stk. 4, samtidig med at forbrugeren oplyses om muligheden for at vælge et andet naturgasprodukt eller en anden leverandør.

Underretningen skal ske, inden bevillingen udløber, men efter at udbuddet har været afholdt.

Endvidere fremsender leverandøren en skrivelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren, der oplyser forbrugerne om, hvem der har vundet udbuddet om forsyningspligtig virksomhed, den vindende pris, forbrugernes valgmuligheder og mulighederne for at orientere sig om produkter og leverandører på Gasprisguiden.

Stk. 4.

Det i underretningen tilbudte naturgasprodukt skal være et standardprodukt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt.

Produktet skal tilbydes frem til tidspunktet for udløbet af den efterfølgende forsyningspligtbevilling, dog maksimalt i 3 år.

Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, vil blive forsynet fra deres hidtidige leverandør på de i underretningen angivne vilkår fra tidspunktet for den hidtidige bevillings udløb.

Stk. 5.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kravene til det i stk. 4 nævnte naturgasprodukt overholdes.

§ 27.

…

Stk. 2-3.

…

Stk. 4.

Det i underretningen tilbudte naturgasprodukt skal være et standardprodukt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt.

Produktet skal tilbydes frem til tidspunktet for udløbet af den efterfølgende forsyningspligtbevilling, dog maksimalt i 3 år.

Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, vil blive forsynet fra deres hidtidige leverandør på de i underretningen angivne vilkår fra tidspunktet for den hidtidige bevillings udløb.

61.

I § 27, stk. 4 , indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Prisen for produktet kan dog tillægges de omkostninger, gasleverandørerne har som følge af betalinger til myndighedsbehandling og som følge af betalinger til etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet.«

§ 28 c.

…

Stk. 2-3.

…

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vurdering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder regler om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris efter stk. 2, for de aftaler, som naturgasdistributionsselskaber indgår for at opfylde forpligtelsen til at realisere dokumenterbare energibesparelser efter § 14, stk. 1, nr. 4, og for at opfylde regler udstedt i medfør af § 14, stk. 2.

62.

I § 28 c, stk. 4, ændres »naturgasdistributionsselskaber« til: »distributionsselskaber«.

§ 29.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår om, at ministeren i tilfælde af inddragelse af bevillinger efter § 33 kan udpege naturgasselskaber til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter, indtil en ny bevilling meddeles.

63.

I § 29, stk. 1 og 2, og § 47, stk. 3, ændres »naturgasselskaber« til: »gasselskaber«.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår om, at ministeren i tilfælde af, at en bevillingshaver ikke ønsker at bevare sin bevilling, men samtidig ønsker at fastholde ejerskabet af anlæggene, kan udpege naturgasselskaber til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 3.

…

§ 29.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Naturgasselskaber, der udpeges efter stk. 1 og 2, kan indregne eventuelle driftstab, som følger af varetagelse af de pågældende bevillingspligtige aktiviteter, i priserne, jf. § 37, stk. 1.

64.

I § 29, stk. 3, § 47, stk. 1, 1. pkt., og § 47, stk. 2, ændres »Naturgasselskaber« til: »Gasselskaber«.

§ 30.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne samt med den virksomhed, som Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøver i medfør af lov om naturgasforsyning og regler udstedt i medfør af loven.

65.

I § 30, stk. 1, ændres »lov om naturgasforsyning « til: »lov om gasforsyning«.

Stk. 2-3.

…

§ 34.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på indtræden eller udtræden af en interessent i et fælleskommunalt regionalt distributionsselskab.

66.

§ 34, stk. 3, 5, 2. pkt., og 6, ophæves .

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4, og stk. 7-11 bliver herefter stk. 5-9.

Stk. 4.

…

Stk. 5.

Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1 og 2, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de selskaber, der berøres af en selskabsmæssig omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme forhold i det selskab eller de selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering.

En selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at en ejer opnår bestemmende indflydelse i et selskab, der består efter omstruktureringen, er kun omfattet af 1. pkt., såfremt den pågældende ejer på tidspunktet for omstruktureringen besad bestemmelse indflydelse i et selskab, som indgik i omstruktureringen, og som den 19. april 2006 direkte eller indirekte besad distributionsandele.

Såfremt der efter gennemførelsen af en selskabsmæssig omstrukturering som nævnt i 1. pkt. sker afståelse af direkte eller indirekte ejerandele i selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering, og som direkte eller indirekte besidder distributionsandele, udgør det ejerskifte af distributionsandele efter bestemmelsen i stk. 2, såfremt afståelse af en tilsvarende andel af den pågældende ejers ejerandele inden gennemførelsen af den selskabsmæssige omstrukturering ville have medført, at der var indtrådt ejerskifte efter stk. 2.

Stk. 6 Udnyttelse af forkøbsrettigheder, køberettigheder og tegningsrettigheder stiftet før den 21. april 2004 er ikke omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 7-11.

…

§ 35 .

En kommune skal i forbindelse med modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i naturgasselskaber, der er eller i perioden efter den 11. april 2007 har været omfattet af § 2, eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 11. april 2007 har ejet andele i sådanne selskaber, opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen.

67.

§ 35 ophæves.

Stk. 2 .

Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de selskaber, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering.

Dette er dog betinget af, at selskabet eller selskaberne er omfattet af stk. 1.

Stk. 3 .

Opgørelsen efter stk. 1 skal indsendes til Forsyningstilsynet efter regler fastsat af tilsynet.

Opgørelsen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen).

Opgørelsen skal endvidere omfatte dokumentation for størrelsen af kommunens indskudskapital i selskabet eller selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen samt dokumentation for rådighedsdatoen.

Kommunen skal endvidere godtgøre, at selskabet eller selskaberne ikke er omfattet af stk. 11.

Stk. 4 .

Ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og nettoprovenuet beregnes på baggrund af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.

Stk. 5 .

Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen og rådighedsdatoen kan godkendes.

Kan Forsyningstilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i selskabet eller selskaberne, nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen og rådighedsdatoen, jf. stk. 1 og 4.

Stk. 6 .

Forsyningstilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Boligministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune, jf. stk. 5, har opnået i nettoprovenu ved uddelingen eller afståelsen samt rådighedsdatoen.

Stk. 7.

Indenrigs- og Boligministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med forrentning som nævnt i stk. 8.

Stk. 8 .

Indenrigs- og Boligministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen får rådighed over uddelingen eller vederlaget ved afståelse, og indtil det år, hvor reduktionen af statstilskuddet til kommunen sker.

Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7.

Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det eller de år, for hvilke forrentningen skal beregnes.

Stk. 9 .

En kommune må ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren bevare ejerskabet til aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2 eller § 5, stk. 3, når aktiviteterne påbegyndes i selskaber omfattet af stk. 1 eller selskaber, som disse direkte eller indirekte ejer andele i.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse, herunder om, at midler anvendt til sådanne aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter stk. 1.

Hvis der måtte være påbegyndt aktiviteter, som klima-, energi- og forsyningsministeren ikke kan give tilladelse til, skal kommunens ejerskab til aktiviteterne ophøre snarest muligt.

Hvis det selskab, hvori aktiviteten udøves, ikke ønsker at ophøre med aktiviteten, skal kommunen snarest muligt bringe ejerskabet af selskabet til ophør.

Et eventuelt tab forårsaget af den pågældende aktivitet betragtes som en uddeling efter stk. 1 med rådighedsdato fra den 1. juli i det år, hvor aktiviteten er påbegyndt.

Kommunen fremsender dokumentation til Forsyningstilsynet for aktiviteternes økonomiske virkning for kommunen.

Dokumentationen skal være bilagt en opgørelse, jf. stk. 1 og 3, hvis der måtte være lidt et tab.

Stk. 10 .

Ved indsendelse af opgørelse efter stk. 3 kan en kommune ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af stk. 9, 2. pkt., har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til stk. 6-8.

Stk. 11 .

Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, når der ikke er eller har været udøvet distributionsvirksomhed i selskabet eller selskaberne omfattet af stk. 1 og selskabet eller selskaberne er omfattet af § 37 i lov om elforsyning, § 23 i lov om varmeforsyning eller § 2 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

68.

Overskriften til kapitel 6 a affattes således

Kapitel 6 a

»Kapitel 6 a

Levering af opgraderet biogas til naturgassystemet

Levering af opgraderet biogas til systemet og renset biogas til bygasnet«.

Tilslutning af biogasopgraderingsanlæg m.v.

§ 35 a.

I områder, som er forsynet fra det sammenkoblede system, skal distributions- og transmissionsselskaber efter anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til naturgasforsyningsnettet.

69.

I § 35 a, stk. 1, ændres »naturgaskvalitet« til: »behørig kvalitet«.

Stk. 2-7.

…

§ 35 a.

…

Stk. 2.

Distributions- eller transmissionsselskabet fastlægger tilslutningspunktet efter drøftelse med ejeren af opgraderingsanlægget og ud fra en økonomisk vurdering af de samlede omkostninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas.

Distributions- eller transmissionsselskabet skal i fornødent omfang drøfte valg af tilslutningspunktet med andre distributions- og transmissionsselskaber, før der træffes afgørelse.

Afgørelsen om etablering af tilslutning af et opgraderingsanlæg til naturgasforsyningsnettet, herunder om tilslutningspunktet og om fordeling af omkostninger, træffes af det selskab, til hvis net det er blevet besluttet at opgraderingsanlægget tilsluttes.

70.

I § 35 a, stk. 2, 3. pkt., og § 44, stk. 2, 5. pkt., ændres »net« til: »system«.

Stk. 3-7.

…

§ 35 a.

…

Stk. 2-3.

…

Stk. 4.

Ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde de direkte henførbare omkostninger forbundet med tilslutningen til det anviste tilslutningspunkt efter stk. 2 samt de efterfølgende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas.

Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af distributionsselskabet, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsselskabet, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.

71.

I § 35 a, stk. 4, 2. pkt., ændres » netforstærkning og netudbygning« til: »etablering og ændringer«.

Stk. 5-7.

…

§ 35 a.

…

Stk. 2-4.

…

Stk. 5.

Distributions- og transmissionsselskaber har pligt til at give enhver, der anmoder om tilslutning til et opgraderingsanlæg, alle nødvendige oplysninger, herunder

1)-2) …

3) en rimelig og vejledende tidsplan for nettilslutningen.

72.

I § 35 a, stk. 5, nr. 3, ændres »nettilslutningen« til: »tilslutningen«.

Stk. 6-7.

…

§ 35 a.

…

Stk. 2-6.

…

Stk. 7.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning til naturgasforsyningsnettet, herunder nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved nettilslutning og ved at være tilsluttet naturgasforsyningsnettet mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet.

73.

I § 35 a, stk. 7, ændres »nettilslutning« til »tilslutning«.

74.

Overskriften før § 35 d affattes således

Administration

» Pristillæg til anvendelse af biogas

Administration af pristillæg «.

75.

Før § 35 g indsættes som overskrift

» Pristillæg «.

§ 35 g.

…

Stk. 2 .

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til de i stk. 1 nævnte pristillæg yde et pristillæg på 21 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas.

Pristillægget ydes til den, der opgraderer biogassen.

Pristillægget nedsættes den 1. januar hvert år fra 2020 med det beløb i kroner pr. GJ, som naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,20 kr. pr. GJ.

Er naturgasprisen lavere end basisprisen, forøges pristillægget tilsvarende.

Ved beregningen efter 3. og 4. pkt. anvendes den gennemsnitlige markedspris på naturgas i kalenderåret.

Ved markedspris forstås den daglige slutpris i kroner pr. kubikmeter på den nordiske gasbørs omregnet til kroner pr. GJ med gassens nedre brændværdi.

Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-6.

76.

I § 35 g, stk. 2, 3. pkt., ændres »naturgasprisen« til: »gasprisen«.

Stk. 3-12.

…

77.

Efter kapitel 6 b indsættes

»Kapitel 6 c

Udbud af pristillæg

§ 35 k.

Denne bestemmelse omhandler udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, der leveres til gassystemet.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030.«

78.

Overskriften til kapitel 7 affattes således

Kapitel 7

»Kapitel 7

Priser og betingelser for naturgas

Priser og betingelser for gas «.

79.

Overskriften før § 36 affattes således

Naturgasselskabernes priser og betingelser

» Gasselskabernes priser og betingelser «

80 .

I § 36 a, indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og 4

» Stk. 3.

Priserne for ydelser fra en kollektiv gasvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold, der muliggør differentierede priser ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab.«

§ 37.

Priser for ydelser fra distributionsselskaber og forsyningspligtige selskaber fastsættes under hensyntagen til selskabernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital.

Ved fastsættelse af priserne tages desuden hensyn til udgifter, der afholdes som følge af, at selskaberne i kraft af en af denne lov nødvendiggjort selskabsopdeling hæfter for andre naturgasselskabers gældsforpligtelser.

Priserne for ydelser fra en kollektiv gasforsyningsvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.

81.

I § 37, stk. 1 , 1. pkt., udgår »og forsyningspligtige selskaber«.

Stk. 2-4.

…

§ 37.

Priser for ydelser fra distributionsselskaber og forsyningspligtige selskaber fastsættes under hensyntagen til selskabernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital.

Ved fastsættelse af priserne tages desuden hensyn til udgifter, der afholdes som følge af, at selskaberne i kraft af en af denne lov nødvendiggjort selskabsopdeling hæfter for andre naturgasselskabers gældsforpligtelser.

Priserne for ydelser fra en kollektiv gasforsyningsvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.

82.

§ 37, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves.

§ 37.

…

Stk. 2.

De i stk. 2 nævnte priser skal fastsættes efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte brugere af nettet og forbrugere giver anledning til.

83.

I § 37, stk. 2 , indsættes efter »objektive«: », gennemsigtige«.

Stk. 3-4.

…

§ 37.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

84.

§ 37, stk. 3 og 4 , ophæves.

1) beregning af driftsmæssige afskrivninger,

2) opgørelsen af selskabernes kapital, herunder eventuel indskudskapital,

3) anvendelse og regnskabsmæssig håndtering af beløb, der modtages som økonomisk kompensation,

4) de satser, der kan anvendes ved indregning af forrentning efter stk. 1, herunder at indskudskapitalen ikke forrentes, og

5) forhold, der muliggør differentierede priser ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab.

Stk. 4.

Kommunerne må ikke yde tilskud til kommunal distributionsvirksomhed, jf. § 5, stk. 2.

§ 37 a.

Priser for distributionsselskabernes ydelser skal være i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer.

Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 37, stk. 1, nævnte omkostninger ved en effektiv drift af selskabet.

85.

§ 37 a affattes således

» § 37 a.

Priser for ydelser fra distributionsselskaberne fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme.

Forsyningstilsynet fastsætter årlige indtægtsrammer for distributionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af kapital.

Stk. 2 .

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om fastsættelse af indtægtsrammer for de i stk. 1 nævnte selskaber.

Forsyningstilsynet fastsætter i overensstemmelse med disse regler årlige indtægtsrammer for selskaberne.

Stk. 2.

Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.

Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode.

Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3 og 6, og justeres efter stk. 4, nr. 4 og 5, og stk. 5.

Stk. 3 .

Forsyningstilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at selskabet kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i loven, i bestemmelser fastsat i medfør af loven eller i bevillingen, eller som klima-, energi- og forsyningsministeren har pålagt Energinet.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for distributionsselskabernes regning.

Stk. 4 .

Enhver form for indtægt i selskabet skal medgå til dækning af udgifter ved distributionsaktiviteten.

Dette gælder dog ikke overskud i form af ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne.

Sådanne overskud kan anvendes til henlæggelser til fremtidige investeringer, nedsættelse af priser eller ekstraordinær forrentning af indskudskapitalen, jf. dog stk. 5.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden, herunder regler om

1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

Stk. 5 .

Overskud i form af ekstraordinære effektiveringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne fra distributionsvirksomhed varetaget af Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet kan anvendes til nedsættelse af priser eller konsolidering af distributionsvirksomheden.

2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om fremadrettede omkostninger, opgjort i henhold til planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet, jf. § 14, nr. 5, og om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

Stk. 6 .

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af overskud efter stk. 4 og 5.

3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag om beregning og fastsættelse af forrentningssats, om frist for ansøgning om justering samt konsekvens af fristoverskridelse.

4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for distributionsselskaber.

5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.

6) Opgørelse og afvikling af differencer.

Stk. 5.

Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, hvordan omkostninger som følge af ansøgning efter stk. 5 indgår i indtægtsrammen efter stk. 4, krav til ansøgningens indhold og frister samt offentliggørelse.

Stk. 6.

Forsyningstilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at selskaberne kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i loven, i bestemmelser fastsat i medfør af loven eller i bevillingen, eller som klima-, energi- og forsyningsministeren har pålagt Energinet.

Stk. 7.

Distributionsselskaber skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Stk. 8.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 7, herunder om indhold, opbevaring, revision, indsendelsens form og om indsendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system og frist for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.«

§ 37 b.

…

Stk. 2.

…

86.

I § 37 b, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

Stk. 3.

For naturgasleverandører, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter § 27, fastsættes prisen for naturgas leveret fra selskabet i dets egenskab af forsyningspligtigt selskab til det ved udbuddet tilbudte tillæg til den månedlige gaspris og prisen for transmission i Danmark.

Tillægget skal dække alle øvrige omkostninger, herunder fleksibilitetsomkostninger og omkostninger til transmission uden for Danmark, og avance.

Den anvendte månedlige gaspris i udbuddet fastsættes ud fra prisen på et relevant gasmarked.

Prisen for transmission i Danmark udmeldes af Energinet.

»Til prisen for gas kan herudover medregnes de omkostninger, en gasleverandører med bevilling til forsyningspligtig virksomhed har som følge af betalinger til myndighedsbehandling og som følge af betalinger til etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet.«

Stk. 4-6.

…

§ 37 b.

…

Stk. 2-4.

…

Stk. 5.

Forsyningstilsynet påser, at et selskab omfattet af stk. 3 i bindingsperioden ikke fastsætter priser, der overstiger selskabets tilbud.

Hvis Forsyningstilsynet finder, at priserne er for høje, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af priserne.

Klage over Forsyningstilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.

87.

I § 37 b, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »tilbud«: »og eventuelt medregnede omkostninger efter stk. 3, 3. pkt.«

Stk. 6.

…

§ 37 b .

Naturgasleverandører, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed uden udbud efter § 27, kan i deres priser som nævnt i § 37, stk. 1, indkalkulere et overskud, som er rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og effektiviteten ved indkøb af naturgas og andre omkostninger.

88.

§ 37 b ophæves .

Stk. 2 .

Forsyningstilsynet godkender prisfastsættelsen efter stk. 1 efter anmeldelse, jf. § 40.

Godkendelsen kan ledsages af vilkår.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af vilkårene.

Stk. 3 .

For naturgasleverandører, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter § 27, fastsættes prisen for naturgas leveret fra selskabet i dets egenskab af forsyningspligtigt selskab til det ved udbuddet tilbudte tillæg til den månedlige gaspris og prisen for transmission i Danmark.

Tillægget skal dække alle øvrige omkostninger, herunder fleksibilitetsomkostninger og omkostninger til transmission uden for Danmark, og avance.

Den anvendte månedlige gaspris i udbuddet fastsættes ud fra prisen på et relevant gasmarked.

Prisen for transmission i Danmark udmeldes af Energinet.

Stk. 4 .

Priser, der er fastsat i henhold til stk. 3, offentliggøres af selskabet og anmeldes til Forsyningstilsynet efter regler fastsat af Forsyningstilsynet.

Stk. 5 .

Forsyningstilsynet påser, at et selskab omfattet af stk. 3 i bindingsperioden ikke fastsætter priser, der overstiger selskabets tilbud.

Hvis Forsyningstilsynet finder, at priserne er for høje, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af priserne.

Klage over Forsyningstilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.

Stk. 6 .

Ved fusion mellem to eller flere selskaber med bevilling til forsyningspligtig virksomhed, der har opnået bevillingen ved udbud efter § 27, fastholdes den prisregulering, som efter stk. 3 var gældende på fusionstidspunktet i de hidtidige bevillingsområder.

Ved spaltning af et selskab med bevilling til forsyningspligtig virksomhed, der har opnået bevillingen ved udbud efter § 27, fastholdes den prisregulering, som efter stk. 3 var gældende på spaltningstidspunktet i det hidtidige bevillingsområde.

§ 37 e Transmissionsselskaber kan i forbindelse med aktiviteter relateret til systemdrift ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder.

Der skal ske inddragelse af offentligheden forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.

89.

I § 37 e, stk. 1, ændres »systemdrift« til: »systemansvarlig virksomhed«.

Stk. 2.

…

90.

Efter § 39 indsættes indsættes før overskriften før § 40

» § 39 a .

En gasleverandør skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper, herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter § 7 c.

Stk. 2.

En gasleverandør skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle gasleverandørens produkter, herunder priser og vilkår, på gasleverandørens hjemmeside.

Gasleverandøren skal tillige indberette disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i § 42 d.

Stk. 3 .

En gasleverandør skal behandle klager fra gasleverandørens forbrugere.

Stk. 4 .

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleverandørerne overholder stk. 1-3.

Forsyningstilsynet kan meddele påbud til en gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3, om hurtigst muligt at berigtige forholdet.

Stk. 5 .

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder om indholdet og omfanget af gasleverandørernes generelle informationspligt over for markedet og oplysningspligt i forhold til markedsførte gasprodukter.

§ 39 b.

Afbryder distributionsselskabet eller transmissionsselskabet sin ydelse til en gasleverandør, på grund af manglende overholdelse af selskabets offentliggjorte betingelser for anvendelse af transmissions- eller distributionssystemet, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c.

Stk. 2.

Bliver en gasleverandør taget under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1 uge derefter meddelt distributionsselskabet, at gasleverandørens virksomhed videreføres, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c.

Stk. 3.

Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren fortsætter sin virksomhed.

§ 39 c .

Distributionsselskabet indhenter en gang årligt tilkendegivelser fra gasleverandørerne om deres ønsker om at overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre, som de pågældende gasleverandører er parat til at overtage, og med angivelse af, om der er tale om forbrugere med et forbrug på op til 300.000 m 3 gas om året eller på 300.000 m 3 gas om året og derover.

Tilkendegivelsen er gældende for 1 kalenderår.

Gasleverandørerne kan dog trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, eller når der ikke er indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør.

Stk. 2 .

Distributionsselskabet sikrer, at aftagenumre med et forbrug på 300.000 m 3 gas om året og derover kan identificeres.

Stk. 3 .

Ophører en gasleverandør med at levere gas som følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, identificerer distributionsselskabet uden ugrundet ophold gasleverandørens aftagenumre og fordeler aftagenumrene på de gasleverandører, der er kommet med en tilkendegivelse efter stk. 1.

Gasleverandørerne kan ikke afvise de tildelte aftagenumre.

Stk. 4 .

Distributionsselskabet meddeler uden ugrundet ophold de gasleverandører, der skal overtage aftagenumre, at der er gennemført et leverandørskift efter stk. 3.

Stk. 5 .

Gasleverandøren giver uden ugrundet ophold meddelelse til hver enkelt af de gasforbrugere, hvis aftagenumre gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3.

Meddelelsen skal indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en begrundelsen for, at gasleverancen er overdraget til denne gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til regler udstedt efter § 7 a.

Aftalens bindingsperiode og pris fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.

Stk. 6 .

Leveringsaftalen er bindende for gasleverandøren i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet, og forbrugeren kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7.

Leveringsaftalen er bindende uden gasforbrugerens accept.

Stk. 7 .

Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leveringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift.

Stk. 8 .

Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er givet, foretager distributionsselskabet uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre.

Stk. 9 .

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge den eller de største gasleverandører regnet efter antal aftagenumre at indtræde som gasleverandører, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1-2, og distributionsselskabet ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække behovet.

Stk. 10 .

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af aftagenumre, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling af aftagenumrene mellem de tilmeldte gasleverandører under hensyn til gasleverandørernes tilkendegivelser efter stk. 1.

§ 39 d. For aftagenumre, der aftager gas efter § 7 d, stk. 6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter Forsyningstilsynet senest den 1. december hvert år en pris svarende til prisen på et relevant gasprodukt med et tillæg, som fastsættes efter stk. 3.

Den fastsatte pris og tillægget er gældende for det følgende kalenderår.

Stk. 2 .

Forsyningstilsynet skal sikre, at priserne efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal for gaspriser, der er nævnt i § 42 d.

Stk. 3 .

Tillægget til prisen på det relevante gasprodukt skal fastsættes i overensstemmelse med niveauet for de tillæg, som i øvrigt anvendes på gasmarkedet i forhold til det relevante gasprodukt.

Tillægget skal endvidere fastsættes, så det kan dække distributionstariffer, betaling for omkostninger til offentlige forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1, gasafgifter i henhold til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og moms i henhold til momsloven.

§ 40.

Transmissions-, distributions-, LNG- og forsyningspligtige selskaber med bevilling, jf. §§ 10 og 24, og Energinet eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed, skal til Forsyningstilsynet anmelde

91.

I § 40, stk. 1 , ændres », LNG- og forsyningspligtige selskaber« til: »og LNG-selskaber«.

1) de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter, herunder tariffer,

2) priser, tariffer og betingelser for transmissions-, distributions-, LNG- og forsyningspligtydelserne og grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse,

3) dokumentation for regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter,

4) opgørelse af indskudskapital,

5) regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de i § 37 a nævnte indtægtsrammer.

Stk. 2-3.

…

§ 40.

Transmissions-, distributions-, LNG- og forsyningspligtige selskaber med bevilling, jf. §§ 10 og 24, og Energinet eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed, skal til Forsyningstilsynet anmelde

1) …

2) priser, tariffer og betingelser for transmissions-, distributions-, LNG- og forsyningspligtydelserne og grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse,

92.

I § 40, stk. 1, nr. 2, ændres », LNG- og forsyningspligtydelserne« til: »og LNG-ydelserne«.

3)-5) …

Stk. 2-3.

…

§ 42 a.

…

Stk. 2-3.

…

Stk. 4.

Forsyningstilsynet tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår.

Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af selskaberne, herunder også af naturgasleverandørerne, og regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser.

93.

I § 42 a, stk. 4, ændres »naturgasleverandørerne« til: »gasleverandørerne«.

Stk. 5.

…

94.

Efter § 42 c indsættes

» § 42 d. Forsyningstilsynet har ansvaret for at eje og drive en prisportal for priser, rabatter og vilkår for forbrugere på det danske detailmarked for gas.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet kan udbyde opgaven nævnt i stk. 1 til en uvildig tredjepart, som har den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan beslutte, at prisportalen skal sælges, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at det er hensigtsmæssigt.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om gasleverandørernes indberetninger til prisportalen efter § 39 a, stk. 2.

§ 42 e .

Forsyningstilsynet udarbejder årligt en statistik over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor efter § 11 d, stk. 2.

Forsyningstilsynet offentliggør statistikken på tilsynets hjemmeside.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om gasleverandørernes indberetning af forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor«

§ 44.

…

Stk. 2.

Distributionsselskaberne og handelsselskaberne betaler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35.

Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.

Halvdelen af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i selskabernes bevillingsområder i det foregående kalenderår.

Halvdelen af det samlede beløb betales af handelsselskaberne og opkræves hos handelsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som handelsselskaberne har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i det foregående kalenderår.

95.

§ 44, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

Stk. 3-4.

…

§ 44.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4.

Afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

96.

I § 44, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., udgår »og stk. 2«, og »jf. dog stk. 4« ændres til: »jf. dog stk. 3«.

Stk. 4.

…

§ 45.

Klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage, udøvelse af tilsyn eller overvågning af markedet indhente oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos bevillingspligtige selskaber, Energinet, naturgasleverandører samt disses koncernforbundne selskaber og systembrugere, herunder berørte forbrugere, og andre købere af naturgas.

97.

I § 45, stk. 1, og § 45, stk. 4, 1. pkt., ændres »naturgasleverandører« til: »gasleverandører«.

Stk. 2-3.

…

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed og forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge bevillingspligtige selskaber, Energinet og naturgasleverandører at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger vedrørende selskabernes driftsmæssige forhold og om de i selskabet købte og solgte ydelser.

Det samme gælder oplysninger til brug for udarbejdelse af national og international energistatistik.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse.

§ 45 a.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Distributionsselskaber skal meddele det til forsyningspligtige selskaber, at en forbruger er uden naturgasleverandør.

98.

I § 45 a, stk. 3, ændres »naturgasleverandør« til: »gasleverandør«.

Stk. 4-5.

…

§ 45 a.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Distributionsselskaber skal meddele det til forsyningspligtige selskaber, at en forbruger er uden naturgasleverandør.

99 .

§ 45 a, stk. 3 , ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4.

Stk. 4-5.

…

§ 45 b.

Naturgasleverandører skal sørge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrakter med engroskunder, transmissionsselskaber og lager- og LNG-selskaber om levering af naturgas er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver.

100.

I § 45 b, stk. 1, ændres »Naturgasleverandører« til: »Gasleverandører«.

Stk. 2-4.

…

§ 47.

Naturgasselskaber skal udarbejde årsrapport og lade denne revidere i henhold til årsregnskabsloven.

Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal naturgasselskabet uanset ejerforhold og juridisk status opfylde årsregnskabslovens krav til aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4, i årsregnskabsloven.

Årsrapporten skal være offentligt tilgængelig.

101.

I § 47, stk. 1, 2. pkt., ændres »naturgasselskabet« til: »gasselskabet«.

Stk. 2-6.

…

§ 47.

…

Stk. 2.

Naturgasselskaber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning

1) …

2) føre regnskaber, som kan være konsoliderede, over andre naturgasaktiviteter,

102.

I § 47, stk. 2, nr. 2, ændres »naturgasaktiviteter« til: »gasaktiviteter«.

3)-4) …

Stk. 3-6.

…

§ 47.

…

Stk. 2.

Naturgasselskaber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning

4) i relevant omfang føre konsoliderede regnskaber over ikke naturgasrelaterede aktiviteter.

103.

I § 47, stk. 2, nr. 4, ændres »ikke naturgasrelaterede« til: »ikkegasrelaterede«.

Stk. 3-6.

…

§ 49.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)-4) …

5) undlader at foretage eller indsende opgørelse, ophøre med ejerskab eller fremsende dokumentation som angivet i § 35,

104.

§ 49, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Nr. 6-8 bliver herefter nr. 5-7.

6)-8) …

Stk. 2-3

§ 53 a.

Udgifterne, som er forbundet med etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales af selskaber omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning.

105.

I § 53 a, 1. pkt., ændres »el-, naturgas- og varmeforsyningslovene« til: »lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om varmeforsyning«.

§ 55.

Til etablering og drift af de nødvendige naturgastransmissionsanlæg kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.

106.

I § 55, stk. 1, ændres »naturgastransmissionsanlæg« til: »transmissionsanlæg«.

Stk. 2-5.

…

§ 55.

Til etablering og drift af de nødvendige naturgastransmissionsanlæg kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 2 .

Til etablering og drift af de nødvendige opstrømsanlæg kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast

Stk. 3-5 .

…

107.

I § 55 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3 .

Til etablering og drift af de nødvendige distributionsanlæg i henhold til § 14 a kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 55.

…

Stk. 2-3.

…

Stk. 4.

Ekspropriation i henhold til stk. 1 og 2 finder sted efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

108.

I § 55, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 3«.

Stk. 5.

…

§ 56.

…

Stk. 2.

Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber skal på tilsvarende vis erstatte skader, der forvoldes ved naturgasvirksomhed udøvet i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, uanset om skaden er hændelig.

109.

I § 56, stk. 2, ændres »naturgasvirksomhed« til: »gasvirksomhed«.

Stk. 3.

…

§ 2

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016 og senest ved § 1 i lov nr. 2065 af 21 december 2020, foretages følgende ændringer

§ 43 d. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilsagn om tilskud, jf. stk. 2, til anvendelse af biogas til varmeproduktion, herunder rumopvarmning, rumafkøling, varmt brugsvand og anden varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43 b, 43 c, 43 f eller 43 g eller af § 35 g i lov om naturgasforsyning, hvis der senest den 1. januar 2020 er modtaget en ansøgning om tilsagn.

Tilsagnet falder bort, hvis ikke det er udnyttet senest den 31. december 2022.

Tilskud ydes på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 i.

Der kan ydes tilskud for en periode på 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor der første gang er modtaget tilskud til anvendelse af biogas til varmeproduktion.

1.

I § 43 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 43 j, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Tilskud efter stk. 2 er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, inden der indgås ubetinget aftale om køb af biogas, eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas til varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43 b og 43 c eller af § 35 g i lov om naturgasforsyning.

Et tilsagn om tilskud, som er meddelt efter den 1. januar 2019, og som ikke er udnyttet, inden 2 år efter at tilsagnet er meddelt, bortfalder.

Stk. 4.

…

§ 43 j.

…

Stk. 2.

Et tilsagn om pristillæg, jf. § 43 f, stk. 4 og 5, og § 43 g, stk. 4 og 5, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, kan konverteres til et tilsagn om pristillæg efter § 35 g, stk. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning, hvis betingelserne for at modtage tilsagn efter disse ordninger er opfyldt.

Ansøgning om konvertering skal indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren, som træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for konvertering er opfyldt, og meddeler et nyt tilsagn for den resterende tilsagnsperiode med en konverteret årsnorm .

§ 43 e.

Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 26 kr. pr. gigajoule (GJ) biogas nedsættes den 1. januar hvert år fra 2013 med det beløb i kroner pr. GJ, naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,2 kr. pr. GJ, jf. stk. 5.

Er naturgasprisen lavere end basisprisen, forøges tilskuddet tilsvarende.

2.

To steder i § 43 e, stk. 1, ændres »naturgasprisen« til: »gasprisen«.

Stk. 2-7.

…

§ 43 e.

…

Stk. 2-4.

…

Stk. 5.

Ved beregningen efter stk. 1 anvendes den gennemsnitlige markedspris på naturgas i kalenderåret.

Ved markedspris forstås den daglige day ahead-slutpris i kroner pr. kubikmeter på den danske gasbørs, Nordpool Gas, omregnet til kroner pr. GJ med gassens nedre brændværdi.

3.

I § 43 e, stk. 5, 1. pkt., ændres »naturgas« til: »gas«.

Stk. 6-7.

…

4 .

Efter § 43 j indsættes

»Udbud af støtte

§ 43 k.

Denne bestemmelse omhandler udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030.«

§ 3

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020, foretages følgende ændringer

1.

Overalt i loven ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.

§ 27 a .

Udgifterne, som er forbundet med etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales af virksomheder omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning.

2.

I § 27 a, 1. pkt., ændres »el-, naturgas- og varmeforsyningslovene« til: »lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om varmeforsyning«.

§ 4

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2196 af 29. december 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 2211 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer

1.

Overalt i loven ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.

§ 2.

…

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere bestemme, at adgangen til dispensation fra kravet om, at kommunal elproduktion ved solcelleanlæg skal udøves i selskaber med begrænset ansvar, begrænses eller stoppes.

2.

I § 2, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »kommunal«: »og regional«.

§ 4.

…

Stk. 2-5.

…

3.

I § 4 indsættes som stk. 6

» Stk. 6 .

Regioners egenproduktion af elektricitet skal udøves i selskaber med begrænset ansvar.«

§ 20 b.

…

Stk. 1-2.

…

Stk. 3.

Kravet om identitetsmæssig adskillelse i stk. 1 og 2 gælder ikke i forhold til virksomheder, der udøver net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp eller virksomhed, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

4.

I § 20 b, stk. 3, ændres »naturgasdistributionsvirksomhed« til: »gasdistributionsvirksomhed«.

Stk. 4-5.

…

§ 58 c.

Tilskud kan ydes fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020 til produktion af elektricitet fra industrielle kraft-varme-værkers anlæg, som anvender naturgas som brændsel, og som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012.

5.

§ 58 c, stk. 1, ændres »naturgas« til: »gas«.

Stk. 2-12.

…

§ 91 a.

Udgifterne, som er forbundet med etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales af virksomheder omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene.

Ankenævnet sekretariatsbetjenes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning.

6.

I § 91 a, 1. pkt., ændres »el-, naturgas- og varmeforsyningslovene« til »lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om varmeforsyning«.

§ 5

I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 2 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer

§ 3.

…

Stk. 2.

Ved den, der leverer afgiftspligtig gas, jf. stk. 1, forstås i denne lov distributionsselskaber og transmissionsselskaber, der er omfattet af § 10 i lov om naturgasforsyning, og selskaber, der driver særlige bygasnet.

1.

I § 3, stk. 2, ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.

Stk. 3-11.

…

§ 6

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 2211 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer

1.

Overalt i loven ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.

§ 2 .

Energinets formål er at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene.

2.

I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nettene«: » samt systemet«.

Stk. 2-6.

…

3.

Overskriften til kapitel 2 affattes således

Kapitel 2

»Kapitel 2

Udbygning af transmissionsnet m.m.

Udbygning af eltransmissionsnet og gastransmissionssystemer m.m.«.

§ 4.

Etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net kan ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6.

Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen.

I særlige tilfælde kan ændringer i bestående eltransmissionsnet ske alene af hensyn til forskønnelse.

4.

I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »transmissionsnet« til: »eltransmissionsnet samt gastransmissionssystemer«, og »net« ændres til: »net og systemer«.

Stk. 2-8.

…

§ 4.

…

Stk. 2 .

Udbygning i henhold til stk. 1 skal forinden påbegyndelse være belyst i en plan.

Planer for udbygning efter stk. 1, 1. pkt., skal samtidig skitsere det fremtidige behov for transmissionskapacitet.

Planen skal indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren, inden udbygning i henhold til stk. 1 kan påbegyndes.

Udbygning kan tidligst påbegyndes 6 uger efter planens indsendelse.

5.

I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »transmissionsnettene« til: »eltransmissionsnettet samt gastransmissionssystemet«.

Stk. 3-8.

…

§ 4 d. …

1) …

2) Myndighedsbehandling forbundet med godkendelser af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, og tilsyn hermed.

6.

I § 4 d, stk. 1, nr. 2, ændres »transmissionsnet« til: »eltransmissionsnet og gastransmissionssystemer«.

3)-4) …

Stk. 3-4.

…

§ 12.

Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning

7.

I § 12, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »naturgasrelaterede« til: »gasrelaterede«.

1) føre separate regnskaber for hver af deres elektricitetsrelaterede og naturgasrelaterede aktiviteter, herunder drift af systemansvarlig virksomhed, transmissions-, distributions-, lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed, og for deres olierørlednings- og separationsaktiviteter, og

2) .

.

.

Stk. 2-3.

…

§ 13.

Energinets overskud ifølge de i § 12, stk. 1, omtalte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og naturgasrelaterede aktiviteter kan tilbageføres til de respektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konsolidering.

Overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed samt olierørlednings- og separationsvirksomhed kan alene anvendes til konsolidering, jf. dog stk. 4.

Overskud fra naturgasdistributionsvirksomhed kan anvendes efter bestemmelsen i § 37 a, stk. 5, i lov om naturgasforsyning.

Stk. 2-4.

…

§ 12.

…

1) …

2) specificere indtægter fra ejerskab af transmissions- og distributionsnet, lagerfaciliteter, gasopstrømsrørledningsnet og gasopstrømsanlæg samt olierørledning og separationsfaciliteter.

8.

I § 12, stk. 1, nr. 2, ændres »transmissions- og distributionsnet« til: »eltransmissionsnet, eldistributionsnet, gastransmissionssystemer, gasdistributionssystemer«.

Stk. 2-3.

…

§ 13.

Energinets overskud ifølge de i § 12, stk. 1, omtalte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og naturgasrelaterede aktiviteter kan tilbageføres til de respektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konsolidering.

Overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed samt olierørlednings- og separationsvirksomhed kan alene anvendes til konsolidering, jf. dog stk. 4.

Overskud fra naturgasdistributionsvirksomhed kan anvendes efter bestemmelsen i § 37 a, stk. 5, i lov om naturgasforsyning.

9.

I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »naturgasdistributionsvirksomhed« til: »gasdistributionsvirksomhed«.

Stk. 2-4.

…

§ 22.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af § 4, stk. 3-5, kan, for så vidt angår eltransmissionsnet, påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning og, for så vidt angår gastransmissionsnet, efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om naturgasforsyning.

10.

I § 22, stk. 1, ændres »gastransmissionsnet« til: »gastransmissionssystemer«.

Stk. 2.

…

§ 7

I lov nr. 690 af 8. juni 2019 om Forsyningstilsynet foretages følgende ændring

§ 3.

Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i medfør af denne lov og sektorlovgivningen, hvorved der menes lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf.

1.

I § 3, stk. 1, 1. pkt., og i § 11, stk. 1, ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.

Stk. 2-3.

…

§ 8

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, foretages følgende ændring

§ 15.

…

Stk. 2-5.

…

Stk. 6.

Den enkelte kommunes tilskud efter § 14 reduceres med et beløb svarende til 20 pct. af det af Forsyningstilsynet meddelte nettoprovenu inklusive forrentning, jf. § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning.

Det er dog en betingelse, at kommunen deponerer et beløb svarende til nettoprovenuet inklusive forrentning fratrukket reduktionen efter 1. pkt. Hvis der ikke sker sådan deponering, fastsættes modregningsprocenten til 60 pct. Frigivelse af det deponerede beløb sker efter stk. 4.

Modregning i statstilskuddet til den enkelte kommune sker efter stk. 5.

1.

§ 15, stk. 6, ophæves.

§ 9

I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018, som ændret ved § 31 i lov nr. 1518 af 18. december 2018 og § 21 i lov nr. 2186 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer

§ 5.

Regionsrådet skal i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte områder,

1)-5) …

6) varetage nedennævnte regionale opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning

a)-c) …

d) visse opgaver vedrørende klimahensyn.

1.

I § 5, stk. 1, nr. 6, litra d, ændres » klimahensyn.« til: » klimahensyn,«.

Stk. 2.

…

2.

I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer

» 7) varetage egenproduktion af elektricitet.«

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/73/EF

af 13. juli 2009

om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2 og artikel 55 og 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 1 ) ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget ( 2 ) ,

efter proceduren i traktatens artikel 251 ( 3 ) , og

ud fra følgende betragtninger

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV

(1)

Formålet med det indre marked for naturgas, som siden 1999 gradvist har taget form i Fællesskabet, er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i Den Europæiske Union, privatpersoner som erhvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handelen over grænserne, så der derved kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser og højere servicestandarder, og at bidrage til øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas ( 4 ) har bidraget væsentligt til skabelsen af et sådant indre marked for naturgas.

(3)

De rettigheder, der er sikret EU-borgerne i traktaten, herunder fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser og fri etableringsret kan kun udøves i et helt åbent marked, hvor alle forbrugere frit kan vælge leverandør, og alle leverandører frit kan levere til deres kunder.

(4)

På nuværende tidspunkt er der dog hindringer for salget af gas på lige vilkår og uden diskrimination eller ugunstige betingelser i Fællesskabet.

Navnlig kan endnu ikke alle medlemsstaterne sikre ikke-diskriminerende netadgang og myndighedstilsyn på samme effektive niveau.

(5)

Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 »En energipolitik for Europa« fremhæver, hvor vigtigt det er at fuldføre det indre marked for naturgas og skabe lige vilkår for alle naturgasvirksomheder, der er etableret i Fællesskabet.

Meddelelserne fra Kommissionen af 10. januar 2007 »Udsigterne for det indre gas- og elmarked« og »Undersøgelse i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 af den europæiske gas- og elsektor (endelig rapport)« viste, at de nuværende regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at målet om et velfungerende indre marked kan opfyldes.

(6)

Uden effektiv adskillelse mellem net på den ene side og produktions- og forsyningsvirksomhed på den anden side (»effektiv adskillelse«) er der risiko for forskelsbehandling, ikke kun hvad angår netdriften, men også hvad angår incitamentet for vertikalt integrerede virksomheder til at investere tilstrækkeligt i deres net.

(7)

De regler om selskabsretlig og funktionel adskillelse, der er fastsat i direktiv 2003/55/EF, har dog ikke ført til effektiv adskillelse for transmissionssystemoperatørernes vedkommende.

På mødet den 8. og 9. marts 2007 opfordrede Det Europæiske Råd derfor Kommissionen til at udarbejde lovgivningsforslag om »effektiv adskillelse af forsynings- og produktionsaktiviteter fra netdrift«.

(8)

Effektiv adskillelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede virksomheders incitament til at diskriminere mod konkurrenter, hvad netadgang og investeringer angår.

Ejerskabsmæssig adskillelse, der indebærer udpegning af netejeren som systemoperatør og dennes uafhængighed af alle forsynings- og produktionsinteresser, er klart en effektiv og stabil måde at løse den iboende interessekonflikt på og sikre forsyningssikkerheden.

Derfor betegnede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 10. juli 2007 om udsigterne for det indre gas- og elmarked ( 5 ) ejerskabsmæssig adskillelse på transmissionsniveauet som det mest effektive middel til at fremme investeringer i infrastruktur på en ikke-diskriminerende måde, fair netadgang for nytilkomne virksomheder og markedsgennemsigtighed.

Medlemsstaterne bør derfor i forbindelse med ejerskabsmæssig adskillelse forpligtes til at sikre, at den eller de samme personer ikke har ret til at udøve kontrol over en produktions- eller forsyningsvirksomhed, samtidig med, at vedkommende udøver kontrol eller rettigheder over en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem.

Omvendt bør kontrol over et transmissionssystem eller en transmissionssystemoperatør udelukke muligheden for at udøve kontrol eller rettigheder over en produktions- eller forsyningsvirksomhed.

En produktions- eller forsyningsvirksomhed bør inden for disse grænser have mulighed for at have en minoritetskapitalandel i en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem.

(9)

Enhver ordning for adskillelse bør effektivt kunne løse eventuelle interessekonflikter mellem producenter, leverandører og transmissionssystemoperatører for at skabe incitamenter til de nødvendige investeringer og sikre nye markedsdeltagere adgang i et gennemskueligt og effektivt reguleringssystem og bør ikke føre til en alt for kostbar reguleringsordning for de nationale regulerende myndigheder.

(10)

Definitionen af ordet »kontrol« er taget fra Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EF-fusionsforordningen) ( 6 ) .

(11)

Da ejerskabsmæssig adskillelse i nogle tilfælde kræver, at virksomhederne omstruktureres, bør de medlemsstater, der beslutter at gennemføre denne adskillelse, indrømmes ekstra tid til at gennemføre de relevante bestemmelser.

Da der er vertikale forbindelser mellem elektricitets- og gassektoren, bør bestemmelserne om adskillelse gælde på tværs af de to sektorer.

(12)

For at sikre, at netdriften foregår i fuld uafhængighed af forsynings- og produktionsinteresser og for at hindre, at der udveksles fortrolige oplysninger, bør den samme person i forbindelse med ejerskabsmæssig adskillelse ikke være medlem af de ledende organer for både en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem og en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver.

Af samme grund bør den samme person ikke have ret til at udpege medlemmer til en transmissionssystemoperatørs eller et transmissionssystems ledende organer og til at udøve kontrol eller rettigheder over en produktions- eller forsyningsvirksomhed.

(13)

Ved at oprette en system- eller transmissionsoperatør, der er uafhængig af forsynings- og produktionsinteresser, bør det kunne sikres, at adskillelsen af interesser bliver effektiv, selv om en vertikalt integreret virksomhed fortsat ejer netaktiverne, forudsat at en sådan uafhængig system- eller transmissionsoperatør varetager alle de opgaver, der påhviler en systemoperatør, og forudsat at der indføres detaljeret regulering og et omfattende myndighedstilsyn.

(14)

Når en virksomhed, der ejer et transmissionssystem, den 3. september 2009 indgår i en vertikalt integreret virksomhed, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge mellem ejerskabsmæssig adskillelse og oprettelse af en system- eller transmissionsoperatør, der er uafhængig af forsynings- og produktionsinteresser.

(15)

For at interesserne for aktionærer i vertikalt integrerede virksomheder kan ydes fuld beskyttelse, bør medlemsstaterne have mulighed for at gennemføre ejerskabsmæssig adskillelse, enten ved direkte afhændelse eller ved opdeling af den integrerede virksomheds aktier i aktier i netvirksomheden og aktier i de tilbageværende forsynings- og produktionsvirksomheder, forudsat at de krav, ejerskabsmæssig adskillelse indebærer, opfyldes.

(16)

Det bør gennem specifikke tillægsregler sikres, at løsningerne med en uafhængig system- eller transmissionsoperatør bliver fuldt ud effektive.

Reglerne om uafhængige transmissionssystemoperatører skaber en hensigtsmæssig reguleringsramme, der kan sikre fair konkurrence, tilstrækkelige investeringer, adgang for nytilkomne og integration af gasmarkederne.

Effektiv adskillelse gennem bestemmelserne om uafhængige transmissionssystemoperatører bør bygge på et sæt organisatoriske foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende forvaltningen af transmissionssystemoperatørerne og på et sæt foranstaltninger, der vedrører investeringer, tilslutning af ny produktionskapacitet til nettet og markedsintegration gennem regionalt samarbejde.

Transmissionsoperatørens uafhængighed bør bl.a. også sikres gennem visse »afkølingsperioder«, hvor der ikke udøves nogen ledelse eller anden relevant aktivitet i den vertikalt integrerede virksomhed, der giver adgang til samme oplysninger som dem, der kunne opnås i en ledelsesfunktion.

Systemet med effektiv adskillelse af uafhængige transmissionssystemoperatører er i overensstemmelse med de krav, der blev fastsat af Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007.

(17)

For at styrke konkurrencen på det indre marked for gas bør store erhvervskunder kunne vælge deres leverandører og indgå kontrakt om gasleverancer med flere leverandører.

Disse kunder bør beskyttes mod eneretsklausuler, hvis sigte er at udelukke konkurrerende og/eller supplerende tilbud.

(18)

En medlemsstat har ret til at vælge fuld ejerskabsmæssig adskillelse på sit område.

Når en medlemsstat har benyttet sig af denne ret, har en virksomhed ikke ret til at oprette en uafhængig system- eller transmissionsoperatør.

Desuden kan en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, ikke direkte eller indirekte udøve kontrol eller rettigheder over en transmissionssystemoperatør fra en medlemsstat, der har valgt fuld ejerskabsmæssig adskillelse.

(19)

Der vil med dette direktiv forekomme forskellige former for organisation af markederne i det indre marked for naturgas.

De foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe for at sikre ensartede vilkår, bør være begrundet i tvingende almene hensyn.

Kommissionen bør høres om foranstaltningernes forenelighed med traktaten og fællesskabsretten.

(20)

Ved gennemførelsen af effektiv adskillelse bør princippet om ikke-diskrimination mellem den offentlige og den private sektor respekteres.

Derfor bør en og samme person ikke, hverken alene eller i fællesskab med andre, kunne udøve kontrol eller rettigheder, i strid med bestemmelserne om ejerskabsmæssig adskillelse eller løsningen med den uafhængige systemoperatør, over organerne i både transmissionssystemoperatøren eller transmissionssystemet og produktions- eller forsyningsvirksomhederne, hvad sammensætning, afstemning eller beslutningsproces angår.

Forudsat at den pågældende medlemsstat kan påvise, at kravet er overholdt, bør to separate offentlige organer, hvad angår ejerskabsmæssig adskillelse og løsningen med den uafhængige systemoperatør, have mulighed for at kontrollere produktions- og forsyningsaktiviteter på den ene side og transmissionsaktiviteter på den anden side.

(21)

Der bør være fuldstændig effektiv adskillelse af netaktiviteter og forsynings- og produktionsaktiviteter i hele Fællesskabet både for fællesskabs- og ikke-fællesskabs-virksomheder.

For at sikre, at netaktiviteter og forsynings- og produktionsaktiviteter i hele Fællesskabet forbliver adskilt fra hinanden, bør de regulerende myndigheder have beføjelse til at afvise certificering af transmissionssystemoperatører, som ikke overholder reglerne om adskillelse.

For at sikre ensartet anvendelse af disse bestemmelser i hele Fællesskabet bør de regulerende myndigheder tage videst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse, når de træffer certificeringsafgørelser.

For tillige at sikre overholdelse af Fællesskabets internationale forpligtelser og solidaritet og energisikkerhed i Fællesskabet bør Kommissionen have ret til at afgive en udtalelse om en certificeringsafgørelse over for en transmissionssystemejer eller transmissionssystemoperatør, der kontrolleres af en eller flere personer fra et eller flere tredjelande.

(22)

Energiforsyningssikkerhed er af stor betydning for den offentlige sikkerhed og hænger derfor tæt sammen med et velfungerende indre marked for gas og integreringen af de isolerede gasmarkeder i medlemsstaterne.

Gas kan kun bringes ud til EU-borgerne gennem nettet.

Velfungerende åbne gasmarkeder, og navnlig net og andre gasforsyningsanlæg, spiller en afgørende rolle for den offentlige sikkerhed, økonomiens konkurrenceevne og EU-borgernes velfærd.

Personer fra tredjelande bør derfor kun få tilladelse til at kontrollere et transmissionssystem eller en transmissionssystemoperatør, hvis de opfylder kravene om effektiv adskillelse, som finder anvendelse i Fællesskabet.

Uden at det berører Fællesskabets internationale forpligtelser, er det Fællesskabets opfattelse, at gastransmissionssystemsektoren er af stor betydning for Fællesskabet, hvorfor der er behov for supplerende beskyttelsesforanstaltninger til fortsat sikring af energiforsyningen til Fællesskabet for at undgå trusler mod den offentlige orden og den offentlige sikkerhed i Fællesskabet og mod EU-borgernes velfærd.

Energiforsyningssikkerheden i Fællesskabet kræver især en vurdering af uafhængigheden af netdriften, af graden af Fællesskabets og de enkelte medlemsstaters afhængighed af energiforsyning fra tredjelande og af, hvordan både indenrigs- og udenrigshandel samt investering i energi behandles i et bestemt tredjeland.

Forsyningssikkerheden bør derfor vurderes på grundlag af de faktiske omstændigheder i hvert enkelt tilfælde samt rettigheder og forpligtelser efter international ret, især de internationale aftaler mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland.

Kommissionen opfordres til, når det er relevant, at forelægge henstillinger til at forhandle om relevante aftaler med tredjelande vedrørende sikring af energiforsyningen til Fællesskabet eller til at medtage de nødvendige spørgsmål i andre forhandlinger med disse tredjelande.

(23)

Der bør træffes yderligere foranstaltninger for at sikre gennemsigtige og ikke-diskriminerende tariffer for adgang til transport.

Disse tariffer bør gælde for alle systembrugere på et ikke-diskriminerende grundlag.

Hvis lagerfaciliteter, linepack eller hjælpefunktioner opererer på et marked med tilstrækkelig konkurrence, kan der gives adgang på grundlag af gennemsigtige og ikke-diskriminerende markedsbaserede mekanismer.

(24)

Det er nødvendigt at sørge for, at lagersystemoperatørerne er uafhængige, for således at forbedre tredjeparters adgang til lagerfaciliteter, som er en teknisk og/eller økonomisk forudsætning for at kunne få effektiv adgang til det system, der varetager forsyningen af kunderne.

Derfor bør lagre drives af selskabsretligt uafhængige enheder, som har reel beslutningskompetence, for så vidt angår aktiver, der er nødvendige for at vedligeholde, drive og udvikle lagerfaciliteter.

Det er også nødvendigt at øge åbenheden om, hvilken lagerkapacitet der tilbydes tredjeparter, ved at forpligte medlemsstaterne til at tilrettelægge og offentliggøre en ikke-diskriminerende og klar ramme for, hvilket regelsæt der gælder for lagerfaciliteter.

Denne forpligtelse bør ikke kræve en ny afgørelse om adgangsordninger, men bør forbedre gennemsigtigheden, hvad angår ordningen for adgang til lagerfaciliteter.

Fortrolighedskravene vedrørende forretningsmæssigt følsomme oplysninger er særligt betydningsfulde, hvis det drejer sig om data af strategisk art, eller hvis der kun er en enkelt bruger af en lagerfacilitet.

(25)

Ikke-diskriminerende adgang til distributionsnettet er afgørende for downstream-adgangen til detailkunderne.

Mulighederne for at forskelsbehandle tredjeparter, hvad adgang og investeringer angår, er imidlertid mindre betydningsfulde på distributionsniveauet end på transmissionsniveauet, hvor overbelastningsproblemer og indflydelse fra produktionsinteresser i almindelighed er større end på distributionsniveauet.

Dertil kommer, at selskabsretlig og funktionel adskillelse af distributionssystemoperatører i overensstemmelse med direktiv 2003/55/EF først blev obligatorisk fra den 1. juli 2007, hvorfor det stadig står tilbage at vurdere virkningerne af denne regel på det indre marked for naturgas.

De nuværende regler for selskabsretlig og funktionel adskillelse kan føre til effektiv adskillelse, forudsat at de defineres tydeligere, gennemføres korrekt og overvåges nøje.

For at sikre lige vilkår i detailleddet bør distributionssystemoperatørernes aktiviteter derfor overvåges, så de hindres i at udnytte deres vertikale integration til at styrke deres stilling i konkurrencen på markedet, i særdeleshed i forhold til privatkunder og små erhvervskunder.

(26)

Medlemsstaterne bør iværksætte konkrete foranstaltninger for at fremme en mere udbredt anvendelse af biogas og gas fra biomasse, og producenterne heraf bør have ikke-diskriminerende adgang til gassystemet på betingelse af, at en sådan adgang til enhver tid er forenelig med de relevante tekniske regler og sikkerhedsstandarder.

(27)

For ikke at pålægge små distributionssystemoperatører en uforholdsmæssig stor finansiel og administrativ byrde bør medlemsstaterne om nødvendigt kunne undtage de pågældende virksomheder fra kravene om selskabsretlig adskillelse vedrørende distribution.

(28)

Anvendes der et lukket distributionssystem til at sikre, at en integreret energiforsyning er så effektiv som muligt, og hvor der er særlige krav til funktion, eller opretholdes et lukket distributionssystem først og fremmest til systemejerens brug, bør det være muligt at fritage distributionssystemoperatøren fra forpligtelser, der vil udgøre en unødvendig administrativ byrde på grund af det særlige forhold mellem distributionssystemoperatøren og brugerne af systemet.

Industrielle eller kommercielle anlæg eller anlæg til delte tjenester såsom jernbanestationer, lufthavne, hospitaler, store campingpladser med integrerede faciliteter eller kemiske industrianlæg kan omfatte lukkede distributionssystemer som følge af den særlige karakter af deres drift.

(29)

Med direktiv 2003/55/EF er der indført krav om, at medlemsstaterne skal udpege reguleringsmyndigheder med nærmere bestemte beføjelser.

I mange tilfælde viser erfaringerne imidlertid, at reguleringens effektivitet ofte hæmmes af, at reguleringsmyndighederne ikke er tilstrækkelig uafhængige af regeringen og ikke har tilstrækkelige beføjelser og handlemuligheder.

Derfor opfordrede Det Europæiske Råd på mødet den 8. og 9. marts 2007 Kommissionen til at udarbejde lovgivningsforslag om yderligere harmonisering af nationale energireguleringsmyndigheders beføjelser og styrkelse af deres uafhængighed.

Der bør være mulighed for, at disse nationale regulerende myndigheder omfatter både elektricitets- og gassektoren.

(30)

Det er nødvendigt, at energireguleringsmyndigheder kan træffe afgørelser i alle reguleringsspørgsmål og være fuldt uafhængige af alle andre offentlige og private interesser, hvis det indre marked for naturgas skal kunne fungere efter hensigten.

Dette udelukker hverken domstolskontrol eller parlamentstilsyn i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssige lovgivning.

Endvidere er den nationale lovgivers godkendelse af reguleringsmyndighedens budget ikke en hindring for budgetmæssig autonomi.

Bestemmelserne vedrørende autonomi i forbindelse med gennemførelsen af det tildelte budget bør gennemføres inden for de rammer, der er fastsat i de nationale budgetlovgivninger og -regler.

Det bør være muligt for medlemsstaterne at tage behørigt hensyn til tilgængeligheden af personaleressourcer eller af størrelsen af de ledende organer, samtidig med at de bidrager til de nationale regulerende myndigheders uafhængighed fra politiske eller økonomiske interesser gennem en hensigtsmæssig rotationsordning.

(31)

For at sikre en effektiv markedsadgang for alle markedsdeltagere, herunder nye virksomheder, er det nødvendigt at indføre ikke-diskriminerende og omkostningsrelaterede balanceringsmekanismer.

Dette bør opnås ved indførelse af gennemsigtige markedsbaserede mekanismer for forsyning og køb af gas, som der er behov for inden for rammerne af balanceringskravene.

De nationale regulerende myndigheder bør spille en aktiv rolle for at sikre, at tarifferne for balanceringsydelser er ikke-diskriminerende og afspejler omkostningerne.

Samtidig bør der opstilles passende incitamenter til at balancere produktionen og forbruget af gas og til ikke at bringe systemet i fare.

(32)

De nationale regulerende myndigheder bør selv kunne fastsætte eller godkende tariffer eller de metoder, der ligger til grund for beregningen af tarifferne, på grundlag af et forslag fra transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører eller flydende naturgas (LNG)-systemoperatører eller på grundlag af et forslag, som disse operatører og brugerne af nettene er enige om.

Ved udførelsen af disse opgaver bør de nationale regulerende myndigheder sikre, at transmissions- og distributionstarifferne er ikke-diskriminerende og afspejler omkostningerne, og tage hensyn til de langsigtede, marginale, sparede netomkostninger som følge af foranstaltninger til efterspørgselsstyring.

(33)

Energireguleringsmyndigheder bør have beføjelse til at træffe bindende afgørelser i forhold til naturgasvirksomheder og til at pålægge naturgasvirksomheder, der ikke opfylder deres forpligtelser, sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning eller til at foreslå en kompetent domstol at pålægge dem sådanne sanktioner.

Energireguleringsmyndigheder bør også, uanset anvendelsen af konkurrencereglerne, have beføjelse til at træffe afgørelse om passende foranstaltninger til at sikre kundefordele gennem fremme af den effektive konkurrence, der er en forudsætning for et velfungerende indre marked for naturgas.

Oprettelsen af programmer for frigivelse af gas er én af de mulige foranstaltninger, der kan anvendes til at fremme effektiv konkurrence og sikre, at markedet fungerer korrekt.

Energireguleringsmyndigheder bør også bemyndiges til at bidrage til at sikre høje standarder for offentlig service under hensyntagen til markedsåbningen, beskyttelsen af sårbare kunder samt den fulde effektivitet af forbrugerbeskyttelsesreglerne.

Disse bestemmelser bør hverken indskrænke Kommissionens beføjelser, hvad anvendelsen af konkurrencereglerne angår, herunder dens beføjelse til at undersøge fusioner med en fællesskabsdimension, eller reglerne for det indre marked, som f.eks. de frie kapitalbevægelser.

Det uafhængige organ, ved hvilket en part, der er berørt af en afgørelse truffet af en national reguleringsmyndighed, har klageret, kunne være en domstol eller en lignende instans, som har kompetence til at foretage domstolskontrol.

(34)

Enhver harmonisering af de nationale regulerende myndigheders beføjelser bør omfatte beføjelsen til at tilbyde naturgasvirksomheder incitamenter og pålægge naturgasvirksomheder sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, eller til at foreslå, at en kompetent domstol pålægger sådanne sanktioner.

Endvidere bør de regulerende myndigheder have beføjelse til at indhente relevante oplysninger fra naturgasvirksomhederne gennem passende og fyldestgørende undersøgelser og til at bilægge tvister.

(35)

Investeringer i store nye infrastrukturanlæg bør fremmes kraftigt, og samtidig bør det sikres, at det indre marked for naturgas er fuldt funktionsdygtigt.

For at øge den positive effekt af undtagne infrastrukturprojekter på konkurrencen og forsyningssikkerheden, bør markedets interesse afprøves i projektplanlægningsfasen, og der bør gennemføres regler om håndtering af situationer, hvor kapaciteten viser sig for begrænset.

Ansøgninger om undtagelse for infrastrukturanlæg, der strækker sig over mere end én medlemsstats territorium, bør, hvis alle andre muligheder er udtømt, behandles af Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et Agentur for Samarbejde mellem Energimyndigheder ( 7 ) (agenturet), fordi der så bedre kan tages hensyn til dets virkninger på tværs af grænserne, og fordi det kan gøre den administrative behandling lettere.

I betragtning af den usædvanlige risikoprofil ved gennemførelsen af sådanne store undtagne infrastrukturprojekter, bør det være muligt at fritage virksomheder med forsynings- og produktionsinteresser midlertidigt og delvis fra at anvende reglerne om adskillelse i forbindelse med de pågældende projekter.

Af hensyn til forsyningssikkerheden bør dette navnlig gælde for nye rørledninger i Fællesskabet, der transporterer gas fra tredjelande til Fællesskabet.

Fritagelser, der gives i henhold til direktiv 2003/55/EF gælder fortsat indtil den udløbsdato, der er fastsat i afgørelsen om den givne fritagelse.

(36)

Det indre marked for naturgas lider under mangel på likviditet og gennemsigtighed, hvilket hindrer effektiv ressourceallokering, begrænser mulighederne for risikodækning og spærrer vejen for nye investorer.

Der er behov for at øge tilliden til markedet, dets likviditet og antallet af markedsdeltagere, og derfor må myndighedstilsynet med virksomheder, der er aktive inden for gasforsyning, intensiveres.

Sådanne krav bør ikke indskrænke men være forenelige med gældende fællesskabslovgivning om finansmarkeder.

Energireguleringsmyndighederne og finansmarkedsmyndighederne bør samarbejde, så de kan bistå hinanden med at få overblik over de pågældende markeder.

(37)

Naturgas indføres i overvejende — og stigende — grad i Fællesskabet fra tredjelande.

Fællesskabsretten bør tage hensyn til naturgassens egenskaber, såsom visse former for manglende strukturel fleksibilitet, der skyldes koncentration af leverandører, langtidskontrakter eller mangel på downstream-likviditet.

Der er derfor behov for mere gennemskuelighed, herunder vedrørende prisfastsættelsen.

(38)

Inden Kommissionen vedtager retningslinjer for journalføringskravene, bør agenturet og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (»CESR«), oprettet ved Kommissionens afgørelse 2009/77/EF ( 8 ) , rådføre sig med og rådgive Kommissionen om, hvad de bør indeholde.

Agenturet og CESR bør også i samarbejde yderligere undersøge og rådgive om, hvorvidt transaktioner med gasforsyningskontrakter og gasderivater bør omfattes af krav om gennemsigtighed før og/eller efter handelen, og hvad disse krav i så fald bør indeholde.

(39)

Medlemsstaterne eller, når en medlemsstat har fastsat dette, den regulerende myndighed bør fremme udviklingen af afbrydelige forsyningskontrakter.

(40)

Af hensyn til forsyningssikkerheden må balancen mellem udbud og efterspørgsel overvåges i hver enkelt medlemsstat, efterfulgt af en rapport om situationen på fællesskabsplan, under hensyntagen til sammenkoblingskapaciteten mellem de forskellige områder.

Denne overvågning bør finde sted i tilstrækkelig god tid, så der kan træffes passende foranstaltninger, hvis forsyningssikkerheden er truet.

Etablering og vedligeholdelse af den nødvendige netinfrastruktur, herunder sammenkoblingskapacitet, bør bidrage til at sikre en stabil gasforsyning.

(41)

Medlemsstaterne sørger for, idet der tages højde for de nødvendige kvalitetskrav, at sikre biogas og gas fremstillet af biomasse eller andre typer gas ikke-diskriminerende adgang til gasnettet på betingelse af, at en sådan adgang er fuldt forenelig med de relevante tekniske regler og sikkerhedsstandarder.

Disse regler og standarder bør sikre, at disse gasser teknisk set og sikkert kan injiceres i og transporteres gennem naturgassystemet og bør også vedrøre deres kemiske egenskaber.

(42)

Langsigtede kontrakter vil fortsat være en vigtig del af medlemsstaternes gasforsyning og bør fortsat være en mulighed for gasforsyningsvirksomhederne i det omfang, de ikke er i modstrid med dette direktivs målsætninger og er i overensstemmelse med traktaten, herunder konkurrencereglerne.

Der skal derfor tages hensyn til langsigtede kontrakter ved naturgasvirksomhedernes planlægning af forsyning og transportkapacitet.

(43)

For at sikre, at der opretholdes høje standarder for offentlig service i Fællesskabet, bør alle foranstaltninger truffet af medlemsstaterne med henblik på at opfylde målsætningerne for dette direktiv regelmæssigt meddeles Kommissionen.

Kommissionen offentliggør regelmæssigt en rapport, der analyserer de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan for at opfylde målsætningerne for offentlig service, og sammenligner deres effektivitet med henblik på at fremsætte anbefalinger vedrørende foranstaltninger på nationalt plan for at opnå høje standarder for offentlig service.

Medlemsstaterne bør sikre, at kunderne, når de tilsluttes gassystemet, bliver underrettet om deres ret til at få leveret naturgas af en bestemt kvalitet til rimelige priser.

De foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at beskytte endelige kunder, kan være forskellige for private kunder og små og mellemstore virksomheder.

(44)

Overholdelse af kravene til offentlig service er et grundlæggende krav i dette direktiv, og det er vigtigt, at der i direktivet opstilles fælles minimumsstandarder, som alle medlemsstater skal overholde, og hvormed der tages hensyn til målsætningerne om forbrugerbeskyttelse, forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og ensartede konkurrenceniveauer i alle medlemsstater.

Det er vigtigt, at kravene til offentlig service kan fortolkes nationalt på baggrund af nationale forhold, idet det forudsættes, at fællesskabslovgivningen overholdes.

(45)

Foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne med henblik på at opfylde målsætningerne om social og økonomisk samhørighed, bør navnlig kunne omfatte relevante økonomiske incitamenter, eventuelt ved at benytte alle eksisterende ordninger i medlemsstaterne og i Fællesskabet.

Sådanne ordninger kan omfatte mekanismer til sikring af den nødvendige investering.

(46)

I det omfang foranstaltninger truffet af medlemsstaterne til opfyldelse af offentlige serviceforpligtelser er statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 1, skal Kommissionen underrettes i henhold til traktatens artikel 88, stk. 3.

(47)

Kravene til offentlig service og de fælles mindstenormer, der følger af dem, må styrkes yderligere for at sikre, at alle forbrugere, navnlig de sårbare får gavn af konkurrencen og rimelige priser.

Kravene til offentlig service bør fastsættes på nationalt plan under hensyntagen til de nationale forhold;

medlemsstaterne bør dog respektere fællesskabsretten.

Unionsborgerne og, når medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt, små virksomheder bør kunne gives forsyningspligtgarantier, især med hensyn til forsyningssikkerhed og rimelige tariffer.

For at kunne forsyne kunderne er det vigtigt at have adgang til objektive og gennemsigtige forbrugsdata.

Forbrugerne bør således have adgang til deres forbrugsdata og associerede priser og serviceomkostninger, så de kan opfordre konkurrerende virksomheder til at give et tilbud på grundlag af disse data.

Forbrugerne bør også have ret til at få fyldestgørende oplysninger om deres energiforbrug.

Forudbetalinger bør afspejle det anslåede naturgasforbrug, og de forskellige betalingssystemer bør være ikke-diskriminerende.

Hvis kunderne tilstrækkeligt ofte får oplysninger om deres energiudgifter, tilskyndes de til energibesparelser, fordi de får direkte feedback om virkningerne af investeringer i energieffektiv teknik og af adfærdsændringer.

(48)

Dette direktiv bør fokusere på forbrugernes interesser, og tjenesteydelsernes kvalitet bør være en central del af naturgasvirksomhedernes ansvar.

Det er nødvendigt at styrke og sikre forbrugernes eksisterende rettigheder, og dette bør indebære øget gennemsigtighed.

Forbrugerbeskyttelsen bør sikre, at alle europæiske forbrugere drager fordel af et konkurrencebaseret marked.

Forbrugerrettighederne bør håndhæves af medlemsstaterne eller, når en medlemsstat har fastsat dette, de regulerende myndigheder.

(49)

Forbrugerne bør råde over klare og forståelige oplysninger om deres rettigheder inden for energisektoren.

Kommissionen bør efter høring af de berørte parter, herunder medlemsstaterne, de nationale regulerende myndigheder, forbrugerorganisationerne og naturgasvirksomhederne, forelægge en tilgængelig, brugervenlig tjekliste for energiforbrugere, der giver forbrugerne praktiske oplysninger om deres rettigheder.

Alle forbrugere bør modtage denne tjekliste, og den bør være offentligt tilgængelig.

(50)

Energifattigdom er et voksende problem i Fællesskabet.

Medlemsstater, der er berørt heraf, og som endnu ikke har gjort det, bør derfor udarbejde nationale handlingsplaner eller andre hensigtsmæssige rammer til bekæmpelse af energifattigdom med henblik på at mindske det antal af personer, som er ramt af dette fænomen.

Medlemsstaterne bør under alle omstændigheder sikre den nødvendige energiforsyning til sårbare forbrugere.

Med henblik herpå kan der benyttes en integreret tilgang, f.eks. inden for rammerne af socialpolitikken, og foranstaltningerne bør omfatte socialpolitikker eller energieffektivitetsforbedringer til boliger.

Dette direktiv bør som et mindstemål muliggøre nationale politikker til fordel for sårbare kunder.

(51)

Bedre forbrugerbeskyttelse sikres ved at give alle forbrugere adgang til effektiv tvistbilæggelse.

Medlemsstaterne skal indføre hurtige og effektive klagebehandlingssystemer.

(52)

Der bør være mulighed for, at indførelsen af intelligente målesystemer baseres på en økonomisk vurdering.

Hvis det fremgår af vurderingen, at indførelsen af sådanne målesystemer kun er økonomisk forsvarligt og omkostningseffektivt for forbrugere med et vist gasforbrug, kan medlemsstaterne tage hensyn til dette ved gennemførelsen af intelligente målesystemer.

(53)

Markedspriserne bør skabe de rette incitamenter til udvikling af nettet.

(54)

Fremme af konkurrence og let adgang for forskellige leverandører bør være af afgørende betydning for medlemsstaterne for at gøre det muligt for forbrugerne fuldt ud at udnytte de muligheder, der vil være på et liberaliseret indre marked for naturgas.

(55)

For at sikre forsyningerne og opretholde en solidarisk ånd mellem medlemsstaterne, ikke mindst under en energiforsyningskrise, er det vigtigt at tilrettelægge rammer for regionalt samarbejde i solidarisk ånd.

Dette samarbejde kan, hvis medlemsstaterne beslutter det, først og fremmest at bygge på markedsbaserede mekanismer.

Samarbejde om fremme af regional og bilateral solidaritet bør ikke pålægge markedsaktørerne uforholdsmæssigt store byrder eller diskriminere mod dem.

(56)

Med henblik på etableringen af et indre marked for naturgas bør medlemsstaterne fremme integrationen af deres nationale markeder og samarbejdet mellem systemoperatører på fællesskabsplan og regionalt plan under inddragelse af de isolerede gasøer, der fortsat eksisterer i Fællesskabet.

(57)

Et af hovedmålene for dette direktiv bør være etablering af et reelt indre marked for naturgas gennem et europæisk forbundet net, og reguleringsspørgsmål vedrørende grænseoverskridende sammenkoblinger og regionale markeder bør derfor være en af hovedopgaverne for de regulerende myndigheder i tæt samarbejde med agenturet, hvor det er muligt.

(58)

Sikring af fælles regler for et reelt indre marked og en bred gasforsyning bør også være et af hovedmålene for dette direktiv.

Med henblik herpå vil ikke-forvredne markedspriser udgøre det bedste incitament til grænseoverskridende sammenkoblinger og samtidig på længere sigt føre til priskonvergens.

(59)

De regulerende myndigheder bør også formidle oplysninger om markedet for at give Kommissionen mulighed for at spille sin rolle som observatør og vogter af det indre marked for naturgas og dets udvikling på kort, mellemlangt og langt sigt, bl.a. hvad angår udbud og efterspørgsel, anlæg i transmissions- og distributionsinfrastruktur, tjenesteydelsernes kvalitet, grænseoverskridende handel, håndtering af kapacitetsbegrænsning, investeringer, engros- og forbrugerpriser, markedslikviditet og miljø- og effektivitetsmæssige forbedringer.

Nationale regulerende myndigheder bør indberette de medlemsstater, i hvilke priserne hindrer konkurrencen og et velfungerende marked, til konkurrencemyndighederne og Kommissionen.

(60)

Målet for dette direktiv, nemlig oprettelse af et velfungerende indre marked for naturgas, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan;

Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5.

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(61)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet ( 9 ) kan Kommissionen vedtage retningslinjer med det formål at nå den nødvendige grad af harmonisering.

Sådanne retningslinjer, der udgør bindende gennemførelsesforanstaltninger, er også med hensyn til visse bestemmelser i dette direktiv et nyttigt redskab, der om nødvendigt kan tilpasses hurtigt.

(62)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 10 ) .

(63)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at vedtage de retningslinjer, der er nødvendige for at tilvejebringe det mindstemål af harmonisering, som er nødvendigt for at nå målet med dette direktiv.

Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(64)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning ( 11 ) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(65)

Da de ændringer, der skal foretages i direktiv 2003/55/EF, er omfattende, er det af klarheds- og rationalitetshensyn ønskeligt, at de pågældende bestemmelser omarbejdes ved at samle dem i et nyt direktiv.

(66)

Dette direktiv respekterer de fundamentale rettigheder og overholder de principper, der er nedfældet navnlig i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder —

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.

I dette direktiv fastsættes fælles regler for transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas.

Det fastlægger regler for, hvordan sektoren for naturgas skal organiseres og fungere, hvordan der opnås adgang til markedet, samt hvilke kriterier og procedurer der skal anvendes ved udstedelse af godkendelser til transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas, samt hvorledes systemerne skal drives.

2.

De regler, der fastsættes i dette direktiv om naturgas, som også omfatter LNG, gælder ligeledes på en ikke-diskriminerende måde for biogas og gas fra biomasse eller andre typer gas, i det omfang sådanne gasser teknisk set og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved

KAPITEL II

GENERELLE REGLER FOR, HVORLEDES SEKTOREN SKAL ORGANISERES

Artikel 3

Offentlige serviceforpligtelser og forbrugerbeskyttelse

1.

Medlemsstaterne påser på grundlag af deres institutionelle opbygning og under behørig iagttagelse af subsidiaritetsprincippet, at naturgasvirksomheder drives efter dette direktivs principper, jf. dog stk. 2, med henblik på at etablere et konkurrencebaseret, sikkert og miljømæssigt bæredygtigt naturgasmarked.

De afstår fra at forskelsbehandle disse virksomheder for så vidt angår såvel rettigheder som forpligtelser.

2.

Medlemsstaterne kan under fuld iagttagelse af de relevante bestemmelser i traktaten, særlig artikel 86, ud fra almindelig økonomisk interesse pålægge virksomheder i gassektoren offentlige serviceforpligtelser, som kan omfatte leveringernes sikkerhed, herunder forsyningssikkerhed, regelmæssighed, kvalitet og pris samt miljøbeskyttelse, herunder energieffektivitet, energi fra vedvarende energikilder og klimabeskyttelse.

Disse forpligtelser skal være klart definerede, og de skal være gennemsigtige, ikke-diskriminerende og kontrollerbare, og de skal sikre naturgasvirksomheder i Fællesskabet lige adgang til de nationale forbrugere.

I relation til forsyningssikkerhed, energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring og opfyldelse af miljømålsætningerne og målene for energi fra vedvarende energikilder, som omhandlet i dette stykke, kan medlemsstaterne indføre langtidsplanlægning, idet de tager hensyn til, at tredjeparter eventuelt ønsker at få adgang til systemet.

3.

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at beskytte de endelige kunder og sikrer navnlig, at der er passende sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter sårbare kunder.

I den forbindelse fastlægger hver medlemsstat en definition af begrebet sårbare kunder, som kan henvise til energifattigdom og bl.a. til forbuddet mod afbrydelser af forsyning for disse kunder i kritiske perioder.

Medlemsstaterne sikrer, at de rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til sårbare kunder, gøres gældende.

De træffer navnlig hensigtsmæssige foranstaltninger til at beskytte endelige kunder i fjerntliggende områder, som er tilsluttet gassystemet.

Medlemsstaterne kan med henblik herpå udpege en forsyningspligtig leverandør for kunder, der er tilsluttet gassystemet.

De sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, især for så vidt angår gennemsigtighed i kontraktbetingelser og -vilkår, almindelig information og ordninger for bilæggelse af tvister.

Medlemsstaterne sikrer, at privilegerede kunder reelt let kan skifte til en ny leverandør.

Med hensyn til i det mindste privatkunder omfatter disse foranstaltninger de tiltag, der omhandles i bilag I.

4.

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger, f.eks. formulering af nationale energihandlingsplaner, ydelser i de sociale sikringsordninger til sikring af den nødvendige gasforsyning til sårbare kunder eller støtte til forbedringer af energieffektivitet, for at bekæmpe energifattigdom, hvor den konstateres, herunder generelt i forbindelse med fattigdom.

Sådanne foranstaltninger må ikke hæmme den effektive åbning af markedet, jf. artikel 37, eller markedets funktion, og Kommissionen underrettes, hvor det er relevant, herom i overensstemmelse med stk. 11 i nærværende artikel.

Denne underretning omfatter ikke foranstaltninger, der træffes inden for den generelle sociale sikringsordning.

5.

Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder, der er tilsluttet gasnettet, er berettiget til at få leveret deres gas af en leverandør, dog med forbehold af dennes indforståelse, uanset i hvilken medlemsstat den pågældende er registreret som leverandør, så længe leverandøren følger de gældende regler om handel og balancering og er underlagt kravene om forsyningssikkerhed.

Med henblik herpå træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de administrative procedurer ikke udgør en hindring for forsyningsselskaber, der allerede er registreret i en anden medlemsstat.

6.

Medlemsstaterne sikrer

Medlemsstaterne sikrer, at de i første afsnit, litra a) og b), omhandlede rettigheder gælder for alle kunder på et ikke-diskriminerende grundlag, hvad angår omkostninger, indsats eller tid.

7.

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger med henblik på at opfylde målsætningerne for social og økonomisk samhørighed og miljøbeskyttelse, herunder eventuelt midler til bekæmpelse af klimaændringer, samt forsyningssikkerhed.

Sådanne foranstaltninger kan især omfatte passende økonomiske incitamenter, eventuelt ved at benytte alle eksisterende ordninger i medlemsstaterne og i Fællesskabet til vedligeholdelse og etablering af den nødvendige netinfrastruktur, herunder sammenkoblingskapacitet.

8.

For at fremme energieffektiviteten henstiller medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat dette, den regulerende myndighed kraftigt til, at naturgasvirksomhederne optimerer gasforbruget, f.eks. ved at yde energistyringstjenester, udvikle innovative prismodeller eller intelligente målesystemer eller intelligente net, når det er relevant.

9.

Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes fælles kontaktpunkter, hvor forbrugerne kan indhente alle nødvendige oplysninger om deres rettigheder, gældende lovgivning og de tilgængelige tvistbilæggelsesmuligheder i tilfælde af tvister.

Sådanne kontaktpunkter kan være en del af de almindelige forbrugeroplysningsinstanser.

Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes en uafhængig klageinstans, såsom en energiombudsmand eller et forbrugerorgan, med henblik på at sikre effektiv behandling af indbragte klager og udenretslig tvistbilæggelse.

10.

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende bestemmelserne i artikel 4 på distribution, for så vidt anvendelsen af disse bestemmelser retligt eller faktisk ville hindre opfyldelsen af de forpligtelser, der er pålagt naturgasvirksomheder under hensyn til almen økonomisk interesse, og for så vidt angår udviklingen af samhandelen ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod Fællesskabets interesse.

I henhold til dette direktiv og til traktatens artikel 86 omfatter Fællesskabets interesse bl.a. konkurrence i forbindelse med privilegerede kunder.

11.

Medlemsstaterne underretter efter gennemførelsen af dette direktiv Kommissionen om alle de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at opfylde offentlige serviceforpligtelser, herunder forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse, og deres mulige virkninger på den nationale og internationale konkurrence, uanset om sådanne foranstaltninger kræver en undtagelse fra dette direktiv.

De underretter derefter hvert andet år Kommissionen om enhver ændring, der foretages i sådanne foranstaltninger, uanset om sådanne foranstaltninger kræver en undtagelse fra dette direktiv.

12.

Kommissionen forelægger i samråd med de berørte parter, herunder medlemsstaterne, de nationale regulerende myndigheder, forbrugerorganisationer og naturgasvirksomhederne, en klar og kortfattet tjekliste for energiforbrugere med praktiske oplysninger om energiforbrugernes rettigheder.

Medlemsstaterne sikrer, at gasleverandører eller distributionssystemoperatører i samarbejde med de regulerende myndigheder tager de nødvendige skridt til at sende en kopi af tjeklisten for energiforbrugere til alle deres kunder og sikre, at den er offentligt tilgængelig.

Artikel 4

Godkendelsesprocedure

1.

I tilfælde, hvor der stilles krav om godkendelse (f.eks. bevilling, tilladelse, koncession, samtykke eller godkendelse) til at etablere eller drive naturgasfaciliteter, udsteder medlemsstaterne eller den kompetente myndighed, som de udpeger hertil, i overensstemmelse med stk. 2-4 godkendelse til at etablere og/eller drive sådanne faciliteter, rørledninger og tilhørende udstyr på deres område.

Medlemsstaterne eller den kompetente myndighed, som de udpeger hertil, kan også på samme grundlag udstede godkendelse til at levere naturgas samt godkendelse til grossister.

2.

Anvender medlemsstaterne en godkendelsesordning, fastsætter de objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som skal opfyldes af den virksomhed, der ansøger om godkendelse til at etablere og/eller drive naturgasfaciliteter, eller som ansøger om godkendelse til at levere naturgas.

De ikke-diskriminerende kriterier og procedurerne for udstedelse af godkendelser offentliggøres.

Medlemsstaterne sikrer, at der i procedurerne for udstedelse af autorisation til faciliteter, rørledninger og dertilhørende nødvendigt udstyr tages højde for projektets betydning for det indre marked for naturgas.

3.

Medlemsstaterne påser, at begrundelsen for at afslå en ansøgning om godkendelse er objektiv og ikke-diskriminerende, og at den meddeles ansøgeren.

Begrundelsen for et sådant afslag meddeles Kommissionen til orientering.

Medlemsstaterne indfører en procedure, hvorefter ansøgeren kan indbringe en klage over afslaget.

4.

Med henblik på udbygning af nyforsynede områder og en effektiv drift i almindelighed kan medlemsstaterne med forbehold af artikel 38 afslå yderligere godkendelser til at etablere og drive distributionsrørledningsnet i et bestemt område, hvis der allerede er etableret eller er planer om at etablere sådanne rørledningsnet i det pågældende område, og hvis den eksisterende eller foreslåede kapacitet ikke er opbrugt.

Artikel 5

Overvågning af forsyningssikkerheden

Medlemsstaterne sikrer overvågningen af forsyningssikkerheden.

Hvis medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt, kan de overdrage denne opgave til de i artikel 39, stk. 1, omhandlede regulerende myndigheder.

Sådan overvågning omfatter navnlig udbuds/efterspørgselsbalancen på det nationale marked, den forventede fremtidige efterspørgsel og det disponible udbud, den påtænkte supplerende kapacitet, der er under planlægning eller etablering, og nettenes kvalitet og vedligeholdelsesniveau samt foranstaltninger til dækning af perioder med særlig høj efterspørgsel og til afhjælpning af bortfald af forsyninger fra en eller flere leverandører.

De kompetente myndigheder offentliggør senest den 31. juli hvert år en rapport, der angiver resultaterne af overvågningen af disse forhold samt eventuelle trufne eller påtænkte foranstaltninger i forbindelse hermed, og sender omgående denne rapport til Kommissionen.

Artikel 6

Regional solidaritet

1.

For at varetage forsyningssikkerheden på det indre marked for naturgas samarbejder medlemsstaterne for at fremme den regionale og bilaterale solidaritet.

2.

Samarbejdet omfatter situationer, der på kort sigt fører til eller sandsynligvis vil føre til en alvorlig forsyningsafbrydelse, der påvirker en medlemsstat.

Det omfatter

3.

Kommissionen og de øvrige medlemsstater holdes underrettet om dette samarbejde.

4.

Kommissionen kan vedtage retningslinjer for regionalt samarbejde i en solidarisk ånd.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.

Artikel 7

Fremme af det regionale samarbejde

1.

Medlemsstaterne såvel som de regulerende myndigheder samarbejder med hinanden om at integrere deres nationale markeder på et eller flere regionale planer som et første skridt hen imod et fuldt liberaliseret indre marked.

De regulerende myndigheder, hvis medlemsstaterne har fastsat dette, eller medlemsstaterne fremmer og letter navnlig samarbejdet på regionalt plan mellem transmissionsoperatører bl.a. om grænseoverskridende forhold med henblik på at skabe et konkurrencedygtigt indre marked for naturgas, stræber efter at opnå ensartethed i deres retlige, administrative og tekniske rammer og letter integrationen af de isolerede gasøer, der fortsat eksisterer i Fællesskabet.

De geografiske områder, der er omfattet af dette regionale samarbejde, omfatter de geografiske områder, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 715/2009.

Dette samarbejde kan omfatte andre geografiske områder.

2.

Agenturet samarbejder med de nationale regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatører for at sikre, at reguleringsordningerne i de forskellige regioner er forenelige med det sigte at skabe et konkurrencebaseret indre marked for naturgas.

Hvor der efter agenturets opfattelse er behov for bindende regler for et sådant samarbejde, fremsætter det passende anbefalinger.

3.

Medlemsstaterne sikrer ved gennemførelse af dette direktiv, at transmissionssystemoperatørerne har et eller flere integrerede systemer på regionalt plan, som omfatter to eller flere medlemsstater med henblik på allokering af kapacitet og kontrol af nettets sikkerhed.

4.

Såfremt vertikalt integrerede transmissionssystemoperatører deltager i en fælles virksomhed, der er oprettet for at gennemføre et sådant samarbejde, opstiller og gennemfører den fælles virksomhed et overvågningsprogram, der beskriver de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at diskriminerende og konkurrencebegrænsende adfærd er udelukket.

Dette overvågningsprogram fastlægger de ansattes specifikke forpligtelser for at opfylde målet om udelukkelse af diskriminerende og konkurrencebegrænsende adfærd.

Det skal godkendes af agenturet.

Overvågningsprogrammet kontrolleres uafhængigt af de overvågningsansvarlige hos de vertikalt integrerede transmissionssystemoperatører.

Artikel 8

Tekniske forskrifter

De regulerende myndigheder, hvis medlemsstaterne har fastsat dette, eller medlemsstaterne påser, at der defineres tekniske sikkerhedskriterier, og at der udarbejdes og offentliggøres tekniske forskrifter, der fastlægger de mindstekrav med hensyn til konstruktion og drift, som LNG-faciliteter, lagerfaciliteter, andre transmissions- eller distributionssystemer og direkte linjer skal opfylde for at kunne blive tilsluttet systemet.

Disse tekniske forskrifter skal sikre systemernes interoperabilitet, og de skal være objektive og ikke-diskriminerende.

Agenturet kan fremsætte passende anbefalinger med henblik på at opnå overensstemmelse med disse forskrifter, hvis det er relevant.

Disse forskrifter meddeles Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester ( 16 ) .

KAPITEL III

TRANSMISSION, OPLAGRING OG LNG

Artikel 9

Adskillelse af transmissionssystemer og transmissionssystemoperatører

1.

Medlemsstaterne sikrer følgende fra den 3. marts 2012

2.

De rettigheder, der henvises til i stk. 1, litra b) og c), omfatter bl.a.

3.

Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), omfatter udtrykket »virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver« det tilsvarende udtryk i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet ( 17 ) og udtrykkene »transmissionssystemoperatør« og »transmissionssystem« omfatter de tilsvarende udtryk i dette direktiv.

4.

Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1, litra b) og c), indtil den 3. marts 2013, forudsat at transmissionssystemoperatørerne ikke er en del af en vertikalt integreret virksomhed.

5.

Forpligtelsen i stk. 1, litra a), anses for opfyldt, hvis to eller flere virksomheder, der ejer transmissionssystemer, har oprettet et joint venture, der fungerer som transmissionssystemoperatør i to eller flere medlemsstater for de pågældende transmissionssystemer.

Ingen anden virksomhed kan være en del af dette joint venture, medmindre den er blevet godkendt som uafhængig systemoperatør i henhold til artikel 14 eller som uafhængig transmissionsoperatør med henblik på kapitel IV.

6.

Hvis den person, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d), er identisk med medlemsstaten eller et andet offentligt organ, anses to separate offentlige organer, der udøver kontrol over på den ene side en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem og på den anden side over en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, i forbindelse med gennemførelsen af denne artikel ikke for at være den eller de samme personer.

7.

Medlemsstaterne sørger for, at hverken forretningsmæssigt følsomme oplysninger, jf. artikel 16, som en transmissionssystemoperatør, der har været en del af en vertikalt integreret virksomhed, ligger inde med, eller en sådan transmissionssystemoperatørs personale, overføres til virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver.

8.

Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, kan en medlemsstat bestemme ikke at anvende stk. 1.

I så tilfælde skal den pågældende medlemsstat

9.

Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, og der er indført ordninger, der sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt end bestemmelserne i kapitel IV, kan en medlemsstat beslutte ikke at anvende stk. 1.

10.

Før en virksomhed godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør i henhold til denne artikels stk. 9, skal den certificeres efter procedurerne i dette direktivs artikel 10, stk. 4, 5 og 6, og i artikel 3 i forordning (EF) nr. 715/2009, hvorefter Kommissionen skal kontrollere, at de indførte ordninger klart sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt end bestemmelserne i kapitel IV.

11.

Vertikalt integrerede virksomheder, der ejer et transmissionssystem, må under ingen omstændigheder hindres i at tage skridt til at opfylde stk. 1.

12.

Virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, må under ingen omstændigheder direkte eller indirekte kunne overtage kontrollen med eller udøve rettigheder over adskilte transmissionssystemoperatører i medlemsstater, der anvender stk. 1.

Artikel 10

Udpegning og certificering af transmissionssystemoperatører

1.

Før en virksomhed godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør, skal den certificeres i henhold til procedurerne i denne artikels stk. 4, 5 og 6 og i artikel 3 i forordning (EF) nr. 715/2009.

2.

Virksomheder, der ejer et transmissionssystem, og som den nationale regulerende myndighed har certificeret efter nedenstående certificeringsprocedure, fordi det opfylder kravene i artikel 9, godkendes og udpeges af medlemsstaterne som transmissionssystemoperatører.

Udpegning af transmissionssystemoperatører meddeles Kommissionen og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende .

3.

Transmissionssystemoperatører underretter den regulerende myndighed om enhver planlagt transaktion, der kan betyde, at deres overholdelse af kravene i artikel 9 må tages op til fornyet vurdering.

4.

De regulerende myndigheder overvåger, at transmissionssystemoperatørerne til stadighed opfylder kravene i artikel 9.

De indleder en certificeringsprocedure for at sikre overholdelsen

5.

De regulerende myndigheder træffer afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør senest fire måneder efter modtagelsen af transmissionssystemoperatørens underretning eller efter datoen for Kommissionens anmodning.

Ved udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt.

Den regulerende myndigheds udtrykkelige eller stiltiende afgørelse får først virkning, efter at proceduren i stk. 6 er afsluttet.

6.

Den regulerende myndighed tilsender straks Kommissionen underretning om den udtrykkelige eller stiltiende afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen.

Kommissionen træffer afgørelse efter proceduren i artikel 3 i forordning (EF) nr. 715/2009.

7.

De regulerende myndigheder og Kommissionen kan fra transmissionssystemoperatører og virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, udbede sig enhver oplysning, der er relevant for varetagelsen af deres opgaver i medfør af denne artikel.

8.

De regulerende myndigheder og Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.

Artikel 11

Certificering for så vidt angår tredjelande

1.

Hvis en transmissionssystemejer eller transmissionssystemoperatør, der kontrolleres af en eller flere personer fra et eller flere tredjelande, ansøger om certificering, underretter den regulerende myndighed Kommissionen.

Den regulerende myndighed giver omgående Kommissionen meddelelse om situationer, der vil medføre, at en eller flere personer fra et eller flere tredjelande erhverver kontrol over transmissionssystemet eller en transmissionssystemoperatør.

2.

Transmissionssystemoperatøren giver den regulerende myndighed meddelelse om situationer, der vil medføre, at en eller flere personer fra et eller flere tredjelande erhverver kontrol over transmissionssystemet eller en transmissionssystemoperatør.

3.

Den regulerende myndighed vedtager et udkast til afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør senest fire måneder efter modtagelsen af transmissionssystemoperatørens underretning.

Den afviser certificering, hvis det ikke er påvist

4.

Den regulerende myndighed underretter straks Kommissionen om sin afgørelse sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen.

5.

Medlemsstaterne fastsætter, at den regulerende myndighed og/eller den udpegede kompetente myndighed, der er nævnt i stk. 3, litra b), inden den regulerende myndighed træffer afgørelse om certificering, anmoder Kommissionen om en udtalelse om, hvorvidt

6.

Kommissionen behandler den anmodning, der er nævnt i stk. 5, straks ved modtagelsen.

Den afgiver senest to måneder efter at have modtaget anmodningen udtalelse til den nationale regulerende myndighed eller, hvis anmodningen blev fremsat af den udpegede kompetente myndighed, til denne myndighed.

Kommissionen kan ved udarbejdelsen af sin udtalelse anmode om agenturets, den pågældende medlemsstats og interesserede parters synspunkter.

Anmoder Kommissionen herom forlænges perioden på to måneder med to yderligere måneder.

Hvis der ikke inden for den periode, der er nævnt i første og andet afsnit, foreligger en udtalelse fra Kommissionen, anses Kommissionen for ikke at rejse indsigelser mod den regulerende myndigheds afgørelse.

7.

Ved vurderingen af, om kontrol udøvet af en eller flere personer fra et eller flere tredjelande vil være til risiko for Fællesskabets energiforsyningssikkerhed, tager Kommissionen hensyn til

8.

Den nationale regulerende myndighed træffer senest to måneder efter udløbet af den periode, der er nævnt i stk. 6, endelig afgørelse om certificering.

Den nationale regulerende myndighed tager, når den træffer endelig afgørelse om certificering, videst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse.

Medlemsstaterne har under alle omstændigheder ret til at afvise certificering, hvis udstedelsen af certificeringen vil være til risiko for medlemsstatens energiforsyningssikkerhed eller en anden medlemsstats energiforsyningssikkerhed.

Hvis medlemsstaten har udpeget en anden kompetent myndighed til at vurdere stk. 3, litra b), kan den kræve, at den nationale regulerende myndighed træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med denne kompetente myndigheds vurdering.

Den regulerende myndigheds endelige afgørelse og Kommissionens udtalelse offentliggøres sammen.

Hvis den endelige afgørelse afviger fra Kommissionens udtalelse, udarbejder og offentliggør den berørte medlemsstat sammen med denne afgørelse en begrundelse for afgørelsen.

9.

Intet i denne artikel anfægter medlemsstaternes ret til at udøve national lovpligtig kontrol i overensstemmelse med fællesskabsretten for at tilgodese legitime hensyn til den offentlige sikkerhed.

10.

Kommissionen kan vedtage retningslinjer med nærmere procedureregler for anvendelsen af denne artikel.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.

11.

Denne artikel, bortset fra stk. 3, litra a), finder også anvendelse på medlemsstater, der er genstand for en undtagelse i henhold til artikel 49.

Artikel 12

Udpegning af lager- og LNG-systemoperatører

For en periode, der fastsættes af medlemsstaterne under hensyn til effektivitet og økonomisk balance, skal medlemsstaterne udpege eller anmode de naturgasvirksomheder, som ejer lager- eller LNG-faciliteter, om at udpege en eller flere lager- og LNG-systemoperatører.

Artikel 13

Transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatørernes opgaver

1.

Den enkelte transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatør

2.

De enkelte transmissionssystemoperatører opbygger tilstrækkelig grænseoverskridende kapacitet til at integrere den europæiske transmissionsinfrastruktur under hensyntagen til alle økonomisk rimelige og teknisk mulige efterspørgsler på kapacitet og til forsyningssikkerheden for gas.

3.

De regler for balancering af gastransmissionssystemet, som transmissionssystemoperatørerne fastlægger, skal være objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende, og det samme gælder reglerne for systembrugernes betaling for brug af deres net i forbindelse med energiubalance.

Vilkår og betingelser, herunder regler og tariffer, for transmissionssystemoperatørers ydelse af de pågældende tjenester fastsættes efter en metode, der er forenelig med artikel 41, stk. 6, på en ikke-diskriminerende måde, der afspejler omkostningerne, og de skal offentliggøres.

4.

De regulerende myndigheder, når medlemsstater har bestemt dette, eller medlemsstaterne kan kræve, at transmissionssystemoperatører opfylder mindstenormer med hensyn til vedligeholdelse og udvikling af transmissionssystemet, herunder sammenkoblingskapacitet.

5.

Transmissionssystemoperatører anvender gennemsigtige, ikke-diskriminerende og markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, de anvender til at udføre deres hverv.

Artikel 14

Uafhængige systemoperatører

1.

Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, kan medlemsstaterne bestemme ikke at anvende artikel 9, stk. 1, og udpege en uafhængig systemoperatør på forslag af transmissionssystemejeren.

Denne udpegning skal godkendes af Kommissionen.

2.

Medlemsstaterne må kun godkende og udpege en uafhængig systemoperatør, når

3.

Virksomheder, som den nationale regulerende myndighed har certificeret, fordi de opfylder kravene i artikel 11 og denne artikels stk. 2, godkendes og udpeges som uafhængige systemoperatører af medlemsstaterne.

Certificeringsproceduren i enten dette direktivs artikel 10 og i artikel 3 i forordning (EF) nr. 715/2009 eller i artikel 11 i dette direktiv finder anvendelse.

