Legislator Case Law & Legislation
20191XX00749 DK

Skriftlig fremsættelse (5. maj 2020) - L 188

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2019 L 188 Valid

Skriftlig fremsættelse (5. maj 2020)

SF.L#LOKDOK28 2019 L 188 Valid

Udlændinge- og integrationsminister (Mattias Tesfaye)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft)

(Lovforslag nr. L 188)

Det fremgår af aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2020, at partierne er enige om, at der i tillæg til den gældende positivliste skal udarbejdes en ny supplerende positivliste omfattende stillinger på minimum faglært niveau på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Det fremgår endvidere, at det kun vil være arbejdsgivere, der lever op til et krav om danske løn- og ansættelsesvilkår og deres samfundsmæssige pligter for uddannelse af lærlinge og elever, der får adgang til at benytte den nye positivliste.

Ligeledes fremgår det af aftalen, at med henblik på at styrke inddragelsen af de Regionale Arbejdsmarkedsråds viden om danske løn- og ansættelsesvilkår i administrationen af en ny positivliste vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration afholde kvartalsvise dialogmøder, hvor udviklingen på området kan drøftes og kvalitetssikres.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal have hjemmel til at videregive oplysninger fra ansøgningssager til de regionale arbejdsmarkedsråd.

Herudover fremgår det af aftalen, at partierne er enige om at skærpe bødeniveauet for virksomheder, der ansætter illegal arbejdskraft.

Aftaleelementet foreslås i lovforslaget udmøntet ved at fordoble bøderne for den, der som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed forsætligt eller groft uagtsomt ansætter udenlandsk arbejdskraft uden ret til at arbejde.

Bøderne fordobles også i tilfælde, hvor den ansatte ikke har ret til at opholde sig i Danmark, og/eller hvor der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.

Lovforslaget udmønter de nævnte forslag.

Lovforslaget fremsættes i maj måned pga.

corona-situationen/COVID-19.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2020.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →