DK
Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse og konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften)
Table of Provisions (15)
Statutory Text (15 Articles)
Fremsat den 18. november 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
(Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse og konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften)
Bemærkninger til lovforslaget
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019, som ændret senest ved § 21 i lov nr. 869 af 14. juni 2020, foretages følgende ændringer
1.
§ 1 a, stk. 1, nr. 6, ophæves, og i stedet indsættes
6)
68 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1963 til den 31. december 1966.
7)
69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966.
2.
I § 72 e ændres »2020« til: »2025«.
§ 2
I lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 30. marts 2020, foretages følgende ændring
1.
Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 3
Loven træder i kraft den 31. december 2020.
Bilag 1
Hensættelsesfaktorer, der anvendes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til opgørelse af værdien af de løbende erstatninger med henblik på opgørelse af beregningsgrundlaget for opkrævning af arbejdsskadeafgiften efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2.
Hensættelsesfaktorerne er opgjort for en ydelse på 1 kr. årligt, der udbetales i tilkendelsesperioden med 1/12 forud hver måned.
Hensættelsesfaktorerne er opgjort med en grundlagsrente på 2,00 pct. og med en dødelighed som fastsat i det aktuarmæssige beregningsgrundlag G82.
Hensættelsesfaktorerne i tabel 1-6 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til tilskadekomne, der modtager erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.
Tabel 1 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 69. år.
Tabel 2 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 69. år.
Tabel 3 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 68. år.
Tabel 4 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 68. år.
Tabel 5 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år.
Tabel 6 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år.
Hensættelsesfaktorerne i tabel 7-10 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til tilskadekomne, der modtager erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Tabel 7 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 65. år.
Tabel 8 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 65. år.
Tabel 9 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år.
Tabel 10 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år.
Hensættelsesfaktorerne i tabel 11-14 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til efterladte, der modtager erstatning for tab af forsørger efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Tabel 11 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd (ægtefælle/samlever).
Tabel 12 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder (ægtefælle/samlever).
Tabel 13 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd (børn).
Tabel 14 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder (børn).
Tabel 1
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 69. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.
Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
5
34,576
36
22,295
6
34,278
37
21,783
7
33,975
38
21,262
8
33,666
39
20,734
9
33,350
40
20,198
10
33,029
41
19,653
11
32,702
42
19,101
12
32,368
43
18,541
13
32,029
44
17,973
14
31,682
45
17,397
15
31,330
46
16,813
16
30,970
47
16,221
17
30,605
48
15,620
18
30,232
49
15,011
19
29,852
50
14,393
20
29,466
51
13,766
21
29,073
52
13,131
22
28,673
53
12,486
23
28,265
54
11,831
24
27,851
55
11,166
25
27,429
56
10,490
26
27,000
57
9,803
27
26,563
58
9,103
28
26,119
59
8,390
29
25,668
60
7,663
30
25,209
61
6,919
31
24,743
62
6,158
32
24,269
63
5,378
33
23,787
64
4,575
34
23,297
65
3,747
35
22,800
66
2,890
Tabel 2
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 69. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.
Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
5
34,936
36
22,796
6
34,645
37
22,282
7
34,348
38
21,759
8
34,044
39
21,228
9
33,736
40
20,688
10
33,421
41
20,139
11
33,099
42
19,582
12
32,772
43
19,015
13
32,438
44
18,440
14
32,098
45
17,855
15
31,752
46
17,260
16
31,398
47
16,657
17
31,038
48
16,044
18
30,672
49
15,421
19
30,298
50
14,788
20
29,917
51
14,145
21
29,529
52
13,491
22
29,134
53
12,827
23
28,732
54
12,151
24
28,322
55
11,464
25
27,905
56
10,765
26
27,480
57
10,053
27
27,048
58
9,328
28
26,607
59
8,589
29
26,159
60
7,834
30
25,703
61
7,064
31
25,239
62
6,275
32
24,767
63
5,467
33
24,287
64
4,638
34
23,798
65
3,786
35
23,301
66
2,908
Tabel 3
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 68. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.
Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
53
11,920
54
11,249
55
10,567
56
9,873
57
9,166
58
8,446
59
7,711
60
6,960
61
6,191
62
5,403
63
4,593
64
3,758
65
2,895
Tabel 4
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 68. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.
Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
53
12,217
54
11,525
55
10,821
56
10,104
57
9,374
58
8,629
59
7,869
60
7,093
61
6,299
62
5,485
63
4,651
64
3,794
65
2,911
Tabel 5
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.
Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
57
8,497
58
7,755
59
6,997
60
6,222
61
5,426
62
4,609
63
3,768
64
2,900
Tabel 6
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.
Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
57
8,667
58
7,901
59
7,120
60
6,321
61
5,502
62
4,663
63
3,801
64
2,914
Tabel 7
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
5
34,634
35
22,909
6
34,338
36
22,406
7
34,035
37
21,896
8
33,727
38
21,378
9
33,414
39
20,852
10
33,094
40
20,319
11
32,768
41
19,778
12
32,435
42
19,229
13
32,097
43
18,672
14
31,752
44
18,107
15
31,401
45
17,534
16
31,043
46
16,953
17
30,679
47
16,364
18
30,308
48
15,767
19
29,930
49
15,162
20
29,545
50
14,548
21
29,154
51
13,926
22
28,755
52
13,294
23
28,349
53
12,654
24
27,937
54
12,004
25
27,517
55
11,344
26
27,089
56
10,674
27
26,655
57
9,992
28
26,213
58
9,299
29
25,763
59
8,592
30
25,307
60
7,872
31
24,842
61
7,136
32
24,370
62
6,383
33
23,891
63
5,611
34
23,404
64
4,818
Tabel 8
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
5
34,989
35
23,399
6
34,699
36
22,896
7
34,403
37
22,384
8
34,101
38
21,864
9
33,793
39
21,335
10
33,479
40
20,798
11
33,159
41
20,252
12
32,833
42
19,697
13
32,501
43
19,133
14
32,162
44
18,560
15
31,817
45
17,977
16
31,465
46
17,386
17
31,106
47
16,785
18
30,741
48
16,175
19
30,368
49
15,556
20
29,989
50
14,926
21
29,603
51
14,286
22
29,209
52
13,636
23
28,809
53
12,976
24
28,400
54
12,304
25
27,985
55
11,621
26
27,562
56
10,926
27
27,131
57
10,219
28
26,692
58
9,499
29
26,246
59
8,765
30
25,792
60
8,016
31
25,330
61
7,251
32
24,859
62
6,468
33
24,381
63
5,667
34
23,894
64
4,845
Tabel 9
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
5
34,576
36
22,295
6
34,278
37
21,783
7
33,975
38
21,262
8
33,666
39
20,734
9
33,350
40
20,198
10
33,029
41
19,653
11
32,702
42
19,101
12
32,368
43
18,541
13
32,029
44
17,973
14
31,682
45
17,397
15
31,330
46
16,813
16
30,970
47
16,221
17
30,605
48
15,620
18
30,232
49
15,011
19
29,852
50
14,393
20
29,466
51
13,766
21
29,073
52
13,131
22
28,673
53
12,486
23
28,265
54
11,831
24
27,851
55
11,166
25
27,429
56
10,490
26
27,000
57
9,803
27
26,563
58
9,103
28
26,119
59
8,390
29
25,668
60
7,663
30
25,209
61
6,919
31
24,743
62
6,158
32
24,269
63
5,378
33
23,787
64
4,575
34
23,297
65
3,747
35
22,800
66
2,890
Tabel 10
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
5
34,936
36
22,796
6
34,645
37
22,282
7
34,348
38
21,759
8
34,044
39
21,228
9
33,736
40
20,688
10
33,421
41
20,139
11
33,099
42
19,582
12
32,772
43
19,015
13
32,438
44
18,440
14
32,098
45
17,855
15
31,752
46
17,260
16
31,398
47
16,657
17
31,038
48
16,044
18
30,672
49
15,421
19
30,298
50
14,788
20
29,917
51
14,145
21
29,529
52
13,491
22
29,134
53
12,827
23
28,732
54
12,151
24
28,322
55
11,464
25
27,905
56
10,765
26
27,480
57
10,053
27
27,048
58
9,328
28
26,607
59
8,589
29
26,159
60
7,834
30
25,703
61
7,064
31
25,239
62
6,275
32
24,767
63
5,467
33
24,287
64
4,638
34
23,798
65
3,786
35
23,301
66
2,908
Tabel 11
Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Mænd.
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Resterende erstatningsperiode, antal hele år
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
18
0,991
1,961
2,911
3,842
4,754
5,647
6,521
7,377
8,215
9,036
19
0,991
1,961
2,911
3,842
4,753
5,646
6,520
7,376
8,214
9,034
20
0,991
1,961
2,911
3,841
4,753
5,645
6,519
7,375
8,212
9,032
21
0,991
1,961
2,911
3,841
4,752
5,644
6,518
7,373
8,210
9,030
22
0,991
1,961
2,911
3,841
4,752
5,644
6,517
7,372
8,208
9,027
23
0,990
1,960
2,910
3,840
4,751
5,643
6,515
7,370
8,206
9,024
24
0,990
1,960
2,910
3,840
4,750
5,642
6,514
7,368
8,204
9,021
25
0,990
1,960
2,910
3,839
4,750
5,640
6,512
7,366
8,201
9,018
26
0,990
1,960
2,910
3,839
4,749
5,639
6,511
7,364
8,198
9,015
27
0,990
1,960
2,909
3,838
4,748
5,638
6,509
7,361
8,195
9,011
28
0,990
1,960
2,909
3,838
4,747
5,637
6,507
7,359
8,192
9,006
29
0,990
1,960
2,909
3,837
4,746
5,635
6,505
7,356
8,188
9,002
30
0,990
1,960
2,908
3,836
4,745
5,633
6,502
7,353
8,184
8,996
31
0,990
1,959
2,908
3,836
4,743
5,631
6,500
7,349
8,179
8,991
32
0,990
1,959
2,907
3,835
4,742
5,629
6,497
7,345
8,174
8,985
33
0,990
1,959
2,907
3,834
4,741
5,627
6,494
7,341
8,169
8,978
34
0,990
1,959
2,906
3,833
4,739
5,625
6,491
7,337
8,163
8,971
35
0,990
1,958
2,905
3,832
4,737
5,622
6,487
7,332
8,157
8,963
36
0,990
1,958
2,905
3,830
4,735
5,619
6,483
7,327
8,150
8,954
37
0,990
1,958
2,904
3,829
4,733
5,616
6,479
7,321
8,143
8,945
38
0,990
1,957
2,903
3,828
4,731
5,613
6,474
7,314
8,135
8,935
39
0,990
1,957
2,902
3,826
4,728
5,609
6,469
7,308
8,126
8,924
40
0,990
1,957
2,901
3,824
4,725
5,605
6,463
7,300
8,116
8,912
41
0,989
1,956
2,900
3,822
4,722
5,600
6,457
7,292
8,106
8,898
42
0,989
1,956
2,899
3,820
4,719
5,595
6,450
7,283
8,094
8,884
43
0,989
1,955
2,898
3,818
4,715
5,590
6,443
7,273
8,082
8,868
44
0,989
1,955
2,897
3,816
4,711
5,584
6,435
7,263
8,068
8,851
45
0,989
1,954
2,895
3,813
4,707
5,578
6,426
7,251
8,053
8,833
46
0,989
1,953
2,894
3,810
4,702
5,571
6,417
7,239
8,037
8,813
47
0,989
1,952
2,892
3,807
4,697
5,564
6,406
7,225
8,020
8,791
48
0,988
1,952
2,890
3,803
4,692
5,556
6,395
7,210
8,001
8,767
49
0,988
1,951
2,888
3,799
4,686
5,547
6,383
7,194
7,980
8,741
50
0,988
1,950
2,885
3,795
4,679
5,537
6,370
7,176
7,957
8,713
51
0,988
1,949
2,883
3,791
4,672
5,527
6,355
7,157
7,933
8,682
52
0,987
1,947
2,880
3,786
4,664
5,515
6,340
7,137
7,906
8,649
53
0,987
1,946
2,877
3,780
4,656
5,503
6,322
7,114
7,877
8,613
54
0,987
1,945
2,874
3,775
4,646
5,490
6,304
7,089
7,846
8,574
55
0,986
1,943
2,871
3,768
4,636
5,475
6,284
7,063
7,812
8,531
56
0,986
1,942
2,867
3,761
4,625
5,459
6,262
7,034
7,775
8,486
57
0,986
1,940
2,863
3,754
4,614
5,442
6,238
7,003
7,735
8,436
58
0,985
1,938
2,858
3,746
4,601
5,423
6,212
6,969
7,692
8,382
59
0,985
1,936
2,853
3,737
4,586
5,402
6,184
6,932
7,645
8,324
60
0,984
1,933
2,848
3,727
4,571
5,380
6,154
6,892
7,595
61
0,983
1,931
2,842
3,716
4,555
5,356
6,121
6,849
62
0,983
1,928
2,835
3,705
4,537
5,330
6,085
63
0,982
1,925
2,828
3,692
4,517
5,302
64
0,981
1,922
2,821
3,679
4,496
65
0,980
1,918
2,813
3,664
66
0,979
1,914
2,804
67
0,978
1,910
68
0,977
Note 1.
Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 65. år med ret til afløsningsbeløb på 4 års erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 7 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.
Note 2.
Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 67. år med ret til afløsningsbeløb på 2 års erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 9 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.
Tabel 12
Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Kvinder.
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Resterende erstatningsperiode, antal hele år
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
18
0,991
1,961
2,912
3,843
4,755
5,649
6,524
7,381
8,220
9,043
19
0,991
1,961
2,912
3,843
4,755
5,648
6,523
7,380
8,219
9,041
20
0,991
1,961
2,912
3,843
4,755
5,648
6,522
7,379
8,218
9,040
21
0,991
1,961
2,911
3,842
4,754
5,647
6,522
7,378
8,217
9,038
22
0,991
1,961
2,911
3,842
4,754
5,647
6,521
7,377
8,215
9,036
23
0,991
1,961
2,911
3,842
4,753
5,646
6,520
7,376
8,214
9,034
24
0,991
1,961
2,911
3,841
4,753
5,645
6,519
7,375
8,212
9,032
25
0,991
1,961
2,911
3,841
4,752
5,644
6,518
7,373
8,210
9,030
26
0,991
1,961
2,911
3,841
4,752
5,644
6,517
7,372
8,208
9,027
27
0,990
1,960
2,910
3,840
4,751
5,643
6,515
7,370
8,206
9,024
28
0,990
1,960
2,910
3,840
4,750
5,642
6,514
7,368
8,204
9,021
29
0,990
1,960
2,910
3,839
4,750
5,640
6,512
7,366
8,201
9,018
30
0,990
1,960
2,910
3,839
4,749
5,639
6,511
7,364
8,198
9,015
31
0,990
1,960
2,909
3,838
4,748
5,638
6,509
7,361
8,195
9,011
32
0,990
1,960
2,909
3,838
4,747
5,637
6,507
7,359
8,192
9,006
33
0,990
1,960
2,909
3,837
4,746
5,635
6,505
7,356
8,188
9,002
34
0,990
1,960
2,908
3,836
4,745
5,633
6,502
7,353
8,184
8,996
35
0,990
1,959
2,908
3,836
4,743
5,631
6,500
7,349
8,179
8,991
36
0,990
1,959
2,907
3,835
4,742
5,629
6,497
7,345
8,174
8,985
37
0,990
1,959
2,907
3,834
4,741
5,627
6,494
7,341
8,169
8,978
38
0,990
1,959
2,906
3,833
4,739
5,625
6,491
7,337
8,163
8,971
39
0,990
1,958
2,905
3,832
4,737
5,622
6,487
7,332
8,157
8,963
40
0,990
1,958
2,905
3,830
4,735
5,619
6,483
7,327
8,150
8,954
41
0,990
1,958
2,904
3,829
4,733
5,616
6,479
7,321
8,143
8,945
42
0,990
1,957
2,903
3,828
4,731
5,613
6,474
7,314
8,135
8,935
43
0,990
1,957
2,902
3,826
4,728
5,609
6,469
7,308
8,126
8,924
44
0,990
1,957
2,901
3,824
4,725
5,605
6,463
7,300
8,116
8,912
45
0,989
1,956
2,900
3,822
4,722
5,600
6,457
7,292
8,106
8,898
46
0,989
1,956
2,899
3,820
4,719
5,595
6,450
7,283
8,094
8,884
47
0,989
1,955
2,898
3,818
4,715
5,590
6,443
7,273
8,082
8,868
48
0,989
1,955
2,897
3,816
4,711
5,584
6,435
7,263
8,068
8,851
49
0,989
1,954
2,895
3,813
4,707
5,578
6,426
7,251
8,053
8,833
50
0,989
1,953
2,894
3,810
4,702
5,571
6,417
7,239
8,037
8,813
51
0,989
1,952
2,892
3,807
4,697
5,564
6,406
7,225
8,020
8,791
52
0,988
1,952
2,890
3,803
4,692
5,556
6,395
7,210
8,001
8,767
53
0,988
1,951
2,888
3,799
4,686
5,547
6,383
7,194
7,980
8,741
54
0,988
1,950
2,885
3,795
4,679
5,537
6,370
7,176
7,957
8,713
55
0,988
1,949
2,883
3,791
4,672
5,527
6,355
7,157
7,933
8,682
56
0,987
1,947
2,880
3,786
4,664
5,515
6,340
7,137
7,906
8,649
57
0,987
1,946
2,877
3,780
4,656
5,503
6,322
7,114
7,877
8,613
58
0,987
1,945
2,874
3,775
4,646
5,490
6,304
7,089
7,846
8,574
59
0,986
1,943
2,871
3,768
4,636
5,475
6,284
7,063
7,812
8,531
60
0,986
1,942
2,867
3,761
4,625
5,459
6,262
7,034
7,775
61
0,986
1,940
2,863
3,754
4,614
5,442
6,238
7,003
62
0,985
1,938
2,858
3,746
4,601
5,423
6,212
63
0,985
1,936
2,853
3,737
4,586
5,402
64
0,984
1,933
2,848
3,727
4,571
65
0,983
1,931
2,842
3,716
66
0,983
1,928
2,835
67
0,982
1,925
68
0,981
Note 1.
Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 65. år med ret til afløsningsbeløb på 4 års erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 8 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.
Note 2.
Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 67. år med ret til afløsningsbeløb på 2 års erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 10 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.
Tabel 13
Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
0
15,073
11
6,525
1
14,372
12
5,649
2
13,657
13
4,755
3
12,928
14
3,843
4
12,183
15
2,912
5
11,423
16
1,961
6
10,648
17
0,991
7
9,856
18
2,911
8
9,049
19
1,961
9
8,225
20
0,991
10
7,384
Tabel 14
Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
0
15,078
11
6,527
1
14,377
12
5,651
2
13,662
13
4,756
3
12,932
14
3,844
4
12,187
15
2,912
5
11,427
16
1,961
6
10,651
17
0,991
7
9,859
18
2,912
8
9,052
19
1,961
9
8,227
20
0,991
10
7,386
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Regulering af folkepensionsalderen
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Ændring af revisionsbestemmelsen
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.
Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1.
Folkepension, efterløn, m.v.
3.2.
Arbejdsskadeerstatning
3.3.
Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven
3.4.
Forhandling med kommunerne
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.
Arbejdsskadeerstatning
4.2.
Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Klima- og miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema
1.
Indledning
Efter lov om social pension skal det i 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal reguleres.
Folkepensionsalderen fastsættes som beregnet efter lovens reguleringsbestemmelser med virkning fra den 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
En beregning af folkepensionsalderen efter lovens regler viser, at folkepensionsalderen i 2020 skal reguleres med 1 år og fastsættes til 69 år med virkning fra den 1. januar 2035.
Det foreslås derfor, at folkepensionsalderen fastsættes til 69 år for alle, der er født efter 31. december 1966, det vil sige for personer, der fylder 68 år i 2035 eller senere.
Samtidig foreslås det, at lovens revisionsbestemmelse ændres således, at næste regulering af folkepensionsalderen skal ske i 2025.
Det vil sige, at der i 2025 skal fremsættes lovforslag om regulering af folkepensionsalderen.
Formålet med reguleringen af folkepensionsalderen er at sikre, at danskernes stigende levetid også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet.
Reguleringen af folkepensionsalderen bidrager til at gøre pensions- og tilbagetrækningssystemet mere robust over for stigende levetid, at sikre finansiering af det danske velfærdssamfund mange år fremover og at give plads til større udgifter til sundhed og pleje, når der bliver flere ældre.
Formålet med revisionsbestemmelsen er at sikre, at en eventuel forhøjelse af folkepensionsalderen sker ved lov.
Baggrunden herfor er, at fastlæggelsen af folkepensionsalderen har central betydning for borgernes planlægning af deres arbejdsliv og supplerende pensionsopsparing.
De gældende bestemmelser om regulering af folkepensionsalderen blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december 2006 om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v. Lovændringen var et led i udmøntningen af den politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.
Tilbagetrækningsreformen fra 2011 indebar en fremrykning på 5 år til 2019-2022 af den ved velfærdsreformen vedtagne gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen fra 65 år til 67 år, men ændrede ikke ved reguleringsmekanismen.
Efter lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (herefter arbejdsskadeafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 30. marts 2020, opkræves der en arbejdsskadeafgift til staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen).
Bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven indeholder en række hensættelsesfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal anvende ved opgørelsen af værdien af de løbende erstatninger med henblik på beregning af arbejdsskadeafgiften.
Hensættelsesfaktorerne er afhængige af folkepensionsalderen.
Formålet med nyaffattelsen af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven er at tage højde for forhøjelsen af folkepensionsalderen til 69 år i hensættelsesfaktorerne.
Nyaffattelsen af bilaget er således en afledt konsekvens af forhøjelsen af folkepensionsalderen.
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Regulering af folkepensionsalderen
2.1.1.
Gældende ret
I henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om social pension, skal der i 2015 og derefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.
Folkepensionsalderen fastsættes som beregnet efter lovens § 1 a med virkning fra den 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Bestemmelserne § 1 a (om regulering af folkepensionsalderen) og § 72 e (revision af § 1 a) blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december 2006 om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v. Lovændringen var en del af udmøntningen af den politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.
I 2015 blev de to bestemmelser revideret med lov nr. 1810 af 23. december 2015 om regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelsen m.v., hvormed folkepensionsalderen blev reguleret til 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1962 og 68 år for personer, der er født efter den 31. december 1962.
Folkepensionsalderen var 65 år i 2015 og forhøjes til 67 år i årene 2019-2022 med ½ år hver 1. januar i perioden.
En persons folkepensionsalder afhænger af personens fødselsdato, som vist i tabel 1 nedenfor.
Folkepensionsalderen skal efter lovens § 1 a, stk. 3, fastsættes til den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste to år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år.
Der afrundes til nærmeste halve år.
Folkepensionsalderen reguleres med højst 1 år ad gangen.
Folkepensionsalderen fastsættes med virkning fra den 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvor folkepensionsalderen reguleres.
2.1.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af lovens § 1 a, stk. 2, at det i 2015 og derefter hvert 5. år skal beregnes, om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.
Beregningen af folkepensionsalderen er fastlagt i lovens § 1 a, stk. 3.
Beregningen tager udgangspunkt i den gennemsnitlige levetid for en 60-årig i de seneste to år (2018-2019) på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf.
Den gennemsnitlige levetid for en 60-årig er 83,63 år ifølge Danmarks Statistiks dødelighedstavle for 2018-2019.
Folkepensionsalderen skal derfor efter § 1 a, stk. 3, beregnes til: 83,63 + 0,6 – 14,5 = 69,7 år.
Den således beregnede folkepensionsalder skal efter loven afrundes til nærmeste halve år, det vil sige her 69,5 år.
Da folkepensionsalderen efter loven kun kan reguleres med højst 1 år ad gangen, skal folkepensionsalderen fastsættes til 69 år med virkning fra 2035.
Det vil sige, at folkepensionsalderen for personer født den 1. januar 1967 eller senere bliver 69 år.
Folkepensionsalderen fastsættes med virkning fra den 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres, det vil sige den 1. januar 2035.
Folkepensionsalderen for personer, der er født efter den 31. december 1962 eller senere, blev i 2015 fastsat til 68 år.
Som følge af, at folkepensionsalderen for personer født den 1. januar 1967 eller senere nu foreslås fastsat til 69 år, foreslås det, at folkepensionsalderen fastsættes til 68 år for personer, der er født i perioden fra den 31. december 1962 til den 31. december 1966.
Det foreslås således, at den gældende § 1 a, stk. 1, nr. 6, ophæves, og der med lovforslaget i stedet indsættes et nyt nr. 6, hvori folkepensionsalderen fastsættes til 68 år for personer, der er født i perioden fra den 31. december 1962 til den 31. december 1966 og et nr. 7, hvori folkepensionsalderen fastsættes til 69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966.
Forhøjelse af folkepensionsalderen har betydning for ydelser efter en lang række andre love med aldersgrænser, som refererer til folkepensionsalderen (eventuelt via efterlønsalderen), herunder lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om arbejdsskadeforsikring, lov om delpension, lov om tjenestemandspension, lov om tjenestemænd, lov om pas til danske statsborgere m.v., lov om planlægning, lov om forurenet jord, ejendomsværdiskatteloven, lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, lov om lån til betaling af ejendomsskatter, lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om social service, lov om vederlag og pension m.v. for ministre, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, udlændingeloven og lov om valg til Folketinget.
For eksempel er efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsat til 3 år før folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962.
Forhøjelse af efterlønsalderen sker således med et varsel på 12 år, det vil sige med virkning fra 2032.
Forhøjelse af folkepensionsalderen med virkning fra 2035 medfører dermed økonomiske konsekvenser for efterlønsordningen i 2032.
Endvidere er for eksempel pensionsudbetalingsalderen, jf. § 1 a i lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), fastsat til 3 år før folkepensionsalderen for personer født efter 30. juni 1960.
Derudover er for eksempel erstatningsudbetalinger, jf. § 17 stk. 7, i lov om arbejdsskadesikring bestemt til at ophøre med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når folkepensionsalderen.
Forhøjelsen af folkepensionsalderen medfører en forhøjelse af udgifterne til arbejdsskadeerstatning, herunder udgifter finansieret af arbejdsgiverne ved betaling af præmie og bidrag til forsikringsselskaberne, samt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring m.fl., der udbetaler erstatningerne til tilskadekomne og efterladte.
Det fremgår af § 89 i lov om arbejdsskadessikring, at ved ændring af arbejdsskadesikringsloven, der medfører meromkostninger til erstatning m.v. – og dermed meromkostninger for forsikringstagerne (arbejdsgiverne) – kan forsikringstagere ikke opsige forsikringerne på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forhøjelse af udgifterne, der er en følge af lovændringen.
Således har forhøjelsen af folkepensionsalderen betydelige meromkostninger på arbejdsskadeområdet, og Beskæftigelsesministeriet vurderer, at disse meromkostninger vil påvirke forsikringsselskabernes præmieopkrævning fremadrettet.
2.2.
Ændring af revisionsbestemmelsen
2.2.1.
Gældende ret
I henhold til § 72 e i lov om social pension skal beskæftigelsesministeren i 2020 fremsætte lovforslag om revision af lovens § 1 a, som fastsætter folkepensionsalderen.
Det fremgår af § 1 a, stk. 2, at der i 2015 og herefter hvert 5. år skal beregnes om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.
I 2015 blev folkepensionsalderen reguleret med lov nr. 1810 af 23. december 2015 om regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse m.v., hvor folkepensionsalderen blev reguleret til 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1962 og 68 år for personer, der er født efter den 31. december 1962.
2.2.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Revisionsbestemmelsen blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december 2006.
Lovændringen var et led i udmøntningen af den politiske aftale af den 20. juni 2006 om en velfærdsreform.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 57 om forslag til lov om ændring af lov om social pension, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg C, side 84, at der mellem forligspartierne var enighed om, at en eventuel forhøjelse af folkepensionsalderen skal ske ved lov, samt at baggrunden herfor er, at partierne fandt, at fastlæggelsen af folkepensionsalderen har særdeles central betydning for borgernes planlægning af deres arbejdsliv.
Det er endvidere anført i lovforslagets bemærkninger, at uanset om, der sker en regulering af folkepensionsalderen eller ej, skal revisionsbestemmelsen ændres således, at der 5 år senere igen skal tages stilling til revision.
På den baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen ændres således, at det fastsættes, at der i 2025 skal fremsættes lovforslag om revision af lovens § 1 a.
2.3.
Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven
2.3.1.
Gældende ret
I henhold til § 3, stk. 1, nr. 2, i arbejdsskadeafgiftsloven udgør arbejdsskadeafgiften 12 pct. af de erstatninger og godtgørelser m.v., som er tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som følge af en arbejdsulykke, herunder hensættelser til dækning af fremtidige løbende erstatninger for tab af erhvervsevne og erstatninger for tab af forsørger.
Hensættelserne opgøres ved hjælp af en række hensættelsesfaktorer, som fremgår af lovens bilag 1.
Hensættelsesfaktorerne er afhængige af folkepensionsalderen.
2.3.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at nyaffatte bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven, så der tages højde for forhøjelsen af folkepensionsalderen til 69 år.
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslagets forhøjelse af folkepensionsalderen er en udmøntning af aftalte principper for levetidsindeksering fastsat ved lov, og indgår dermed allerede i udgangspunktet for de samfundsøkonomiske fremskrivninger.
Det skønnes, at fremtidige levetidsindekseringer af folkepensionsalderen fra 2035 og frem bidrager til en styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed med størrelsesorden 52 mia. kr. (2020-niveau).
Ifølge lov om arbejdsskadesikring tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne frem til folkepensionsalderen.
En forhøjelse af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år med virkning fra 2035 skønnes at medføre en samlet merudgift på ca. 205 mio. kr. årligt til arbejdsskadeerstatninger inkl.
arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag (2020-niveau), når ændringen er fuldt indfaset i 2035.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
De syv principper vurderes ikke at være relevante i dette lovforslag for så vidt angår administrationen af pension, da der alene foreslås en ændring af pensionsalderen og ikke en ændring af reglerne.
Principperne vurderes heller ikke at være relevante i forhold til konsekvenserne for arbejdsskadeerstatning, da der ikke ændres i arbejdsskadereglerne.
De direkte implementeringskonsekvenser for Udbetaling Danmark vurderes at være små, idet der alene vil være tale om en mindre tilretning af Udbetaling Danmarks eksisterende it-systemer, jf. afsnit 3.1.
Der forventes at være afledte implementeringsmæssige konsekvenser for arbejdsskadeerstatningsområdet, jf. afsnit 3.2, som følge af et øget antal arbejdsskadeerstatningssager og genoptagelse af en række sager.
3.1.
Folkepension, efterløn, m.v.
Regulering af folkepensionsalderen som følge af udviklingen i levetiden er en del af aftalen om en velfærdsreform fra 2006, som blev udmøntet i lov nr. 1586 af 20. december 2006 om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v. I forhold til gældende aldersgrænser, som vedtaget med lov nr. 1810 af 23. december 2015 om regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse m.v., indebærer reguleringen af folkepensionsalderen i 2035 og efterlønsalderen i 2032 (direkte) mindreudgifter til folkepension og efterløn, samt (afledte) merudgifter til bl.a. førtidspension og en række øvrige overførsler i årene omkring 2035, jf. tabel 2.
Da lovforslagets forhøjelse af folkepensionsalderen imidlertid er en udmøntning af aftalte principper for levetidsindeksering fastsat ved lov, indgår den allerede i udgangspunktet for de samfundsøkonomiske fremskrivninger.
Det er med andre ord allerede indregnet i vurderingen af de offentlige finansers holdbarhed, at aldersgrænserne vil blive reguleret i overensstemmelse med de aftalte principper.
Det vil derfor ikke have økonomiske konsekvenser at gennemføre forslaget, men indebære et betydeligt finansieringsunderskud, hvis forslaget ikke gennemføres.
Det skønnes, at fremtidige levetidsindekseringer af folkepensionsalderen fra 2035 og frem bidrager til en styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed med størrelsesorden 52 mia. kr. (2020-niveau).
3.2.
Arbejdsskadeerstatning
Ifølge lov om arbejdsskadesikring tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne frem til folkepensionsalderen.
En forhøjelse af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år med virkning fra 2035 skønnes at medføre en samlet merudgift på ca. 205 mio. kr. årligt på arbejdsskadeområdet, når ændringen er fuldt indfaset i 2035.
Merudgiften dækker arbejdsskadeerstatninger på ca. 180 mio. kr. samt arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag, der tilsammen udgør ca. 25 mio. kr. Af de 205 mio. kr. vedrører 65 mio. kr. de offentlige arbejdsgivere.
Arbejdsskadeudgiften udgør 12 pct. af erstatningen til ulykker og 17 pct. af erstatningen til erhvervssygdomme.
Arbejdsmiljøbidrag udgør 2 pct. af erstatningen til ulykker.
Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed, idet beregningerne er foretaget på baggrund af skader anmeldt i 2012, der må antages at være færdigbehandlet, og det antages, at erstatninger, aldersfordeling m.v. fremadrettet vil ligne denne skadesårgang.
Merudgiften i året, hvor lovændringen træder i kraft, vil være væsentligt højere end i de følgende år, idet forsikringsselskaberne for at opfylde solvenskravene i medfør af lovgivning om finansielle virksomheder, skal foretage hensættelser til sikring af de yderligere erstatningsudgifter, der følger af forhøjelsen i forhold til de tidligere skadeårgange, i det år, hvor lovforslaget træder i kraft.
Dette gælder både sager, hvor der endnu ikke er udmålt en endelig arbejdsskadeerstatning på lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt, og sager, hvor der før ikrafttrædelsestidspunktet er udmålt en endelig erstatning, som skal genoptages og forhøjes svarende til et års erstatning.
Ved skønnet over merudgifterne på arbejdsulykkesområdet er der regnet med hensættelser i ulykkessager, både for de private arbejdsgivere og for staten, regionerne og kommunerne.
For erhvervssygdomme har princippet om "pay-as-you-go" været gældende siden 2008, hvilket indebærer, at det alene er de faktiske udgifter til erstatninger, der skal dækkes, og således skal der ikke foretages hensættelser.
Det skønnes, at engangsudgiften i ikrafttrædelsesåret 2020 er på ca. 1,46 mia. kr. for skadesårgangene 2004-2020.
Dette er inklusiv arbejdsmiljøbidrag og arbejdsskadeafgift, der udgør ca. 185 mio. kr. Merudgiften for offentlige arbejdsgivere udgør ca. 460 mio. kr. af de 1,46 mia. kr. Disse skøn er behæftet med betydelig usikkerhed, jf. ovenstående.
Som følge af forhøjelse af pensionsalderen skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genoptage ca. 7.000 sager, som vedrører tilskadekomne, der er omfattet af forhøjelsen, og som er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne til det fyldte 68. år.
De administrative udgifter i forbindelse med genoptagelse udgør ca. 59 mio. kr.
Det bemærkes, at et lovforslag om harmonisering af anmelderegler og kapitaliseringsfaktorer er fremsat i oktober 2020 med ikrafttrædelse den 1. januar 2021 for så vidt angår kapitaliseringsfaktorer.
Lovforslaget vil, såfremt det vedtages, ændre kapitaliseringsfaktorerne, der anvendes i arbejdsskadesager ved udmåling af erstatning for tab af erhvervsevne, når erstatningen kapitaliseres og udbetales som en engangsudbetaling.
I dag beregnes kapitaliseringsfaktorer blandt andet ud fra dødelighedsforudsætningerne i G82-grundlaget, som bygger på data om livs-og pensionsforsikredes levetid i slutningen af 1970’erne.
Levetiden i Danmark er siden da steget og levetidsforudsætningerne fra 1970’erne giver derfor ikke et retvisende billede af den aktuelle levetid i befolkningen.
Såfremt lovforslaget vedtages, vil det fremover være Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger, som bruges til beregning af kapitaliseringsfaktorerne.
Beregningsmodellen har siden den 1. januar 2011 været sammenligningsgrundlag for den observerede nuværende dødelighed og for de forventede fremtidige levetidsforbedringer til brug for sammenligning af livsforsikringsselskaber, pensionsselskaber m.v. Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger opgøres årligt og bygger på data fra danske livs- og pensionsforsikringsselskabers bestande af forsikrede samt data fra Danmarks Statistik.
Ved at indføre Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger i stedet for G82-grundlaget sikres det, at værdien af alle tilskadekomnes og efterladtes kapitalerstatning fastsættes ud fra et tidssvarende niveau for levetid uanset udbetalingsmåden.
Denne ændring betyder, at udgifterne til kapitalisering af arbejdsskader stiger med ca. 6 pct. I forhold til beregningerne i dette lovforslag betyder ændringen endvidere, at de samlede merudgifter til arbejdsskadeerstatninger, herunder både kapitaliseringer og hensættelser, bliver ca. 3 pct. højere end angivet.
De økonomiske konsekvenser fremgår i hovedtræk af tabel 3 nedenfor.
Merudgiften opstår for de forsikrede som en stigning i forsikringspræmierne på ulykkesområdet og som en stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
For de selvforsikrede vil merudgiften opstå som en stigning i udgifterne til arbejdsskadeerstatninger samt en stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forhøjelsen af folkepensionsalderen vil desuden medføre et skatteprovenu fra den del af udgiften, som vedrører løbende ydelser, idet de løbende ydelser er skattepligtige.
Skatteindtægten kommer først fra 2035, hvor erstatningen for det ekstra år, inden folkepensionsalderen nås, kommer til udbetaling.
Modsat vil de private arbejdsgivere have fradragsret for udgiften til arbejdsskadesforsikringen allerede på det tidspunkt, hvor betalingen foretages.
Fradragsværdien svarer til selskabsskattesatsen.
Ved beregningerne er forudsat, at lovforslaget træder i kraft den 31. december 2020.
3.3.
Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven
Forslaget medfører ikke i sig selv øget arbejdsskadeafgift ud over det, som er angivet under merudgifter for arbejdsgiverne i afsnit 3.2.
Der er således i den i bemærkningerne foretagne opgørelse af erstatningsudgifterne allerede indregnet afgiften af løbende erstatninger til personer, hvis folkepensionsalderen forhøjes til 69 år.
3.4.
Forhandling med kommunerne
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale og regionale parter.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.
Arbejdsskadeerstatning
Forhøjelsen af folkepensionsalderen vil medføre øgede udgifter til arbejdsskadeerstatninger, da erstatningerne tilkendes for perioden frem til folkepensionsalderen.
De forsikrede arbejdsgivere vil få en merudgift herved som følge af en stigning i forsikringspræmierne på ulykkesområdet og som en stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Ifølge lov om arbejdsskadesikring tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne frem til folkepensionsalderen.
En forhøjelse af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år med virkning fra 2035 skønnes at medføre en samlet merudgift på ca. 205 mio. kr. årligt på arbejdsskadeområdet, når ændringen er fuldt indfaset i 2035.
Heraf ca. 140 mio. kr. til private arbejdsgivere.
Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed.
Ved fremtidige forhøjelser af pensionsalderen kan der forventes yderligere årlige merudgifter til arbejdsskadeerstatninger i tillæg til de udgifter, som her er beregnet.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at engangsudgiften i ikrafttrædelsesåret er på ca. 1,46 mia. kr. Det er inklusiv arbejdsmiljøbidrag og arbejdsskadeafgift for skadesårgangene 2004-2020, og merudgiften for private arbejdsgivere udgør ca. 1 mia. kr. heraf.
Ved fremtidige forhøjelser af pensionsalderen vil der på samme måde kunne forventes at være ekstraordinære merudgifter det første år, hvor lovgivningen træder i kraft som følge af solvensreglerne.
På lang sigt, det vil sige fra 2035, skønnes forslaget som anført at ville medføre merudgifter for de private arbejdsgivere på samlet ca. 140 mio. kr. årligt.
Reguleringen af folkepensionsalderen skønnes dog samlet set at medføre positive strukturelle virkninger for erhvervslivet m.v.
Der vil være visse administrationsomkostninger i forsikringsselskaber m.fl. i forbindelse med de ekstra udbetalinger.
Derudover skønnes der ikke at være administrative eller øvrige efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de fem principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for nærværende lovforslag.
4.2.
Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven
Forslaget medfører ikke i sig selv øgede merudgifter for arbejdsgiverne ud over det, som er angivet under i afsnit 4.1.
Der er således i den i bemærkningerne foretagne opgørelse af erstatningsudgifterne allerede indregnet afgiften af løbende erstatninger til personer, hvis folkepensionsalderen forhøjes til 69 år.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6.
Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.
7.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. juni 2020 til den 17. august 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.
Advokatrådet, Akademikernes Centraladministration, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, ATP, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Danmarks Fri Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, DI, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforening for førtidspensionister, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Lederne, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
Den del af lovforslaget, der vedrører nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven, har ikke været i høring.
Det skyldes, at Skatteministeriet først blev opmærksom på, at bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven skulle nyaffattes som følge af forhøjelse af folkepensionsalderen, efter at et udkast til lovforslag havde været i høring, og da ændringen af bilaget er en afledt konsekvens af forhøjelsen af folkepensionsalderen.
Tabel 1: Sammenhæng mellem fødselsdato og folkepensionsalder
Folkepensionsalderen forhøjes med virkning fra den 1. januar til
Folkepensionsalder
Fødselsdato
65
31. december 1953 eller tidligere
2019
65,5
1. januar 1954 - 30. juni 1954
2020
66
1. juli 1954 - 31. december 1954
2021
66,5
1. januar 1955- 30. juni 1955
2022
67
1. juli 1955 - 31. december 1962
2030
68
1. januar 1963 - 31. december 1966
2035
69
1. januar 1967 eller senere
Tabel 2: Virkning før skat og tilbageløb af forhøjelse af folkepensionsalderen til 69 år i 2035
Mia. kr., 2020-niveau
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
Folkepensionsalder
68 år
68 år
68 år
69 år
69 år
69 år
69 år
69 år
Folkepension
Helårsmodtagere (i tus.)
0
0
0
-75
-71
-67
-66
-67
Udgifter
-0,4
-0,3
-0,1
-11,6
-10,9
-9,9
-9,7
-9,7
Efterløn
Helårsmodtagere (i tus.)
-5
-5
-5
5
3
2
2
4
Udgifter
-0,9
-0,8
-0,8
0,7
0,4
0,3
0,3
0,6
Førtidspension
Helårsmodtagere (i tus.)
-1
-2
-2
14
13
12
12
12
Udgifter
-0,3
-0,4
-0,5
2,1
2,0
1,9
1,9
1,9
Øvrige
Helårspersoner (i tus.)
-3
-2
-1
29
28
27
26
27
Udgifter
-0,9
-0,8
-0,8
0,7
0,4
0,3
0,3
0,6
Udgifter i alt
-2,0
-1,8
-1,5
-9,1
-8,6
-7,7
-7,5
-7,2
Anm.
:Afrunding kan medføre, at udgifterne ikke summer til udgifter i alt.
Opgjort i 2020-niveau som andel af BNP.
Antal pensionister inkl.
personer i udlandet.
Øvrige omfatter alle personer over 15 år uden for arbejdsstyrken.
Udgifter i alt er opgjort som indkomstoverførsler til husholdningerne i alt.
Kilde: DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi, august 2020 og egne beregninger.
Tabel 3: Merudgifter til arbejdsskadeerstatninger (inkl.
arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag) pr. år fordelt på sektor ved at folkepensionsalderen hæves fra 68 til 69 år (mio. kr., 2020 niveau, afrundet)
År
Stat
Region
Kommuner
Offentlig i alt
Privat
I alt
2020
110
40
310
460
1000
1460
2021
10
5
30
45
90
135
2022
10
5
30
45
90
135
2023
10
5
30
45
90
135
2024
10
5
30
45
95
140
2025
10
5
30
45
100
145
2035
15
5
45
65
140
205
Anm.
1: Tallene er afrundet.
Tallene er beregnet på baggrund af det nuværende kapitaliseringsgrundlag incl.
G82.
Anm.
2: Merudgifterne tager højde for arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag, men ikke øvrige skatter, afgifter m.v. Arbejdsskadeafgiften udgør 12 pct. af erstatningen til ulykker og 17 pct. af erstatningen til erhvervssygdomme.
Arbejdsmiljøbidrag udgør 2 pct. af erstatningen til ulykker.
9.
Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Merudgift til arbejdsskadeerstatning, arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag
2020: 460 mio.kr
2021: 45 mio. kr.
2022: 45 mio. kr.
2023: 45 mio. kr.
2024: 45 mio. kr.
2025: 45 mio. kr.
2035: 65 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
59 mio. kr. til genoptagelse af arbejdsskadesager
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Positive strukturelle virkninger for erhvervslivet m.v. af den højere folkepensionsalder.
Merudgift til forsikringspræmier og hensættelser samt arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag
2020: 1.000 mio. kr.
2021: 90 mio. kr.
2022: 90 mio. kr.
2023: 90 mio. kr.
2024: 95 mio. kr.
2025: 100 mio. kr.
2035: 140 mio. kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Visse administrationskonsekvenser i forsikringsselskaber m.fl. i forbindelse med de ekstra udbetalinger.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Klima- og miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlig aspekter
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end minimumskrav i EU-regulering (Sæt X)
JA
NEJ
X
Det bemærkes, at der af tabellen ikke fremgår økonomiske konsekvenser for det offentlige til folkepension, efterløn og andre overførsler, idet reguleringen af folkepensionsalderen i 2035 som følge af lovforslaget allerede indgår i forudsætningerne for finanspolitikken.
Det vil derimod have betydelige konsekvenser, hvis forslaget ikke vedtages.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I 2015 blev § 1 a revideret med lov nr. 1810 af 23. december 2015 om regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelsen m.v., hvor folkepensionsalderen blev reguleret til 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1962 og 68 år for personer, der er født efter den 31. december 1962.
Folkepensionsalderen var 65 år i 2015 og forhøjes til 67 år i årene 2019-2022 med ½ år hver 1. januar i perioden.
En persons folkepensionsalder afhænger af personens fødselsdato, som vist i tabellen nedenfor.
Det foreslås, at folkepensionsalderen fastsættes til 69 år for personer født den 1. januar 1967 eller senere.
Efter § 1 a, stk. 2, i lov om social pension, skal det i 2015 og derefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal reguleres.
Efter § 1 a, stk. 3, i lov om social pension, fastsættes folkepensionsalderen til den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste to år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år.
Da den gennemsnitlige levetid for en 60-årig de seneste to år (2018-2019) er 83,63 år ifølge Danmarks Statistiks dødelighedstavle for 2018-2019, bliver den beregnede folkepensionsalder 69,7 år.
Den således beregnede folkepensionsalder skal efter loven afrundes til nærmeste halve år, det vil sige til 69,5 år.
Folkepensionsalderen reguleres efter loven højst 1 år ad gangen.
Folkepensionsalderen skal derfor i 2020 forhøjes med 1 år til 69 år med virkning pr. 1. januar 2035.
Det vil sige den 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Folkepensionsalderen for personer, der er født efter den 31. december 1962 eller senere, blev med lov nr. 1810 af 23. december 2015 om regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelsen m.v. fastsat til 68 år.
Som følge af, at folkepensionsalderen for personer født den 1. januar 1967 eller senere efter dette lovforslags indhold fastsættes til 69 år, foreslås det, at folkepensionsalderen fastsættes til 68 år for personer, der er født i perioden fra den 31. december 1962 til den 31. december 1966.
Det foreslås således, at den gældende § 1 a, stk. 1, nr. 6, ophæves, og der med lovforslaget i stedet indsættes et nyt nr. 6, hvori folkepensionsalderen fastsættes til 68 år for personer, der er født i perioden fra den 31. december 1962 til den 31. december 1966, og et nr. 7, hvori folkepensionsalderen fastsættes til 69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966.
Til nr. 2
Efter revisionsbestemmelsen i § 72 e skal beskæftigelsesministeren i 2020 fremsætte lovforslag om revision af lovens § 1 a.
Denne revisionsbestemmelse blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december 2006 om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 1 a, stk. 2, hvoraf det fremgår, at det i 2015 og derefter hvert 5. år skal beregnes, om folkepensionsalderen for personer født efter 31. december 1962 skal reguleres.
I bemærkningerne til lovforslaget til ovenstående lov nr. L 57 om forslag til lov om ændring af lov om social pension, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg C, side 84, er det anført, at uanset om, der sker en regulering af folkepensionsalderen eller ej, skal revisionsbestemmelsen ændres, således at der 5 år senere igen skal tages stilling til folkepensionsalder og revision.
På den baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen ændres således, at det fastsættes, at der i 2025 skal fremsættes lovforslag om revision af lovens § 1 a.
Til § 2
Til nr. 1
Efter arbejdsskadeafgiftslovens § 1 opkræves der en arbejdsskadeafgift til staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Afgiftsgrundlaget er fastsat i arbejdsskadeafgiftslovens § 3.
Heraf fremgår bl.a., at arbejdsskadeafgiften udgør 12 pct. af de erstatninger og godtgørelser m.v., som er tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som følge af en arbejdsulykke, herunder hensættelser af beløb til dækning af fremtidige løbende erstatninger for tab af erhvervsevne og erstatninger for tab af forsørger.
I afgiftsgrundlaget beregnes udgifterne til løbende erstatning således i princippet som en hensættelse.
Disse hensættelser indeholder værdier af de løbende erstatninger fra tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og frem til folkepensionsalderen, idet der tages højde for forrentningen i erstatningsperioden samt en beregningsmæssig sandsynlighed for modtagerens død inden folkepensionsalderen.
Hensættelserne opgøres ved hjælp af en række hensættelsesfaktorer, som fremgår af arbejdsskadeafgiftslovens bilag 1.
I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at forhøje folkepensionsalderen.
Det foreslås derfor, at bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven nyaffattes, således at der tages højde for forhøjelsen af folkepensionsalderen.
Med det foreslåede vil bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven indeholde de hensættelsesfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal anvende ved opgørelsen af værdien af de løbende erstatninger med henblik på beregning af arbejdsskadeafgiften.
Med det foreslåede opgøres hensættelsesfaktorerne for en ydelse på f.eks. 1 kr. årligt, der udbetales i tilkendelsesperioden, med 1/12 forud hver måned.
Hensættelsen opgøres endvidere med en grundlagsrente på 2 pct. og med en dødelighed som fastsat i det aktuarmæssige beregningsgrundlag G82, som er den seneste fælles branchestandard.
Der er i det foreslåede bilag 1 – ligesom i det gældende bilag 1 – udarbejdet et antal hensættelsesfaktorer baseret på køn, lovgrundlag og folkepensionsalder.
Der er således én hensættelsesfaktor for tilskadekomne med en pensionsalder på 69 år, og én for tilskadekomne med en folkepensionsalder på 68 år og så videre.
Lovgrundlaget har tillige betydning for beregningen af hensættelserne, idet der i erstatningen for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade indgår et afløsningsbeløb, som skal indregnes i hensættelsesfaktorerne.
Tilsvarende skal der for de efterladte, som modtager en løbende ydelse, udarbejdes hensættelsesfaktorer, som bygger på de samme principper.
Til de efterladte tilkender Arbejdsmarkedets Erhvervssikring erstatningen for en afgrænset periode.
Hensættelserne beregnes på baggrund af den tilkendte periode, køn og alder på afgørelsestidspunktet.
Der anvendes samme grundlagsrente og dødelighedsantagelse som ovenfor.
Hensættelsen og dermed dele af afgiftsgrundlaget bliver således beregnet som den årlige ydelse gange en hensættelsesfaktor, som er afhængig af den tilskadekomnes køn og alder på afgørelsestidspunktet og grundlaget for afgørelsen.
I henhold til arbejdsskadesikringslovens § 28 nedsættes værdien af erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven, hvis den tilskadekomne eller dennes efterladte har ret til pension efter lov om tjenestemandspension som følge af arbejdsskaden.
Tilsvarende nedsættelse sker vedrørende andre erstatningsberettigede efter arbejdsskadesikringsloven, for hvem der er fastsat pensionsregler, der svarer til reglerne om tjenestemandspension.
Reglerne i arbejdsskadesikringslovens § 28 indebærer ikke, at der sker modregning af tjenestemandspensionen i arbejdsskadeerstatningen, men at der sker en overførsel af en del af arbejdsskadeerstatningen til pensionsmyndigheden.
Det foreslås derfor, at for arbejdsulykkeserstatninger for tab af erhvervsevne, som tilkendes personer omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringslovens § 28, er erstatningen inklusiv tjenestemandsfradraget, som er afgiftsgrundlaget efter § 3, stk. 1, nr. 2, i arbejdsskadeafgiftsloven, da det også er det beløb, som er den faktiske udgift for forsikringsselskabet eller den forsikrede arbejdsgiver.
Nyaffattelsen af bilag 1 er en afledt konsekvens af forhøjelsen af folkepensionsalderen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. december 2020.
Hvis forhøjelsen af folkepensionsalderen som forudsat skal have virkning fra den 1. januar 2035, skal loven træde i kraft i 2020.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om social pension og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. ikke gælder for Færøerne og Grønland og indeholder ikke en bemyndigelse til at sætte loven i kraft for disse dele af riget.
Sammenhæng mellem fødselsdato og folkepensionsalder
Folkepensionsalderen forhøjes med virkning fra den 1. januar til
Folkepensionsalder
Fødselsdato
65
31. december 1953 eller tidligere
2019
65,5
1. januar 1954 - 30. juni 1954
2020
66
1. juli 1954- 31. december 1954
2021
66,5
1. januar 1955- 30. juni 1955
2022
67
1. juli 1955 - 31. december 1962
2030
68
1. januar 1963 -31. december 1966
2035
69
1. januar 1967 eller senere
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019, som ændret senest ved § 21 i lov nr. 869 af 14. juni 2020, foretages følgende ændringer
§ 1 a.
Folkepensionsalderen er
1-5) ---
6) 68 år for personer, der er født efter den 31. december 1962.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
1.
§ 1 a, stk. 1, nr. 6, ophæves, og i stedet indsættes
»6) 68 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1963 til den 31. december 1966.
7) 69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966.«
§ 72 e.
Beskæftigelsesministeren fremsætter i 2020 forslag om revision af denne lovs § 1 a.
2.
I § 72 e ændres »2020« til: »2025«.
§ 2
I lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 30. marts 2020, foretages følgende ændring
Bilag 1.
[udeladt]
1.
Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.