4.

Hver uafhængig systemoperatør er ansvarlig for indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang, herunder inddrivelse af afgifter for netadgang og overbelastningsafgifter, for drift, vedligeholdelse og udbygning af transmissionssystemet samt for gennem investeringsplanlægning at sikre, at systemet kan opfylde en rimelig efterspørgsel på lang sigt.

Under udbygningen af transmissionssystemet er den uafhængige systemoperatør ansvarlig for planlægning (herunder godkendelsesproceduren), anlæggelse og ibrugtagning af det nye infrastrukturanlæg.

Under udførelsen af denne opgave optræder den uafhængige systemoperatør som transmissionssystemoperatør i overensstemmelse med dette kapitel.

Transmissionssystemejeren må ikke stå som ansvarlig for indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang og heller ikke for investeringsplanlægning.

5.

Når der er udpeget en uafhængig systemoperatør, skal transmissionssystemejeren

6.

Den relevante nationale konkurrencemyndighed tildeles alle relevante beføjelser til i tæt samarbejde med den regulerende myndighed at føre effektivt tilsyn med, at transmissionssystemejeren opfylder sine forpligtelser efter stk. 5.

Artikel 15

Adskillelse af transmissionssystemejer og lagersystemoperatør

1.

I tilfælde, hvor der er udpeget en uafhængig systemoperatør, skal en transmissionssystemejer og en lagersystemoperatør, der er en del af en vertikalt integreret virksomhed, i det mindste være uafhængige, hvad angår retlig form, organisation og beslutningstagning, af andre aktiviteter, der ikke vedrører transmission, distribution og oplagring.

Denne artikel finder kun anvendelse på lagerfaciliteter, der teknisk og/eller økonomisk er nødvendige for effektiv systemadgang med henblik på forsyning af kunderne, jf. artikel 33.

2.

For at sikre transmissionssystemejerens og lagersystemoperatørens uafhængighed, jf. stk. 1, gælder følgende minimumskriterier

3.

Kommissionen kan vedtage retningslinjer for at sikre, at transmissionssystemejeren og lagersystemoperatøren fuldt og effektivt efterlever denne artikels stk. 2.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.

Artikel 16

Transmissionssystemoperatørers og transmissionssystemejeres tavshedspligt

1.

Med forbehold af artikel 30 eller anden lovbestemt pligt til at videregive oplysninger har den enkelte transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatør og den enkelte transmissionssystemejer tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres aktiviteter, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde.

Navnlig må der ikke videregives forretningsmæssigt følsomme oplysninger til de øvrige dele af virksomheden, medmindre det er nødvendigt for gennemførelsen af en forretningstransaktion.

For at sikre fuld overholdelse af reglerne om informationsadskillelse sikrer medlemsstaterne, at transmissionssystemejeren, herunder distributionssystemoperatøren i tilfælde af en operatør af et kombineret system, og den resterende del af virksomheden ikke anvender fælles tjenester, som f.eks. fælles juridiske tjenester, bortset fra rent administrative eller it-tekniske funktioner.

2.

Transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatører må ikke i forbindelse med tilknyttede virksomheders køb og salg af naturgas misbruge forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som er modtaget fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.

3.

Oplysninger, der er nødvendige for den effektive konkurrence og et velfungerende marked, offentliggøres.

Denne forpligtelse berører ikke sikring af fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

1)

»naturgasvirksomhed«: enhver fysisk eller juridisk person, der driver mindst en af følgende former for virksomhed: produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af naturgas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske og/eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse aktiviteter, men som ikke er endelig kunde

2)

»opstrømsrørledningsnet«: enhver rørledning eller ethvert net af rørledninger, der drives og/eller er anlagt som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede naturgas fra et eller flere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig kystlandingsterminal

3)

»transmission«: transport af naturgas gennem net, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsrørledningsnet og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af naturgas, med henblik på levering af naturgas til kunder, men ikke forsyning

4)

»transmissionssystemoperatør«: enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmissionsopgaven og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af transmissionssystemet i et givet område samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre systemer, og for at sikre, at systemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transport af gas

5)

»distribution«: transport af naturgas gennem lokale eller regionale ledningsnet med henblik på levering af naturgas til kunder, men ikke forsyning

6)

»distributionssystemoperatør«: enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distributionsopgaven og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af distributionssystemet i et givet område samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre systemer, og for at sikre, at systemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af gas

7)

»forsyning«: salg, herunder videresalg, af naturgas, herunder af LNG, til kunder

8)

»forsyningsvirksomhed«: enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyningsopgaven

9)

»lagerfacilitet«: et anlæg, der anvendes til oplagring af naturgas, og som ejes og/eller drives af en naturgasvirksomhed, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionssystemoperatører, således at de kan udføre deres hverv

10)

»lagersystemoperatør«: enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplagring og er ansvarlig for driften af en lagerfacilitet

11)

»LNG-facilitet«: en terminal, som anvendes til flydendegørelse af naturgas eller import, losning og forgasning af LNG, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring

12)

»LNG-systemoperatør«: enhver fysisk eller juridisk person, der foretager flydendegørelse af naturgas eller import, losning og forgasning af LNG og er ansvarlig for driften af en LNG-facilitet

13)

»system«: alle transmissionsnet, distributionsnet, LNG-faciliteter og/eller lagerfaciliteter, som ejes og/eller drives af en naturgasvirksomhed, herunder linepack og virksomhedens eller tilknyttede virksomheders tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang til transmission, distribution og LNG

14)

»hjælpefunktioner«: alle funktioner, der er nødvendige for adgang til og drift af transmissionsnet, distributionsnet, LNG-faciliteter og/eller lagerfaciliteter, herunder mængdebalancerings- og blandingsanlæg samt anlæg til injicering af inerte gasser, men ikke faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionssystemoperatører, således at de kan udføre deres hverv

15)

»linepack«: oplagring af gas ved kompression i gastransmissions- og distributionssystemer, men ikke faciliteter, der er forbeholdt transmissionssystemoperatører, således at de kan udføre deres hverv

16)

»sammenkoblet system«: en række systemer, der er indbyrdes forbundne

17)

»sammenkoblingslinje«: transmissionslinje, som krydser en grænse mellem medlemsstater med det ene formål at forbinde disse medlemsstaters nationale transmissionssystemer

18)

»direkte linje«: en naturgasrørledning, der supplerer det sammenkoblede system

19)

»integreret naturgasvirksomhed«: en vertikalt eller horisontalt integreret virksomhed

20)

»vertikalt integreret virksomhed«: en naturgasvirksomhed eller en gruppe af naturgasvirksomheder, som den samme person eller de samme personer har ret til direkte eller indirekte at udøve kontrol over, og som driver mindst en af følgende former for virksomhed: transmission, distribution, LNG eller oplagring og mindst en af følgende former for virksomhed: produktion af eller forsyning med naturgas

21)

»horisontalt integreret virksomhed«: en virksomhed, der driver mindst en af følgende former for virksomhed: produktion, transmission, distribution, forsyning eller oplagring af naturgas, sideløbende med en ikke-naturgasrelateret aktivitet

22)

»tilknyttet virksomhed«: en tilknyttet virksomhed, som defineret i artikel 41 i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 44, stk. 2, litra g) ( 12 ) , om konsoliderede regnskaber ( 13 ) og/eller en associeret virksomhed, som defineret i artikel 33, stk. 1, i nævnte direktiv og/eller en virksomhed, som tilhører samme selskabsdeltagere

23)

»systembruger«: en fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system

24)

»kunde«: en grossist eller endelig kunde, der køber naturgas, samt en naturgasvirksomhed, der køber naturgas

25)

»privatkunde«: en kunde, der køber naturgas til eget husholdningsforbrug

26)

»erhvervskunde«: en kunde, som køber naturgas, der ikke er til brug i egen husholdning

27)

»endelig kunde«: en kunde, der køber naturgas til eget brug

28)

»privilegeret kunde«: en kunde, som frit kan købe gas fra en leverandør efter eget valg, jf. artikel 37

29)

»grossist«: en fysisk eller juridisk person, der køber naturgas med henblik på videresalg inden for eller uden for det system, hvor den pågældende er etableret, bortset fra transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører

30)

»langtidsplanlægning«: naturgasvirksomheders langsigtede forsyningsplanlægning og planlægning af transportkapacitet med henblik på at tilfredsstille systemets efterspørgsel efter naturgas, diversificere kilderne og sikre forsyninger til kunderne

31)

»marked under opbygning«: en medlemsstat, hvor den første kommercielle forsyning i henhold til dens første langtidskontrakt om naturgasforsyning har fundet sted for mindre end ti år siden

32)

»sikkerhed«: såvel sikkerhed med hensyn til naturgasforsyning som teknisk sikkerhed

33)

»ny infrastruktur«: en infrastruktur, der ikke er fuldt ud etableret senest den 4. august 2003

34)

»gasforsyningskontrakt«: en kontrakt om levering af naturgas, dog ikke gasderivater

35)

»gasderivat«: et finansielt instrument som anført i punkt 5, 6 eller 7 i afsnit C i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter ( 14 ) , for så vidt som instrumentet vedrører naturgas

36)

»kontrol«: rettigheder, aftaler eller andre midler, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til alle faktiske og retlige forhold, giver mulighed for udøvelse af afgørende indflydelse på en virksomhed, særlig ved

a) ejendoms- eller brugsret til virksomhedens samlede aktiver eller dele deraf

b) rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af virksomhedens organer, deres afstemninger eller beslutninger.

a)

at ændringen gennemføres af de(n) pågældende operatør(er) inden for tre uger, hvis en kunde, der overholder kontraktbestemmelserne, ønsker at skifte leverandør, og

b)

at kunder har ret til at modtage alle relevante forbrugsdata.

a)

samordning af nationale beredskabsforanstaltninger, jf. artikel 8 i Rådets direktiv 2004/67/EF af 26. april 2004 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden ( 15 )

b)

identifikation og om nødvendigt udbygning eller opgradering af sammenkoblinger i elektricitets- og naturgasnettet, og

c)

forudsætninger og praktiske foranstaltninger for gensidig bistand.

a)

hver virksomhed, der ejer et transmissionssystem, optræder som transmissionssystemoperatør

b)

den eller de samme personer har ikke ret til

i) direkte eller indirekte at udøve kontrol over en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve rettigheder over en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem, eller

ii) direkte eller indirekte at udøve kontrol over en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve rettigheder over en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver

c)

den eller de samme personer har ikke ret til at udpege medlemmer af tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der repræsenterer virksomheden juridisk, for en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem, og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve rettigheder over en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, og

d)

den samme person har ikke ret til at være medlem af tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der repræsenterer virksomheden juridisk, for både en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, og en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem.

a)

beføjelsen til at udøve stemmerettigheder

b)

beføjelsen til at udpege medlemmer til tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der repræsenterer virksomheden juridisk, eller

c)

besiddelsen af en aktiemajoritet.

a)

enten udpege en uafhængig systemoperatør i henhold til artikel 14 eller

b)

overholde bestemmelserne i kapitel IV.

a)

når de modtager en underretning fra transmissionssystemoperatøren i medfør af stk. 3

b)

på eget initiativ, når de har viden om, at en planlagt ændring i rettigheder eller indflydelse over transmissionssystemejere eller transmissionssystemoperatører kan føre til overtrædelse af artikel 9, eller når de har grund til at tro, at der kan være forekommet en sådan overtrædelse, eller

c)

efter en begrundet anmodning fra Kommissionen.

a)

at den pågældende enhed overholder kravene i artikel 9, og

b)

over for den regulerende myndighed eller en anden kompetent myndighed, som medlemsstaten har udpeget, at udstedelsen af certificeringen ikke vil være til risiko for medlemsstatens og Fællesskabets energiforsyningssikkerhed.

Den regulerende myndighed eller anden kompetente myndighed, der er udpeget, tager ved behandlingen af dette spørgsmål hensyn til

i) Fællesskabets rettigheder og forpligtelser i forhold til det pågældende tredjeland i henhold til international ret, herunder enhver aftale, der er indgået med et eller flere tredjelande, som Fællesskabet deltager i, og som omhandler spørgsmål om energiforsyningssikkerhed

ii) medlemsstatens rettigheder og forpligtelser i forhold til det pågældende tredjeland i henhold til aftaler, der er indgået med landet, forudsat at de er i overensstemmelse med fællesskabsretten, og

iii) andre specifikke kendsgerninger og omstændigheder vedrørende sagen og det pågældende tredjeland.

a)

den pågældende enhed overholder kravene i artikel 9 og

b)

udstedelsen af certificeringen ikke vil være til risiko for Fællesskabets energiforsyningssikkerhed.

a)

de specifikke kendsgerninger vedrørende sagen og det eller de pågældende tredjelande, og

b)

Fællesskabets rettigheder og forpligtelser over for dette tredjeland i henhold til international ret, herunder en aftale, der er indgået med et eller flere tredjelande, som Fællesskabet deltager i, og som omhandler spørgsmål om forsyningssikkerhed.

a)

driver, vedligeholder og udbygger på almindelige økonomiske vilkår sikre, pålidelige og effektive transmissions-, lager- og/eller LNG-faciliteter for at sikre et åbent marked under behørig hensyntagen til miljøet og sikrer, at der er passende midler til rådighed til at opfylde serviceforpligtelserne

b)

må ikke forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere og må navnlig ikke begunstige tilknyttede selskaber

c)

skal meddele andre transmissionssystemoperatører, lagersystemoperatører, LNG-systemoperatører og/eller distributionssystemoperatører tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transport og oplagring af naturgas kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system, og

d)

forsyner systembrugerne med de oplysninger, de behøver for at få effektiv systemadgang.

a)

ansøgeren om operatørstatus har påvist, at han overholder kravene i artikel 9, stk. 1, litra b), c) og d)

b)

ansøgeren om operatørstatus, har påvist, at han råder over de nødvendige finansielle, tekniske, fysiske og menneskelige ressourcer til at varetage opgaverne i artikel 13

c)

ansøgeren om operatørstatus har forpligtet sig til at overholde en ti-årig netudviklingsplan, som den regulerende myndighed overvåger

d)

transmissionssystemejeren har påvist sin evne til at opfylde sine forpligtelser efter stk. 5.

Med dette formål skal han forelægge alle udkast til kontraktlige ordninger med den ansøgende virksomhed og enhver anden relevant enhed, og

e)

ansøgeren om operatørstatus har påvist sin evne til at opfylde sine forpligtelser efter forordning (EF) nr. 715/2009, herunder samarbejde med transmissionssystemoperatører på europæisk og regionalt plan.

a)

bistå og samarbejde på alle relevante måder med den uafhængige systemoperatør om udførelsen af dennes opgaver og herunder navnlig stille alle relevante oplysninger til rådighed