Legislator Case Law & Legislation
20191XX00747 DK

Skriftlig fremsættelse (5. maj 2020) - L 187

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2019 L 187 Valid

Skriftlig fremsættelse (5. maj 2020)

SF.L#LOKDOK28 2019 L 187 Valid

Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning)

(Lovforslag nr. L 187)

Det fremgår af aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2020, at partierne er enige om at indføre en ny arbejdsmarkedstilknytningsordning for udlændinge, herunder flygtninge, familiesammenførte og medfølgende familie til arbejdstagere, der har fået inddraget eller nægtet forlænget deres oprindelige opholdsgrundlag, men som har været i beskæftigelse i Danmark i minimum to år.

Det fremgår endvidere, at opholdsordningen skal give udlændingene mulighed for at blive i Danmark, mens de er i beskæftigelse i det pågældende ansættelsesforhold eller anden beskæftigelse inden for samme branche ved tilsvarende eller bedre løn- og ansættelsesvilkår.

Herudover foreslår regeringen, at en udlænding, der får sin opholdstilladelse efter den foreslåede arbejdsmarkedstilknytningsordning eller efter den foreslåede regel om opholdstilladelse i forbindelse med jobskifte inden for samme branche nægtet forlænget eller inddraget på baggrund af uforskyldt ledighed, automatisk skal have et jobsøgningsophold på op til 3 måneder med henblik på at søge nyt arbejde i Danmark.

Lovforslaget udmønter de nævnte forslag.

Lovforslaget fremsættes i maj måned pga.

corona-situationen/COVID-19.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2020.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →