Legislator Case Law & Legislation
20191XX00789 DK

Skriftlig fremsættelse (19. maj 2020) - L 190

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2019 L 190 Valid

Skriftlig fremsættelse (19. maj 2020)

SF.L#LOKDOK28 2019 L 190 Valid

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19)

(Lovforslag nr. L 190)

Med lovforslaget foreslås det, at arbejdsgivere får midlertidigt ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere, der vurderes i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, hvis det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under fraværet, får lønmodtageren ret til sygedagpenge.

Det foreslås endvidere, at pårørende, der deler husstand med personer i den særlige risikogruppe bliver stillet på samme måde.

Ordningen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for pårørende til personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

På grund af den ekstraordinære situation er der behov for, at lovforslaget hastebehandles.

Det forudsætter en række dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.

Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget ikke har været sendt i høring, og at det ikke har været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4 uger før den 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslås derfor, at lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt og får virkning fra ikrafttrædelsen.

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at udgifterne til ordningen vil kunne afholdes inden for en afsat reserve på 200 mio. kr. i 2020.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →